Holdet 2022 DA/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mari-Anne Martin
Hold 2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk - retorik og argumentation
Titel 2 Introduktion til analyse og fortolkning
Titel 3 Vikingetid og middelalder, DHO
Titel 4 Oplysningstiden
Titel 5 Autofiktion
Titel 6 Naturen i fokus - romantikken og klimalitteraturen
Titel 7 SRP 3
Titel 8 Dokumentarforløb
Titel 9 Avisjournalistik 1
Titel 10 Novelleforløb 1
Titel 11 Novelleforløb 2
Titel 12 Reflekterende artikel
Titel 13 Argumentation, retorik og diskurs
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Velfærdsstat og sociale klasser
Titel 16 Den svære eksistens
Titel 17 Selvfremstilling på de sociale medier
Titel 18 Avisjournalistik 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk - retorik og argumentation

Mundtlighed i dansk. I forløbet har vi arbejdet med taler og fokuseret på analyse af forskellige talegenrer med fokus på retorik, retoriske virkemidler, argumentation, appelformer, argumenttyper. Desuden kommunikationssituationen illustreret i Ciceros retoriske pentagram. (Se grundforløbet i dansk under din grundforløbsklasse).

Link til brug under terminsprøve og mundtlig og skriftlig eksamen i dansk:

https://www.ordbogen.com/da/

https://ordnet.dk/

https://www.minlaering.dk/

Desuden er det tilladt at benytte dokumenter i Lectio og materiale på Skriftlighedsportalen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til analyse og fortolkning

I forløbet har vi arbejdet med tekster, der på den ene eller anden måde skildrer familien. Forløbet har desuden fungeret som introduktion til tekstanalyse og fortolkning. Evt. perspektivering.
Her har vi arbejdet med introduktion til genrerne lyrik og epik og til litterær analyse og fortolkning.

Lyrik:
T. Ditlevsen: Barndommens gade
Y. Hassan: BARNDOM

Epik:
T. Korsgaard: Det kolde bord
T. Ditlevsen: En morgen i et villakvarter

Værklæsning:
Epik:
Loe: Naiv super (værklæsning)

Desuden har vi arbejdet med skriftlig dansk. Den analyserende artikel.

Følgende links må benyttes til eksamen:
Gyldendals røde ordbøger http://ordbogen.com
Ordnet.dk http://Ordnet.dk
• Oxford Learner’s Dictionaries
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/
• Duden https://www.duden.de/
• Grammatik https://minlaering.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid og middelalder, DHO

I forløbet har vi arbejdet med sagaen som genre, litterær og sproglig analyse af sagaen og litteraturhistorisk perspektivering til sagaens samtid. Vi læste Gunlaug Ormstunges Saga som et værk.
Desuden har vi i DHO-forløbet arbejdet med mindre skriveøvelser, således at det skriftlige arbejde har fungeret som en løbende proces. Dele af den skriftlige DHO har dermed været skriveopgaver undervejs i forløbet. Processkrivningen har bl.a. givet mulighed for at skrive samtidig med det mundtlige arbejde og at se andres skriftlige arbejde.

Derudover har vi i forløbet arbejdet med folkeviser, herunder trylleviserne Germand Gladensvend og Ridderens runeslag og riddervisen Ebbe Skammelsøn. Her har vi set på, hvad der er særligt karakteristisk for folkevisen som genre og for hhv. tryllevisen og riddervisen.
Vi har fokuseret på analyse og fortolkning af viserne med fokus på genre, lyriske og episke virkemidler og sproglige virkemidler. Derudover har vi arbejdet med ekspansionsteknik. Vi har endvidere foretaget litteraturhistoriske perspektiveringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden

Oplysningstiden i 1700-tallet.
Vi har læst "Epistel 89" af Holberg, et uddrag af Holbergs "Jeppe på bjerget" og P. A. Heibergs "Selskabssang" og Brorsons salme "Den yndigste rose".
Det er i oplysningstiden, at man på baggrund af oplysningsfilosofferne begynder at opfatte mennesket som fornuftigt og selvstændigt tænkende.
Dette kommer særligt til udtryk i Holbergs og Heibergs tekster.
Brorsons salme er nærmere et udtryk for pietismen.
Vi har desuden set et eksempel på stand up, hvilket har fungeret perspektiverende til periodens tekstmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Autofiktion

Autofiktion / performativ biografisme

Knud Romer: "Den som blinker er bange for døden" (Et uddrag fra romanen)
Georg Græsholt: "Åbent brev til Romer" (paratekst til romanuddraget)
Chris Kjær Jessen: "Knud Romer fanget i sandhedsfælde"
https://www.berlingske.dk/kultur/knud-romer-fanget-i-sandhedsfaelde
(paratekst til K. Romers roman).

YAHYA HASSANS "DIGTE" 2013 (værklæsning).
Vi har set performancevideoen YAHYA HASSAN, og vi har lyttet til Y. HASSANS oplæsning af "Langdigt".

Desuden har vi læst et uddrag fra Hassan Preislers "Brun mands byrde" i uddrag.
Sara Lykke Oehlenschlæger: "Der var hun godt nok hurtig, den lille sorte sambo, siger kvinden, da jeg kommer til at tage hendes stol"
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9110472/%C2%BBDer-var-hun-godt-nok-hurtig-den-lille-sorte-sambo%C2%AB-siger-kvinden-da-jeg-kommer-til-at-tage-hendes-stol (paratekst til uddraget fra Hassan Preisler: "Brun mands byrde").


Vi har arbejdet med fokus på forskellen mellem brug af fakta- og fiktionskoder. Herunder også blandingsgenrer som performativ biografisme / autofiktion og begreberne offer, bøddel og medløber.

Modulerne om den debatterende artikel hører ikke til forløbet om autofiktion / performativ biografisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Naturen i fokus - romantikken og klimalitteraturen

Naturen i fokus - romantikken 1800 – 1870 og klimalitteraturen
I forløbet har vi arbejdet med strømninger inden for romantikken 1800 - 1870 og med klimalitteratur fra især 2000'erne.
Romantikkens strømninger:
Vi har beskæftiget os med følgende strømninger under romantikken: universalromantik / organismetanke og nyplatonisme.
Biedermeierkultur og nationalromantik. Poetisk realisme og romantisme.
Værklæsning af Blichers "Sildig Opvaagnen".
Forfattere, som vi har læst under romantikken, er: Oehlenschläger "Guldhornene", "Morgen-Vandring", "Der er et yndigt land", Staffeldt "Indvielsen", Grundtvig "Modermaalet", Faber "Den tapre landsoldat", Chr. Winther "Henrik og Else", H. C. Andersen "Hyrdinden og skorstensfejeren", Ingemann "Glasskabet", Blicher "Sildig Opvaagnen" og Aarestrup "Paa Sneen".
Klassen har skrevet dansk stil, analyserende artikel, om Der er et yndigt land, Modersmaalet og Den tapre Landsoldat.

Under klimalitteratur har vi fokuseret på, hvordan naturen bliver fremstillet i moderne, dansk litteratur, især lyrik, herunder også lyrik fra de sidste fem år. Desuden har vi haft fokus på fremstillingen af forholdet mellem menneske og natur. Anvendte begreber er: natur kontra menneske, (natur kontra kultur), magt kontra afmagt, lokal kontra global, traditionelt sprog kontra eksperimenterende sprog. I forlængelse heraf et fokus på hvordan litteraturen og medierne problematiserer det antropocentriske verdensbillede.
Tekstmateriale i uddrag fra Thor Gustafssons "Klimalitteratur", 2020.

Primærtekster til klimadelen:
Klassen har arbejdet med teksterne gruppevis.
T. Ørntoft "Det er forvirrende tider" 2014
Eske K. Mathiesen "Endnu en gang er det slående" 2010 og "Den er så tung så tung, elgen" 2008.
Morten Søndergaard: "Bourdieu i køkkenhaven"
Silja E. K. Henderson "Tipping Point"
Julie Steen Knudsen: "Spor af fugle"
Rasmus Nikolajsen "og regnen falder på min datter" og "Saltstraumen"
Morten Chemnitz: "Bindingerne"
Nick og Jay "Dråber af lys"
Yahya Hassan "KNÆL FOR MONSUNEN"

Fokus ligger både på litterær og sproglig analyse i forløbet her. Baggrundsviden finder I i Håndbog til dansk, Litteraturhistorien - på langs og på tværs og i klimalitteratur-kompendiet (Thor Gustafsson "Klimalitteratur" i uddrag).
80 sider.

Modulerne den 27/11, 28/11 og 29/11 var et SRP-forløb om fake news og flat earth, som ikke hører under romantikken.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRP 3

SRP 3
Fake news og flat earth.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentarforløb

Dokumentarforløb.
Vi har arbejdet med dokumentaren "Testamentet" som medieværk. I forbindelse hermed har vi læst den perspektiverende artikel "Jeg har aldrig haft det bedre".

Begreber til analyse og fortolkning af dokumentarfilm: filmiske virkemidler, dokumentaren som blandingsgenre - fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører, dokumentarfilmtyper (dybdeborende, observerende, deltagende, poetiske, dramtiserede), argumentation, appelformer, set up og pay off i forbindelse med filmens forløb, spændingskurve og tema.
Under analyse og fortolkning af dokumentaren har vi ligeledes haft fokus på analyse af traditionelle elementer som fx person- og miljøkarakteristik, fortæller og synsvinkel, konflikt og modsætningspar, perspektivering.

Dansk stil om uddrag fra en anden dokumentar "På røven i Nakskov". Her fokuserede vi på at skrive analyse og fortolkning om levende billeder, og vi arbejdede med at formidle analysen således, at der i de enkelte eksempler både optræder billedcitater og talecitater i kombination. Det betyder, at der også har været fokus på analyse af, hvordan tale optræder i kombination med billedside i de udvalgte citater.

Desuden har vi læst dokumentet "Etik og manipulation i dokumentar".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Avisjournalistik 1

Avisjournalistik.
I forløbet har vi arbejdet med avisgenrer, nyhedsformidling i isæt trykte aviser, men også nyheder på nettet.

I forløbet arbejder vi med nyhedsformidling ud fra bl.a. kapitlet "Flygtningen i nyhedskredsløbet" fra bogen Perspektiver i dansk og ud fra kapitlet "Avisjournalistik" i Håndbog til dansk.
Vi fokuserer på nyhedsgenrer, herunder nyhedsjournalistik og meningsjournalistik og de forskellige avisgenrer. Eksempler på en nyhedsartikel er "Flygtningepres åbner ny kurs" og på en meningsjournalistisk artikel er "Nordens Europa".

Herudover kompositionsmodeller for forskellige avisgenrer.
Desuden arbejder vi med billedlayout, stofområder, samfundsområder, vinkling af en nyhed, aktantmodel, avisens genrer, nyhedskriterier og argumentation, kilder, gatekeeping / gateawtching, Habermas' offentlighedsmodel, fake news og nyhedssatire.

I det sidste modul i forløbet her, begynder et andet forløb om Noveller.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Novelleforløb 1

Novelleforløb.
I forløbets del 1 har vi arbejdet med at analysere og fortolke følgende noveller:
Helle Helle: Køreplaner
Pia Juul: En flinker fyr
N. M. Aidt: Bulbjerg

Baggrund Håndbog til dansk. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa.

Analyse og fortolkning af novellerne med fokus på genre, komposition, person- og miljøkarakteristik, fortæller, synsvinkel, sprog, symbolik, tone, tema.
Derudover har der også været fokus på sproghandlinger i Pia Juuls "En flinker fyr".
Der har således både været fokus på litterær analyse og sproglig analyse af novellerne i forløbet her.

Desuden har vi læst litteraturhistorie i tilknytning til teksterne.

Novelleforløb del 2 følger efter sommerferien.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Novelleforløb 2

Novelleforløb del 2. Forløbet fortsættes her efter sommerferien.
Novelleforløb
I forløbet har vi arbejdet med analyse og fortolkning af noveller.
Baggrund Håndbog til dansk. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa.

Tekster under forløbet:
Aidt: Bulbjerg
Sonnergaard: Polterabend

Analyse og fortolkning af novellerne med fokus på genre, komposition, person- og miljøkarakteristik, fortæller, synsvinkel, sprog, symbolik, tone, tema.

Der har således både været fokus på litterær analyse og sproglig analyse af novellerne i forløbet her.

Desuden har vi læst litteraturhistorie i tilknytning til teksterne.

Fokus på Den reflekterende artikel hører ikke under novelleforløbet her, men vi har arbejdet med Den reflekterende artikel i skriftlig dansk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reflekterende artikel

Reflekterende artikel.
I forløbet har vi arbejdet med at skrive genren Den reflekterende artikel.

Fokus på Sonnergaards Polterabend er ikke en del af dette forløb, men hører under novellenforløbet.

Tekster til forløbet om Den reflekterende artikel:

Bacher: At rejse er at leve eller er det?
H. C. Andersen: Jernbanen (uddrag) En Digters Bazar
J. V. Jensen: Paa Memphis Station

I forløbet har vi arbejdet med at skrive reflekterende, undersøgende og at lave bevægelsen mellem konkret og abstrakt.

Desuden har vi arbejdet med at skrive med personlig stemme, være læserinddragende og at benytte et analytisk blik på de litterære eksempler og koble til reflekterende overvejelser.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Argumentation, retorik og diskurs

Argumentation, retorik og diskurs
Forløb om retorik, argumentation og diskursanalyse.

Fokus på brug af begreber i analyse og vurdering af taler og debattekster.
Anvendte begreber inden for: retoriske virkemidler, argumenttyper, Toulmins argumentationsmodel, det retoriske pentagram (kommunikationssituationen), appelformer og hæderlighed og vægt i vurderingen af argumentationens effekt.  

Begreber inden for analyse af talens eller tekstens diskurs.

Tekster i forløbet:
Håndbog til dansk.
Se s. 150 - 167.

Analysen skal indeholde: (se Htd.)
Talegenre
Ciceros pentagram
Appelformer
Argumentation - Toulmins argumentationsmodel’
Argumenttyper

Retoriske virkemidler - se dokument på Lectio - Dokumenter
Vurdering (Se  Retorisk analyse af taler, s. 276 - 277 i Htd.)

Vurder argumentationen (Hæderlighed og vægt)

Taler:
1. Malthe Caspersens tale
2. Klement Grünbauns studentertale
3. Katrine Evelyn Jensens tale
3x har arbejdet med forskellige taler i grupper.


Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet af A. B. græsborg og M. M. Jørgensen, s. 137 - 140 og s. 146 - 152.
Baggrundsviden om diskursanalyse og teksterne:

Magasinet Fit Living: Den ultimative antiageguide
Claus Meyer: Nyt Nordisk Hverdagsmad
Signe Wenneberg: Madeliten svigter underklassen
3x har arbejdet med forskellige tekster i grupper.

Odgaard; Ravn og Vinther: Forløb i sprog. Diskurs og diskursanalyse, s. 133 - 139. Diskursanalyse med fokus på nodalpunkt og ækvivalenskæde, magtpositioner, ord og vendinger der bidrager til diskursen, argumentation i øvrigt i teksten og antagonistiske diskurs.
Frikadellekrigen, tekst 1 ”Flæskesteg er et stykke med dansk kultur” af Hanne Fall Nielsen og tekst 2 ”Ærten og frikadellen” af Jon Stephensen.
3x har arbejdet gruppevis med enten tekst 1 eller tekst 2.
30 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Periodelæsning med fokus på, hvordan periodens litteratur afspejler de nye tanker, som introduceredes af Georg Brandes ved hans berømte forelæsninger på Københavns universitet i 1871. Hovedfokus ligger på forfatternes skildringer af kvindens stilling og muligheder i samtiden, sædelighedsfejden samt klasseforskelle.
I det moderne gennembrud fokuseres på at sætte problemer under debat.

Materiale og fokus i forløbet:
-Litteraturens veje (afsnit om naturalisme)
- Litteraturhistorien - på langs og på tværs
- Sædelighedsfejden og Constance Ring (Brug litteraturhistorien)
-Georg Brandes: uddrag af "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteatur". (Falkenstjerne 2)
-Henrik Pontoppidan "Naadsensbrød", (Falkenstjerne 2)
-Herman Bang: "Den sidste Balkjole"
-Henrik Ibsen: "Gengangere" (værk)
-Amalie Skram: uddrag af "Constance Ring"
-Sædelighedsfejden: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saedelighedsfejden/
- Sproghandlinger

Desuden har vi læst baggrundsviden i Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Litteraturens veje. Herunder har der bl.a. været fokus på de tre k'er og på litterære strømninger i det moderne gennembrud, herunder realisme, naturalisme og impressionisme.

Fokus har været på litterær analyse og fortolkning af teksterne, men der har også været et sprogligt fokus på analyse af sproghandlinger i forbindelse arbejdet med "Gengangere" af Ibsen. I litteraturhistorien har vi læst om dramaet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Velfærdsstat og sociale klasser

Velfærdsstat og sociale klasser

I forløbet Velfærdsstat og sociale klasser har vi arbejdet med tekster fra det folkelige gennembrud, ca. 1900 - 1910:

M. A. Hansen: Lønningsdag (og den perspektiverende nutidige tekst: Drop romantikken og betal mere i løn.)

Jeppe Aakjær: Tyendesang og Naar Rugen skal ind

Desuden modernismeretningen ekspressionisme. Vi har læst et ekspressionistisk digt fra omkring 1922. Broby-Johansens BORDELPIGE DRÆBER UFØDT fra digtsamlingen "BLOD", 1922. Desuden perspektiverende tekster med breve til og fra læge Leunbach.

Tekster fra 1960 til i dag:
Rifbjerg: Det er blevet os pålagt
Peter Seeberg: Patienten
Vita Andersen: Hvad tror du jeg tror?
M. Strunge: Coma

Glen Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoriteter, 2022 (sidste fem år)
Desuden en perspektiverende tekst: Kan man overhovedet bryde den sociale arv i dette land?

Vi har i forløbet arbejdet med analyse og fortolkning af litterære tekster. Baggrund i Håndbog til dansk, analysevejledninger til noveller, til digte og til sproglig analyse.  

Derudover har vil læst litteraturhistorie om teksternes samtid i :
Litteraturens veje
Brug litteraturhistorien
Litteraturhistorien - på langs og på tværs.

Modulet den 30/1 indeholder både materiale til dette forløb og til det efterfølgende forløb Den svære eksistens.

Tekster til dette forløb (Velfærdsstat og sociale klasser) den 30/1 er:
Glen Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
Kan man overhovedet bryde den sociale arv i dette land
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Den svære eksistens

Den svære eksistens

I forløbet har vi arbejdet med tekster, der handler om den svære eksistens og om at træffe eksistentielle valg i livet.
Tekster fra slutningen af 1920'erne og 1930'erne har fokus på socialrealismen, og tekster fra 1940'erne og 1950'erne har fokus på eksistentialismen. Teksterne er modernistiske og rummer også ofte en central tematisk symbolik.
Om normalitet og ny kropslighed i forbindelse med arbejdet med Caspar Erirs digt "Mads" og podcasten "Det vi går rundt med" DRlyd - en samtale mellem Caspar Eric og Mads Holm.
Fakta- og fiktionskoder i forbindelse med analyse af podcast.
Analyse af kortfilmen "Kom" bl.a. ud fra Raskins syv parametre for kortfilm. (Dokumenter - Den svære eksistens i Lectio)
Baggrundsviden findes også i Håndbog til dansk og i Litteraturhistorien - på langs og på tværs.

Tekster i forløbet:
Tekster og et maleri med titlen "Angst" af Aarestrup, Tom Kristensen og Edvard Munch.
J. V. Jensen "Paa Memphis Station"
Södergran "Min själ" (svensk)
M. A. Hansen "Paradisæblerne"
Marianne Olsen Ulrichsen "Kom" (kortfilm)
K. Blixen "Ringen"
Caspar Eric: "Det vi går rundt med" DRlyd (podcast)
Caspar Eric: "Mads" fra digtsamlingen Nye  balancer
Murakami uddrag "Kafka på stranden"

Teksterne Glen Bech Jeg anerkender ikke længere jeres autoriteter, Kan man overhovedet bryde den sociale arv i dette land og Fie Laursen Jeg er afhængig af opmærksomheden hører ikke til i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Selvfremstilling på de sociale medier

Selvfremstilling på de sociale medier

Forløbet fokuserer på kommunikation og selvfremstilling på de sociale medier. Der har været fokus på analyse af kommunikation, Ciceros retoriske pentagram, online- og offlineidentitet, sproghandlinger, (samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsudtrykkende, handlingsregulerende sproghandlinger. Direkte og indirekte sproghandlinger. Undertekst). Face, facetrussel og facework.
Herudover har vi arbejdet med personlig branding, indtryksstyring, frontstage, backstage og middleregion. Optoning og nedtoningm og konflikttrappen.
Den etiske fordring.

Materiale i forløbet (Fra bogen "Perspektiver i dansk" af Rangvid og Sørensen):
Fie Laursen "Min ærlighed"-video.

Lyrik:
Casper Eric "jeg har en samtale"
Kasper Bjerre "Svovl"

Uddrag af DRTV Skam
Kommentarspor om Fie Laursen
Uploaded - kampagnefilm
Hensigtsmæssig kommunikation på de sociale medier.
"Den lyserøde elefants guide til de sociale medier."
Høj stil, neutral stil, lav stil  (Håndbog til dansk om stil og tone)
Talesprog og skriftsprog (Håndbog til dansk)
At tabe og genvinde ansigt
Hævnporno, samtykke.
Tekster om og af Emma Holten. (Disse tekster om Emma Holten har 3x arbejdet med i grupper, således at hver gruppe har arbejdet med en tekst, et uddrag fra en dokumentar eller en anden fremstilling).

Tekster til Den svære eksistens (Murakami: Kafka på stranden) og Avisjournalistik 2 (Sabroe: Ildkuglen i fjernsynet) hører ikke under dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Avisjournalistik 2

Avisjournalistik 2
Fortællende journalistik

Vi har arbejdet med fortællende journalistik, herunder fokus på fakta- og fiktionskoder, på brug af forskellige sproglige og litterære virkemidler i nyhedsjournalistik og på Tom Wolfes fire træk ved New Journalism.
Don't tell it, show it (scenisk fremstilling)
Dialog
Personbunden 3. personsfortæller, indre synsvinkel
Talende detaljer. (Håndbog til dansk om Fortællende journalistik).

Desuden har vi arbejdet med den moderne udgave af New Journalism, nemlig featuren. Her også om spændingsskabende og fortællemæssige virkemidler. (Håndbog til dansk om featuren)

Derudover har vi arbejdet med et uddrag fra Rie Pedersens Fortællende journalistik om sproglige virkemidler i fortællende journalistik. Karakteristiske detaljer, beretning, beskrivelse, brug af ordklasser og effekten heraf.

Desuden fokus på kompositionsmodellerne til fortællende journalistik: Hey-you-see?-so, Franklins Story-model, den tredje fortællemåde og featurehjulet.

Fortællende journalistiske artikler:
Sabroe: "Ildkuglen i fjernsynet"
Egelund: "Lundin tilstår drab på familie"
Christiansen og Faber: "Englevingen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer