Holdet 2022 SA/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jonas Thorøe Olesen
Hold 2022 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Er ulighed et problem i Danmark?
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Hvem gør mig til den jeg er?
Titel 4 Er Velfærdstaten i krise?
Titel 5 Dansk økonomi i en infaltionstid
Titel 6 Migration og indvandring
Titel 7 Politisk kommunikation og moderne medier
Titel 8 Køn & Ligestilling
Titel 9 EU og parlamentsvalget
Titel 10 International politik
Titel 11 Hvem bliver USA's næste præsident?
Titel 12 👥 Unges trivsel eller mistrivsel i det senmoderne
Titel 13 Dansk udenrigspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Er ulighed et problem i Danmark?

Mål:
At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Emner:
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik

Formål:
Forløbet har startet ud med at have fokus på ideologier, samt ideologiernes rolle i politik. Det ender ud med en snak om ideologiske forgreninger i DK samt partiernes bånd til ideologier.
Den fordelings- og værdipolitiske akse introduceres også i relation til ideologierne og med placering af partierne.
Ligeledes benyttes de danske partier til at analysere lidt generelt om partiadfærd primært via Molins model.
Dvs. forløbet i høj grad også har inddraget og behandlet elevernes forståelse af danske partier. Herefter kiggede vi på Eastons politik definition. Og arbejder derefter generelt med demokrati og politik, med generelle teorier og begreber om styreformer, magtformer, vælgere, institutioner i politik, beslutningsprocessor, rettigheder, pligter og med-/modborgerskab.

Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer & partiadfærd.
- ”Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvem gør mig til den jeg er?

Formål

Træning af begreber i Identitetsdannelse og social interaktion.
Med udgangspunkt i en præsentation af de forskellige samfundstyper, inddrages forskellige udfordringer ved at være ung i det senmoderne samfunds mange valg. Til at undersøge det senmoderne samfund, og hvordan det er at være ung heri er der i forløbet taget udgangspunkt i følgende teorier: Ziehe, Giddens, Goffman, Honneth og Beck.

Faglige mål

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- Teorier om det senmoderne samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er Velfærdstaten i krise?

Formålet
Formålet med forløbet er at eleverne får viden om velfærdsstaten og hvad det er der udfordrer velfærdsstaten som vi kender den i dag, samt gøres i stand til at analysere og tage stilling til velfærdsstatens udfordringer nu og i fremtiden med henblik på overgangen til en eventuel konkurrencestat.

Forløbet har set nærmere på den moderne velfærdsstat og de forskellige udfordringer denne står overfor. I den forbindelse har vi diskuteret hvile mulige løsninger, der kan være på de udfordringer velfærdsstaten står over for.

Vi har været igennem følgende emner:
- Hvad er velfærd?
- Velfærdsstatsmodeller
- Økonomien bag den danske velfærdsstat
- Velfærdsudfordringer: Demografisk- og forventningsudfordringen.
- Konkurrencestaten

Faglige mål

Kernestof
Velfærdsprincippet og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi i en infaltionstid

Formål
I dette forløb vil der være fokus på dansk økonomi. Udgangspunktet er en forståelse af den danske økonomi, udfordringerne med selvsamme og en diskussion af mulige løsninger for at komme udfordringerne til livs. Heriblandt fokuserer vi bl.a. på hvilken muligheder danmark har i en inflationsstid, samt hvad denne øget inflation kan skyldes heraf inddrages statistisk materiale og dykkes ned i konsekvenserne som Ukraine-krigen og Corona-strategien har for dansk økonomi.

Eleverne har været igennem følgende:
- Dansk økonomi netop nu
- Det frie marked og prisdannelsen
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske grundbegreber og økonomiske mål
- Konjunkturer og målkonflikter
- Økonomisk politik - især finans-, penge- og valutapolitik.
- Økonomisk teori: Ny-klassikerne og keynesianisme
- Strukturpolitik og strukturpolitiske reformer

Faglige mål

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og diskutere løsninger

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Metode: Kvantitativ og kvalitativ data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Migration og indvandring

Med udgangspunkt i det stigende migrantpres mod EU's grænser har vi set nærmere på de udfordringer, som indvandringen giver i Vesteuropa. Vi har fokuseret især på Danmark.
Vi stiller spørgsmålet, hvad skal til for at blive dansk nok? Hvem er vores minoriteter og hvor kommer de fra? Hvilke udfordringer har vi med grupper af minoriteter?
Perspektivitet i forløbet er særligt på sociologi, med fokus på de udfordringer minoriteter står overfor i deres liv i Danmark. Identitetsdannelse og socialisering hos minoriteter kan være svært.   Er det kulturelt bestemt eller er det socio-økonomisk bestemt, de handlinger vi gør?  Hvilken betydning af omgivelsernes accept af hvem vi er?

I forløbet har vi været igennem følgende:
- Migration og årsagerne bag
- Integration og integrationsbegreber
- Sociologisk integration: Identitet hos minoriteter
- Bourdieu: Habitus, kapital og felt.
- Axel Honnet: Anerkendelse
- Stereotyper og fordomme
- De politiske partier og integration
- Den politiske diskurs omkring indvandring
- Økonomisk integration: Indvandrere i job og under uddannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politisk kommunikation og moderne medier

Forløbet her har haft til hensigt at belyse de demokratiske og politiske spørgsmål ved moderne medier og politisk kommunikation.
I har i forløbet været igennem følgende:

- Medieudviklingen i Danmark
- Mediernes formelle rolle i demokratiet
- Danskernes medieforbrug
- Medier og meningsdannelse
- Medialisering af politik
- Spin og politisk argumentation.
- Nyheder og nyhedskriterier
- Politiske kampagner
- Politiske skandaler

Der er i forløbet også arbejdet med SRP3 hvor temaet har været fake news. SRP-forløbet her er et samarbejde mellem dansk og samfundsfag. Fokus har været på misinformation og fake news.
Derudover har der været fokus på SRP-faglige elementer såsom: Fagenes metoder, problemformulering, problemstillinger og digitale kompetencer.

Som afslutning på forløbet har eleverne lavet en problemstilling og problemformulering, hvor udgangspunktet var i en selvvalgt case om "fake news".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Køn & Ligestilling

I forløbet har der været fokus på Ligestilling på arbejdsmarked. Forløbet har fungeret som optakten til klassens SRO, som havde emnet " Køn og ligestilling"

I forløbet har vi været igennem:

- Kønsteori: (det biologiske køn, køn som socialt konstrueret, det diskursive/performative køn, teorier om patriarkatet, intersektionalitet)
- ligestilling på arbejdsmarkedet (vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling, glasloftet, glasrulletrappen, løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder)
- Hvilke historiske forklaringer er der på det kønsopdelte arbejdsmarked?
- Hvordan forholder socialismen, liberalismen og konservatismen sig til spørgsmålet om ligestilling? Er ligestilling et mål og evt. med hvilke midler skal ligestilling fremmes? Er øremærket barsel og kønskvoter gode midler til at fremme ligestilling?
- Hvad er målet - formel lighed, chancelighed eller resultatlighed?
- Hvis skyld er den manglende ligestilling – strukturens eller individets?

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, politiske ideologier, skillelinjer, magt - og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
herunder ligestilling mellem kønnene, velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, arbejdsmarkedsforhold,
kvantitativ og komparativ metode.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU og parlamentsvalget

Forløbet har fokuseret på at introducere eleverne til EU og EU-systemet. Der har været fokus på både den historiske udvikling af EU samt de aktuelle politiske udfordringer, som EU-samarbejdet står overfor.

Fokus været på følgende:
- EU's udvikling og historie
- EU's institutioner
- Integrationsteorier
- Beslutningsprocessen i EU
- Demokratisk underskud i EU
- Oplæg om EU's aktuelle udfordringer
- Danmark og EU
- Danske partiers EU-politik

Faglige mål
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik

Forløb har haft fokus på grundlæggende teorier og begreber omkring international politik.
I forløbet har vi været omkring følgende:

- Det internationale system
- Magt i IP
- Sikkerhedspolitik
- IP-teorier: Realisme, liberalisme og konstruktivisme
- USA og den liberale verdensorden
- Nye supermagter: Kina, Indien, Rusland og BRIK-lande
- Konflikter i teoretisk perspektiv: Israel, palæstina konflikten.

Kernestof:
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– forskellige typer politiske systemer, her USAs politiske system.

Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvem bliver USA's næste præsident?

I forløbet har der været fokus på amerikansk politik i optakten til præsidentvalget 2024. Forløbet startede med elevernes perspektiv på USA efterfulgt af en gennemgang af USAs institutioner sammenlignet med de danske. Samtidig med dette har forløbet løbende haft fokus med udviklingen i den amerikanske præsidentvalgkamp, og elever har på aftenen for valget været på skolen til en arrangement med fokus på USAs kultur og set DRs livesending fra valget.

Vi har været omkring følgende emner:
- Det politiske system og demokratiet i USA
- Partierne i USA
- Politisk polarisering blandt amerikanske vælgere.
- Sociodemografiske faktorer hos amerikanske vælgere
- Elementer der bidrager til polarisering: Valgsystemet og stigende ulighed

Faglige mål:
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Kernestof:
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin (fokus på USA).
- politiske meningsdannelse og medier, herunder sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 👥 Unges trivsel eller mistrivsel i det senmoderne

Forløbets bygger ovenpå forløbet "Hvem gør mig til den jeg".

Dette forløbs empiriske afsæt er 2 afsnit fra dokumentarserien "Alt om kliken" og statistik om unges mentale helbred. Herefter har vi arbejdet med en række sociologer med fokus på at forklare unges oplevelse af mistrivsel og præstationspres, men også unges muligheder i senmoderniteten. Vi har haft øje for sociologernes vægt på hhv. struktur eller aktør.

Vi har arbejdet med følgende sociologer:
Anthony Giddens
Axel Honneth
Hartmut Rosa
Jürgen Habermas
Maffesoli
Michel Foucault
Erving Goffman
Pierre Bourdieu
Zygmunt Bauman

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk udenrigspolitik

Forløbet har haft til formål at belyse Danmarks placering i international politik. Vi har været igennem følgende:

- Danmark muligheder og begrænsninger i IP
- Danmark som småstat
- Mål og midler i dansk udenrigspolitik
- Sikkerhedspolitik og truslerne mod Danmark
- Dansk udenrigspolitik
- Dansk udenrigspolitik i FN og overfor ulande
- Globaliseringens dimensioner
- Danmark i en global verden
- Økonomisk globalisering og EU's betydning for dansk økonomi
- Globaliseringens fordele og ulemper

Faglige mål:
Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

Kernestof:
Globalisering og samfundsudvikling
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Styring nationalt, regionalt og globalt - WTO´s rolle globalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer