Holdet 2e ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anders Larsen, Marie Habekost Nielsen
Hold 2025 ng/e (2e ng, 2e ng/MNI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geologi
Titel 2 Energiteknologi  sol og vind
Titel 3 Skybrud i Nærum?
Titel 4 Er vi i en sandkrise?
Titel 5 Klimaændringer i fortiden og fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geologi

Geologiforløbet har indeholdt gennemgang af pladetektonik, med dertil hørende gennemgang af vulkanisme og vulkan typer.  I pladetektonikken er typer af pladegrænser gennemgået, ligesom bjergkædedannelser, hotspots og jordskælv er gennemgået. Yderligere er jordens opbygning blevet behandlet i forbindelse med gennemgangen af pladebevægelser.
Geologiske ressourcer, herunder olie er behandlet og kulstofkredsløbet samt afbrændingen af olies, betydening for stålingsbalancen er behandlet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energiteknologi sol og vind

Når vi ikke længere kan bruge Olie somenergi form hvad gør vi så?
* Energi- og strålingsbalancen.

Kan vi bruge solenergi?
* Årstidsvariationer i solindstråling, overflade egenskaber, solvinkler og solenergi

Kan vi bruge vindenergi?
* Vind, høj- og lavtryk. det globale vindsystem, hvor skal vi stille vindmøller op i Danmark?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skybrud i Nærum?

Hvad er et skybrud og hvordan kan vi sikre os mod det?

* Nedbørsdannelse (konvektion, frontnedbør og stigningsnedbør), dugpunktskurven,
fugt- og tøradiabatisk afkøling, dugpunktstemperaturen, fordampning, vandets kredsløb, Sedimenter (jord og sand), infiltration grundvand.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er vi i en sandkrise?

Er vi i en sandskrise?

Vi starter forløbet ud med at se dokumentaren "Sandkrigen" og bruger den som udgangspunkt for at tale om, om verden og Danmark er i en sandkrise.

Vi undersøger hvad NAG er bygget af og hvilke af disse råstoffer vi kan finde i Danmark, Derudover mikroskopere vi sand for at finde det mest kantede sand - som er det der er bedst til byggeri.

Vi undersøger vha danmarks statistisk hvorfra der udvindes sand i Danmark og i de kommuner der ligger omkring gymnasiet (inkl Rudersdal).

For at forstå hvorfor vi har sand der er egnet til byggeri skal vi arbejde med de danske landskabersdannelse, form og materialer.

Vi laver modelforsøg over smeltevandssletten, sedimentering i en issø - der senere bliver til en fladbakke og har besøgt den lokale tunnelås - alle 3 landskabsformer og aflejringer skabes af vand der enten løber - så der kun kan aflejres sand og grus eller står stille så der aflejres ler.

Dette er i modsætning til bundmorænen der dannes under gletscheren, så vi bevægede os henover på vej mod åsen og dødislandskabet som vi undersøgt i et modelforsøg. Randmorænen har vi talt om men ikke gået i dybden med.

Vi har undersøgt ved brug af kort og tværprofiler af undergrunden undersøgt hvorfor man kan udvinde sand og ler i Allerød kommune men ikke omkring Nærum.

Vi har undersøgt om der er behov for ny boligmasse i København og Rudersdal kommune og undersøgt hvordan der er sket byudvikling i Øresund i København (på Satelitbilleder fra 1985 - i dag), samt undersøgt om stranden ved Skodsborg har ændret sig fra 2003 til i dag - samt fundet dokumentation for fremtidige sandfodringsprojekter.

Afslutningsvis har eleverne i grupper læs artikler om regionernes bud på udfordringer og løsninger i forhold til råstofressourcen i Danmark i fremtiden, om genbrug, genanvendelse, cirkulær økonomi og byggematerialers klimabelastning. Efterfølgende er de vigtigste pointer præsenteret i matrix-grupper.
Efter vi har
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer