|
Titel
8
|
Romantikken (værk 2)
I forløbet har vi arbejdet med perioden romantikken (1800-1870) og dens forskellige understrømninger. Vi har anskuet perioden i lyset af de nationale kriser i 1800-tallet og konkluderet, at romantikkens litteratur er præget af indadvendthed og harmonisøgen. Ligeledes har vi set romantikken som et opgør med oplysningstiden og sat rationalismens fornuftsdyrkelse over for romantikkens idealisme, der stræber efter en højere virkelighed med kunsten og naturen som middel. Vi har gennemgående skelnet mellem en harmonisk (universalromantik, nationalromantik, biedermeier) og en splittet (nyplatonisme, romantisme) tendens i periodens kunst og litteratur. Eleverne har læst forskellige romantiske genrer som centrallyrik, nationalsang, kunsteventyr og dannelsesfortælling.
Eleverne har lavet podcasts om nationalsange, og til sidst har klassen arbejdet med et udvalg af H.C. Andersens eventyr som værk.
Nøgleord:
Universalromantik: monisme, panteisme, organismetanke, verdensånd, enhedsoplevelse, digtergeni, besjæling
Nyplatonisme: dualisme, splittelse, fænomenernes vs. ideernes verden, krop vs. sjæl, fald, eros (længsel)
Nationalromantik: folkesjæl, nation, fortid, vikingetid (guldalder), konge og fædreland
Biedermeier: dannelsestanke, borgerskab, idyl, familieliv, hjemmet, ægteskab og kønsroller
Romantisme: borgerskabets skyggesider, "det interessante", driftslivet, psykologisk splittelse, dobbeltgængermotiv, erotik.
Tekster:
"1800-1870: Romantikken", i: Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs
DR dokumentar (uddrag): "Skoven", episode 1 (2020), https://www.dr.dk/drtv/episode/vilde-vidunderlige-danmark_-skoven_179823
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805)
Schack von Staffeldt: "Ved Søen" (1804)
Irene Petersen: ”Danskhed er en moderne opfindelse”, Videnskab.dk, 6.3.2009
Sørine Gotfredsen: ”Vi bør skifte nationalsang”, Kristeligt Dagblad, 2.2.2022
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820)
DR dokumentar (uddrag): "Den store bagedyst", sæson 9, episode 1 (2020), https://www.dr.dk/drtv/saeson/den-store-bagedyst_210876
Emil Bærentzens maleri ”Et familiestykke” (1828)
Peter Faber: ”Højt fra træets grønne top” (1848)
St. St. Blicher (uddrag): "Ak! hvor forandret". Teksten stammer fra Tidsskriftet Nordlyset, bd. 8, 1828.
”Romantismen og Blicher” – uddrag fra det indledende teoriafsnit i bogen Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning, Dansklærerforeningen 2020
Håndbog til dansk s. 74-76 om eventyrgenren og s. 93-94 om aktantmodellen
H.C. Andersen:
• Den lille Idas blomster, 1835
• Nattergalen, 1844
• Grantræet, 1844
• Hyrdinden og skorstensfejeren, 1845
• Klokken, 1850
• Skyggen, 1847
• Skrubtudsen, 1866
|