Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hanne Lindbo
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark som slavenation
Titel 2 Folkedrab
Titel 3 DHO - 1960erne og 70erne
Titel 4 Demokrati er da godt, er det ikke?
Titel 5 Middelalder, islams udbredelse og kristen modoff.
Titel 6 Hvordan Amerika og Europa mødte hinanden
Titel 7 1700tallets store revolutioner
Titel 8 Verdenskrigene og Mellemkrigstiden.
Titel 9 Terrorisme, kold krig + amerikansk udenrigspolitik
Titel 10 USAs racistiske arvesynd
Titel 11 Danmark i nyere tid....
Titel 12 Kina fra Mao til Xi
Titel 13 repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark som slavenation

Velkommen til Historie i gymnasiet.

Over de næste 3 år skal vi arbejde på at opfylde læreplanens krav, som du kan se længere nede.

Samlet set skal historiefaget gøre dig til en kompetent historiebruger. Hvordan bliver man det?

Du vil både oparbejde en grundviden om begivenheder og du vil lære at undersøge fortiden kritisk analyserende og forholde dig til den metodisk bevidst - når man er en kompetent historiebruger forstår man, hvorfor og hvordan forhold i nutiden hænger sammen med fortiden og hvordan begivenheder i fortiden er produkt af deres samtid.  

Krav fra læreplanen fra 2017:
Faglige mål  - Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.



Efter en kort introduktion til faget går vi i gang med første forløb der handler om Danmark som slavenation.

Formålet med forløbet er at bygge bro mellem folkeskolens historieundervisning og gymnasiets. Da I alle har arbejdet en del med danmarkshistorien i folkeskolen er der meget fælles viden, vi kan aktivere og bruge som forforståelse.

Vi skal i høj grad have fokus på studieteknik:
* hvordan læser man bedst en fremstilling (ofte en lektie) og tager effektive noter så man får bearbejdet stoffet for bedst indlæring?
* hvordan analyserer man kilder?
* læseteknikker og note-teknikker er i fokus.
* intelligent brug af pc, internet og kunstig intelligens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Folkedrab

I dette forløb skal vi i fællesskab gennemgå teorier om hvordan og hvorfor folkedrab opstår og udføres og klassen skal derefter i grupper arbejde med hver sit folkedrab og fremlægge deres arbejde for klassen.

Vi bruger hjemmesiden folkedrab.dk som fælles materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - 1960erne og 70erne

Vi starter DHO med et overblik over Danmarkshistorien.

Vi skal have fokus på skriftlige formidling af historiefaglig kildekritisk analyse og af opgaveskrivning generelt.

Også fokus på historiefaglige metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati er da godt, er det ikke?

Forløbets titel lægger op til debat.....I Danmark og det meste af den vestlige verden, tror og mener vi, at styreformen Demokrati er godt - og i hvert fald det mindst dårlige - af alle kendte styreformer.

Men hvorfor er så mange andre lande og mennesker i Verden ikke enige i at demokrati er godt - eller bedst? Hvad er egentlig demokrati - i sin grundform fra dets opståen i Det antikke Athen - og som det har udviklet sig igennem tiden frem til i dag? Hvilke problemer er der ved demokratisk styre?

Forløbet her er synkront og skal lægge op til senere mere diakrone tanker om demokratiets udvikling  

Vi skal arbejde synkront med det antikke græske demokrati og dermed komme i dybden med den antikke verden og konflikten mellem det demokratiske Athen og det oligarkiske Sparta.

Vi skal også arbejde med den romerske republik som et eksempel på en udvikling af demokratiet - det repræsentative demokrati.

I senere forløber skal vi arbejde diakront med de mere end 1000 års verdenshistorie der går før demokratiet som styreform igen bliver indført i Europa. Her skal vi undersøge styreformen mere teoretisk - hvorfor er det f.eks. at vi ikke har demokrati i Europa i alle årene fra 500-1850? eller at USA ikke vil have demokrati da Nordamerika udvikler sig til en republik i slutningen af 1700tallet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder, islams udbredelse og kristen modoff.

Vi skal i dette forløb arbejde med middelalderen i Europa. Forløbet skal bygge bro mellem forrige forløb om Antikkens verden og Den moderne Verden - vi skal undersøge det kristne fundament, som vores kultur hviler på. Vi skal endvidere undersøge sammenstødet mellem de kristne korsfarer og den muslimske verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvordan Amerika og Europa mødte hinanden

I dette forløb skal vi starte med at se på de amerikanske kontinenter i tiden før europæiske opdagelsesrejsende mødte og ændrede dem for altid.

Vi fokuserer særligt på Aztekernes kultur.

Derefter arbejder vi med de spanske opdagelsesrejser og mødet med - samt erobring og kolonisering af - Amerika. Igen særligt fokus på Aztekerne.

Grundbog: Vores Verdens Historie, bind 1, side 184-212 og bind 2 side 14-60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1700tallets store revolutioner

Når vi starter dette forløb op, er Donald Trump netop blevet indsat som præsident i USA for anden gang - denne gang måske bedre forberedt.....men på hvad og hvordan? Forløbet må naturligvis have en vis elastik især i starten hvor vi må følge situationen i USA tæt og arbejde ud fra hvad der bliver behov for i relation til den nye administration i USA og de mange andre konflikter i Verden sender i vores retning.....

Hvis alt går efter bogen, starter vi forløbet ved at bygge bro fra forrige forløb hvor europæere (først spaniere og derefter især englændere) drog mod Amerika og koloniserede de to kontinenter - nord og syd.

Vi skal trække lange linjer fra etableringen af de 13 kolonier i Nordamerika til Uafhængighedskrigen i 1776.

Derefter skal vi tilbage til Europa og arbejde med England og hvordan de fik etableret en industriel revolution 100-200 år før alle andre lande i Europa.

Derefter hopper vi tilbage til Amerika og Den amerikanske revolution hvor kolonierne frigjorde sig fra England.

Endelig skal vi arbejde med Den franske revolution som i høj grad havde rødder i de to revolutioner, vi nu har været igennem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Verdenskrigene og Mellemkrigstiden.

Der er stadig krig imellem Rusland og Ukraine og vi skal prøve at forstå, hvorfor Putin og Rusland tænker om Ukraine og Vesten som de gør.

Det kræver først og fremmest at vi arbejder med de store ideologier, der har været og er i spil siden 1800tallet.

I dette forløb skal vi endvidere arbejde synkront med perioden fra ca.1900 til 1950 og se på tværs af en række landes historie i samme periode:

* USA
* Rusland/Sovjetunionen
* Tyskland


Vi starter dog med først at arbejde med de to store verdenskrige - hvorfor opstod de, hvordan forløb de og hvordan blev de afsluttet?

Derefter undersøger vi de 3 landes udvikling i perioden og forsøger at forstå, hvad der førte til udgangspunktet for Den kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Terrorisme, kold krig + amerikansk udenrigspolitik

Klassen har selv valg emnet Terrorisme. Vi starter og slutter med nutidens mest omtalte og drabelige terrorangreb, nemlig Hama's angreb på Israel d. 7. okt. 2023 og den deraffølgende krig i Gaza, hvor Israel nu står anklagede for at begå Folkedrab på det palæstinensiske folk.

Derfra går vi til verdenshistoriens mest omtalte - og måske betydningsfulde - terrorangreb: 9/11 2001-angrebet på USA og World Trade Center i New York.

Det angreb satte for alvor terrorisme på dagsorden i den vestlige verden og satte gang i en helt ny æra for tiden efter Den kolde krig, samtidig med, at angrebet trak tråde tilbage til netop Den kolde krig. Alt det skal vi arbejde med bl.a. via Netflix-serie: Turning point: 11. septemper og krigen mod terror. Hele afsnit 1 der viser nogle af årsagerne til at folk i Mellemøsten (Al-Qaeda og Taleban f.eks.) begår terrorisme mod Vestlige lande.

Vi skal arbejde med at definere og afgrænse terrorisme, vi skal undersøge baggrunde for angrebet 9/11 på USA og i den forbindelse skal vi arbejde med USAs udenrigspolitik under og efter Den kolde krig.

Grundbog:
Birthe Hansen  og Carsten Jensen: "Terrorisme på tværs - civilsamfundets mørke side"

Projektopgave med gruppefremlæggelser:

* ETA i Spanien
* IRA i Nord- Irland
* Blekingegadebanden i DK
* Krudttønden og Synagogen i Kbh
* Iran - gidseldramaet i Tehran
* Utøya
* Nice
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 USAs racistiske arvesynd

Vi har i 2. g arbejdet en del med USAs historie:
* hvordan Amerika så ud før europæerne fandt og koloniserede de to amerikanske kontinenter,
* hvordan koloniseringen fandt sted og ændrede både befolkning og naturen.
* I forbindelse med 1700tallets store revolutioner har vi arbejdet med Den amerikanske uafhængighedskrig fra den Engelske kolonimagt.
* I forløbet om 1. og 2. verdenskrig og mellemkrigstiden derimellem lærte vi også om USA og hvordan landet var vokset mod Vest i løbet af 1800tallet via 'The Frontier' ført an af nybyggere og hvordan det hele endte i et økonomisk forbrugs-overflødighedshorn i 1920erne, der eksploderede i børskrakket i 1929. Med deltagelsen i 2. Verdenskrig fik USA etableret sig på Verdensscenen som en supermagt i Verden og
*  i terrorismeforløbet har vi set hvordan amerikanerne i løbet af 1900tallet har forsøgt at spille politimand i f.eks. Afghanistan og Irak m.m.

Vi starter dette forløb med at se en historisk dokumentar der trækker nogle lange linjer i USAs historie med fokus på en påstand om, at den amerikanske stat siden ophævelsen af slaveriet i 1865 systematisk har udnyttet et lille smuthul i forfatningen der muliggør udnyttelsen af mennesker som gratis arbejdskraft (reelt slaver) hvis de er indsatte i fængslerne - og derfor systematisk har kriminaliseret den afroamerikanske befolknings adfærd - særligt for at kunne fængsle og udnytte unge sorte mænd.

Efter dette overblik stiller vi skarpt på racisme i det amerikanske samfund i dag via arbejde med kapitel 4.4 i ibogen: "USA.Historie, samfund, religion.": Findes der stadig racisme i USA?

Og så skal vi arbejde med erindringssteder i form af 9 afgørende taler og monumenter i USA om race og frihed.


1. Frederick Douglass 1852 "What to the Slave is the Fourth of July?" En skarp moralsk fordømmelse af amerikansk hykleri. Douglass påpeger det skarpe sammenstød mellem nationens ideal (frihed) og virkeligheden for de slavebundne.

2. Abraham Lincoln 1863 Gettysburg-talen Redefinerer borgerkrigen som en kamp for at sikre, at nationen, "født i frihed og dedikeret til den tese, at alle mennesker er skabt lige," kunne overleve. Den binder nationens genfødsel sammen med lighedsprincippet.

3. Booker T. Washington 1895 "Atlanta Compromise"-talen Argumenterede for, at afroamerikanere midlertidigt skulle fokusere på økonomisk selvforbedring og håndværksmæssige færdigheder i stedet for øjeblikkelig social ligestilling. Definerende for lederskabet i Jim Crow-æraen.

4. Franklin D. Roosevelt 1941 "Four Freedoms"-talen Etablerede fire globale friheds-idealer. Selvom den er bredt funderet, gav den en moralsk ramme og inspiration til den voksende borgerrettighedsbevægelse, der krævede disse friheder i USA.

5. Martin Luther King Jr. 1963 "I Have a Dream" Borgerrettighedsbevægelsens definerende øjeblik. King erklærer, at nationen har givet afroamerikanere en "dårlig check" på frihed, men fastholder troen på, at grundlæggelsesprincipperne kan opfyldes.

6. Lyndon B. Johnson 1965 "We Shall Overcome"-talen Præsident Johnson brugte bevægelsens egen hymne og argumenterede over for Kongressen for, at kampen for stemmeret var et amerikansk problem – og ikke kun et raceproblem – der skulle løses for at indfri nationens løfte.

7. Barack Obama 2008 "A More Perfect Union" Obamas historiske tale om race, hvor han placerede sin egen multikulturelle historie i sammenhæng med nationens ufuldendte projekt om at opnå lighed. En opfordring til at bygge bro over raceskel for at gøre unionen "mere fuldkommen."

8. Gianna Floyd 2020 "Daddy changed the world." (Citat) Dette øjeblik ved George Floyds mindehøjtidelighed indkapsler den globale konsekvens af Black Lives Matter-bevægelsen (BLM). Det binder den personlige tragedie direkte sammen med den verdensomspændende forandring, der blev katalyseret af hans død.

9. Alt. (BLM)Roger Courage Matthisen 2020Tale ved BLM-demonstration i København. Dette er et eksempel på, hvordan den amerikanske Black Lives Matter-bevægelse spredte sig og blev en global bevægelse. Matthisens tale, som han holdt i København, er retorisk skarp og adresserer det hvide moderate publikum ved at sige, at den største hindring ikke er Ku Klux Klan, men "dig, den hvide moderate. Du!" – og dermed skaber den en ny form for direkte konfrontation med systemisk racisme.



Grundbog: USA historie og identitet" af Niels Bjerre-Poulsen, 3. udgave, Systimes forlag 2023, siderne 8-13, 103-106, 112-114, 152-161, 169-175

dokumentaren "13th" fra 2016 instrueret af Ava DuVernay.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Kina fra Mao til Xi

Kina fra Mao til Xi

Dette forløb handler om Kinas historie fra midten af 1900tallet til i dag.


Vi starter med at se disse små intro-videoer til fokus på Kinas nye silkevejs-projekt:

Cute kids perform Belt and Road song https://www.youtube.com/watch?v=6KFBHBMatXk

Why is China Creating Artificial Islands in the South China Sea? https://www.youtube.com/watch?v=1TAPq-hciLo

Has China's Belt and Road Initiative been a success? | FT https://www.youtube.com/watch?v=NYAiuqU20iQ

Projekt-forløb ud fra afsnittet om "The Chinese Belt and Road Initiative": fra ibogen: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie” af Bech m.fl. Systimes forlag.

Læreroplæg om Kinas historie op til ca 1949 hvor Mao kommer til magten
https://lex.dk/Kinas_historie

Afsnittet: Kina: Tilbage til riget i midten?
Fra Vores Verdenshistorie bind 3, af Peter Frederiksen, Forlaget Columbus
Afsnittet: Grundlæggelsen af det moderne Kina
Side 243-247 i Vores Verdenshistorie, bind 3, af Peter Frederiksen

dokumentar om Det store spring fremad og Kulturrevolutionen. (https://www.youtube.com/watch?v=EltSu6KcHYY)

lille video om Kinas økonomi: China's Miracle Economy: What went wrong https://www.youtube.com/watch?v=K8A5H65GnkA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 repetition og eksamenstræning

Vi repeterer og træner eksamen samtidig med at I trækker lange linjer og får overblik over kronologien.

Forløbet tilrettelægges så alle elever får mulighed for at repetere og få overblik og mulighed for at vise sit faglige overblik over historiens lange linjer, indsigt i enkelte perioder/emner/landes historier og metodiske kildekritiske analyseevner. Det er hver enkelt elevs opgave at vise sin faglighed og evne til at formidle den i klassen.

I hvert modul repeterer vi et forløb ud fra denne formel - I arbejder i faste grupper hele forløbet igennem:

Som lektie forsøger I at finde og læse op på jeres noter og på undervisningsbeskrivelsen.

I modulet får I først 20 min. til at dele jeres noter og basis-viden om forløbet med jeres gruppemedlemmer.

Gruppen udvælger 2-3 kilder fra pensum i det pågældende forløb, som de analyserer og opstiller en problemstilling ud fra. Lav repetitionsnoter til hvad man ville skulle/kunne sige generelt om emnet/tiden/stedet - altså: hvad har vi lært ud fra fremstillingen om emnet? Og hvilke kilder har vi læst og hvad kan de bruges til at sige noget om?
Upload jeres noter i vores fælles historiemappe.

Sidste 30 min. af modulet får 2-3 grupper hver gang lov at lægge ud med at præsentere deres arbejde og resten af klassen kan bidrage og stille spørgsmål.

14. april: Danmark som slavenation OG Folkedrab

20. april: DHO- lange linjer i Danmarkshistorien fra Vikingetiden til 1970erne

22. april: Demokrati - Antikken

28. april: Middelalder, islams udbredelse og kristen modoffensiv (korstog)

4. maj: Hvordan Amerika og Europa mødte hinanden (opdagelsesrejser og Aztekerne)

6. maj: 1700tallets 3 store revolutioner (vi vælger at lægge fokus på én af dem)

12. maj: Verdenskrigene og mellemkrigstiden

18. maj: Sidste historiemodul! I bestemmer, hvilket forløb fra 3.g vi skal repetere....
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer