Holdet 2022 SA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Dennis Lunding Nielsen, Lise Lester
Hold 2022 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark? (grundforløb)
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Velfærdsstaten og ulighed
Titel 4 Bandekriminalitet
Titel 5 Migration og indvandring
Titel 6 Dansk økonomi - kan vi undgå en ny krise?
Titel 7 Medier, politisk kommunikation og fake news
Titel 8 Amerikansk politik - et polariseret demokrati
Titel 9 EU - samling eller stigende splittelse
Titel 10 Klimapolitik og grøn omstilling
Titel 11 International politik - nye supermagter og konflik
Titel 12 Individet i det senmoderne samfund
Titel 13 Er demokratiet i krise?
Titel 14 Dansk udenrigspolitik i en global verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark? (grundforløb)

Er ulighed et problem i Danmark?
Mål: at introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.
2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Læst kernestof:
Bourdieu, livsstil og ulighed, lærerproduceret ark (vedhæftet fil)
LSO side 93 – 98, 13 – 22, 201 – 208,
Politikbogen, Columbus 2017: Den fordelingspolitiske skillelinje:  https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p162 (vedhæftet fil)
Samfundsfag på tværs; Systime: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=267 (vedhæftet fil)
“Velfærdsstaten under pres. Columbus 2019, kapitel 1.8 og 1.9 (vedhæftet fil)

Læst supplerende materiale:
”En Syg Forskel” episode 2, DR 2016
3 tabeller fra Danmarks statistik om sammenhæng mellem karakterer/nationale tests og forældres sociale bagrund (se fil)
Statistik om ligestilling – især vertikal (se opgave modul 5 fil)
Atatistik om ligestilling i politik:
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/tal-og-fakta-om-folketinget
Surveybanken: Nesstar WebView (aau.dk) (Valgundersøgelsen, 2019)
Filmklip fra Deadline:
Film TVA DR Deadline Køn og ligestilling Udskamning af karrierekvinder Interview med Linea Søgaard-Lidell,  minuttal: 00:00 - 09:00.
Partiernes hjemmesider om ulighed: Enhedslisten, Socialdemokratiet,Venstre, Liberal Alliance
Værdi- og fordelingspolitik: o   Cepos: https://cepos.dk/video/topskat-vaekst-og-ulighed/ ca. 4 min.
Mellemfolkeligt Samvirke: https://www.youtube.com/watch?v=LCueLypCmiQ&t=8s ca. 4.30
Statistik om vælgernes holdning til ulighed (se fil ”gruppearbejde tabellæsning)
Velfærdsstatens indtægter og udgifter: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd (se fil)
Artikel: Frivillighed er vigtigere end tidligere,  26. december 2020 Politiken
Artikel: https://www.liberalalliance.dk/blog/lad-os-praktisere-samfundssind-og-ikke-kun-praedike-det-som-mette-frederiksen
Artikel: Debat: Jeg vil ikke lægge børn til velfærdsstatens nedskæringseksperiment
27. marts 2019 Politiken
Artikel: Vismand: Vores samfund står over for udfordringer, som vi slet ikke har erkendt
26. oktober 2019 Berlingske Sektion 1 Side 4

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Gøre rede for begrebet konkurrencestat, samt for begreberne konkurrencestatsvindere og -tabere.
11.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og talmateriale.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik

Dansk politik

Ideologier og ideologiske forgreninger
De danske partier i Folketinget
Det politiske system
Molins model
Eastons model
Downs model
Partiadfærd og vælgeradfærd
Lovgivning
Demokrati
Magtens tredeling

Materiale:
Grundbog: Luk samfundet op s. 108-123 og 125-131 og 133-141

Andet materiale:
meningsmålinger fra dr.dk
partiernes hjemmesider
ft.dk

Artikler:
Politiken 1/10 2018: Er det danske demokrati i krise?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten og ulighed

Ulighed og diskursanalyse

Vi repeterer velfærdsmodellerne, og arbejder vudere med syn på ulighed og velfærd

Mål for ulighed
Ginikoefficienten
Udviklingen i ulighed og forklaringer herpå
konkrete eksempler på fattigdom


Materiale:

Grundbog:
Ulighedens mange ansigter s. 48-52, 67-69, 193-197


Andet materiale:
Nielsen, Jens Christian Langkjær m.fl.: MetodeNu, Systime 2015
afsnit 3.5
Berlingske Tidende 16/4 2017: Kronik om ulighed af Erik Jørgen Hansen
Information 12/2 2014: Europas unge tvinges hjem til mor og far
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bandekriminalitet

Bandekriminalitet

Hvorfor bliver man kriminel?
Hvordan har kriminaliteten udviklet sig?
Hvordan har ungdomskriminaliteten udviklet sig?
Er der forskel på rockere og bander?
Er indvandrere mere kriminelle?

Materialer:

Fra drengestreger til bandekriminalitet:
s. 12-18, 20-25 og 29-36

Dokumentarer:
Ali og hans brødre
Bandernes magt fra dr.dk 2019


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Migration og indvandring

Med udgangspunkt i det stigende migrantpres mod EU's grænser har vi set nærmere på de udfordringer, som indvandringen giver i Vesteuropa. Vi har fokuseret især på Danmark.

I forløbet har vi været igennem følgende:
- Migration og årsagerne bag
- Integration og integrationsbegreber
- Sociologisk integration: Identitet hos minoriteter
- Bourdieu: Habitus, kapital og felt.
- Axel Honnet: Anerkendelse
- Stereotyper og fordomme
- De politiske partier og integration
- Den politiske diskurs omkring indvandring
- Økonomisk integration: Indvandrere i job og under uddannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi - kan vi undgå en ny krise?

Forløbet har haft til hensigt at orientere eleverne om de vigtigste økonomiske begreber, politikker og sammenhænge.
I forløbet har vi været omkring følgende:

- Dansk økonomi netop nu
- Det frie marked og prisdannelsen
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske grundbegreber og økonomiske mål
- Konjunkturer og målkonflikter
- Økonomisk politik - især finans-, penge- og valutapolitik.
- Økonomisk teori: Ny-klassikerne og keynesianisme
- Strukturpolitik og strukturpolitiske reformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Medier, politisk kommunikation og fake news

Forløbet her har haft til hensigt at belyse de demokratiske og politiske spørgsmål ved moderne medier og politisk kommunikation.
I har i forløbet været igennem følgende:

- Medieudviklingen i Danmark
- Mediernes formelle rolle i demokratiet
- Danskernes medieforbrug
- Medier og meningsdannelse
- Medialisering af politik
- Spin og politisk argumentation.
- Nyheder og nyhedskriterier
- Politiske kampagner

Sidste del at forløbet er gennemført som SRP3-forløb i samarbejde med dansk. Emnet var "Fake news og misinformation".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Amerikansk politik - et polariseret demokrati

I forløbet har der været fokus på amerikansk politik i optakten til præsidentvalget 2024. Forløbet har samtidig været optakten til klassens SRO, som havde emnet "Polarisering i USA"

Vi har været omkring følgende emner:
- Det politiske system og demokratiet i USA
- Partierne i USA
- Politisk polarisering blandt amerikanske vælgere.
- Sociodemografiske faktorer hos amerikanske vælgere
- Elementer der bidrager til polarisering: Valgsystemet og stigende ulighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU - samling eller stigende splittelse

Forløbet har fokuseret på at introducere eleverne til EU og EU-systemet. Der har været fokus på både den historiske udvikling af EU samt de aktuelle politiske udfordringer, som EU-samarbejdet står overfor.

Fokus været på følgende:
- EU's udvikling og historie
- EU's institutioner
- Integrationsteorier
- Beslutningsprocessen i EU
- Demokratisk underskud i EU
- Oplæg om EU's aktuelle udfordringer
- Danmark og EU
- Danske partiers EU-politik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klimapolitik og grøn omstilling

Forløbet har haft fokus på dansk klimapolitik og grøn omstilling. Vi har været omkring følgende:

- Klimapolitiske spørgsmål netop nu: Afgift på landbruget
- Økonomisk teori og grøn omkring
- Økonomiske instrumenter i klimapolitikken
- Partiernes klimapolitik
- Klima i sociologisk perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik - nye supermagter og konflik

Forløb har haft fokus på grundlæggende teorier og begreber omkring international politik.
I forløbet har vi været omkring følgende:

- Det internationale system
- Magt i IP
- Sikkerhedspolitik
- IP-teorier: Realisme, liberalisme og konstruktivisme
- USA og den liberale verdensorden
- Nye supermagter: Kina, Indien, Rusland og BRIK-lande
- Konflikter i teoretisk perspektiv: Ukraine-krigen og krigen i Gaza
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Individet i det senmoderne samfund

I dette forløb har der været fokus på makrosociologi og de teorier, som kan bruges omkring det senmoderne samfund.
Vi har været igennem følgende:

- Mistrivsel hos senmoderen unge
- Aktør og struktur
- Teorier om det senmoderne: Giddens, Hartmut Rosa, Michel Foucault, Andreas Reckwitz og Jürden Habermas.
- Nye fællesskaber i det senmoderne: SoMe og neostammer.
- Den senmoderne familie og flydende kønsroller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Er demokratiet i krise?

Forløbet har haft to formål:
1) At se nærmere på den debat, der i disse år er om demokratiets fremtid i vesten.
2) At repetere vigtige elementer omkring det danske demokrati.

I forløbet har vi være omkring følgende:
- Demokrati og demokratiformer
- Magten i demokratiet
- Med- og modborgerskab
- Temaer omkring demokratiets udfordringer: Repræsentativitet, partiernes krise, manglende deltagelse i debatten og manglende tillid til politikkerne.
- Populismen som udfordring til demokratiet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Dansk udenrigspolitik i en global verden

Forløbet har haft til formål at belyse Danmarks placering i international politik. Vi har været igennem følgende:

- Danmark muligheder og begrænsninger i IP
- Danmark som småstat
- Mål og midler i dansk udenrigspolitik
- Sikkerhedspolitik og truslerne mod Danmark
- Dansk udenrigspolitik
- Dansk udenrigspolitik i FN og overfor ulande
- Globaliseringens dimensioner
- Danmark i en global verden
- Økonomisk globalisering og EU's betydning for dansk økonomi
- Globaliseringens fordele og ulemper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer