Holdet 2025 ng/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anders Larsen, Marie Habekost Nielsen
Hold 2025 ng/e (2e ng, 2e ng/MNI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Geologi
Titel 2 Energiteknologi sol og vind
Titel 3 Skybrud i Nærum?
Titel 4 Er vi i en sandkrise?
Titel 5 Klimaændringer i fortiden og fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Geologi

Geologi og pladetektonik
Med Anders har i fået gennemgået følgende geologisk teori:
Pladetektonik, pladegrænser,  vulkanisme og magmatiske bjergarter, vulkantyper, hotspots, bjergkædedannelser,  jordskæl og jordens opbygning.

Med Marie har i lavet følgende eksperimentelt og empirisk arbejde
* Modelforsøg med viskositet (sirup og vand) som forklaringsmodel for vulkanersform og eksplosivitet
* Måling af bjergarters densitet (basalt, granit og peridotit) i sammenhæng med jordens opbygning
* Pladegrænseanalyser ud fra jordskælvsdata - hypocentre - samt afstandsbedømmelse af et jordskælv udfra et seismogram
* Klassifikation af vulkanertyper på baggrund af højdeprofiler målt i google earth

Geologiske ressourcer

Hvordan dannes Olie og gør det noget vi forbruger det?

* Sedimenter og sedimentære bjergarter (observation af sedimenter modelforsøg)
* Oliedannelse (modelforsøg)
* Kulstofkredsløbet herunder afbrændiing og frigivelse af CO2
* Stålings- og energibalancen (feltmåling)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geologi 13-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Energiteknologi sol og vind

Når vi ikke længere kan bruge Olie som energiform, hvad gør vi så?
* Energi- og strålingsbalancen - (inkl feltmåling)
* Drivhusgasser - drivhuseffekt

Kan vi bruge solenergi?
* Årstidsvariationer i solindstråling
* Overflade egenskaber (inkl feltmåling)
* Solvinkler og solenergi, modelforsøg

Kan vi bruge vindenergi?
* Vind
* Høj- og lavtryk (konvektionskammer)
* Det globale vindsystem
* Hvor skal vi stille vindmøller op i Danmark? (analyse i skolegis)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstil vindmøller i en kommune i Danmark 25-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skybrud i Nærum?

Hvad er et skybrud og hvordan kan vi sikre os mod konsekvenserne af et skybrud?

* Nedbørsdannelse (konvektion, frontnedbør og stigningsnedbør)
Beregning af skybasis udfra feltmåling af relativ fugtighed - i forbindelse med skydannelse og konvektionsnedbør,
Beregning tilknyttet en luftmasses passage over et bjerg med deraf følgende stigningsnedbør og føn effekt,
analyse og indtegning af en frontpassage på et vejrkort over Skandinavien.
* Dugpunktskurven og dugpunktstemperatur, relativ, absolut og maksimalt fugtighed
* Fugt- og tøradiabatisk afkøling
* Fordampning = Evapotranspiration
* Vandets kredsløb
* Sedimenter ler og sand samt jordbundsfordelingen i Danmark
* Infiltration (forsøg infiltration i sand og ler)
* Grundvand og næringsstofudvaskning til grundvandet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skybrud i Nærum 19-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er vi i en sandkrise?

Er vi i en sandkrise?

* Dokumentaren "Sandkrigen" bruges som udgangspunkt for at tale om, om verden er i sandkrise - efterfølgende undersøges dem om Danmark er i en sandkrise.

Hvilke danske råstoffer bygger vi boliger af og hvor i Danmark udvinder vi dem fra
* Feltundersøgelse: Hvilke materialer er NAG bygget af? Hvilke af disse råstoffer findes i Danmark
* Observationsforsøg: Mikroskopering af sand fra forskellige lokaliteter i og udenfor Danmark for at finde det mest kantede sand - som er det der er bedst til byggeri.
* Undersøgelse af statistisk materiale, fra Danmarks statistisk: Hvorfra der udvindes sand i Danmark og i de kommuner der ligger omkring gymnasiet (inkl Rudersdal).

