Holdet 3h HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Y

Holdet 3h HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Y - Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Peter Stampe Langballe
Hold	2023 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til historie
Titel 2	Oldtidskulturer og middelalderlige kulturmøder
Titel 3	Fra enevælde til demokrati i Danmark og DHO
Titel 4	Hekseprocesser i renæssancetiden
Titel 5	Mellemkrigstiden i Europa
Titel 6	Danmark under besættelsen
Titel 7	Velfærdsstaten i Danmark
Titel 8	Israel-palæstina konflikten
Titel 9	Ideologiernes kamp: Den kolde krig
Titel 10	Kina efter 1840
Titel 11	Terror i en globaliseret tidsalder
Titel 12	Industrielle og politiske revolutioner
Titel 13	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til historie
Indhold	Kernestof: Kære 1h. Vi færdiggører begivenhedsrækken i "Intro til historie" kompendiet". Vi starter med år 70 og gennemgår lige kort Israels historie i forhold til den nuværende konflikt mellem israelere og palæstinensere Vi fortsætter med begivenhedsrækken i "Intro til historie" kompendiet og vi er kommet til året 1769. Vi færdiggører de sidste årstal og arbejder derefter med kilderne til historien om den hvide hest Afslutte troværdighedsbarometret om kilderne om den hvide hest og derefter arbejder vi videre med "Intro til historie" kompendiet Vi fortsætter med "Hvornår er det nu det er?" og vi er kommet til renæssancen i kompendiet "Intro til historie"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Selvtillid Sociale Samarbejdsevne IT Lectio
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Oldtidskulturer og middelalderlige kulturmøder Forløbet giver en introduktion til oldtidens romerrige i tiden omkring overgangen fra republikken til kejserstyret. Oldtidsundervisningen fokuserer især på en analyse af samspillet mellem mennesker og de politiske magtforhold samfund. Endvidere undersøger vi samspillet mellem de materielle forhold og mentalitet. Eleverne skal desuden opnå en forståelse for kulturmødet mellem den kristne og muslimske verden forud for og under Konstantinopels fald. De skal kunne danne sig et historisk overblik over kristendommens udvikling fra det vestlige Romerriges udvikling og frem til den muslimske erobring af den sidste del af det øst-romerske rige i 1453, hvorunder korstogene indgår. Introduktion til dansk og europæisk middelalder. Eleverne skal kunne danne sig et overblik over de kulturelle og religiøse forskelle mellem den kristne og muslimske verden; og forløbet lægger op til et efterfølgende kort forløb om de store opdagelser, hvori det det fremgår, at mødet mellem den kristne og muslimske kultur bl.a. resulterede i en genopdagelse af de naturvidenskabelige og humanistiske videnskaber i renæssancetiden
Indhold	Kernestof: Frederiksen, Ryg Olsen, Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime; sider: 75-87, 97-98, 111-125, 140-143, 161-177, 191-196 Oversigtslæsning om Romerrigets opståen med fokus på udviklingen fra republikken til kejserstyre og kunst som propaganda. Arbejdsspørgsmål, som vi arbejder med i modulet og som ikke skal laves hjemmefra: Oversigtslæsning om romersk bykultur, slaver og årsagerne til romerrigets fald. Vi mangler lige at gennemgå spørgsmål 5 fra sidste modul Kilde: Cato som slaveholder Se uddrag fra "Gladiator" Velkommen tilbage fra juleferien. Vi fortsætter med at se uddrag fra "Gladiator" og vi er kommet til det 46 minut, hvor Maximus er blevet fanget af en nomadestamme efter hans familie er blevet myrdet af den nye kejser, Commodus Virtuelt modul.I skal så vidt muligt selv se “Gladiator" og vi mangler 53 min. Vi snakker om filmen i det næste modul med udgangspunkt i problematikken omkring forskellen på republikken og kejserstyret Virtuelt modul. Besvarelse af arbejdsopgaverne fra i fredags. Derefter gennemgang af dagens lektie Oversigtslæsning om korstogstiden Kilde: Pave Urban II om opfordring til korstog, 1095 Emne: Korstog. Vi arbejder ud fra de arbejdsspørgsmål, som I arbejdede med i forrige modul: Læs den vedlagte fil om myterne om Dannebrogs oprindelse og om korstogstiden med fokus på hvordan hhv de muslimske og kristne soldater behandlede folk i de områder, de erobrede. Arbejdsspørsmål som vi arbejder med i modulet (skal ikke være lavet hjem Oversigtslæsning om renæssance tiden og de store opdagelser og Aztekerriget. Oversigtslæsning om stændersamfund, reformationen og modreformation Kilder om aztekerne: Motecuzomas opfattelse af de fremmede og Menneskeofringer. Arbejdsspørgsmål, som vi arbejder med i dagens modul i form af gruppefremlæggelser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fra enevælde til demokrati i Danmark og DHO Eleverne skal danne sig et overblik over de politiske, kulturelle og litterære træk i perioden fra enevældens indførelse i Danmark frem til og med enevældens afskaffelse og indførelsen af den første grundlov i Danmark. Fokus bliver på de nationale og nationalliberale strømninger i perioden.
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 97-108, 114-117, 123-140, 146-147, 153-169, 178-181 Oversigtslæsning om enevældens tidsalder fra ca. 1650 - 1750. Fokus på pest, svenskekrige og Frederik IIIs indførelse af enevælden. Arbejdsspørgsmål vi arbejder med i modulet: Kilder: Frederik IIIs håndfæstning, 1648 og Kongeloven, 1665. Efter vi har gennemgået dagens lektie arbejder vi med opgaveskrivning i DHO. I har allerede haft 1 modul med Karen om DHO skrivning. Vi arbejder med modul 2 i videnskabsteori Arbejdsspørgsmål, vi arbejder med i modulet: Vi ser uddrag fra "En kongelig affære" Virtuelt modul efter jeres ønske: 1849 - og 1866 grundloven og venstre og højre.pdf Kilde: Orla Lehmanns tale 13 januar 1841 (Falster-talen) Oversigtslæsning om industrialisering og demokrati i Danmark fra 1866 - 1914. Fokus på den den reviderede grundlov af 1866, forfatningskampen, sociale problemer, landbruget og andelsbevægelsen og højskoler og Systemskiftet i 1901. Virtuelt modul. Kilde: En ufaglært kvindes erindringer, . Gennemgang af arbejdsspørgsmål fra i mandags. Vi arbejder med DHO-opgaveskrivning materialet. Vi er kommet til Modul 4 i "Modulplan DHO videnskabsteori". Lektie: læs s. 17 - 25 i "Kursus til DHO: Videnskabsteori" som ligger i DHO mappen under historie i dokumenter Kursus i DHO: Opgaveskrivning. Lektie: s. 2 - 8 i "Kursus til DHO: Opgaveskrivning" Kursus i DHO: Opgaveskrivning. Lektie: s. 21 - 40 hvor I skal læse et eksempel på en DHO og vurdere hvor den ligger karaktermæssigt ud fra et bedømmelsesskema Vi mødes i lokale 1.28 og I skal skrive på jeres DHO-opgave ud fra de grupper og problemformuleringer, som Karen viste til jer sidste torsdag. Lektie: Alle grupper skal have udfyldt Bedømmelsesarket til den DHO, som I læste og bedømte i sidste modul Skrivemodul i DHO. I arbejder i jeres grupper ud fra jeres problemformuleringer. Skrivemodul i DHO. Vejledning for første 1h fra kl. 8.05 - 9.00. Vejledning for 1k fra 9.00 - 9.45. I arbejder i jeres grupper ud fra jeres problemformuleringer. Flyttet til 15.5 i 1 modul Flyttet til 6.5 i 1 modul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hekseprocesser i renæssancetiden Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om mødet mellem renæssancetidens naturvidenskabelige landvindinger og renæssancetidens magisk-religiøse samfund med udgangspunkt i de akkusatoriske og inkvisatoriske procesformer. Emnet har fokus på begrebet mikrohistorie, hvor man ud fra de akkusatoriske procesformer kan diskutere, om disse procesformer kan forklares med lokalbefolkningens magisk-religiøse verdensopfattelse, hvor enkeltbegivenheder i dagligdagen som sygdom og naturfænomener og befolkningens kulturelle syn på kvinder og afvigere fra "det tætte samfund" kunne føre til anklager om hekseri. Ud fra de inkvisatoriske procesformer kan det diskuteres, om disse procesformer skal ses i en større religiøs kontekst i en brydningstid, hvor den katolske kirke presses af reformationen og hvor hekseanklagerne ofte handlede om, hvorvidt den anklagede udøvede den rette tro
Indhold	Kernestof: Heksekompendium.pdf description Kære 2h. Læs ark 1 - 9 i heksekompendiet (tallene med ring om). Læs ark 10 - 17 i heksekompendiet. Vi gennemgår dagens lektie og bagefter skal vi arbejde med Maren Spliid sagen Læs ark 19 - 23 i Heksekompendiet. Kilden kaldes "Heksehammeren". Derefter gennemgår vi ark 24 - 28 ud fra kilden af Peder Palladius, som også er lektie til dagens modul Læs ark 29 - 32 i Heksekompendiet om nogle danske retssager imod såkaldte hekse. Vi skal arbejde med forskellen på den akkusatoriske og inkvisatoriske procesform. Vi skal tygge teksterne grundigt igennem og arbejde med følgende arbejdsspørgsmål: Læs ark 35 - 40 i heksekompendiet. Vi skal kigge på Christians IVs hekselov og historikernes bud på hvor mange troldfolk, der er blevet brændt igennem tiden. Spørgsmål vi arbejder med i modulet: Læs de sidste sider af heksekompendiet: Ark 41 - 44 om diskussionen af hvorfor hekseprocesserne stoppede
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Mellemkrigstiden i Europa Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om perioden fra 1. Verdenskrigs afslutning til nazisternes magtovertagelse med fokus på 1920´ernes og 1930´ernes ideologiske modsætninger i en politisk og økonomisk krisetid. Emnet har fokus på bl.a. den nazistiske ideologi og dens opståen og de faktorer som utilfredsheden med Versailles-trakten, Wall-street krakket og demokratiets udfordringer i en økonomisk og politiske krisetid, som banede vej for nazisternes magtovertagelse. Emnet fokuserer endvidere på tendensen blandt vælgere både i Mellemkrigstiden og i nyere tid til at søge ud til de mere rabiate fløjpartier i en økonomisk og politisk krisetid, hvilket er en udfordring for demokratiet.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Mellemkrigstiden i Europa. I får en bog udleveret i starten af modulet Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 117-130, 152-154, 157-161, 201-208, 229-244, 254-256, 269-275 Oversigtslæsning om optakten til 1 Verdenskrig og de forskellige alliancer Oversigtslæsning om skyttegrave, forløbet af 1 Verdenskrig og fredsafslutningen med fokus på Versailles-traktaten. Arbejdsspørgsmål til dagens modul: Kilde: Tysk stormangreb på Vestfronten, 1915 3 Kilder: Wilsons fjorten punkter, Clemenceau: Regnskabets time, Grev Brockdorff-Rantzau: Tysklands skyld? Færdiggørelse og fremlæggelser af jeres avisforsiden jf. opgaven før ferien. Fremlæggelser af avisforsider Oversigtslæsning om USA og de brølende 20´ere, Wall-street krakket, depressionen og New Deal Virtuelt modul Afsnit Sygdom Vi starter med at gennemgå spørgsmålene fra sidste virtuelle modul (hvor jeg var på introtur med 1i). Kilde: Nazisternes 25 pkt program 1920 Skema for nazisternes 25 pkt program.docx description Kilder: Nürnbergerlovene, "Hvad skal jøden med et klaver"?, Øjenvidneberetninger om massegasninger (Kurt Gerstein)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Danmark under besættelsen Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om Danmarks inden- og udenrigspolitiske forhold under den tyske besættelse fra 1940 - 1945 og argumenterne for og imod den danske samarbejdspolitik. Vi kigger på brugen af historie som politisk historie og erindringshistorie. Med udgangspunkt i Anders Foghs tale på 60-års dagen for samarbejdspolitikkens ophør diskuterer vi Foghs kritik af samarbejdspolitikken som et forsøg på at forsvare Danmarks meget omdiskuterede deltagelse i Irak-krigen i 2003. Ud fra begrebet erindringshistorie diskuterer vi de senere fortællinger om hvorvidt et flertal i den danske befolkning var for eller imod samarbejdspolitikken
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: "Danmark under besættelsen", hvor vi læser kilden "Lænkehundstalen" i det vedlagte kompendium Danmark under besættelsen.pdf description Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 183-199, 213-215 Oversigtslæsning om Danmarks politiske og økonomiske forhold under 1. Verdenskrig og i mellemkrigstiden med fokus på nacismens og fascismens pres på demokratiet i Europa, herunder Danmark. Vi taler om krisen i 1930´erne og Kanslergadeforliget i Danma 2h på ekskursion med religion Vi skal arbejde med nogle gruppeoplæg ud fra dagens lektie. Kilde: Efter drabet (2001) Virtuelt modul. Fremlæggelser af gruppefremlæggelser fra sidste modul. Læs følgende artikel om Grønlands historie: Grønlands historie fra ca. 982 til i dag. Se link nedenfor. Danmarkshistorien.dk: Grønlands historie Til brug i timen. Ikke som lektie: Tidslinje: Grønlandsk historie i nyere tid Vi afrunder og afslutter emnet "Danmark under besættelsen" og læser kilden "Forræderiloven"(tekst 26) og Anders Foghs tale på 60 års dagen for samarbejdspolitikkens ophør. Begge kilder findes i jeres kompendie "Danmark under besættelsen" Vi ser uddrag fra "Flammen og Citronen" på https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2744563200/flammen-citronen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Velfærdsstaten i Danmark Mht. kompetencer for det pågældende semester henvises der til gymnasiets hjemmeside. Forløbet handler om den danske velfærdsstats opståen, forløb og udfordringer med særligt fokus på argumenterne for og imod den danske universelle velfærdsmodel. Vi kigger på de udfordringer som velfærdsstaten har stået imod siden Jordskredsvalget med fokus på kritikken af velfærdsstatens forsørgerrolle, den liberale kritik af velfærdsstaten og indvandrerdebatten
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: "Velfærdsstaten i Danmark". Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 217-238, 245-254 Opstart på nyt emne: Velfærdsstaten i Danmark. Oversigtslæsning om opstarten på den danske velfærdsstat, Danmarks medlemsskab af NATO og opstarten på den økonomiske vækst fra 1958 Lektie: Oversigtslæsning om de glade tressere 1958 - 1973 og socialdemokratisk dominans indtil 1973 Kilder vi læser i modulet: Billed-Bladet 1958, Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten 1960, Villy Sørensen om velfærdsstaten 1959 Oversigtslæsning om de glade tressere fra 1958 - 1973, Danmarks indtræden i EF, opgøret med landsforræderne og oprettelsen af EF. Derefter gennemgår vi Fremskridtspartiets første partiprogram (vedlagt) Fremskridtspartiets første partiprogram.pdf description Vi arbejder med de samme kilder, som før vinterferien, men denne gang skal I fremlægge indholdet i kilderne: Vi tjener mere, 1958 (Billed-Bladet), Hans Jørgen lembourn om velfærdsstaten, 1960 og Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959. Lektie: Alle ha Oversigtslæsning om oliekriserne i 1970´erne, jordskredsvalget i 1973, ungdomsoprør og den kulturelle revolution. Færdiggørelse og fremlæggelser af gruppefremlæggelser fra i fredags Vi afslutter forløbet om Velfærdsstaten med følgende kilder om den liberale udfordring til den universielle velfærdsstat, som er lektien til dagens modul:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 8	Israel-palæstina konflikten Der henvises til skolens hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om de politiske, nationale og religiøse spændinger i forløbet op til staten Israels dannelse og de senere politiske, nationale og religiøse konsekvenser af staten Israels dannelse. Der diskuteres hvilke faktorer, der optrapper konflikten mellem staten Israel og palæstinenserne og hvilke forsøg på at opnå en fredelig løsning, der er blevet forsøgt iværksat igennem tiden. Herunder mulighederne for en tostatsløsning med eller uden FN som international aktør. I den forbindelse kigger vi også på det idealistiske historiesyn med fokus på personligheder og nye politiske begivenheder som drivkræfterne bag udviklingen i området henimod fred eller ufred.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Israel og Palæstina konflikten. Vi bruger I-bogen "Israel - en stat i Mellemøsten". I skal logge ind med følgende e-nøgle: 61671769-98989-111 og læse kapitel 1 i I-bogen. Husk I først skal aktivere eNøglen i venstre side Virtuelt modul!! Læs kap. 3 i "Israel - en stat i Mellemøsten". Vi starter modulet med at gennemgå videoerne fra kap. 2 om det britiske dobbeltspil ud fra spørgsmålet: Hvem blev vinderne og taberne af det britiske dobbeltspil under 1. Verdenskrig? Læs kap. 4 i "Israel - en stat i Mellemøsten" om Israels tilblivelse i FN og uafhængighedskrigen og palæstinensiske flygtninge Læs kap. 6 i "Israel - en stat i Mellemøsten" om den den arabiske modstand imod staten Israels oprettelse og oprettelsen af PLO. Vi skal lave nogle fremlæggelser i modulet om følgende: Læs kap 7 i "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på 6-dages krigen og de følger, som den israelske besættelse af Vestbredden, Golanhøjderne, Sinai-halvøen og Gaza førte med sig Vi gennemgår video og arbejdsspørgsmål til kap 7, som vi startede op på fredag den 4.4 Alle arbejdsspørgsmål til kapitlet er lektie til idag Læs kap. 9 i "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på forskellen mellem Likud-partiet og Arbejderpartiet Virtuelt modul efter jeres ønske!! Alle SKAL besvare følgende: Læs kap 13 i "Israel - en stat i Mellemøsten". Sidste historiemodul i 2g
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 9	Ideologiernes kamp: Den kolde krig Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om den militære optrapning og ideologiske forskel mellem Sovjetunionen og Vesten fra tiden efter 1945 og frem til Sovjetunionens opløsning. Forløbet inddrager også krigen mellem Ukraine og Rusland og diskuterer, hvorvidt krigen i Ukraine minder om en genoptagelse af den kolde krig mellem Øst og Vesteuropa og om krigen i Ukraine presser den liberale verdensorden, som ellers stod sejrssikkert efter den kolde krig.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Ideologiernes kamp: Den kolde krig Gennemgang af Jalta og Potsdam konferencerne Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 15-37, 40-44, 51-55, 63-64, 67, 69-82, 85-89, 95-111, 149-158, 161-171 Oversigtslæsning om opstarten på den kolde krig med fokus på Jalta- og Potsdam konferencerne og Truman-doktrinen. Arbejdsspørgsmål: Gennemgang af arbejdsspørgsmål fra sidst (vores modul var forkortet grundet koncert), som alle skal have besvaret: Oversigtslæsning om Marshall-planen, Tysklands deling i øst og vest og oprettelsen af NATO og Warschawapagten. Kilder: Truman-doktrinen, (Marts 1947) og Marshall-planen (juni 1947). Vi læser kilderne i modulet og arbejder med følgende arbejdsspørgsmål: Oversigtslæsning om Maos magtovertagelse af Kina, Koreakrigen, FNs oprettelse og fortolkninger af årsagerne til den kolde krig. Vi arbejder med følgende emner i modulet og laver gruppefremlæggelser ud fra emnerne: Dit ugeprogram - hjælp til struktur.doc description Vi hører de sidste gruppefremlæggelser fra forrige modul: Gruppe 1 nåede at fremlægge i forrige modul. Derefter læser vi lektien til idag Oversigtslæsning om afkolonisering og Domino-teorien Kilde: Domino-teorien 1954 (Interview med Eisenhower) Vi gennemgår først kilden om Vietnams uafhængighed. Kilde: Vietnams uafhængighedserklæring. Spørgsmål til kilden 1) Hvilken tidsperiode er kilden fra? Studievalg Danmark, Studiepraktik Oversigtslæsning om Cuba-krisen og USAs dominans i Mellem-amerika. Arbejdsspørgsmål: 1) Redegør for forholdet mellem USA og Cuba i tiden op til Cubakrisen i 1962 2) Giv en analyse af de muligheder USA havde for at svare igen på Sovjets forsøg på at o Kilde: USAs reaktion på sovjetiske raketter på Cuba Vi ser uddrag fra "Thirteen Days" fra det 17 min og 30 sek Vi ser uddrag fra "Thirteen days" fra 1 time og 18 min Oversigtslæsning om Maos Kina, Kinas brud med Sovjet, Brezjnev-doktrinen og USAs militære optrapning i Vietnamkrigen. Oversigtslæsning om USAs øgede involvering i og mislykkede krig i Vietnam og "Fred med ære" forsøget og borgerrettighedskampen i USA og Watergate-skandalen. Vi skal arbejde med billeder fra Vietnamkrigen. Spørgsmål vi arbejder med i modulet: Oversigtslæsning om den kolde krig under Ronald Reagan, sovjetunionens nederlag i Afghanistan og Reagans SDI-projekt og dets udfordring i forhold til MAD-doktrinen. Kilde: Ondskabens imperium, 1983 Oversigtslæsning om Sovjetunionens sammenbrud under Gorbachev, murens fald og Tysklands genforening. Arbejdsspørgsmål til dagens modul: Afslutning og opsummering af emnet "Den kolde krig og ideologiernes kamp". Vi laver en tidslinje på tavlen til brug som note til emnet. Opstart på nyt emne: "Kina efter 1870"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina efter 1840 Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om det moderne Kinas tilblivelse efter Mao´s magtovertagelse og frem til i dag med fokus på omvæltningerne i Kina fra Det store Spring Fremad til Deng Xiaoping´s indførelse af socialistisk markedsøkonomi. Forløbet diskuterer også om Kinas nutidige økonomiske og militære kapabiliteter er en udfordring for vestens liberale verdensorden. Forløbet diskuterer endvidere begrebet erindringshistorie, hvor der fokuseres på hvordan de kinesiske myndigheder italesætter tiden under Mao med de forandringer og konsekvenser som Mao-tiden fik for millioner af kinesere
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne "Kina efter 1870". Bogen er i form af en I -bog og I skal aktivere jeres adgang til I-bogen ved at indtaste den såkaldte adgangsnøgle, som kommer her: 61694966-9caf9-915 Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard, Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime; sider: 9-19 Afsnit Læs kap. 4 i I bogen "Kina - temaer i moderne kinesisk historie" til og med afsnittet om 4. maj bevægelsen Virtuelt modul efter jeres ønske. Virtuelt modul! Gennemgang af de virtuelle spørgsmål fra modulerne i sidste uge, hvor jeg var på introtur til Stevns med 1z. Derefter gennemgang af dagens lektie i i-bogen "Kina - temaer i moderne kinesisk historie" fra kapitlet "Anden generation: Deng Xiaoping" til Læs i ibogen "Kina - temaer i moderne kinesisk historie" siderne under temaet "Kinas politiske og aministrative system. Læs især det om Kinas forfatning inkl. uddrag og læs også grundigt om Kinas retssystem. Vi arbejder med opgaven "Kildekritik: Folk Jeg er på kursus med de andre historielærere, så modulet er virtuelt. Besvarelse af de virtuelle spørgsmål jf. nedenstående fra forrige modul I skal have læst temaet og forberedt arbejdsspørgsmålene til Tema: Kina og menneskerettighederne i ibogen: "Kina - temaer i moderne kinesisk historie". Derefter forberedelse af gruppefremlæggelser ud fra følgende emner: Fremlæggelser jf. arbejdsspørgsmål fra i går. I får de første 30 min. til at færdiggøre jeres fremlæggelser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Terror i en globaliseret tidsalder Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Emnet omhandler tiden i verden efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 og de efterfølgende konsekvenser for forholdet mellem vesten og den muslimske verden i en globaliseret tidsalder, hvor Fukuyamas teori om liberalismens sejr og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød bliver sat overfor hinanden og diskuteret. Hvilke udfordringer kommer vestens liberale verdensorden til at stå overfor i fremtiden? Har den liberale verdensorden sejret permanent, som beskrevet i Fukuyamas bog "The End of History and the Last Man" eller skal vestens fremtidige udfordringer ses i lyset af civilisationernes kamp, som beskrevet i Huntingtons "Clash of Civilisations"? Og hvad med krigen i Ukraine; hvordan påvirker Ruslands udenrigspolitik den liberale verdensorden?
Indhold	Kernestof: Sidste fremlæggelser fremlægges og så starter vi op på et nyt emne: Terror i en globaliseret verden Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 283-292, 297-309 Oversigtslæsning om USAs krig mod terror efter 11. september 2001 og krigen i Afghanistan og Irak.Kilde: Anders Fogh Rasmussen: Hvad kan det nytte? 2003 Oversigtslæsning om den nye verdensorden efter den kolde krig og oversigtslæsning om Fukuyamas og Huntingtons teorier. Uddrag fra kilder vi læser i modulet: Fukuyma "Den historiske udvikling er afsluttet" (The End of History and the Last Man") (1992) og Samuel S. Huntington "Civilisationernes sammenstød" (Clash of Civilisations) (1993) Birthe Hansen USAs nye dagsorden.pdf description Oversigtslæsning om den realistiske teori. Gruppearbejde om emnet IP-teori og globalisering. Fremlæggelser af emner fra forrige modul:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Industrielle og politiske revolutioner Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Emnet handler om årsagen til at England bliver det første land, der bliver industrialiseret i vesten og de efterfølgende økonomiske, kulturelle, politiske og sociale konsekvenser af den engelske revolution for England og det europæiske fastland. Emnet har stor fokus på ideologiernes kamp med fokus på fødslen af den politiske og økonomiske liberalisme, konservatismen, socialliberalismen, marxismen og socialismen. Emnet handler endvidere om konsekvenserne af den franske revolution i 1789 og de tanker om demokrati, magtens tredeling og menneskerettigheder, som slippes fri og som sidenhen har givet inspiration til FNs menneskerettighedserklæring og som er forsøgt udbredt i verden med svingende succes.
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 9-28, 53-59 Oversigtslæsning om den engelske industrialisering med fokus på hvorfor England bliver det første industrialiserede land i verden Virtuelt modul!. Gennemgang af sidste uges spørgsmål. Husk at tage historiebogen med Forløbet af den franske revolution efter Stormen på Bastillen, terrorregimet og Napoleons magtovertagelse Uddrag fra kilder: Adam Smith "Wealth of Nations" (1776), Montesquieu "Lovenes ånd" (1748), Edmund Burke "Reflections on the Revolution in France" (1790) Skema for oplysningsfilosoffer(2)(4)(1).docx description Oversigtslæsning om oplysningsfilosoffer.pdf description Fremlæggelser af skemaet for oplysningsfilosoffernes tanker om kongemagt og nyttefilosofi jf. lektien fra forrige modul
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Kronologiforløb
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb