Holdet 2023 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Kølbæk Tipsmark, Sven Wind-Larsen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 1d SA/orlov, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten (Grundforløb)
Titel 2 Dansk politik I: Det nationale politiske system
Titel 3 Demokrati og styreformer: er demokratiet i krise?
Titel 4 Sociologi I: Identitet og ulighed
Titel 5 EU I: Hvad skal vi stemme om?
Titel 6 EU II: Hvordan fungerer EU?
Titel 7 Trump eller Harris? Amerikansk præsidentvalg (SRO)
Titel 8 Økonomi og økonomiske sammenhænge
Titel 9 Grønland og Rigsfællesskabet: Selvstændighed?
Titel 10 International politik: En ny verdensorden?
Titel 11 IP og udenrigspolitik: Hvad skal Danmark?
Titel 12 Dansk politik II: Kommunalt jordskredsvalg?
Titel 13 Sociologi II: Hvordan karakterisere vores samtid?
Titel 14 Dansk politik III: Folketingsvalg
Titel 15 Kan vi lave en bæredygtig omstilling af samfundet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten (Grundforløb)

I dette grundforløb arbejder vi med de forskellige typer af velfærdstater, herunder den universelle, den selektive residuale og den liberale velfærdstat. Vi ser på årsagen til de forskelige velfærdstater med udgangspunkt historiske og ideologiske baggrunde. Eleverne arbejder i grupper med fremtidens udfordringer, som den danske velfærdsstat skal håndtere. Vi perspektiverer til sociologiske og poltiske bevæggrunde for velsfærdsstatens udvikling.

Vi undersøger partiernes syn på velfærdsstaten. I forlængelse heraf gennemfører eleverne en samfundsfaglig diskussion. Eleverne får en introduktion til informationssøgning, artikellæsning og tolkning af statistik.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske ideologier

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Materiale:
SamfNU:
7.1 Hvem skal sikre velfærden?
7.1.1 Den residuale velfærdsmodel
7.1.3 Den selektive velfærdsmodel  
7.1.2 Den universelle velfærdsmodel
7.1.4 Modellernes styrker og forskelle

7.2 Den danske velfærdsmodel
7.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel
7.2.2 Den sociale kontrakt

3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten
3.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten
3.3 Folkestyrets politiske partier

7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder
7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor?
7.3.4 Hvilke muligheder har vi for at tilpasse den danske velfærdsmodel?

8.1.2 Styringsprincipper
8.2.1 Globaliseringen
8.2.2 Mangel på arbejdskraft som velfærdsudfordring

Samfundsfag på tværs:
Hvornår er man fattig? (minus cases nederst)
Hvad er ulighed?
Pierre Bourdieu
Social arv i Danmark

Velfærdsstaten under pres
S. 1-12
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik I: Det nationale politiske system

Et forløb hvor vi har koncentreret os om at få grundlæggende ting på plads vedrørende det danske politiske system og de politiske partier.

Fokuspunkter:
- De politiske partier
- Ideologier
- Politiske skillelinjer
- Partityper
- Partiadfærd
- Vælgeradfærd
- Det politiske system og Eastons model
- Styreformer
- Den politiske proces og lovgivningsprocessen
- Politisk deltagelse
- Parlamentarisme
- Mediernes betydning for politik

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og styreformer: er demokratiet i krise?

Et forløb demokrati og styreformer. Vi har undersøgt forskellige styreformer, forskellige opfattelser af demokrati og har undersøgt demokratiets tilstand.

Fokuspunkter:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati)
- Demokratiske rettigheder (civile, politiske og sociale)
- Demokratiets udbredelse og tilstand globalt
- Mediernes indflydelse på demokratiet, herunder polarisering
- AI's påvirkning af demokratiet
- Populisme
- Illiberal demokrati (Ungarn og Polen som cases)
- Den demokratiske fredstese

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sociologi I: Identitet og ulighed

Sociologisk forløb hvor vi har undersøgt hvorvidt Danmark er et lige land. Med udgangspunkt i identitetsdannelse i det senmoderne samfund har vi bevæget os over forskellige forholds betydning for identitet og lighed i Danmark.

Fokuspunkter:
- Det senmoderne samfund
- Identitetsdannelse (Giddens og refleksivitet, Riesman og socialkarakterer, Bauman, Beck og individualisering)
- Socialisering
- Goffman og Meyrowitz
- Seksualitet og identitet
- Kønsteori (de Beauvoir, Butler)
- Køn og ligestilling
- Ulighed, økonomisk, sundhedsmæssig,
- Social mobilitet
- Indvandring, integration og modborgerskab
- Kriminalitet
- Kulturanalyse

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU I: Hvad skal vi stemme om?

Med udgangspunkt i Europaparlamentsvalget har vi undersøgt hvad valget handler om og hvordan det påvirker EU.
Fokuspunkter:
- EU's institutioner
- EU's lovgivningsproces

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU II: Hvordan fungerer EU?

Forløb hvor vi har undersøgt hvordan EU fungerer.

Fokuspunkter:
- EU's formål
- Suverænitet, formel og reel
- Danskernes forhold til EU
- Demokratisk underskud og legitimitet
- Migration til EU
- Energipolitik i EU
- Forsvarssamarbejde i EU
- Integrationsteorier, integration i bredde og dybde
- EU's udfordringer

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Trump eller Harris? Amerikansk præsidentvalg (SRO)

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg har vi undersøgt det amerikanske politiske system og centrale tendenser i det amerikanske samfund. Forløbet har dannet baggrund for elevernes SRO-opgave, hvor de har beskæftiget sig med en selvvalgt tematik inden for emnet.

Fokuspunkter:
- Det amerikanske politiske klima og polarisering
- USA som føderation og liberalt demokrati
- Det amerikanske politiske systems opbygning
- Magtens tredeling, checks and balances
- De politiske partier og partiadfærd
- Vælgertyper og vælgeradfærd
- Valgsystemet
- Den amerikanske drøm og forskellige former for ulighed

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi og økonomiske sammenhænge

Forløb hvor vi har undersøgt den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Fokuspunkter:
- Forskellige økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi)
- Det økonomiske kredsløb
- Samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- BNP, vækst og kritik af BNP som mål
- Økonomiske konjunkturer
- Økonomisk politik (hhv. ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik)
- Konkurrenceevne og konkurrencestat
- Markedsmekanismen
- Forskellige økonomiske skoler
- Den globaliserede økonomi
- Miljø- og klimapolitik

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønland og Rigsfællesskabet: Selvstændighed?

Forløb med udgangspunkt i Trumps interesse for Grønland, det grønlandske valg og grønlandske ønsker om selvstændighed fra Rigsfællesskabet. Vi har set dokumentaren 'Grønlands hvide guld' om den grønlandske kryolitmine. Rollespil om den grønlandske konstituering efter valget.

Fokuspunkter:
- Grønlands politiske system
- Rigsfællesskabet
- USA's interesse i Grønland
- Grønlandske ambitioner om selvstændighed
- Debatten om dokumentaren 'Grønlands hvide guld'
- Grønlands betydning for Danmarks udenrigspolitik
- Udenrigspolitikkens mål, midler og handlerum
- Kort lidt om Færøerne

Kernestof:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik: En ny verdensorden?

Forløb om international politik, hvor vi med udgangspunkt i verserende konflikter og problemstillinger har forfulgt det overordnede spørgsmål om der er en ny verdensorden på vej.

Fokuspunkter:
- Realisme (klassisk realisme og neorealisme, sikkerhedsdilemma, relative magtressourcer)
- Liberalisme (den demokratiske og kommercielle fredstese, intedependens, sikkerhedsstigen, absolutte magtressourcer)
- Konstruktivisme (Københavnerskolen og sikkerhedsliggørelse, staters perception, diskurs)
- Forskellige aktører
- Forskellige former for magt
- Verdensorden og polaritet (determinanter, kapabiliteter og instrumenter)
- Internationalt samarbejde og FN

Casearbejde:
- Israel og Gaza
- Israel, USA og Iran
- USA og Kina
- Selvvalgte cases ifm. gruppepræsentationer

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP og udenrigspolitik: Hvad skal Danmark?

Forløb i forlængelse af international politik, hvor vi med viden og begreber om IP har fokuseret på udenrigspolitik og særligt dansk udenrigspolitik.

Fokuspunkter:
- Globalisering (økonomisk, politisk og kulturel)
- Udenrigspolitiske mål og midler
- Udenrigspolitisk analyse (globalt, system-, nationalt og individniveau)
- Adaptationsmodellen og typer af udenrigspolitiske strategier
- Sikkerhedspolitik (forskellige typer og opfattelser af trusler, forskellige former for sikkerhed)
- Udviklingspolitik (udviklingsteori og afhængighedsteori)
- Teorier om udenrigshandel
- EU i en ny verdensorden

Cases:
- EU, Rusland og Ukraine
- Danmark i en ny sikkerhedssituation

Kernestof:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Sociologi II: Hvordan karakterisere vores samtid?

Eleverne skulle i grupper vælge en sociologisk samtidsteoretiker, som de skulle undervise resten af klassens elever i. Forløbet har været projektorienteret med selvstændig planlægning og udførelse af undervisningen.

De valgte teoretikere:
- Pierre Bourdieu
- Thomas Ziehe
- Axel Honneth
- Andreas Reckwitz
- Hartmut Rosa
- Anthony Giddens

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Kan vi lave en bæredygtig omstilling af samfundet?

Forløb hvor vi har undersøgt om og hvordan samfundet kan omstilles på bæredygtig vis.

Fokuspunkter:
- Planetære grænser og klimaforandringer
- Ulrick Beck og risikosamfundet
- Hartmut Rosa og accelerationssamfundet
- Klimaloven og Danmarks forpligtelser på klimaområdet
- Klima- og miljøafgifter
- Danskernes forbrugsmønstre og klimaaftryk (Bourdieu og rational choice)
- Vedvarende energiformer og atomkraft
- Økologisk økonomi, herunder Doughnut-modellen

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer