Rosborg Gymnasium og hf
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Rosborg Gymnasium og hf
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/i - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jeanette Thomsen
Hold
2022 SA/i (
1i SA
,
2i SA
,
3i SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Dansk Politik
Titel 2
Magt og menneskerettigheder (opgives ikke til EKS)
Titel 3
Studietur til Amsterdam (opgives ikke til EKS)
Titel 4
Danmark i EU - EU i verden
Titel 5
Fake news, medier og demokrati
Titel 6
Ulighed og velfærd i Danmark
Titel 7
Dansk økonomi i et globalt perspektiv
Titel 8
Det danske arbejdsmarked
Titel 9
Globalisering og international økonomi
Titel 10
International politik
Titel 11
Præsidentvalg i USA
Titel 12
Identitet i det senmoderne samfund
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Dansk Politik
Formålet med dette forløb er at give eleverne en introduktion til, hvordan det politiske system i Danmark fungerer. I forløbet beskæftiger vi os med de klassiske politiske ideologier samt nyere forgreninger som socialliberalisme, socialkonservatisme og populisme. Igennem et projekt kaldet "Valg på Borgen" introduceres eleverne til de politiske partier samt det politiske system i Danmark. De arbejder med partiernes mærkesager og vælgergrupper og fører valgkamp som ender ud i en stor paneldebat og valg. I forløbet arbejder vi også med partiernes placering på henholdsvis den nye og gamle højre-venstre skala og vi ser på begreber som værdi- og fordelingspolitik, klassepartier og catch-all partier og ser nærmere på nuværende og tidligere politiske skillelinjer.
Desuden arbejder vi med modeller til forklaring af partiernes adfærd (Molins model, Down model og adfærdstrekanten) Endelig arbejder vi med vælgeradfærd og eleverne introduceres til begreber som issuevoting, kerne- og marginalvælgere.
I forløbet har vi arbejdet med følgende kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
- politiske beslutningsprocesser i Danmark.
I forløbet har eleverne arbejder med Systimes fagpakke til samfundsfag og skal derfor have adgang til iBøger her fra til eksamen.
Indhold
Kernestof:
JakobG.Jensby,mfl.: POLITIKBOGEN, Columbus; sider: 31-53, 58-75, 77-90, 99-107, 109-112, 119-137, 186, 193-199
PeterBrøndum,ThorB.Hansen: LUK SAMFUNDET OP (3.Udg.), Columbus; sider: 125-142
Supplerende stof:
Partiernes historie
Folketingsvalg 2022 - Epinions Lommebog.pdf
Politiske meningsmålinger | Voxmeter
Grafik viser voldsomme vælgervandringer i blå blok
Valgforsker forklarer - derfor er rekordmange vælgere utro
surveybanken
Måling: Venstre får historiske hug efter løftebrud
Nye voldsomme demonstrationer i Israel_Folk frygter en borgerkrig
Tabel_11.7_Partiernes medlemstal.xlsx
Om folketingets udvalg
Nu er det officielt: Store bededag er afskaffet
Lovgivningsprocessen omkring afskaffelsen af Store Bededag.
Borgerforslag
Lovgivningsprocessen i Danmark_case om afskaffelsen af St. Bededag.docx
Selv Pia Olsen Dyhr kom med beskyldningen, men regeringen afviser magtfuldkommenhed
Tjek på lektien om politiske skillelinjer.docx
Innovativ opgave i samfundsfag_unge og demokrati.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Magt og menneskerettigheder (opgives ikke til EKS)
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår kendskab til:
- forskellige magtbegreber
- Det danske retssystem
- Menneskerettigheder og forskellige konventioner der beskytter dem
- Eksempler på krænkelser af menneskerettigheder
Forløbet afsluttes med en lille gruppeprojekt, hvor eleverne undersøger forskellige menneskerettighedskrænkelser rundt omkring i verden. Projektet fremlægges mundtligt for resten af klassen.
I forløbet har vi arbejdet med følgende kernestof:
- rettigheder i et demokratisk samfund
I forløbet har eleverne arbejder med Systimes fagpakke til samfundsfag og skal derfor have adgang til iBøger her fra til eksamen.
Indhold
Supplerende stof:
Magtbegreber i stat marked og civilsamfund_gruppeopgave.docx
Forskellige magtbegreber.docx
Menneskerettigheder_PowerPoint.pptx
Danmarks Domstole
Gruppeprojekt om menneskerettigheder.docx
Alle grupper fremlægger deres projekter om menneskerettigheder. Gruppe 1 starter, herefter gruppe 2 osv. Vi er presset på tiden, så jeg kommer til at være meget skrap med, at I ikke har mere end 10 minutter til fremlæggelsen. Sørg for at have timet j
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Studietur til Amsterdam (opgives ikke til EKS)
Som optakt til studietur til Amsterdam har klassen arbejdet med et områdestudie af Nederlandene. Der har været fokus på en sammenligning af synet på legalisering af cannabis i Danmark og Nederlandene samt synet på sexarbejde. Studieturen havde følgende programpunkter:
- besøg på den Danske Ambassade i Haag, hvor praktikanter fortalte om ambassadens arbejde.
- City outdoor escape room, som bragte eleverne rundt til de vigtigste seværdigheder i Haag.
- Besøg på Prostitution Information Centre i Red Light District og walk'n talk i området, hvor vi hørte om organisationens arbejde for at fremme bedre forhold for sexarbejdere.
- Besøg i Anne Franks Hus
- Besøg på MOCO museum for bl.a. at kigge på nogle af Banksy's værker.
- Kanalrundfart i Amsterdam.
Indhold
Supplerende stof:
Områdestudie af Holland_gruppearbejde.docx
Danskerne vil legalisere hash og lade staten stå for salget
Cannabis
Coffeeshops in the Netherlands_European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction_June 2023.pdf
Partier og Cannabispolitik - DanskCannabisForening
Forside - DanskCannabisForening
Komphash - misbrugsbehandling
Skal cannabis legaliseres eller ej?
EU-agentur nægter at være nabo til Amsterdams nye storcenter for sexshops...
Prostitution Information Centre Amsterdam
Inside the Controversy Over Amsterdam's 'Erotic Center' Plan
Prostitution i Holland - lovgivning
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Danmark i EU - EU i verden
I dette forløb har vi arbejdet med baggrunden for oprettelsen af EU og hvordan EU's politiske system er bygget op. Eleverne har opnået viden om EU's institutioner og deres forskellige roller. Derudover har vi arbejdet med integrationsteorier i EU og forløbet blev afsluttet med en projekt om EU's samarbejdsområder og de udfordringer fremtiden bringer for EU.
I dette forløb har vi arbejdet med følgende kernestof:
- de politiske systemer i EU.
I forløbet har eleverne arbejder med Systimes fagpakke til samfundsfag og skal derfor have adgang til iBøger her fra til eksamen.
Indhold
Kernestof:
1.2: EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde
1.3: Suverænitetskrisen og nationalismens genkomst
1.4: EU’s demokratiske grundlag under pres
1.5: EU’s overlevelse i 2020’erne
EU"s institutioner
Gruppearbejde om EUs institutioner.docx
I dag skal vi undersøge hvordan det foregår, når EU laver lovgivning. Læs teksten i linket "Sådan lovgiver EU".
2.1_ Føderalismen _ EU's udfordringer.pdf
2.2_ Neofunktionalismen _ EU's udfordringer.pdf
2.3_ Liberal intergovernmentalisme _ EU's udfordringer.pdf
2.4_ Multi-level-governance _ EU's udfordringer.pdf
Supplerende stof:
EU under pres_tjek på lektien_afsnit 1.4 og 1.5.docx
Gruppearbejde om EUs lovgivningsproces.docx
Øvelsesopgave_undersøg EU skepsis.docx
Slides fra modulet_151123.pdf
1.Hvad var baggrunden for, at Danmark fik fire forbehold ved Edinburgh-aftalen i 1992? 2.Hvilke politikområder vedrører de fire (nu kun tre) danske forbehold? 3.Hvad kendetegner henholdsvis hård og blød EU-skepsis? 4.Hvad kendetegner udviklingen for
Føderalismen og neo-funktionalismen_tjek på lektien og argumentationsopgave.docx
EU-integrationsteorier_281123.pdf
Liberal Intergovernmentalisme og Multi-level governance_tjek på lektien og argumentationsopgave.docx
Scenarier for EU's integration.docx
Læs de to vedhæftede filer om integrationsteorierne liberal intergovernmentalisme og multi-level-governance.
EU projekt_Hvad samarbejder EU om og hvilke udfordringer bringer fremtiden.docx
Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget
Har du brug for et overblik? Her er partiernes spidskandidater og alliancer til EU-valget
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Fake news, medier og demokrati
Dette forløb er SRP3 som indgår i Rosborgs samlede SRP-plan. I forløbet arbejder vi med mediernes indflydelse på den politiske meningsdannelse i samarbejde med faget dansk. Eleverne får kendskab til mediernes rolle i et demokrati og vi arbejder med begrebet "Fake News", undersøger hvordan man kan genkende fake news og diskuterer om Fake News truer vores demokrati.
I forløbet har eleverne arbejder med følgende kernestof:
- ”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”
I forløbet har eleverne arbejder med Systimes fagpakke til samfundsfag og skal derfor have adgang til iBøger her fra til eksamen.
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Ulighed og velfærd i Danmark
I dette forløb har vi arbejdet med økonomisk ulighed og den nye ulighed. Eleverne har opnået viden om:
- hvad er økonomisk ulighed
- metoder til at opgøre økonomisk ulighed
- velfærdsmodeller
- udfordringer for den danske velfærdsmodel i fremtiden.
- konkurrencestaten
- den nye ulighed
Indhold
Kernestof:
Jakob G. Jensby, Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus; sider: 47-58, 67-75, 81-105, 125-136, 193-222
Supplerende stof:
Ulighedens mange ansigter side 50_58_arbejdsspørgsmål.docx
Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022
Mørketallene er fremme i lyset: Den rigeste ene procent sidder på 25 procent af formuen
Den økonomiske ulighed_slides fra modulet 050123.pdf
Slides fra modulet_080124_ulighed og velfærd.pdf
Satser for 2024
Ny SU-reform er på plads: Få det fulde overblik over aftalen
Få overblikket: Det ved vi om regeringens ældrereform
19 rektorer kommer med opråb: Vi har skabt et monster
Den nye ulighed_side 81-85_spørgsmål til læsefokus.docx
Samfundsstrukturen og uligheden_opgave.docx
Danskernes_sundhed_2023.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Dansk økonomi i et globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Bo Isaksen & Dennis Lunding Nielsen: Basal økonomi, Columbus; sider: 16-26, 30-44, 48-58, 62-69
Supplerende stof:
Tjek på lektien_kapitel 2.docx
Markedsøkonomi_slides fra dagens modul.pdf
Sammenhængen mellem økonomisk vækst og arbejdsløshed_opgave.docx
Prisberegner
Økonomiske sammenhænge og økonomiske mål_slides fra undervisningen.pdf
Tim Jackson: Der er fysiske grænser for udbud og sociale grænser for efterspørgsel
Finanspolitik_opgaver.docx
Økonomisk Redegørelse - December 2023_uddrag.pdf
Økonomiske politikker_finanspolitik.pdf
Tjek på lektien_pengepolitik.docx
Explainer: Hvad er fastkurspolitik, og hvorfor har vi den?
Gå en tur, hvis vejret er til det, og put podcasten De unge og privatøkonomien - et reality tjek"fra programmet "Følg pengene" i ørene. Skriv herefter de 3 væsentligste pointer du fik med fra podcasten ind under elevfeedback når modulet slutter.
Prisstormen fortsætter: Nye tal er dårligt nyt for dem, der ønsker lavere renter
faktaark_syv-maalsaetninger-for-udmoentningen-af-den-ekstraordinaere-ramme-til-loen-og-arbejdsvilkaar.pdf
Har du brug for et overblik? Her er partiernes spidskandidater og alliancer til EU-valget
EP-valg
Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget
Økonomiske skoler_ny klassikerne.pdf
Keynesianismen.pdf
Tillykke med jobbet som finansministre_opgave i Vismandsspillet.docx
Vismandsportalen
Kickoff, Invitation med program.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Det danske arbejdsmarked
I dette forløb undersøger vi, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, hvordan det er organiseret og hvordan den såkaldte "danske model" er bygget op. Vi undersørger ligeledes forskellige former for arbejdsmarkedspolitik og nogle af de arbejdsmarkedsreformer der har været igennem de senere år.
Indhold
Kernestof:
Bo Isaksen & Dennis Lunding Nielsen: Basal økonomi, Columbus; sider: 90-101
Supplerende stof:
Efter bededags-gate: Død over den danske model
Status på arbejdsmarkedet: Det går godt – men særligt én gruppe halter efter
I dag skal vi arbejde med, hvordan man skriver et politisk notat. Læs kapitel 9 i iBogen "Sådan skriver du i samfundsfag" om opgavetypen politisk notat og hvordan man skriver sådan et.
Kapitel 9: Skriv et notat
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Globalisering og international økonomi
Alle henvisninger er til iBogen "International Politiks Kernestof" med undtagelse af side 104-109 i bogen "Basal Økonomi".
Indhold
Kernestof:
Bo Isaksen & Dennis Lunding Nielsen: Basal økonomi, Columbus; sider: 104-109
Lektien til i dag er i iBogen "International Politiks Kernestof". Læs afsnit 6.0, 6.1 og.6.2. Brug de links jeg har lagt ind (husk at du skal være logget ind) Når du har læst et afsnit kan du kigge på de tjek-på-lektien spørgsmål, som er i slutningen
Kap. 6: International politisk økonomi og globalisering
6.1: Økonomiske ismer i den neoliberale verdensøkonomi
6.2: Den neoliberale verdensøkonomi fra ca. 1980
6.3: Globaliseringen
6.4: Mønstre i verdenshandelen
Supplerende stof:
Globaliseringen overlever men den slår revner_Tænketanken Europa_uddrag af rapport.docx
Globalisering og international økonomi_International Politiks Kernestof_slides fra dagens modul.pdf
USA_s protektionismekurs bekymrer erhvervslivet - vismand frygter _regulær handelskrig_ Finans 230824.pdf
Globalization Index by country 2023 | Statista
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
International politik
Alle henvisninger er til iBøgerne "International PolitikNU" og "USA's udfordringer'" fra forlaget Systime.
I forløbet har klassen arbejdet med fagpakken til samfundsfag fra Columbus og skal derfor have adgang til de iBøger der ligger i pakken.
Indhold
Kernestof:
1.1: Den klassiske realisme
1.2: Neorealismen
1.3: Liberalismen
1.4: Konstruktivismen
1.6: Teoriudviklingen inden for IP
2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder
2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system
2.3: De syv stormagters geografiske magtressourcer
2.4: De syv stormagters økonomiske magtressourcer
2.5: De syv stormagters militære magtressourcer
2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer
2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system?
2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system?
2.9: Et nyt multipolært IP-system?
2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
2.2.1: USA er en føderation
2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.1: Partierne i amerikansk politik
Program til eleverne.docx
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik | USA"S UDFORDRINGER
De to politiske partiers holdninger og værdier | USA"S UDFORDRINGER
2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA | USA"S UDFORDRINGER
Kap. 4: Sikkerhed, krige og terror | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.1: Sikkerhed og trusler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.2: Krige | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.3: Hvorfor opstår krige? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.4: Svage stater og borgerkrige | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kap. 5: Internationalt samarbejde | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
5.2: FN - IGO"ernes konge | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
5.2.1. FN – civilbefolkningernes beskytter? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
5.1: Typer af IGO"er og teoretiske synsvinkler på dem | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
5.3: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden: IMF, Verdensbanken, GATT og WTO | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
5.4: Uformelle koordinerende økonomiske IGO"er | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Kap. 9: Danmark - krigsnation i EU"s periferi? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.2: Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.3: Danmarks krige siden 1990 | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.4: Danmark - et fodslæbende EU-medlem | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
9.5: Hvad nu, Danmark? | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Supplerende stof:
Globalisering og international økonomi_International Politiks Kernestof.pptx
Case_Kina og USA_klassisk realisme vs. neorealisme.docx
Opgave_Tidslinje over teoriudviklingen i international politik.docx
Vi ser et afsnit af "Debatten" om international politik.
Arbejd selv_031024.docx
I dag skal vi overvære forelæsningen "USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs Trump" på Århus Universitet (livestreamet) med professor Derek Beach. Læs kapitel 2.1 i iBogen "USAs udfordringer" (husk at være logget ind).
Hypoteseopgave.pdf
Én stat skal Trump bare vinde, men meget har ændret sig, TV2, 191024
Voting Laws Roundup: September 2024
Bilag B1 og B2 til sammenligningsopgave om amerikanske vælgeres holdninger.docx
National : President: general election : 2024 Polls
Arbejdsspørgsmål til afsnit 2.5.2 og 2.5.3.docx
Electing a US President in Plain English
Trump kampagnevideo
Harris kampagnevideo
Størrelsen på pengedonationer slår alle rekorder i USA_ Jo mere, der er på spil, jo flere penge vil der blive brugt_Politiken 241024.pdf
Vi ser dokumentaren "Trump og tyveriet", som forberedelse til valgaftenen senere.
Amerikanske strateger prøver at forstå Trump-valget_ _Vi rendte rundt med skyklapper på og ørepropper i__Information_081124.pdf
Amerikanske strategers forklaringer på præsidentvalgets udfald.docx
Exit Polls
Arbejdsseddel 3i SA 131124.docx
Krig over alt Trump 24_Peter Viggo Jacobsens slides.pdf
Øvelsesopgaver | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
Generalforsamling kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza | Nyheder | DR
Det trækker op til handelskrig mellem USA og Kina: EU skal ruste sig betydeligt bedre end i dag
Arbejd-selv 181224.docx Lav opgaverne på den vedhæftede arbejdsseddel.
Notatopgave_Trump vil købe Grønland.pdf
TV2 liveopdatering på sagen om Trump og Grønland
DRTV - Deadline: Er Trumps USA en pålidelig allieret?
Danmark indtager tre magtfulde roller på verdensscenen i 2025: Her er udfordringerne og prioriteterne
Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, maj 2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 44
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Præsidentvalg i USA
Indhold
Kernestof:
2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
2.2.1: USA er en føderation
2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.1: Partierne i amerikansk politik
Program til eleverne.docx
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik | USA"S UDFORDRINGER
De to politiske partiers holdninger og værdier | USA"S UDFORDRINGER
2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA | USA"S UDFORDRINGER
Supplerende stof:
I dag skal vi overvære forelæsningen "USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs Trump" på Århus Universitet (livestreamet) med professor Derek Beach. Læs kapitel 2.1 i iBogen "USAs udfordringer" (husk at være logget ind).
Hypoteseopgave.pdf
Én stat skal Trump bare vinde, men meget har ændret sig, TV2, 191024
Voting Laws Roundup: September 2024
Bilag B1 og B2 til sammenligningsopgave om amerikanske vælgeres holdninger.docx
National : President: general election : 2024 Polls
Arbejdsspørgsmål til afsnit 2.5.2 og 2.5.3.docx
Electing a US President in Plain English
Trump kampagnevideo
Harris kampagnevideo
Størrelsen på pengedonationer slår alle rekorder i USA_ Jo mere, der er på spil, jo flere penge vil der blive brugt_Politiken 241024.pdf
Vi ser dokumentaren "Trump og tyveriet", som forberedelse til valgaftenen senere.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Identitet i det senmoderne samfund
I forløbet har klassen haft adgang til fagpakken i samfundsfag fra Forlaget Columbus og skal derfor have adgang til alle iBøger i denne til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Hvad er sociologi? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
1.1: Hvorfor bliver folk overvægtige? To perspektiver | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
1.2: Hvad er sociologi? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 2: Når vi mødes med andre | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
2.1: Den kulturelle kode | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
2.2: Et individ bliver til | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
2.3: Individer i fællesskabet - om roller og status | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 4: Hvem er jeg? - om individet i det senmoderne samfund | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
4.1: Til-tideværelse eller til-stedeværelse - skal jeg besvare sms"en? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
4.2: Anthony Giddens og individets selvfortælling | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
4.3: Hvem vil jeg være? - om det reflekterede individ | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
4.4: Game-reality - et produkt af det senmoderne individ | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 5: Anerkendelse i højhastighedssamfundet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.1: Teorien om anerkendelse | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.2: Krænkelsessamfundet eller politisk korrekthed | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.3: Når identitet bliver et politisk spørgsmål | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
5.4: Når anerkendelsen foregår i hastighed - om Hartmut Rosa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 8: Når det private bliver offentligt | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
8.1: Det private og det offentlige - kan de adskilles? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
8.2: Behovet for at præsentere sig selv - Erving Goffman | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
8.3: Livet som et skuespil | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
8.4: Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 11: Når lysten driver fællesskabet - om subkulturer og neo-stammer | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.1: Unges fællesskaber | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.2: Mainstream- og sub-kulturer | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.3: Neo-stammernes fader - Michel Maffesoli | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
11.4: Nye fællesskaber - mellem af-individualisering og re-traditionalisering | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 14: Køn, kønsroller og ligestilling | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
14.1: Socialisering - at være dreng eller pige | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
14.2: Når mænd bliver alene | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
14.3: Jo højere stilling jo færre kvinder - om uddannelse og erhverv | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Det biologiske køn | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Det sociale køn | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Det konstruerede køn | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
1.7: Teorier om køn | KØN OG LIGESTILLING
Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier | KØN OG LIGESTILLING
Intersektionalitet og kønsforskning | KØN OG LIGESTILLING
Udvidelse af politikbegrebet: De tre feministiske bølger | KØN OG LIGESTILLING
Hvad er magt? | KØN OG LIGESTILLING
Kapitel 15: Integration i Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
15.1: Holdninger til indvandrere | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
15.2: Når indvandrere kommer til Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
15.3: Unge og identitet - om etniske minoriteter i Danmark | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kapitel 17: Kulturelle forskelle i Europa | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
17.1: Hvad er kultur? | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
17.2: Hofstedes undersøgelse af kulturelle forskelle | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Magtdistance | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Kollektivisme versus individualisme | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Femininitet versus maskulinitet | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Usikkerhedsundvigelse | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Langsigtet versus kortsigtet livsorientering | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Behovsudskydelse eller ej | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Supplerende stof:
Forbyd mobiler i skolen - og styrk fysisk samvær: Her er anbefalingerne til børns trivsel
250224 kort om trivselskommissionens afrapportering.pdf
Lav en opgave til en anden gruppe.docx
Gender Equality Index | 2024 | DK | European Institute for Gender Equality
Ligestilling
Forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked_Lønstrukturkomiteen 2021_sammenfatning.pdf
Oversigt over kønsteorierne.docx
Integration af indvandrere i Danmark_opgaver.docx
De nationale målsætninger — Integrationsbarometer
Hvad er kultur.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52484238006", "T": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52484238006", "H": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52484238006" }