Hvilke landskabstyper udvinder vi sand og ler fra i Danmark
For at forstå hvorfor vi har sand der er egnet til byggeri skal vi arbejde med de danske landskabersdannelse, form og materialer.

* Modelforsøg over smeltevandssletten og sedimentering i en issø - der senere bliver til en fladbakke. Feltobservation af  den lokale tunnelås - alle 3 landskabsformer og aflejringer skabes af vand der enten løber - så der kun kan aflejres sand og grus eller står stille så der aflejres ler.

Dette er i modsætning til bundmorænen der dannes under gletscheren, vi bevægede os henover på vej mod åsen og dødislandskabet (modelforsøg med begravede isterninger). Randmorænen har vi talt om men ikke gået i dybden med.

Vi har undersøgt ved brug af kort og tværprofiler af undergrunden undersøgt hvorfor man kan udvinde sand og ler i Allerød kommune men ikke omkring Nærum.

Kan man se tegn på brug af sand i København og Rudersdal kommuner og hvilke udfordringer og løsninger er der til dette forbrug specielt i boligmassen
Vi har undersøgt om der er behov for ny boligmasse i København og Rudersdal kommune og undersøgt hvordan der er sket byudvikling i Øresund i København (på Satellitbilleder fra 1985 - i dag), samt undersøgt om stranden ved Skodsborg har ændret sig fra 2003 til i dag - samt fundet dokumentation for fremtidige sandfodringsprojekter.

Afslutningsvis har læses artikler om regionernes bud på udfordringer og løsninger i forhold til råstofressourcen i Danmark i fremtiden, om genbrug, genanvendelse, cirkulær økonomi og byggematerialers klimabelastning. Efterfølgende præsenteres de vigtigste pointer i matrix-grupper.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Råstoffer i Danmark og på NAG 10-03-2026
Stilleskrivning om sandundersøgelserne 11-03-2026
Tunnelås - tunneldal 24-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klimaændringer i fortiden og fremtiden

Hvordan kan vi få viden om fortidens klima

Proxydata
* Isotoper 16O og 18O i iskerner fra istiderne (undersøgelsen lavet i sandkriseforløbet)
* Bladrande i kridttiden (Analyse af forstenede blade for Disko)

Hvilke naturlige og menneskeskabte processer kan føre til klimaændringer
* Hvad er klima ift vejr
* Fokus på processer og fænomener der påvirker strålings- og energibalancen
* Klassifikation af klima- og  plantebælter og kort oplæg om mulige konsekvenser for planter og insekter hvis klimaet ændre sig.

Hvordan kan man mindske den menneskeskabt drivhusgasudledningen
* Undersøgelse af egen udledning af CO2
* Undersøgelse af Rudersdals handlingsplan for at nedsætte CO2 udledningen

Hvordan vil klimaet ændre sig i verden, i Danmark i fremtiden og hvilke konsekvenser kan det få lokalt i Rudersdal
* Undersøgelse af klimascenarier og klimamodeller
* Undersøg risiko for oversvømmelse  ved skybrud og rekordregn på bluespot kort, hvor du bor
* Undersøgelse af risiko for vand i kælderen pga stigende grundvand
* Undersøgelse af risikoen for oversvømmelse ved Skodsborg pga havniveaustigninger.

Små forsøg ud over det empiriske arbejde i forløbet
* Albedo måling - husk vi lavede også feltmåling af strålingsbalancen i forløb 2.
* Havspejlsstignings forsøg havis i forhold itl landis
* Havspejlsstigning pga hævet havtemperatur
* Måling af dugpunktetemperatur og brug af dugpunktskurven - inddrages til forklaring af   hvorfor det regner mere ved ækvator, mindre i subtroperne og mere i temperere og polarer områder (forsøget mislykkes dog lidt) - vi har også målt relativ fugtighed i tidligere forløb
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimamodellers forudsigelser 22-04-2026
Fremtidens klima 04-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer