Holdet 1r nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kolding Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Kristian Rønning Pedersen, Malene Snedker Adamsen, Peter Høtbjerg Nielsen
Hold 2025 nf/r (1r nf, 1r nf bi, 1r nf ke, 1r nf ng, 1r nf øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor skælver Jorden? Intro til NF GEOGRAFI
Titel 2 Introduktion til biologi
Titel 3 01 - GEOGRAFI - Hvorfor skælver jorden?
Titel 4 02 - Fællesfaglig 1 - Fødevareproduktion & Miljø
Titel 5 02 - GEOGRAFI - Fødevareproduktion & Miljø
Titel 6 Energi, klima og klimaændringer
Titel 7 03 - GEOGRAFI - Energi, klima og klimaændringer
Titel 8 04 - Fællesfagligt 3 - Levevilkår & Bæredygtighed
Titel 9 04 -  GEOGRAFI - Levevilkår & Bæredygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor skælver Jorden? Intro til NF GEOGRAFI

Fokus geografi:
jordens opbygning, pladetektonik, jordskælv, vulkan, geologisk tid

Kernestof:
- Jordens og landskabernes processer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme


Forsøg/empirisk arbejde i geografi:
1. Virtuel jordskælv
2. Pladetektonik i Google earth (pladegrænser, vulkaner, jordskælv)

_______________________________________________________

Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Geologiske tidslinje
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 01 - GEOGRAFI - Hvorfor skælver jorden?

Geografi:
Hvorfor skælver jorden?

I geografitimerne undersøger vi hvorfor jorden skælver.

Efter forløbet skal I kunne forklare følgende begreber:
1. Den pladetektoniske model
2. Den geologiske cyklus
3. Jordskælvsbølger
4. Viskositet
5. Konvektionsstrømme

Der arbejdes med forskellige Google Earth øvelser løbende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 02 - Fællesfaglig 1 - Fødevareproduktion & Miljø

Kemi:
- ioner og ionforbindelser
- navngivning af ionforbindelser
- tungt og letopløselige ionforbindelser
- kunstgødning og udvaskning af forskellige ioner fra jorden
- mængdeberegning, herunder:
  - masse, molarmasse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration.

Eksperimentelle øvelser i kemi:
- Fældningsreaktioner
- krystalvandindholdet i kaliumaluminiumsulfat
- fremstilling af jern(II)sulfat-vand(1/7)

Nøglebegreber:
1. Kemisk mængdeberegninger ved brug af relevante formler
2. Kemisk reaktionsskema for fotosyntesen
3. Gødningstyper
4. Fældningsreaktioner
5. Saltes opløselighed

Geografi:
Vi arbejder med faktorer som har indflydelse på fødevareproduktionen og dermed på miljøet.
Fagbegreber du skal kunne til eksamen:

1. Klimazoner og plantebælter
2. Det globale vindsystem
3. Vandets kredsløb
4. Istidslandskab
5. Permabilitet og porøsitet

Eksperimentelt i geo:

Kyst og fastlandsklima (demoforsøg)
Dugpunktskurven
Jordprøver og infiltration


Biologi:
Forløbet startes ud med en introduktion til hvordan et økosystem er opbygget samt fungerer. Her lægges særligt fokus hvordan fotosyntesen spiller en central rolle for livet i økosystemet. Med afsæt i ligningen ”BPP = NPP + R” ses nærmere på energioverførsel fra et led til det næste i en fødekæde og melbillelarves evne til at omsætte det de spiser til vækst undersøges eksperimentelt (økologisk effektivitet). Naturen kan påvirkes af såvel biotisk som abiotiske faktorer og her ses nærmere på hvordan kvælstof kan ”bevæge” sig rundt i økosystemet (N-kredsløb) og hvordan organiske stoffer (primær) samt næringsstoffer (sekundær) kan forurene vandmiljøet og dermed have indvirkning på livet her. Ved at se nærmere på livet i vandet kan vi vurdere om det er forurenet med fx overløb af spildevand fra et rensningslæg.


Øvelser:
Fotosynteseaktivitet Vs. Lysmængde
– Hvad har mængde af lys af betydning for fotosynteseaktiviteten og hvad kan dette måske have af betydning for livet i økosystemet?

Økologisk effektivitet (melbillelaver som dyreproduktion)’
- En undersøgelse af hvor meget energi dyr kan udnytte af de som de spiser, hvilket er særligt interessant for landmanden men kan også være et vitalt konkurrence parameter i økosystemet.

Makroindeks – Er vandhullet forurenet?
- En undersøgelses af det liv vi kan finde i vandet og ud fra disse arter finde frem til i hvilken grad vandet er forurenet.

Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Økosystemets opbygning og funktion
2) Ligning for fotosyntesen
3) Energipyramide – hvor meget energi gives videre og hvad sker der med resten?
4) Hvordan man bruger makroindeks metoden
5) Minimumsloven


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 02 - GEOGRAFI - Fødevareproduktion & Miljø


Geografi:
Vi arbejder med faktorer som har indflydelse på fødevareproduktionen og dermed på miljøet.
Fagbegreber du skal kunne til eksamen:

1. Klimazoner og plantebælter
2. Det globale vindsystem
3. Vandets kredsløb
4. Istidslandskab
5. Permabilitet og porøsitet

Eksperimentelt i geo:

Kyst og fastlandsklima (demoforsøg)
Dugpunktskurven
Jordprøver og infiltration


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Energi, klima og klimaændringer

Molekyler, formler, navne, elektronegtivitet, polære og upolære molekyler, organisk kemi, alkaner, alkener, alkyner, navngivning, forbrændingsreaktioner, substitutionsreaktioner, additionsreaktioner, råolie, naturgas, destillation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 03 - GEOGRAFI - Energi, klima og klimaændringer

Geografi:
Fagbegreber de skal kunne til eksamen:

1. Drivhuseffekten/strålingsbalancen
2. Oliedannelse
3. Feedbackmekanismer
4. Klimaændringer
5. Oliedannelse


Eksperimentelt i geo:

Strålingsbalance
Olie i kattegrus
Placering af solceller og vindmøller

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 04 - Fællesfagligt 3 - Levevilkår & Bæredygtighed

Naturgeografi:
1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition
3. FNs Verdens mål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer

Eksperimentelt: Affaldssortering på Bronzevej (ekskursion), demografisk transition (i- og ulande)


I biologi er der arbejdet med:
Hvad kosten består af, hvordan den nedbrydes og hvad den skal anvendes til i kroppen. Der er set nærmere på hvordan føde kan produceret så der er mere mad til alle samt hvordan kosten lokalt og globalt kan have betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Afslutningsvis er det set nærmere på hvordan vi både kan samarbejde med gode bakterier men også kan forsøge at bekæmpe/minimere andre typer.

Øvelser:
• Nedbrydning af stivelse
- Hvad har betydning for hvor effektiv spytamylase er til at nedbryde stivelse?
• Måling af sundhed
- Hvordan kan vi vurdere om af man er sund?
• Kostanalyse – Uland Vs. Iland
- Hvordan kan man undersøge kost og hvilke lokale forskelle kan man fx se mellem forskellige typer lande?
• Håndvask og bakterier på KG
- Hvad er en effektiv måde at få rene hænder på og hvor mon der kan tænkes at være mange bakterier på KG?

Nøglebegreber til introforløbet i NF-Bio som du MINIMUM skal have styr på:
1) Hvordan fordøjes mad
2) Hvordan vurdere om et døgns fødeindtag er godt eller skidt
3) Forskel på god og dårlig fedts betydning for kroppen
4) Fremtidens muligheder for at brødføde flere mennesker
5) Hvordan man kan bekæmpelse af mikroorganismer




Kemi:
- syrer og baser, definition på syrer og baser
- titrering og syre/basetitrering, herunder stofmængdekoncentrationer
- stærke og svage syrer
- pH-værdier i sure og basiske opløsninger
- Polære og upolære stoffer med fokus på polaritet af makromolekyler i kosten (kulhydrater, fedtstoffer og proteiner).
- den kemiske opbygning af fedtstoffer (triglycerider).
- opbygningen af forskellige fedtsyrer: mættet, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, samt transfedtsyrer.
- Dannelse (kondensationsreaktioner) og nedbrydning (hydrolyse) af triglycerider.
- kort om den kemiske opbygning af kulhydrater og proteiner.

Eksperimentelt:
- analyse af mavesaft (syre base titrering)
- stoffers blandbarhed
- fedt i chips (destillationsopstilling)

Nøglebegreber:
1. Definition af hhv. en S og en B
2. Ex. på hhv stærke og svage syrers og basers reaktion med vand
3. Opløsning=opløst stof + opløsningsmiddel
4. Titrering
5. Kendskab til opbygningen af og fysiske egenskaber for de biokemiske stoffer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 04 - GEOGRAFI - Levevilkår & Bæredygtighed

Geografi:

1. Bæredygtighed
2. Demografiske transition
3. FNs Verdensmål
4. Primær/sekundær/tertiær erhverv
5. Push pull faktorer
6. Befolkningspyramider

Eksperimentelt:

Fertilitetsøvelse
Landeanalyse (Demografisk transition mm )


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer