Holdet 1h deC/h1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Kolding Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Dorthe Andersen
Hold 2025 deC/h1 (1h deC/h1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Design C
Titel 2 Et siddemøbel til et særligt formål
Titel 3 Stilperioder
Titel 4 Cover/ Kommunikationsdesign
Titel 5 Tiny House/ Arkitektur og fysiske omgivelser
Titel 6 Eksamensforløb - forberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Design C

Introduktionsforløb hvor eleverne orienteres om de tre gendstandsfelter: Produktdesign, kommunikationsdesign og arkitektur og fysiske omgivelser. Eleverne er på byvandring i Kolding og kigger på design.
De finder noget design som ikke fungere i byen og laver forslag til redesign.
Vi arbejder med problemstilingen - Hvad er godt design?
Gennemgang af Grundbegreberne: Form, funktion og æstetik. + øvelse med at anvende og analysere forskellige citronpressere.

Faglige ord: Geometrisk - organisk I Dynamisk - statisk I FormI FunktionI Kommunikation I Æstetik I

Faglige mål
̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Litteratur:
Design C- Bogen Jesper Bek: side 73-74 og 78/ Form, funktion, kommunikation og æstetik
Design C- Bogen Jesper Bek: Minervamodellen: 74-75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Et siddemøbel til et særligt formål

I dette forløb skal eleverne designe ét siddemøbel til et særligt formål. Det kan være til et sted, en bestemt funktion eller en person. De må selv bestemme hvilket siddemøbeltype de ønsker at designe, men de skal kunne redegøre for hvorfor møblet er udformet som det er, i forhold til det formål det skal have. De skal derfor definere hvor møblet skal stå, hvem der skal anvende det og hvordan møblet opfylder kravene til det.

Inden forløbet besøger vi Trapholt og ser på stole fra forskellige stilperioder + Omvisning i Arne Jakobsens sommerhus: Kubeflex.

Dertil har vi arbejdet med forskellige visualiseringsmetoder, og skitseteknikker til idégenerering og origami foldeteknikker.

Projektet har skulle udmunde i en rumlig model / MockUp af deres færdige siddemøbel med en baggrund af de tiltænkte omgivelser.

BRIEF: I skal designe et siddemøbel til et særligt formål.
Det kan være til et bestemt sted, en bestemt funktion eller tiltænkt en bestemt person eller målgruppe.
I må selv bestemme hvilket siddemøbeltype I ønsker at designe, men I skal kunne redegøre for hvorfor møblet er udformet som det er, i forhold til det formål det skal have. I skal derfor definere hvor møblet skal stå, hvem der skal anvende det og hvordan møblet opfylder kravene til det.
Møblet må ikke være til jer selv!

Nøgleord
Organisk modernismen, Arne Jakobsen I Verner Panton | Pop | Postmodernisme | Kropslige erfaringer | Formsprog og æstetik| Rytme, lys og farve| Funktionelle og formmæssige designproblemer | Designprocesser | 6C-modellen | Designmetoder |

Litteratur
- Katrine Charlotte Busk: "6C-modellen" i Design og Arkitekturbogen . Columbus 2022.
- Video: Kolding Designskole: Anne Katrine Gelting fortæller om 6C-modellen (2021)
- Stilperioderne: Modernisme og Pop art,  postmodernismen Og Design i Design efter årtusindskiftet 2010 og frem i Design b-bogen  af Rikke Slot Kristen m.fl.
- Organisk modernisme s. 113 i Design og arkitekturbogen af Jesper Bek
Analysemodel til produktdesign: s. 150- 152

Faglige mål:
-  Sætte designløsninger i kritisk historisk perspektiv
-  Reflektere over selvvalgte aspekter i design- og arkitektureksempler fra Popstil og postmodernismen.
- Reflektere over og formidle kropslige erfaringer med design og arkitektur (fænomenologi)
- Visuelt og mundtligt formidle og reflektere over designprocesser og designløsninger ved hjælp af fagets metoder og terminologi
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

I  designprocessen har de arbejdet med:
̶ Anvende forskellige strategier til generering af designidéer og konceptudvikling
̶ Kombinere resultaterne af idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser
̶ Foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
detaljere et designprojekt eller et væsentligt element i et designprojekt
̶ Arbejde iterativt
̶ Præsentere et designprojekt visuelt og mundtligt
̶ Bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer samt mellem det kendte og det endnu ukendte
̶ Anvende og forklare formålet med forskellige former for visualisering i forskellige faser af designprocesser


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 3 Stilperioder

Gennemgang af stilperioderne på klassen
Grundbog: Design og arkitektur og Design B bogen af Rikke Slot Kristensen m.fl. - stilperioder som PDF.

Historicismen: 1850-1900 s. 90-96 Historicismen og Art nouveau/ Jugendstil (Tegn en genstand fra perioden)

Modernismen: 1900- 1970: Tidlig modernismen: s. 97- 99 og Funktionalismen: s. 102- 110 Omvisning på KG

Popstilen s. 111- 116 ( Lav en collage med popstilen)

Postmodernismen/ Dekonstruktivisme og nymodernisme:  s. 118- 128 (
Eleverne designe tøj på modeller som er i postmoderne)

Design efter årtusindskiftet: Bæredygtighed, social ansvarlighed, fairtraide, nanoteknologi, miljø, up-cycling, eklektisme, pragmatisme.

Faglige mål:
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Cover/ Kommunikationsdesign

Eleverne skal arbejde med kommunikationsdesign. De skal arbejde med at redesign  et cover til deres ynglingsbog, album eller forfatter.

Brief:  Du skal redesigne et nyt cover til din yndlingsbog, magasin, album/LP
Forestil dig, at du er grafisk designer, og at et bogforlag/pladeselskab bestiller dig til at redesigne et nyt cover til en bestemt bog/magasin/LP.
Du skal forholde dig til kommunikationen mellem indhold og design.
Dit design skal være et resultat af valg vedrørende typografi, foto/illustration, farver og komposition.

I forbindelse med forløbet har vi  besøg af to elever fra Kolding designskole fra deres kommunikationslinjen. De fortæller om dem selv og hvordan optagelsesprøven har været til designskolen + viser forløb de har været igennem på skolen. De laver en workshop, hvor eleverne kommer igennem en proces med en række af kompostionsøvelser til deres cover!

Igennem forløbet har eleverne arbejdet med 6C designprocessen:
○ Kommunikationsanalyse med Laswells kommunikationsmodel + AIDA modellen
○ research på kunstner og forfatter + kigge på deres tidligere covers. Ideer til nye billeder og tekstfonte man kan anvende til deres nye redesignet cover.
○ Moodboard
○ Hovedgreb defineres
○ Skitsering af idéer til nyt logo
○ Formativ evaluering af skitser
○ Endelig Cover udvælges, justeres og færdiggøres
○ Analyse af endeligt Cover

Nøgleord
Cover| kommunikationsanalyse | afsender, modtager, budskab | visuel identitet | signalværdi | genkendelighed | enkelthed | sammenhæng| stil | anvendelighed | målgruppe | formkontrast | farvekontrast | størrelseskontrast | Styrke kontrast I statisk og dynamisk | geometrisk og organisk | symmetrisk og asymmetrisk| font | grotesk | antikva | skriveskrift I serif og uden serif | Majuskel I minuskel I farveskala | Displaytypografi I Læsetypografi I Konsultativ typografi I m.m.

Litteratur  
Design C bogen af Jesper Bek: s-11-25
Analysemodel: Design B bogen + DA - Word dokument udleveret

Faglige mål:
• Identificere et designproblem og gennemføre en designproces
• Generere designideer – research og stilhistorie
• Foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
• Formidle designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt

Kernestof:
Designparametre: Kommunikation og form
Fagbegreber og teorier omkring kommunikationsdesign
Visualiseringer: skitseringer, tegninger, collage og fotos
Research: iagttagelse og sammenligninger, skitsering og eksperimenterende undersøgelse, aflæsning af informationssøgning
Designrepræsentationer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tiny House/ Arkitektur og fysiske omgivelser

Vi arbejder først med to hovedemner:
Hvad er definitionen på Tiny House konceptet?
Hvad er bærerdygtighed?
Herefter skal eleverne lave et Tiny House som skal fungere som et Retreat på 25 m2
Eleverne arbejder ud fra de 10 bærerdygtighedsprincipper, hvor de skal vælge 3 punkter de gerne vil have i deres Tiny House.
Eleverne skaber selv en Persona som skal bo i deres Tiny House.
Stilperiode: Design efter årtusindskiftet fra designbog B
Eleverne konstruere deres hus i GoogleSketchUp eller bygger modeller.

Brief: Du skal tegne plan og opstalt og bygge en model af et lille hus, højst 25m2, der kan fungere som retreat/opholdssted/afslapningssted til en person du selv vælger. Huset skal opfylde nogle af kravene i Tiny House-bevægelsen (størrelse, funktion, materialer og bæredygtighed).
Huset skal placeres i naturen, et sted du selv vælger og definerer.
Du skal lægge vægt på formen og husets placering i forhold til omgivelser, udsigt og lysindfald (verdenshjørner), samt bæredygtighed.

Designprocessens indledende skitser domineres indledningsvist af form eller funktion som designparametre, alt efter om de fokuserer på facadens visuelle udtryk eller på grundplanens funktionalitet. Alle tegner skitser med løsningsforslag, både ift. Opstalt, snit og grundplan. Alle tegnestuer laver rentegninger af både facade og grundplan med de korrekte mål.
De bygger til sidst en model af deres hus i målstok 1:50 - eller tegner en model i korrekte mål i Google SketchUp.

FAGUDTRYK: GRUNDPLAN, FACADE,/OPSTALT, SNIT,  HEMS, STØRRELSE, LYS, MULTIFUNKTIONELLE MØBLER - INVENTAR, ENERGIBESPARRENDE, PLADSBESPARRENDE, GEOMETRISK, ORGANISK, SYMMETRISK, ASSYMMETRISK, VANDRET, LODRET, DIAGONALE LINJER, RYTME, ÅBEN ELLER LUKKET FACADE, DYNAMISK ELLER ROLIG, FLYDENDE ELLER DEFINERET RUM, MATERIALER
FARVER, VARME ELLER KONTRASTFYLDTE FARVER, SAMSPIL MED OMGIVELSER, PLACERING PÅ GRUNDEN, PERSONA, MINERVAMODELLEN, STIL, BÆREDYGTIGHED, UP CYCLING, REUSE, TRADITION ELLER NYTÆNKNING

Litteratur:
Charlotte Katrine Busk og Jane Yde: Design og arkitekturbogen: kapitel: 4:3 "Tiny House og andre små huse".
Småt er godt! - PDF  fra bolig, Onsdag 22. november 2017
Stilperioden: Design efter det nye årtusinde

Jesper Bek: Grundbog i Design og Arkitektur C.
s. 46-51 Arkitektur
s.76-78 Bæredygtighed som designparameter
s. 153-155 Arkitekturanalyse

supplerende materiale
- Bæredygtigt byggeri: 10 råd om materialevalg og planlægning: https://www.bolius.dk/baeredygtigt-byggeri-10-raad-om-materialevalg-og-planlaegning-21065
- Arkitektur: Facade, snit og opstalt

Faglige mål:
̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I en designproces skal eleverne kunne:
̶ generere design- og arkitektur-idéer
̶ kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
̶ detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
̶ arbejde iterativt
̶ formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
̶ være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
̶ beskrive formålet med deres visualiseringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 6 Eksamensforløb - forberedelse

Eleverne arbejder med deres eksamensoplæg til Design C eksamen
Eleverne har valgt følgende emner:

Eksamens emner 1hdeC/ h1 Vinter 2025:
Alba Høj Molin, 1p Feminint design
Albert Herguth Frederiksen, 1r: Design i by og natur
Caroline Ilselil Moth Brandt,  1q: Stilrent design
Caroline Veenstra, 1r Design og målgrupper
Frederikke Marie Olesen, 1r: Design og Former
Isabella Julie Toft Hansen, 1p: Design til unge
Isabella Piessenberger Hove, 1q: Design og natur
Julie Sand, 1p stilrent design
Liliana Ewa Dudzinska, 1r Design der taler til fantasien
Linus Troels Bienek Beldringe, 1q Design og farver
Lærke Sofie Vestergaard Andersen, 1p: Den rene form geometrisk design
Mathias Thorning Geil, 1p: Design i naturen
Mathilde Henschke Frandsen, 1p Design i naturen
Max Møller Bendixen, 1q Statisk og dynamisk design
Muhammet Ali Baykan, 1r Design og stemninger
Nanna Brun Sabransky, 1p : stilrent design
Natacha Damgaard Andersen, 1q: Design og natur
Rosa Kok Hansen, 1p: Feminint design
Saba Shaikh Rahim, 1q: Bæredygtigt design
Sif Hede Munkholm Kristensen, 1p: Den rene form og formdesign
Signe Hera Christensen, 1q: Traditionelt design
Thea Cecilie Bondegaard, 1q: Traditionelt og innovativt design
Yahya Sheikh Agha, 1q: Design i bevægelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer