Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mari-Anne Martin
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Vikingetid og tidlig middelalder i Danmark - DHO
Titel 3 Europæisk middelalder og korstog
Titel 4 Mennesket i den moderne verden
Titel 5 Velfærdsstat og ungdomsoprør
Titel 6 SRP 3 Fake news og Brexit
Titel 7 Revolutioner og nationalisme
Titel 8 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1
Titel 9 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 2
Titel 10 Fra krig til krig
Titel 11 Den kolde krig og Vietnamkrigen
Titel 12 Kina
Titel 13 Nye konflikter i den globale verden
Titel 14 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Antikken
De første moduler handler om introduktion til historie, og tæller ikke med i forløbet om Antikken.
Antikken: Det gamle Grækenland og Romerriget.
I forløbet har vi fokuseret på Det gamle Grækenland 1600 f. Kr. - 300 f. Kr., hellenernes land. Desuden hvad der kendetegner en polis / bystat, og hvad forskellen var på Athen og Sparta. Styreformer og værdier. Herudover har vi haft fokus på befolkningsgrupper. De konflikter som opstod og årsagerne til dem samt hvilke konsekvenser konflikterne affødte.

Krige: perserkrigene 490 f. Kr. - 449 f. Kr. og borgerkrigen "Den Peloponnesiske Krig" 449 f. Kr. - 338 f. Kr.

Religion, livssyn og det antikke Grækenlands værdier i fx kunst, arkitektur, kultur og politik.

Romerriget 753 f. Kr. - 476 e. Kr.
Rom fra bystat til republik til kejserrige.
Styreformer og værdier. Kunst, arkitektur, kultur og politik.
Republikkens styreform. Patricier og plebejere. Nobiliteten. Folkeforsamlingens betydning og de forskellige embeder. Inddelingen af befolkningen i formueklasser eller skatteklasser.
Befolkningsgrupper. Politiske og sociale forhold.
Loyalitetsforholdet mellem patroner og klienter.

Romerriget som en verdensmagt /et imperium. De puniske krige, herunder krigsførelse.
Fra republik til kejserdømme.
Republikkens undergang, triumvatet - Cæcars diktatur og overgangen til kejsertiden med Augustus. Kejsertiden. Politiske forhold.
Romanisering og kulturpåvirkning. Religionsforhold og kristendommens betydning.
Romerrigets sammenbrud. Folkevandringer.
Det østromerske rige og det vestromerske rige.
Eftertidens perspektiv.
Kildetekster optræder både i forbindelse med Det Gamle Grækenland og med Romerriget.

Følgende links må benyttes til eksamen:
Gyldendals røde ordbøger http://ordbogen.com
• Ordnet.dk http://Ordnet.dk
• Oxford Learner’s Dictionaries
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/
• Duden https://www.duden.de/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og tidlig middelalder i Danmark - DHO

I forløbet har vi arbejdet med vikingetid og tidlig middelalder i Danmark.
I forbindelse med vikingetiden har der været fokus på forskellige typer af togter og i forbindelse med togter leding og danegæld. Derudover fokus på religionsskiftet / trosskiftet, tidlige signaler på statsdannelse i Danmark (tidlig middelalder), fx Harald Blåtand, som skrev, at han gjorde danerne kristne - og på bl.a. vikingeskibet som magtsymbol. Desuden fokus på sociale forhold, religionsforhold, statsmagt og eftertidens syn på og tolkninger af vikingerne.
Læsning af kilder fra vikingetiden.
Historiebrugsanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk middelalder og korstog

I forbindelse med forløbet om europæisk middelalder har vi arbejdet med feudalisme, len, vasalforhold, investitur, investiturstrid og korstog. Årsager til korstogene både fra riddernes vinkel og pavens vinkel. Samfundsforhold. Kirke- og kongemagt.

Kompendie med følgende tekster:
Henrik Skovgaard Hansen: Korstog og jihad?, s. 9 - 17.
Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, s. 15 - 24.
Bryld: Verden før 1914, s. 103 - 120.'

Ligeledes kildelæsning af kildetekster fra middelalderen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mennesket i den moderne verden

Mennesket i den moderne verden
Renæssance, reformation, opdagelser, den naturvidenskabelige revolution.
I forløbet har der været fokus på renæssancens dyrkelse af de antikke værdier i kunst, arkitektur og tænkning. Desuden fokus på at mennesket kommer i centrum, og humanismen dyrkes. Reformationen viser Luthers og dermed protestantismens opgør med katolicismen, og vi ser herefter den katolske modreform. Kirkens / kristendommens position i samfundet nytænkes.
Opdagelserne viser en tydelig naturvidenskabelig udvikling i fx navigationsudstyr, og man begynder i sammenhang med opdagelserne at italesætte syn på menneskerettigheder.
Den naturvidenskabelige revolution kommer med bl.a. Galilei til at bane vejen for en moderne videnskabelig tænkning og et naturvidenskabeligt opgør med kirkens verdensopfattelse.
Kildetekster optræder under alle dele af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstat og ungdomsoprør

Velfærdsstat og ungdomsoprør

I forløbet har vi fokuseret på udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven 1849 og frem. Herunder en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, og ifm. det at bevæge sig fra et skønsprincip til et retsprincip. Forskellen mellem forsørgelseslinjen og forsikringslinjen.
Kanslergadeforliget i 1933, Folkepensionsloven i 1956, universelle ydelser (forskellige politiske partiers syn på velfærdsstaten) og senere Work for welfare-startegi. Fra socialstat til minimalstat. Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne. Flexicurity-model.
Ungdomsoprør, studenterbevægelse, generationskløft - forældregeneration og ungdomsgeneration. Kultur og modkultur. Musikken som de unges talerør. Uddannelsesniveau. Power og flower-power.
Kildetekster er ligeledes indarbejdet i forløbet.
Revolutioner og nationalisme hører ikke med til dette forløb, men er begyndelsen på det næste forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Revolutioner og nationalisme

Revolutioner og nationalisme

Vi har arbejdet med nationale identiteter, nationalisme og menneskerettigheder. Desuden den danske nationalisme i forbindelse med fokus på danske revolution og de slesvigske krige.
Ydermere har vi i forløbet beskæftiget os med oplysningsfilosofferne og deres ideer, som dannede grundlag for den amerikanske revolution, den franske revolution og den danske revolution.
Den amerikanske revolution og den franske revolution som eksempler på nye politiske strømninger i slutningen af 1700-tallet.
Nationalisme i forbindelse med den danske revolution og forholdet mellem kongeriget og hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Kildelæsninger i forbindelse hermed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1

Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1
Grundlaget for at samfund som England blev industrialiseret var landbrugsrevolution, befolkningsvækst og bevægelse fra land til by, og der skete en udvikling med øgning i produktion, som medførte behov for afsætning af varer til et større marked end hjemmemarkedet. Det medførte udvikling af transportsystemer, fx kanaler, jernbaner og veje. Endvidere affødte industrialiseringen politiske og økonomiske teorier og opfattelser, herunder marxisme, liberalisme og kapitalisme. Desuden forståelse af investeringers betydning for vækst i produktion, også kaldet "take off".
Ydermere har vi fokuseret på arbejdernes kamp for bedre arbejds- og levevilkår og på ideologigerne liberalisme, konservatisme, marxisme og  socialisme.
Desuden har vi arbejdet med kilder i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 2

Forløbet er ne fortsættelse af del 1, som vi begyndte på før sommerferien.
I sammenhæng med industrialisering har vi i forløbet også haft fokus på kolonisering og imperialisme.
Man fandt interesse i andre landes råstoffer. Der er flere motiver til koloniseringen og imperialismen, og sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen er tydelig.
Holdninger til imperialismen - pro eller contra.
Motiver bag imperialismen: økonomiske, magtpolitiske og ideologiske.
Industrialisering, udviklingsoptimisme og social konflikt.
Vi har arbejdet med kilder under forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra krig til krig

Fra krig til krig
Første Verdenskrig med fokus på konflikter, årsagen til krigen og Versaillestraktaten. Ersstatningsspørgsmålet.
Kristen i trediverne. Mellemkrigstidens store kriser med børskrak i 1929, arbejdsløshed, fascisme, Weimarrepublikken, Hitler og Nazistpartiet, Hitlers vej til magten har ligeledes været i fokus i forløbet. Den nazistiske ideologi, antisemitisme, appel til småborgerskabet. Holocaust, endlösung. Hvem var ansvarlige? Eftertidens reaktioner.
USA: Det store chok i 1929, New deal, den danske model.
Anden Verdenskrig med fokus Versaillestraktat, tysk udenrigspolitik og ekspansion, München-aftalen, appeacementpolitikken.
Kildelæsninger undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den kolde krig og Vietnamkrigen

Den kolde krig og Vietnamkrigen
Fokus på øst - vestkonflikten under Den kolde krig. Ideologiernes kamp under den kolde krig. Trumandoktrinen som anslog inddæmningspolitikken og forsvarsalliancerne på begge sider, som optakt til det lange forløb med bl.a. det efterfølgende våbenkapløb. Vietnamkrigen - fra kolonikrig til kold krig. Cubakrisen. Hvem har ansvaret? To synsvinkler: Traditionalister og revisionister.
Desuden fokus på ideologierne bag østblokken og vest.blokken
Vietnamskrigen
Nord- og Sydvietnam.
Våbenkapløbet frem mod den kolde krigs afslutning med Murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991.
Desuden har vi læst kildetekster undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kina

Kina
Kinas dynastier, opiumskrigene, bokseropstanden, den sidste kejser, borgerkig, kommunisme og nationalisme, den lange march, Maos lederskab og kommunisme, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, det moderne Kina. Menneskerettigheder. Perspektiverende artikler om det moderne Kina og globaliseringen. Herunderover også engelske, perspektiverende artikler, som der er arbejdet med gruppevis.
Konflikter i Kina. Kejsere, kommunister og kapitalister.
Kildelæsninger undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nye konflikter i den globale verden

Nye konflikter i den globale verden.
Europa - fra deling til samling. Bryld: Verden efter 1914.

Her har vi haft fokus på opbygningen af et europæisk fællesskab efter 2. Verdenskrig med kul- og stålunionen og forskellige syn på samarbejdet. Føderalister og funktionalister.
Afgivelse af suverænitet.
Inddragelse af nye medlemslande efter Murens fald i 1989.
Traktater har siden det europæiske samarbejdes begyndelse været med at skabe rammer om forskellige nye tiltag.
Kildelæsning undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer