Holdet 2022 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Peter Hjulmand Veddum
Hold 2022 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark? GRUNDFORLØB
Titel 2 Demokrati - del 1 i politikforløbet
Titel 3 Ideologier og skillelinjerDel 2 i politikforløbet
Titel 4 Er dansk velfærd under pres?
Titel 5 Kriminalitet og straf - Bander
Titel 6 EU1 Grundlæggende viden om EU
Titel 7 Dansk økonomi - kan vi undgå kriser?
Titel 8 Uligheden i Danmark
Titel 9 Partishoppere og politisk kommunikation
Titel 10 EU 2 politiske udfordringer
Titel 11 Integration- Er jeg dansk nok?
Titel 12 IP: Er USA verdens hegemon?
Titel 13 Valg i USA og amerikansk udenrigspolitik
Titel 14 Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet
Titel 15 Dansk udenrigspolitik
Titel 16 Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark? GRUNDFORLØB

Er ulighed et problem i Danmark?
Mål: at introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.
2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Læst kernestof:
Bourdieu, livsstil og ulighed, lærerproduceret ark (vedhæftet fil)
LSO side 93 – 98, 13 – 22, 201 – 208,
Politikbogen, Columbus 2017: Den fordelingspolitiske skillelinje:  https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p162 (vedhæftet fil)
Samfundsfag på tværs; Systime: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=267 (vedhæftet fil)
“Velfærdsstaten under pres. Columbus 2019, kapitel 1.8 og 1.9 (vedhæftet fil)

Læst supplerende materiale:
”En Syg Forskel” episode 2, DR 2016
3 tabeller fra Danmarks statistik om sammenhæng mellem karakterer/nationale tests og forældres sociale bagrund (se fil)
Statistik om ligestilling – især vertikal (se opgave modul 5 fil)
Atatistik om ligestilling i politik:
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget
Surveybanken: Nesstar WebView (aau.dk) (Valgundersøgelsen, 2019)
Filmklip fra Deadline:
Film TVA DR Deadline Køn og ligestilling Udskamning af karrierekvinder Interview med Linea Søgaard-Lidell,  minuttal: 00:00 - 09:00.
Partiernes hjemmesider om ulighed: Enhedslisten, Socialdemokratiet,Venstre, Liberal Alliance
Værdi- og fordelingspolitik: o   Cepos: https://cepos.dk/video/topskat-vaekst-og-ulighed/ ca. 4 min.
Mellemfolkeligt Samvirke: https://www.youtube.com/watch?v=LCueLypCmiQ&t=8s ca. 4.30
Statistik om vælgernes holdning til ulighed (se fil ”gruppearbejde tabellæsning)
Velfærdsstatens indtægter og udgifter: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd (se fil)
Artikel: Frivillighed er vigtigere end tidligere,  26. december 2020 Politiken
Artikel: https://www.liberalalliance.dk/blog/lad-os-praktisere-samfundssind-og-ikke-kun-praedike-det-som-mette-frederiksen
Artikel: Debat: Jeg vil ikke lægge børn til velfærdsstatens nedskæringseksperiment
27. marts 2019 Politiken
Artikel: Vismand: Vores samfund står over for udfordringer, som vi slet ikke har erkendt
26. oktober 2019 Berlingske Sektion 1 Side 4

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Gøre rede for begrebet konkurrencestat, samt for begreberne konkurrencestatsvindere og -tabere.
11.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og talmateriale.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati - del 1 i politikforløbet

Demokrati
Dette forløb er introduktionsforløb til politikforløb vi skal arbejde med senere på året. Demokrati er grundforståelsen for hvordan vores vestlige verden er opbygget og samt hvad vi ønsker vores samfund skal indeholde.
Demokratierne er under pres og det er netop dette der er omdrejningspunktet for forløbet. VI skal se på:
- Demokrati – direkte/indirekte demokrati – samt Eastons model (Politikbegrebet)
- Rep. Demokrati – konkurrence/deltagelsesdemokrati
- Parlamentarisme (positiv og negativ parlamentarisme)
- magtens tredeling (herunder den parlamentariske styringskæde)
- Grundloven
- Ejendomsretten – Minkgate og hvorfor fødevareministeren måtte gå af (regering kan ikke lovgive)
- Ytringsfrihed (herunder berørt Charli Hebdo) – sekularisering som begreb er introduceret
- Demokrati og styreformer (herunder ”graden” af demokrati) – Vi så Fukuyama og diskuterede om det er korrekt at det liberale demokrati har sejret. (svaret er NEJ: i 90’erne troede man at kommunismens endelige var lig med det liberale demokratis sejr, men vi har sidenhen set at kampen om demokrati har fået en drejning imod en kamp om religioner.
- Illiberalt demokrati – truslen i Europa – Hvad og hvorfor – Sidste modul
- Slutteligt så vi på affektiv polarisering og dets betydning for demokratiet


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FT valg 30-11-2022
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og skillelinjerDel 2 i politikforløbet

Ideologier, skillelinjer og parti(adfærd)
Vi skal se grundlæggende på Ideologier, partier og skillelinjer.
I forløbet introduceres eleverne for de tre grundlæggende ideologier og delideologier introduceres ligeså. Herefter har eleverne arbejdet med udviklnigen af partiernes adfærd over tid (eliteparti, klasseparti, Catchall parti) Endvidere arbejdede eleverne med Molins model såvel Downs model.
Slutteligt så vi på forskel mellem fordelingspolitik og værdipolitik.

Den sidste del af forløbet arbejdede eleverne innovativt med partierne. Her skulle de selv arbejde med valgmaterialer (valgbrochure samt valgvideo) Til slut debatterede vi, med fokus på aktuelle politiske sager, hvor eleverne akumenterede ud fra det parti, de skulle repræsentere. Denne del havde til hensigt at træne argumentation såvel at eleverne kunne fornemme forskel på pratiernes ståsteder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er dansk velfærd under pres?

I dette forløb har vi set på den danske velfærd. Vi har haft særligt fokus på udfordringer vedrørende "ældrebyrden" samt hvordan vi kan løse dette. Her så vi på tilbagetrækningsreformen, fleksjob samt seniorordning, men også Arnepension er blevet behandlet i undervisningen.
Desuden ser vi på muligheder for at øge indtægtssiden i velfærden herunder hvordan konkurrencestatens præmis kan tolkes i de reformer, der har været i dansk politik, de sidste årtier. Her er det fx SU-klippekort, 4-års kandidatuddannelser, arbejdspligt for invandrere, effektivisering af det offentlige
Slutteligt ser vi på udfordringer ift. ændring i den danske velfærd - fx krav om empowernment (Vi så Farvelfærd, hvor dilemmaer blev opstillet)

Undervejs har eleverne arbejdet med opgaver hvor de har trænet tabelberegning (procent), hypoteseopgaver og diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet og straf - Bander

I dette forløb har vi redegjort for hvad kriminalitet er, samt undersøgt hvilke former for kriminalitet der fylder mest, samt hvem de kriminelle er.
Vi har i den forbindelse redegjort for årsager til at man begår kriminalitet (SNAP) - herftil så vi en dokumentar om "Når teenagere kommer på afveje"
Herefter har vi arbejdet med bander, hvor eleverne undersøgte hvad bander er og banders kriminalitets form og hvor banderne holder til.
I forbindelse med bandekriminalitet har vi redegjort for teorier, der kan være med til at forklare hvorfor man søger ud i denne form for kriminalitet.
Retssystemet er kort gennemgået, mens fokus var på hvordan vi straffer i Danmark. Her så vi "Dommer for en dag" og diskuterede om straf skal tage udgangspunkt i "den retfærdige eller nyttige straf. Recidivitet beskrives som et problem ift. vores strafs system og vi undersøgte hvordan man kan forebygge og hjælpe folk ud af bandekriminalitet. Slutteligt har arbejdet med bandepakker i Danmark og inddraget politiske syn på straf og bandekriminalitet som helhed.
Fokus:
Omfang af kriminalitet (hvem, hvad) - mørketal
Socialisering, social kontrol, social arv, senmodernitet
SNAP-modellen særligt fokus på motivation og kulturfaktorer (Sutherland, Merton, Hirishi)
Maffesoli teori om neo-stammer
Goffman - stigmatisering - hvilken betydning har det ift. kriminalitet
Straffens betydning - retfærdig/nyttige straf
Recidivitet
Retspolitik (forebygge/straffe) - hvem mener hvad (politiske holdninger)


Supplerende materiale:
"Når teenagere kommer på afveje" bedre kendt som Dunedin-underøsgelsen Kan hentes på CFU.dk
Dommer for en dag  "simpel vold" (DR) - kan hentes på CFU.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU1 Grundlæggende viden om EU

Dette forløb er et optaktsforløb da vi på skolen får besøg af politikere til det kommende EP-valg.
Forløbet omhandler grundlæggende viden om EU:
EU's historie og formål
EU's institutioner (magtens tredeling)
EP's rolle
EU's lovgivningsproces
De danske forbehold
Bstemmer EU for meget?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk økonomi - kan vi undgå kriser?

Forløbet har haft til hensigt at orientere eleverne om de vigtigste økonomiske begreber, politikker og sammenhænge. Vi har undersøgt hvordan den danske økonomi ser ud og hvilke udfordringer, der er i dansk økonomi. VI har i forløbet også set på hvordan man politisk håndterer økonomiske udfordringer.
I forløbet har vi været omkring følgende:

- Dansk økonomi netop nu
- Det frie marked og prisdannelsen
- Det økonomiske kredsløb (lukket og åben kredsløb)
- Økonomiske grundbegreber og økonomiske mål
- Konjunkturer og målkonflikter
- Økonomisk politik - især finans-, penge- og valutapolitik.
- Økonomisk teori: Ny-klassikerne og keynesianisme
- Strukturpolitik og strukturpolitiske reformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Uligheden i Danmark

Dette forløb er et forløb der bygger ovenpå grundforløbet. Men forløbet her er brugt til at gøre eleverne klar til at skrive deres SRO med matematik. Fokus er økonomisk ulighed, men også anvendt Bourdieus begrebsapparat og AEs udvidelse til ressourcebegreber.  
Gini koefficient, udkants-Danmark, sammenhængkraft,  og hvordan velfærdsstaten håndtere ulighed samt politiske skillelinjer i velfærd. Desuden har vi arbejdet med Durkheim, Wright og Marx syn på ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Partishoppere og politisk kommunikation

Fokus på vælgeradfærd og mediernes rolle
Vi har i dette forløb set på vælgeradfærdsteorier og hvordan medierne hele tiden kæmper om borgernes tilslutning. Særligt i politisk kommunikation hvor politikere i moderne politik er begyndt at undgå massemedier og kommunikere budskab ud igennem egne medier. I moderne politik er vælgernes tillid i bund, måske en årsag til at der er flere og flere marginalvælgere, omvendt kan den manglende tillid begrundes ved de mange partiskift, vi oplever i dansk politik.
Politiske ideologier
Partier i DK - historie, politisk ståsted
Skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik)
Partiadfærd (Anothony Downs (parti og vælgeradfærd) samt Molins model)
Klasseparti- catch all parti
Kernevælger, marginalvælger
Issuevoters - nærhedsmodel og retningsbetemt model
Vælgernes adfærd - Michigan Modellen - langtidsfaktorer og kortidsfaktorer
Undersøgt valget i 2022 - vælgervandringer
Undersøgt partiskift årsag til dette
Mediernes rolle (4. statsmagt)
Medialisering, nyhedskriterier, massemedier til sociale medier
paragraf 56 (parti og politiker -  diskussionen om demokrati)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU 2 politiske udfordringer

Dette forløb er anden del i EU-forløbet og skal ses i sammenhæng med EU1.
I EU2 ser vi på nogen af EUs politiske områder. 1. migrationsområdet, 2. Det indre marked og 3. klimapolitik
VI har i forbindelse med forløbet redegjort for teorier tilknyttet synet på hvad EU er. Slutteligt har vi diskuteret EUs demokratiske udfordringer, som fx en stigende nationalisme.

Vi var i biografen og se en dokumentar "Democracy Noir" om Ungarn og Fidesz (Victor Orban) - dette var vi forud forløbet d. 20.4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Integration- Er jeg dansk nok?

I dette forløb ser vi på minoriteter i Danmark. Vi stiller spørgsmålet, hvad skal til for at blive dansk nok?
Hvem er vores minoriteter og hvor kommer de fra? Hvilke udfordringer har vi med grupper af minoriteter?
Perspektivitet i forløbet er særligt på sociologi, med fokus på de udfordringer minoriteter står overfor i deres liv i Danmark. Identitetsdannelse og socialisering hos minoriteter kan være svært.  
Er det kulturelt bestemt eller er det socio-økonomisk bestemt, de handlinger vi gør?  Hvilken betydning af omgivelsernes accept af hvem vi er?

Slutteligt ser vi på hvad vi som samfund kan gøre for medborgere, så man føler sig anderkendt som menneske og borger. Her tager vi udgangspunk i Frederik Vads "3 erkendelse"

Centrale begreber:
push og pull faktorer, vestlige/ikke-vestlige migranter, Menapt lande,  flygtning/indvandre, segregation, pluralistisk integration, assimilation, identiteter (kreolsk, bindestregsidentitet og ren identitet), identitetsvalg, forestillede fællesskaber, nationalitet, kulturens betydning for migranter, Anderkendelse, kontaktteori, social kontrol, etnocentrisme, stereotyper, fordomme,  socio-økonomisk baggrundes betydning for integration, ghettoplaner, værdipolitik, stram/lempelig integrationspolitik,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 IP: Er USA verdens hegemon?

I dette forløb ser vi på verdens førende magt i et internationalt perspektiv.
Forløbet er todelt, hvor vi i første omgang vil se på international politik og staters ageren, verdens opbygning mm.
I forløbet har vi set ud Rusland, Kina og USA som de store IP-aktører.
Vi ser på Ukrainekrigen og hvordan man kan anskue løsninger til krigen ud fra IP-teorier.


Centrale begreber: Magt, magtbegreber (fx determinanter, kapabiliteter, instrumenter), Aktører (Stater, IGO, NGO, transnationale aktører mm.), Realisme, Liberalisme, Konstruktivisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Valg i USA og amerikansk udenrigspolitik

I dette forløb ser vi på den amerikanske valgkamp og poltiiske system.

I anden del vil vi se på det amerikanske valg
Amerika - og dets værdier )american dream, exceptionalisme)
Det politiske systems opbygning (kongressen, checks and balances)
Præsident (fra konvention til valg) flertalsvalg i enkeltmandskredse,
Partiernes politikker
Vælgeradfærd (Michiganmodellen)
Polarisering, negativ campaigning, postfaktuelle demokrati
Valget - hvorfor gik det som det gjorde?

I forlængelse af valget ser vi på USAs udenrigspolitik (og om vi kan se en ny-isolationspolitik)

9 moduler (Københavnertur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Køn og ligestilling på arbejdsmarkedet

I dette forløb har vi fokus på køn og ligestilling - med særligt fokus på arbejdsmarkedet
Først i forløbet ser vi på grundlæggende sociologiske forklaringer på hvorfor der er forskel på drenge og piger. Herunder rollerne i familien og kønsmæssige uddannelsesforskelle.
Endvidere ser vi på hvilken betydning uddannelsen har for hvilke erhverv mænd/kvinder har (horisontal fordeling) endvidere ser vi på den vertikale fordeling af arbejdsmarkedet

Efter teoretiske syn på køn og ligestilling, samt begrebet feminisme i en historisk kontekst. undersøgte vi og diskuterede kvinders position på det danske arbejdsmarked.

Endvidere skal vi se på de politiske holdninger og hvordan man kan sikre ligestilling, særligt på arbejdsmarkedet.


Sociologi og kønnet
-Aktør/struktur
- primær og sekundær socialisering (normer, værdier, sanktioner, social kontrol, funktionalisme, social institution, kernefamilie, kønsneutral)
- Uddannelsesforskelle og køn (samt Bourdieu)
- taber mænd og elitekvinder (ufaglærte og lang videregående udd.)

Teorier:
-Biologisk determinisme, socialkonstruktivisme, patriarkatet, diskurser

Arbejdsmarkedet
- Horisontal og vertikal kønsarbejdsfordeling
- Forskelle i uddannelsesvalg og karriere (kvindefag og mandefag)
- ledelse, glasloft, glasrulletrappe, Rip-Rap-Rup effekt
- Struktur/aktørperspektiv
- kvoter, lovgivning, positiv særbehandling og begrænsninger
- løngab, barsel
- Indkomstforskelle og årsager bagved

Politik:
-EUs betydning for dansk lovgivning
- hård og blød kønskvotering
- kønsneutral politikker
- formel/reel lighed
- Lighedsbegreber
- Ideologiske syn på køn og ligestilling

T
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dansk udenrigspolitik

I dette forløb ser vi målrettet på udenrigspolitik, hvor vi får defineret hvad dette er (handel, diplomati og sikkerhed) Herefter har vi haft fokus på dansk udenrigspolitik. Det er særligt sikkerhedspolitik der var omdrejningspunktet, samt hvad der definere staters magt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Globalisering

Forløbet er et kortforløb, der kan kobles til dansk økonomi under pres, dansk udenrigspolitik og/eller IP.
Fokus er en præsentation på begrebet globalisering (kulturel, økonomisk og politisk).

Til slut så vi på optimisternes og pessimisternes syn på globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer