Kolding Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Kolding Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2025 nf/q - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Kolding Gymnasium
Fag og niveau
Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Jens Raaberg Gade, Karsten Korsholm Mathiesen, Marie-Louise Søndberg
Hold
2025 nf/q (
1q nf
,
1q nf bi
,
1q nf ke
,
1q nf ng
,
1q nf øv
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
01 - Introforløb (særfagligt)
Titel 2
BIO - 01 - Introforløb (særfagligt)
Titel 3
02 - Fællesfaglig 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Titel 4
BI0 - 02 - Fælles 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Titel 5
03 - Fællesfagligt: Energi & Klimaændringer
Titel 6
BIO - 03 - Fælles 2 : Energi & Klimaændringer
Titel 7
03 - Fællesfaglig 2 - Energi og klimaændringer
Titel 8
BIO - 04 - Fælles 3 - Levevilkår & Bæredygtighed
Titel 9
04 - Fællesfagligt 3 - Levevilkår & Bæredygtighed
Titel 10
Levevilkår & Bæredygtighed GEOGRAFI
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
01 - Introforløb (særfagligt)
Geografi:
Hvorfor skælver jorden?
I geografitimerne undersøger vi hvorfor jorden skælver.
Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Konvektionsstrømme
Der arbejdes med forskellige Google Earth øvelser løbende.
I biolog arbejdes med følgende:
• Typer af celler og deres opbygning
• DNA, gener og kromosomers opbygning og funktion
• Hvordan gener kommer til udtryk og hvordan de kan arves
• Hvordan naturen igennem evolution fremme udvalgte egenskaber og hvilke mekanismer som kan ligge bagved
Øvelser:
• Mikroskopi: Vandpest, kindskrab og gærceller
• Simulering af hvordan gener kan arves/gives videre til næste generation (papir øvelse)
• Simulering af evolution med ris og rasp
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Celletyper
2) DNA’s opbygning og funktion
3) Kromosomer og arv
4) Evolution fungere
5) Naturlig selektion
Kemi:
I kemi arbejdes med følgende:
- atomets opbygning, grundstoffer og kemiske forbindelser
- periodesystemet
- afstemning af reaktionsskemaer
- ioner og ionforbindelser og navngivning af disse
eksperimentelt i kemi:
- reaktion mellem kobber og dibrom
Nøglebegreber til introforløbet i nf kemi (dem skal I have styr og kunne forklare efter dette forløb):
1. Atomets Opbygning
2. Periodesystemet
3. Ædelgasreglen
4. Ioner og ionforbindelser
5. Afstemning af kemiske reaktioner
Indhold
Kernestof:
Animation - Celletyper (7:20)
Introforløbshæfte - Biologi (2025-26)
description
Biologi til tiden; sider: 13-15, 101-108, 149-151
Animation - Genetik: Det centrale dogme (= hvad kan DNA bruges til?( (2:00)
Quiz - Test hvad du kan huske om DNA og dettes struktur?
Mennesket og naturvidenskaben; sider: 238-242, 244
Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn Petersen; Mennesket og naturvidenskaben, GO Forlag, 2015
Evolution - Uddrag fra Biologi i udvikling s. 222-223, 230-235
description
Supplerende stof:
Øvelsesvejledning (NY) - Mikroskopi af celler
description
Animation - Hvordan bruger man et mikroskop? (se fra 0:35 til 2:35)
Arbejsspørgsmål - DNA opbygning & Funktion
description
Animation - DNAs opbygning og kort funktion (6:00)
Spørgsmål til kromosomer og gener
description
Animation - Hvad er kromosomer, gener og DNA? (5:00)
Øvelsesvejledning - Dig og dine gener
description
Arbejdsspørgsmål - Genetik
description
Video - Genetiske grundbegreber (10:30)
Øvelsesvejledning - Simulering af evolution
description
Animation - Evolution: Simulering af naturlig selektion (10:00)
Video - Evolution: 5 mekanismer bag evolutionsprocessen (2:00)
Introforløb - Faglige begreber
description
Opgave - Evolution
description
Eksamensspørgsmål til introforløb UDEN bilag
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2. Google Earth øvelse
23-09-2025
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
BIO - 01 - Introforløb (særfagligt)
I biolog arbejdes med følgende:
• Typer af celler og deres opbygning
• DNA, gener og kromosomers opbygning og funktion
• Hvordan gener kommer til udtryk og hvordan de kan arves
• Hvordan naturen igennem evolution fremme udvalgte egenskaber og hvilke mekanismer som kan ligge bagved
Øvelser:
• Mikroskopi: Vandpest, kindskrab og gærceller
• Simulering af hvordan gener kan arves/gives videre til næste generation (papir øvelse)
• Simulering af evolution med ris og rasp
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Celletyper
2) DNA’s opbygning og funktion
3) Kromosomer og arv
4) Evolution fungere
5) Naturlig selektion
Indhold
Kernestof:
Biologi til tiden; sider: 101-108, 117-121, 124-125
Mennesket og naturvidenskaben; sider: 238-242, 244
Birgit Sandermann Justesen og Asbjørn Petersen; Mennesket og naturvidenskaben, GO Forlag, 2015
Evolution - Uddrag fra Biologi i udvikling s. 222-223, 230-235
description
Supplerende stof:
Spørgsmål til kromosomer og gener
description
Animation - Hvad er kromosomer, gener og DNA? (5:00)
Øvelsesvejledning - Dig og dine gener
description
Arbejdsspørgsmål - Genetik
description
Video - Genetiske grundbegreber (10:30)
Øvelsesvejledning - Simulering af evolution
description
Animation - Evolution: Simulering af naturlig selektion (10:00)
Video - Evolution: 5 mekanismer bag evolutionsprocessen (2:00)
Introforløb - Faglige begreber
description
Opgave - Evolution
description
Eksamensspørgsmål til introforløb UDEN bilag
description
Opgave - Hjemmearbejdsdag 1
description
Spørgsmål til økosystemer
description
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
02 - Fællesfaglig 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Kemi:
- ioner og ionforbindelser
- navngivning af ionforbindelser
- tungt og letopløselige ionforbindelser
- kunstgødning og udvaskning af forskellige ioner fra jorden
- mængdeberegning, herunder:
- masse, molarmasse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration.
Eksperimentelle øvelser i kemi:
- Fældningsreaktioner
- krystalvandindholdet i kaliumaluminiumsulfat
- fremstilling af jern(II)sulfat-vand(1/7)
Nøglebegreber:
1. Kemisk mængdeberegninger ved brug af relevante formler
2. Kemisk reaktionsskema for fotosyntesen
3. Gødningstyper
4. Fældningsreaktioner
5. Saltes opløselighed
Geografi:
Vi arbejder med faktorer som har indflydelse på fødevareproduktionen og dermed på miljøet.
Fagbegreber du skal kunne til eksamen:
1. Klimazoner og plantebælter
2. Det globale vindsystem
3. Vandets kredsløb
4. Istidslandskab
5. Permeabilitet og porøsitet
Eksperimentelt i geo:
Kyst og fastlandsklima (demoforsøg)
Dugpunktskurven
Jordprøver og infiltration
Biologi:
Forløbet startes ud med en introduktion til hvordan et økosystem er opbygget samt fungerer. Her lægges særligt fokus hvordan fotosyntesen spiller en central rolle for livet i økosystemet. Med afsæt i ligningen ”BPP = NPP + R” ses nærmere på energioverførsel fra et led til det næste i en fødekæde og melbillelarves evne til at omsætte det de spiser til vækst undersøges eksperimentelt (økologisk effektivitet). Naturen kan påvirkes af såvel biotisk som abiotiske faktorer og her ses nærmere på hvordan kvælstof kan ”bevæge” sig rundt i økosystemet (N-kredsløb) og hvordan organiske stoffer (primær) samt næringsstoffer (sekundær) kan forurene vandmiljøet og dermed have indvirkning på livet her. Ved at se nærmere på livet i vandet kan vi vurdere om det er forurenet med fx overløb af spildevand fra et rensningslæg.
Øvelser:
Fotosynteseaktivitet Vs. Lysmængde
– Hvad har mængde af lys af betydning for fotosynteseaktiviteten og hvad kan dette måske have af betydning for livet i økosystemet?
Økologisk effektivitet (melbillelaver som dyreproduktion)’
- En undersøgelse af hvor meget energi dyr kan udnytte af de som de spiser, hvilket er særligt interessant for landmanden men kan også være et vitalt konkurrence parameter i økosystemet.
Makroindeks – Er vandhullet forurenet?
- En undersøgelses af det liv vi kan finde i vandet og ud fra disse arter finde frem til i hvilken grad vandet er forurenet.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Økosystemets opbygning og funktion
2) Ligning for fotosyntesen
3) Energipyramide – hvor meget energi gives videre og hvad sker der med resten?
4) Hvordan man bruger makroindeks metoden
5) Minimumsloven
Indhold
Kernestof:
Biologi til tiden; sider: 117-140, 165-170
Teori - Minimumsloven
description
Animation - Energioverførsel i fødekæden (3:10)
Landbrug og økologisk effektivitet (Biologibogen s. 31-33)
description
N-kredsløb (BIU s. 33-35)
description
Spildevandsrensning (Biologi i udvikling s. 43-47).PDF
description
Eksempler på eksamens spg UDEN bilag (IKKE godkendt)
description
Her bor ulvene i Danmark
description
Supplerende stof:
Opgave - Hjemmearbejdsdag 1
description
Spørgsmål til økosystemer
description
Øvelsesvejledning - Fotosynteseaktivitetens afhængighed af lys
description
Spørgsmål til planter og fotosyntese
description
Video - Fotosyntese & Respiration (4:45)
Video - Hvordan laver man en graf i Excel? (3:30)
1q data fotosyntese.xlsx
Arbejdsspørgsmål - Landbrug & Minimumsloven
description
Øvelse - Økologisk effektivitet (melbillelarver) - v4.0.pdf
description
Figur - Energipyramide
Arbejdsspørgsmål - energipyramide
description
Arbejdsspørgsmål til N-kredsløb
description
Video - Kvælstofkredsløbet (6:50)
Arbejdsspørgsmål - Forurening af vand
description
Rent Hav- udledning af spildevand – Google My Maps
Arbejdsspørgsmål - Et liv i vand
description
Opgave - Intro til feltundersøgelse
description
Video - Et liv i vand (5:30)
Oversigt - Mest almindelige dyr i sø og å
description
Øvelsesvejledning - Makroindex
description
Arbejdsspørgsmål - Hvad sker der i et rensningsanlæg
description
Video - Rensningsanlæggets funktion (3:50)
NF-Bio - Rapportvejledning - Makroindeks.pdf
description
Forløb 2 - Centrale begreber
description
01 - Handouts fra dagens PowerPoint.pdf
description
03 - Energi, klima og klimaændringer - Arbejdshæfte
description
03 - Energi, klima og klimaændringer - Pensumhæfte
description
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 54
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
BI0 - 02 - Fælles 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Biologi:
Forløbet startes ud med en introduktion til hvordan et økosystem er opbygget samt fungerer. Her lægges særligt fokus hvordan fotosyntesen spiller en central rolle for livet i økosystemet. Med afsæt i ligningen ”BPP = NPP + R” ses nærmere på energioverførsel fra et led til det næste i en fødekæde og melbillelarves evne til at omsætte det de spiser til vækst undersøges eksperimentelt (økologisk effektivitet). Naturen kan påvirkes af såvel biotisk som abiotiske faktorer og her ses nærmere på hvordan kvælstof kan ”bevæge” sig rundt i økosystemet (N-kredsløb) og hvordan organiske stoffer (primær) samt næringsstoffer (sekundær) kan forurene vandmiljøet og dermed have indvirkning på livet her. Ved at se nærmere på livet i vandet kan vi vurdere om det er forurenet med fx overløb af spildevand fra et rensningslæg.
Øvelser:
Fotosynteseaktivitet Vs. Lysmængde
– Hvad har mængde af lys af betydning for fotosynteseaktiviteten og hvad kan dette måske have af betydning for livet i økosystemet?
Økologisk effektivitet (melbillelaver som dyreproduktion)’
- En undersøgelse af hvor meget energi dyr kan udnytte af de som de spiser, hvilket er særligt interessant for landmanden men kan også være et vitalt konkurrence parameter i økosystemet.
Makroindeks – Er vandhullet forurenet?
- En undersøgelses af det liv vi kan finde i vandet og ud fra disse arter finde frem til i hvilken grad vandet er forurenet.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Økosystemets opbygning og funktion
2) Ligning for fotosyntesen
3) Energipyramide – hvor meget energi gives videre og hvad sker der med resten?
4) Hvordan man bruger makroindeks metoden
5) Minimumsloven
Indhold
Kernestof:
Biologi til tiden; sider: 117-140, 165-170
Teori - Minimumsloven
description
Animation - Energioverførsel i fødekæden (3:10)
Landbrug og økologisk effektivitet (Biologibogen s. 31-33)
description
N-kredsløb (BIU s. 33-35)
description
Spildevandsrensning (Biologi i udvikling s. 43-47).PDF
description
Supplerende stof:
Opgave - Hjemmearbejdsdag 1
description
Spørgsmål til økosystemer
description
Øvelsesvejledning - Fotosynteseaktivitetens afhængighed af lys
description
Spørgsmål til planter og fotosyntese
description
Video - Fotosyntese & Respiration (4:45)
Video - Hvordan laver man en graf i Excel? (3:30)
1q data fotosyntese.xlsx
Arbejdsspørgsmål - Landbrug & Minimumsloven
description
Øvelse - Økologisk effektivitet (melbillelarver) - v4.0.pdf
description
Figur - Energipyramide
Arbejdsspørgsmål - energipyramide
description
Arbejdsspørgsmål til N-kredsløb
description
Video - Kvælstofkredsløbet (6:50)
Arbejdsspørgsmål - Forurening af vand
description
Rent Hav- udledning af spildevand – Google My Maps
Arbejdsspørgsmål - Et liv i vand
description
Opgave - Intro til feltundersøgelse
description
Video - Et liv i vand (5:30)
Oversigt - Mest almindelige dyr i sø og å
description
Øvelsesvejledning - Makroindex
description
Arbejdsspørgsmål - Hvad sker der i et rensningsanlæg
description
Video - Rensningsanlæggets funktion (3:50)
NF-Bio - Rapportvejledning - Makroindeks.pdf
description
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 53
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
03 - Fællesfagligt: Energi & Klimaændringer
Et fællesfagligt forløb om energi og klimaændringer, hvor der arbejdes med følgende fagligt stof i de tre fag.
I biologi er der arbejdet med:
Hvilken natur vi har omkring os og hvilken biodiversitet som kan findes her samt hvordan dette blandt andet indgår og påvirkes af kulstofkredsløbet og klimaforandringer. Under bioenergi er der fokuseret på udvikling af bioethanol samt hvordan man forsøger at optimere denne proces.
Øvelser:
•Biodiversitet omkring os
-Hvordan kan vi undersøge og kvantificere biodiversiteten på forskellige
områder om os og hvad har den egentligt af betydning for et
økosystem.
•Gæring og temperatur
-Ved hvilken temperatur vil vores gærceller arbejde mest effektivt når
man fx skal producere bioethanol
•Gensplejsning (papir-simuleringsøvelse)
-Hvordan kan man indsætte et gen for et ønsket enzym i en bakterier
og få denne til at producere det ønskede enzym.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Biodiversitet
2) Enzymers funktion
3) 1. og 2. generations bioethanol
4) Proteinsyntesen
5) Mutationer og mutationers betydning for proteinsyntesen.
6) Gensplejsning – metode og potentiale
Geografi:
Fagbegreber de skal kunne til eksamen:
1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Kulstofkredsløbet
3. Feedbackmekanismer
4. LAR
5. Oliedannelse
6. Power-to-x
Eksperimentelt i geo:
Strålingsbalance
Olie i kridt
Solceller
Vindmøller
Power to x (demoforsøg)
Kemi:
- molekyler, elektroparbindingen og ædelgasreglen
- navngivning af små uorganiske molekyler
- polaritet (polære og upolære stoffer) og beregning af polaritet af stoffer ud fra elektronegativitet (EN).
- carbonhydrider, specielt med fokus på Alkaner og i lidt mindre grad alkener.
- navngivning af alkaner og alkener
- alkaners fysiske og kemiske egenskaber
- Alkaners substitionsreaktion med halogener
- Alkeners additionsreaktion med halogener
- forbrænding af alkaner
- råoliens sammensætning af carbonhydrider.
- raffinering af råolie, herunder destillation, krakning og reforming
- dannelse af bioethanol, herunder enzymatisk nedbrydning af polysakkrider og gæringsreaktionen.
- P2X (Power to X)
eksperimentelt arbejde i kemi:
- Carbonhydriders egenskaber
- Fremstilling af bioethanol (gæring, destillation og alkoholbestemmelse)
Nøglebegreber:
1. Kovalent-binding/elektronpar-binding
2. Vurdering af stoffers polaritet
3. Opløseligheds- og blandbarhedsregler
4. Råolie og dennes forarbejdning
5. Carbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber
Indhold
Kernestof:
Her bor ulvene i Danmark
description
BioHæfte 3 s.6-13 - Biodiversitetskrisen
description
BioHæfte 3 s.22-24 - Konsekvenser af klima
description
Biologi i fokus s. 156-157 (omskrevet)
description
BioHæfte 3 s.25-28 - Bioethanol (NF-grundbog)
description
Biologi til tiden; sider: 152-158, 162
Supplerende stof:
01 - Handouts fra dagens PowerPoint.pdf
description
03 - Energi, klima og klimaændringer - Arbejdshæfte
description
03 - Energi, klima og klimaændringer - Pensumhæfte
description
Bonus figur 1 - Hvordan bruger vi jorden i DK
Bonus figur 2 - Procent landbrug i EU lande
Bonus figur 3 - Procent natur i EU
Øvelsesvejledning - Biodiversitet (v2.0)
description
Bilag - Rounkjær cirkler (til simulering)
description
Figur - Classification-scheme-for-the-Shannon-Diversity-Index-Fernando-et-al-1998
03 - Arbejsspørgsmål - Biodiversitet
description
Video - Biodiversitet: Den globale opvarmning - Konsekvenserne (7:40)
Figur - C-kredsløb 57_Biodiversitet-01
Figur - 2 gen biethanol produktion
Video - Alternativ energi: Produktion af bioethanol ud fra halm (4:20)
Video - BONUS - Bioethanol: Kom i dybden med processen bag dannelse af bioethanol (8:45)
Video - Gærcellens metabolisme (1:40)
Øvelsesvejledning - Gæring & Temperatur (v2.0)
description
Figur - Oversigt over proteinsyntesen
Animation - Proteynsyntese: Hvordan dannes proteiner/enzymer og hormoner? (2:40)
Figur - Princippet i gensplejsning
Animation - Gensplejsning: Generelt om gensplejsning (6:00)
Animation - Hvad er SNPs? (1:50)
Animation - Kromosom mutationer (2:10)
Figur - Muligheder med gensplejsning og planter
Figur - Muligheder med gensplejsning og planter 2.
Øvelsesvejledning - Gensplejsning (en papirøvelse) v2.0
description
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 34
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
BIO - 03 - Fælles 2 : Energi & Klimaændringer
Et fællesfagligt forløb om energi og klimaændringer, hvor der arbejdes med følgende fagligt stof i de tre fag.
I biologi er der arbejdet med:
Hvilken natur vi har omkring os og hvilken biodiversitet som kan findes her samt hvordan dette blandt andet indgår og påvirkes af kulstofkredsløbet og klimaforandringer. Under bioenergi er der fokuseret på udvikling af bioethanol samt hvordan man forsøger at optimere denne proces.
Øvelser:
•Biodiversitet omkring os
-Hvordan kan vi undersøge og kvantificere biodiversiteten på forskellige
områder om os og hvad har den egentligt af betydning for et
økosystem.
•Gæring og temperatur
-Ved hvilken temperatur vil vores gærceller arbejde mest effektivt når
man fx skal producere bioethanol
•Gensplejsning (papir-simuleringsøvelse)
-Hvordan kan man indsætte et gen for et ønsket enzym i en bakterier
og få denne til at producere det ønskede enzym.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Biodiversitet
2) Enzymers funktion
3) 1. og 2. generations bioethanol
4) Proteinsyntesen
5) Mutationer og mutationers betydning for proteinsyntesen.
6) Gensplejsning – metode og potentiale
Indhold
Kernestof:
Her bor ulvene i Danmark
description
BioHæfte 3 s.6-13 - Biodiversitetskrisen
description
BioHæfte 3 s.22-24 - Konsekvenser af klima
description
Biologi i fokus s. 156-157 (omskrevet)
description
BioHæfte 3 s.25-28 - Bioethanol (NF-grundbog)
description
Biologi til tiden; sider: 152-158, 162
Supplerende stof:
01 - Handouts fra dagens PowerPoint.pdf
description
03 - Energi, klima og klimaændringer - Arbejdshæfte
description
03 - Energi, klima og klimaændringer - Pensumhæfte
description
Bonus figur 1 - Hvordan bruger vi jorden i DK
Bonus figur 2 - Procent landbrug i EU lande
Bonus figur 3 - Procent natur i EU
Øvelsesvejledning - Biodiversitet (v2.0)
description
Bilag - Rounkjær cirkler (til simulering)
description
Figur - Classification-scheme-for-the-Shannon-Diversity-Index-Fernando-et-al-1998
03 - Arbejsspørgsmål - Biodiversitet
description
Video - Biodiversitet: Den globale opvarmning - Konsekvenserne (7:40)
Figur - C-kredsløb 57_Biodiversitet-01
Figur - 2 gen biethanol produktion
Video - Alternativ energi: Produktion af bioethanol ud fra halm (4:20)
Video - BONUS - Bioethanol: Kom i dybden med processen bag dannelse af bioethanol (8:45)
Video - Gærcellens metabolisme (1:40)
Øvelsesvejledning - Gæring & Temperatur (v2.0)
description
Figur - Oversigt over proteinsyntesen
Animation - Proteynsyntese: Hvordan dannes proteiner/enzymer og hormoner? (2:40)
Figur - Princippet i gensplejsning
Animation - Gensplejsning: Generelt om gensplejsning (6:00)
Animation - Hvad er SNPs? (1:50)
Animation - Kromosom mutationer (2:10)
Figur - Muligheder med gensplejsning og planter
Figur - Muligheder med gensplejsning og planter 2.
Øvelsesvejledning - Gensplejsning (en papirøvelse) v2.0
description
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
03 - Fællesfaglig 2 - Energi og klimaændringer
Et fællesfagligt forløb om energi og klimaændringer, hvor der arbejdes med følgende fagligt stof i de tre fag.
I biologi er der arbejdet med:
Hvilken natur vi har omkring os og hvilken biodiversitet som kan findes her samt hvordan dette blandt andet indgår og påvirkes af kulstofkredsløbet og klimaforandringer. Under bioenergi er der fokuseret på udvikling af bioethanol samt hvordan man forsøger at optimere denne proces.
Øvelser:
•Biodiversitet omkring os
-Hvordan kan vi undersøge og kvantificere biodiversiteten på forskellige
områder om os og hvad har den egentligt af betydning for et
økosystem.
•Gæring og temperatur
-Ved hvilken temperatur vil vores gærceller arbejde mest effektivt når
man fx skal producere bioethanol
•Gensplejsning (papir-simuleringsøvelse)
-Hvordan kan man indsætte et gen for et ønsket enzym i en bakterier
og få denne til at producere det ønskede enzym.
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Biodiversitet
2) Enzymers funktion
3) 1. og 2. generations bioethanol
4) Proteinsyntesen
5) Mutationer og mutationers betydning for proteinsyntesen.
6) Gensplejsning – metode og potentiale
Geografi:
Fagbegreber de skal kunne til eksamen:
1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Kulstofkredsløbet
3. Feedbackmekanismer
4. LAR
5. Oliedannelse
6. Power-to-x
Eksperimentelt i geo:
Strålingsbalance
Olie i kridt
Solceller
Vindmøller
Power to x (demoforsøg)
Kemi:
- molekyler, elektroparbindingen og ædelgasreglen
- navngivning af små uorganiske molekyler
- polaritet (polære og upolære stoffer) og beregning af polaritet af stoffer ud fra elektronegativitet (EN).
- carbonhydrider, specielt med fokus på Alkaner og i lidt mindre grad alkener.
- navngivning af alkaner og alkener
- alkaners fysiske og kemiske egenskaber
- Alkaners substitionsreaktion med halogener
- Alkeners additionsreaktion med halogener
- forbrænding af alkaner
- råoliens sammensætning af carbonhydrider.
- raffinering af råolie, herunder destillation, krakning og reforming
- dannelse af bioethanol, herunder enzymatisk nedbrydning af polysakkrider og gæringsreaktionen.
- P2X (Power to X)
eksperimentelt arbejde i kemi:
- Carbonhydriders egenskaber
- Fremstilling af bioethanol (gæring, destillation og alkoholbestemmelse)
Nøglebegreber:
1. Kovalent-binding/elektronpar-binding
2. Vurdering af stoffers polaritet
3. Opløseligheds- og blandbarhedsregler
4. Råolie og dennes forarbejdning
5. Carbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber
Indhold
Kernestof:
BioHæfte 3 s.6-13 - Biodiversitetskrisen
description
BioHæfte 3 s.22-24 - Konsekvenser af klima
description
Biologi i fokus s. 156-157 (omskrevet)
description
BioHæfte 3 s.25-28 - Bioethanol (NF-grundbog)
description
Biologi til tiden; sider: 152-158, 162
Supplerende stof:
Bonus figur 1 - Hvordan bruger vi jorden i DK
Bonus figur 2 - Procent landbrug i EU lande
Bonus figur 3 - Procent natur i EU
Øvelsesvejledning - Biodiversitet (v2.0)
description
Bilag - Rounkjær cirkler (til simulering)
description
Figur - Classification-scheme-for-the-Shannon-Diversity-Index-Fernando-et-al-1998
03 - Arbejsspørgsmål - Biodiversitet
description
Video - Biodiversitet: Den globale opvarmning - Konsekvenserne (7:40)
Figur - C-kredsløb 57_Biodiversitet-01
Figur - 2 gen biethanol produktion
Video - Alternativ energi: Produktion af bioethanol ud fra halm (4:20)
Video - BONUS - Bioethanol: Kom i dybden med processen bag dannelse af bioethanol (8:45)
Video - Gærcellens metabolisme (1:40)
Øvelsesvejledning - Gæring & Temperatur (v2.0)
description
Figur - Oversigt over proteinsyntesen
Animation - Proteynsyntese: Hvordan dannes proteiner/enzymer og hormoner? (2:40)
Figur - Princippet i gensplejsning
Animation - Gensplejsning: Generelt om gensplejsning (6:00)
Animation - Hvad er SNPs? (1:50)
Animation - Kromosom mutationer (2:10)
Figur - Muligheder med gensplejsning og planter
Figur - Muligheder med gensplejsning og planter 2.
Øvelsesvejledning - Gensplejsning (en papirøvelse) v2.0
description
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 31
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
BIO - 04 - Fælles 3 - Levevilkår & Bæredygtighed
I biologi er der arbejdet med:
Hvad kosten består af, hvordan den nedbrydes og hvad den skal anvendes til i kroppen. Der er set nærmere på hvordan føde kan produceret så der er mere mad til alle samt hvordan kosten lokalt og globalt kan have betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Afslutningsvis er det set nærmere på hvordan vi både kan samarbejde med gode bakterier men også kan forsøge at bekæmpe/minimere andre typer.
Øvelser:
• Nedbrydning af stivelse
- Hvad har betydning for hvor effektiv spytamylase er til at nedbryde stivelse?
• Måling af sundhed
- Hvordan kan vi vurdere om af man er sund?
• Kostanalyse – Uland Vs. Iland
- Hvordan kan man undersøge kost og hvilke lokale forskelle kan man fx se mellem forskellige typer lande?
• Styr på hjertet - her ser vi på hvilepuls, kondital og blodtryk
• Håndvask og bakterier på KG
- Hvad er en effektiv måde at få rene hænder på og hvor mon der kan tænkes at være mange bakterier på KG?
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Hvordan fordøjes mad
2) Hvordan vurdere om et døgns fødeindtag er godt eller skidt
3) Forskel på god og dårlig fedts betydning for kroppen
4) Fremtidens muligheder for at brødføde flere mennesker
5) Hvordan man kan bekæmpelse af mikroorganismer
Indhold
Kernestof:
Video - Fordøjelsessystemets opbygning (9:30)
Biologi til tiden; sider: 16-17, 19-31, 42-45, 146-147, 163-165
04 - Arbejdshæfte 2025-26
description
04 - Læsehæfte 2025-26
description
BiO C+B s. 42-45
description
Bio C+B s. 106-108
description
Motion og sundhed - Uddrag fra Kroppen i fokus s. 32-36
description
Artikel - Plantebaserede proteiner.pdf
description
BIU s. 61-62
description
BioC+B s. 26-27
description
Prokaryoter (Bio C+B s. 13-15)
description
Multiresistente bakterier i DK (BIU s 236-239)
description
Supplerende stof:
Web - Fordøjelsessystemet
Arbejdsspørgsmål - Fordøjelsen
description
Arbejdsspørgsmål - Kostenshovednærringsstoffer
description
Oversigtsskema - De tre hovednæringsstoffer
description
Web - De nye kostråd
Figur - De nye kostråd
Tegn og forklar makronærringsstoffernes opbygning
description
Øvelsesvejledning - Spyt-amylase
description
Figur Stivelses nedbrydning af amylase
Fig - Eksempel på resultater
Animation - Enzymers aktivitet under forskellige forhold (1:00)
Arbejdsspørgsmål - Kost og Sundhed
description
Arbejdsspørgsmål - Kostfibre og hjertekarsygdomme
description
Øvelsesveledning - Tjek på hjertet
description
Figur - Kondital unge & Risiko for sygdom
Web - Motion & Sundhed: Undersøg selv danskernes
Arbejdsspørgsmål - Motion og sundhed
description
Øvelsesvejledning - Undersøgelse af ulands- og ilands kost
description
Web - Kost: Spis mindre kød, vælg bælgfrugter
Arbejdsspørgsmål - Fremtidens kost
description
Web - Kost: Seksbenede husdyr, en bæredygtig fødevareproduktion
Animation - Kostens indvirkning på tarmflora hos mennesket (5:00)
Oversigt - Bakterier i fødevarer
description
Arbejdsspørgsmål - Bakterier og konservering
description
Figur - Minimumslov
Animation - Konservering af mad (5:00)
Øvelsesvejledning - Mikroorganismer og Hygieejne
description
Video - Forsøg: Udviling af antibiotika resitens (2:00)
Arbejdsspørgsmål - Opsamling på udvalgte dele af forløbet
description
Fællesforløb 3 - Læringsmål
description
Forløb 4 - Eksamensspørgsmål (IKKE godkendt).pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 37
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
04 - Fællesfagligt 3 - Levevilkår & Bæredygtighed
Naturgeografi:
1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition
3. FNs Verdens mål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer
Eksperimentelt: Affaldssortering på Bronzevej (ekskursion), demografisk transition (i- og ulande)
I biologi er der arbejdet med:
Hvad kosten består af, hvordan den nedbrydes og hvad den skal anvendes til i kroppen. Der er set nærmere på hvordan føde kan produceret så der er mere mad til alle samt hvordan kosten lokalt og globalt kan have betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Afslutningsvis er det set nærmere på hvordan vi både kan samarbejde med gode bakterier men også kan forsøge at bekæmpe/minimere andre typer.
Øvelser:
• Nedbrydning af stivelse
- Hvad har betydning for hvor effektiv spytamylase er til at nedbryde stivelse?
• Måling af sundhed
- Hvordan kan vi vurdere om af man er sund?
• Kostanalyse – Uland Vs. Iland
- Hvordan kan man undersøge kost og hvilke lokale forskelle kan man fx se mellem forskellige typer lande?
• Styr på hjertet - her ser vi på hvilepuls, kondital og blodtryk
• Håndvask og bakterier på KG
- Hvad er en effektiv måde at få rene hænder på og hvor mon der kan tænkes at være mange bakterier på KG?
Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Hvordan fordøjes mad
2) Hvordan vurdere om et døgns fødeindtag er godt eller skidt
3) Forskel på god og dårlig fedts betydning for kroppen
4) Fremtidens muligheder for at brødføde flere mennesker
5) Hvordan man kan bekæmpelse af mikroorganismer
Kemi:
- syrer og baser, definition på syrer og baser
- titrering og syre/basetitrering, herunder stofmængdekoncentrationer
- stærke og svage syrer
- pH-værdier i sure og basiske opløsninger
- Polære og upolære stoffer med fokus på polaritet af makromolekyler i kosten (kulhydrater, fedtstoffer og proteiner).
- den kemiske opbygning af fedtstoffer (triglycerider).
- opbygningen af forskellige fedtsyrer: mættet, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, samt transfedtsyrer.
- Dannelse (kondensationsreaktioner) og nedbrydning (hydrolyse) af triglycerider.
- kort om den kemiske opbygning af kulhydrater og proteiner.
Eksperimentelt:
- analyse af mavesaft (syre base titrering)
- stoffers blandbarhed
- fedt i chips (destillationsopstilling)
Nøglebegreber:
1. Definition af hhv. en S og en B
2. Ex. på hhv stærke og svage syrers og basers reaktion med vand
3. Opløsning=opløst stof + opløsningsmiddel
4. Titrering
5. Kendskab til opbygningen af og fysiske egenskaber for de biokemiske stoffer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner.
Indhold
Kernestof:
Video - Fordøjelsessystemets opbygning (9:30)
Biologi til tiden; sider: 16-17, 19-31, 42-45, 146-147, 163-165
04 - Arbejdshæfte 2025-26
description
04 - Læsehæfte 2025-26
description
BiO C+B s. 42-45
description
Bio C+B s. 106-108
description
Motion og sundhed - Uddrag fra Kroppen i fokus s. 32-36
description
Artikel - Plantebaserede proteiner.pdf
description
BIU s. 61-62
description
BioC+B s. 26-27
description
Prokaryoter (Bio C+B s. 13-15)
description
Multiresistente bakterier i DK (BIU s 236-239)
description
Supplerende stof:
Web - Fordøjelsessystemet
Arbejdsspørgsmål - Fordøjelsen
description
Arbejdsspørgsmål - Kostenshovednærringsstoffer
description
Oversigtsskema - De tre hovednæringsstoffer
description
Web - De nye kostråd
Figur - De nye kostråd
Tegn og forklar makronærringsstoffernes opbygning
description
Øvelsesvejledning - Spyt-amylase
description
Figur Stivelses nedbrydning af amylase
Fig - Eksempel på resultater
Animation - Enzymers aktivitet under forskellige forhold (1:00)
Arbejdsspørgsmål - Kost og Sundhed
description
Arbejdsspørgsmål - Kostfibre og hjertekarsygdomme
description
Øvelsesveledning - Tjek på hjertet
description
Figur - Kondital unge & Risiko for sygdom
Web - Motion & Sundhed: Undersøg selv danskernes
Arbejdsspørgsmål - Motion og sundhed
description
Øvelsesvejledning - Undersøgelse af ulands- og ilands kost
description
Web - Kost: Spis mindre kød, vælg bælgfrugter
Arbejdsspørgsmål - Fremtidens kost
description
Web - Kost: Seksbenede husdyr, en bæredygtig fødevareproduktion
Animation - Kostens indvirkning på tarmflora hos mennesket (5:00)
Oversigt - Bakterier i fødevarer
description
Arbejdsspørgsmål - Bakterier og konservering
description
Figur - Minimumslov
Animation - Konservering af mad (5:00)
Øvelsesvejledning - Mikroorganismer og Hygieejne
description
Video - Forsøg: Udviling af antibiotika resitens (2:00)
Arbejdsspørgsmål - Opsamling på udvalgte dele af forløbet
description
Fællesforløb 3 - Læringsmål
description
Forløb 4 - Eksamensspørgsmål (IKKE godkendt).pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Levevilkår & Bæredygtighed GEOGRAFI
Naturgeografi:
1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition og befolkningspyramider
3. FNs Verdens mål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer
6. Byudvikling
7. Affaldshåndtering
Eksperimentelt: Alderssammensætning i verden, udregning af fertilitet, landeanalyse
Indhold
Kernestof:
Video - Fordøjelsessystemets opbygning (9:30)
Biologi til tiden; sider: 16-17, 19-31, 42-45, 146-147, 163-165
04 - Arbejdshæfte 2025-26
description
04 - Læsehæfte 2025-26
description
BiO C+B s. 42-45
description
Bio C+B s. 106-108
description
Motion og sundhed - Uddrag fra Kroppen i fokus s. 32-36
description
Artikel - Plantebaserede proteiner.pdf
description
BIU s. 61-62
description
BioC+B s. 26-27
description
Prokaryoter (Bio C+B s. 13-15)
description
Multiresistente bakterier i DK (BIU s 236-239)
description
Supplerende stof:
Web - Fordøjelsessystemet
Arbejdsspørgsmål - Fordøjelsen
description
Arbejdsspørgsmål - Kostenshovednærringsstoffer
description
Oversigtsskema - De tre hovednæringsstoffer
description
Web - De nye kostråd
Figur - De nye kostråd
Tegn og forklar makronærringsstoffernes opbygning
description
Øvelsesvejledning - Spyt-amylase
description
Figur Stivelses nedbrydning af amylase
Fig - Eksempel på resultater
Animation - Enzymers aktivitet under forskellige forhold (1:00)
Arbejdsspørgsmål - Kost og Sundhed
description
Arbejdsspørgsmål - Kostfibre og hjertekarsygdomme
description
Øvelsesveledning - Tjek på hjertet
description
Figur - Kondital unge & Risiko for sygdom
Web - Motion & Sundhed: Undersøg selv danskernes
Arbejdsspørgsmål - Motion og sundhed
description
Øvelsesvejledning - Undersøgelse af ulands- og ilands kost
description
Web - Kost: Spis mindre kød, vælg bælgfrugter
Arbejdsspørgsmål - Fremtidens kost
description
Web - Kost: Seksbenede husdyr, en bæredygtig fødevareproduktion
Animation - Kostens indvirkning på tarmflora hos mennesket (5:00)
Oversigt - Bakterier i fødevarer
description
Arbejdsspørgsmål - Bakterier og konservering
description
Figur - Minimumslov
Animation - Konservering af mad (5:00)
Øvelsesvejledning - Mikroorganismer og Hygieejne
description
Video - Forsøg: Udviling af antibiotika resitens (2:00)
Arbejdsspørgsmål - Opsamling på udvalgte dele af forløbet
description
Fællesforløb 3 - Læringsmål
description
Forløb 4 - Eksamensspørgsmål (IKKE godkendt).pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 36
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71269109944", "T": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71269109944", "H": "/lectio/203/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71269109944" }