Holdet 3i DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marie Louise Johannsen
Hold 2023 DA/1i (1i DA, 2i DA, 3i DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Forløb 1. Intro til tekstlæsning af epik og lyrik
Titel 3 Forløb 2: Vikingetid og saga (DHO) (værk 1)
Titel 4 Forløb 3: Debatkultur
Titel 5 Forløb 4. Sommerfugledalen (værk 2)
Titel 6 Forløb 5: Den debatterende artikel
Titel 7 Forløb 6. Avisnyheder
Titel 8 SRP3: Nyhedsformidling i lyset af AI
Titel 9 Forløb 7: Dokumentar (værk 3)
Titel 10 Forløb 8: Holberg og oplysningstid
Titel 11 Forløb 9. Romantik - natur og kærlighed (værk 4)
Titel 12 Forløb 10: Reflekterende artikel og skr. dansk
Titel 13 Forløb 11: Sprogets værktøjskasse
Titel 14 Forløb 12: Eksistentialisme i litteraturen
Titel 15 Forløb13 Kvinden i det moderne gennembrud (værk 5)
Titel 16 Forløb 14: Modernisme og realisme
Titel 17 Tilladte hjælpemidler til skr. årsprøve i dansk
Titel 18 Tilladte hjælpemidler skr. eksamen
Titel 19 Forløb 5: Debatterende artikel
Titel 20 Forløb X. Doppler i lyset af eksistentialismen
Titel 21 Forløb#21

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

FAGLIGT FOKUS:
Ud over en kort introduktion til faget dansk i gymnasiet, samt en samtale om lektielæsning, er der i grundforløbet fokus på:
Taler som genre, og hvad der kendetegner den gode tale. I den forbindelse arbejder eleverne med
- Talens undergenrer
- Retoriske virkemidler
- Kommunikationssituationen
- Appelformer
- Argumenttyper
- Toulmins argumentationsmodel
- Talens opbygning
- Kampagner
I forløbet har eleverne desuden skrevet et læserbrev og har analyseret udvalgte taler samt kampagner.

ANVENDTE MATERIALER:
Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen: uddrag af ”Mundtlighed i dansk”, forlaget Systime 2022 (kapitel 4 ”Taler”, side 47-56 samt 70-72)
Marianne Odgaard, Ole Ravn og Marie Borregaard Vinther: "Argumenttyper" (kapitel 5 i "Mundtlighed i dansk", Systime, 2022), s. 127-129
Ole Schultz Larsen: "Disposition" og "Argumentation" i: "Håndbog til dansk" (Systime, 4. udgave, 2015-2017), s. 154 + 157-161
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Du skal forandre dit liv! - klimakampagner" i: “Perspektiver i dansk - grundbog” (Dansklærerforeningens forlag, 2018), s. 166-167
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1. Intro til tekstlæsning af epik og lyrik

Forløbet introducerer eleverne til læsning af fortællende tekster (epik) og digte (lyrik)

Nøglebegreber: fortælleteknik og synsvinkel, jeg-fortæller, personal fortæller, alvidende fortæller og observerende fortæller, indre og ydre synsvinkel, kombineret synsvinkel, scenisk og panoramisk fremstillingsform, med- og bagudsyn, fortalt tid og fortælletid samt diverse begreber til kompositionsanalyse, moderne eller traditionel novelle.

Lyrik: digtgenrer og det lyriske sprog: brugslyrik, centrallyrik, traditionel vs. moderne digt, prosadigt, lyrisk digt, interaktionslyrik, semantisk felt, billedsprog; sammenligning, metafor, personifikation, besjæling

Kernestof:
Om fortælleteknik (kopi fra Fibiger m. fl.: Litteraturens veje, sølvudgaven, s. 327-433), 2010
Komposition (kopi fra Fibiger m. fl.: Litteraturens veje, sølvudgaven, s. 502-504), 2010
Øvelse i fortælleteknik (Radiserne)
Padlet med oversigt over begreber til analyse og fortolkning af epik
PPT: Fortælleteknik (fortællerbegreber fra Håndbog til dansk)
Håndbog til dansk, siderne om fortælleteknik + tid og miljø (s. 42-43) + personkarakteristik (s. 44-45)
Helle Helle: Mere kaffe? 2000
Kim Blæsbjerg: Fælder, 2002
Minimalisme hos Helle Helle (lærernote af Søren Vrist Christensen)
Søren Vrist: Video om minimalistisk skrivestil: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo&t=395s
Svar-Bazar. Tid, miljø og personkarakteristik

Opgave: Remediering af Pia Tafdrup: Sus, 1998 (tegning eller video)


Skriftlighed:
Opgave 1: Lyrikanalyse
Benny Andersen: Hold op! 1962, analyse og fortolkning med fokus på billedsprog og hvordan der skabes betydning i digtet

Opgave 2: Novelleanalyse
Kasper Colling Nielsen: Sankthans uden bål, 2019
Fokus: citatteknik og sammenhæng i opgaven: begyndelse, midte og slutning, forbinderord og opsamling på analyse i fortolkningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2: Vikingetid og saga (DHO) (værk 1)

I DHO-forløbet er temaet slægt og ære i vikingetiden. I dansk har vi analyseret Ravnkel Frøjsgodes saga (værk 1), og vi har haft et litteraturhistorisk perspektiv, hvor eleverne har læst om genren og om hvordan de islandske fortællinger ofte handler om slægtsfejder og ære, men også om ordholdenhed og loyalitet.
Vi har fokus på samfundsstrukturen, genretræk, karakteristik med henblik på at analysere og fortolke status, slægt og ære. Der har også været et sprogligt fokus, hvor eleverne bl.a. har fået kendskab til scenisk og panoramisk fremstilling. Som afslutning på forløbet har eleverne analyseret og fortolket riddervisen Ebbe Skammelsen og tryllevisen.

Sideløbende med det litterære forløb har der været et skriftligt fokus (skriftlighed 1), hvor eleverne har lært at skrive en akademisk opgave og i den forbindelse har de arbejdet med indledning, redegørelse, analyse og afslutning. De er blevet introduceret til, hvordan man bygger et afsnit op (påpeg, citer og kommenter) og kan henvise og citere korrekt.

Kernestof
Primærlitteratur:
Ravnkel Frøjsgodes saga in: Mogens Bjerre-Hansen m.fl.: Falkenstjerne, bd. 1, Systime, 2007

Sekundærlitteratur: ,
Af: Litteraturens veje, side 39-42 + 42-45, Systime, 2010, 2. udgave

Af: Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog", Gyldendal, s. 27-30

Ravnkel Frøjsgodes saga in: Falkenstjerne, Dansk Litteratur bd. 1, Gads Forlag, 3. udgave, 4. oplag, 2002

Folkeviser:
Ebbe Skammelsøn
Bonden og elverpigen
Harpens kraft
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: Debatkultur

Forløb med det formål at introducere jer/elever til debatkultur og den demokratiske samtale med det mål at få flere unge til at deltage i offentlige debatter.
Desuden introduktion til genren debatindlæg som et første trin på vej til at skrive en debatterende artikel.

Vigtige begreber:
Debatindlæg, argumentation, argumenttyper, det gode debatindlægs opbygning, Toulmins argumentationsmodel, grundlæggende og udvidet

Kernestof:
Dansk Ungdoms Fællestråd: Unge fravælger debat: Tonen er for hånd, 7.1.2016
Karin Nielsen: Ter sig som en teenager, Ekstra Bladet, Nationen 8. nov. 2011
Nicoline Bruun Larsen: Jeg kan da ikke spise kold kødsauce, Jyllands-Posten, 3. okt. 2017
Mathias Nordvig: Hvis du frygter ulven fra Vestjylland, er du en bangebuks, Jyllands-Posten 28. apr. 2018 (opbygning)

Redskaber/faglige
Opskrift: Hvordan skriver man et debatindlæg? fra: Demokrati under udvikling
10 tips til et godt debatindlæg fra:
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/din-virksomheds-stemme-i-debatten
PPT: Argumenttyper

Opgave 3: Debatindlæg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3. Debatindlæg 29-05-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4. Sommerfugledalen (værk 2)

I dette forløb har vi arbejdet med Sommerfugledalen af Inger Christensen, der er læst som værk. Eleverne har dels hørt sonetkransen oplæst af forfatteren selv, dels selv læst den flere gange både i modulerne og som lektie. Vi har haft fokus på at opleve litteraturen og at forankre den fysisk, hvorfor vi har gået (stort set det hele af) den korte digterrute for Inger Christensen i Vejle og lyttet til dertilhørende lydfortællinger om Christensens liv og skrift.

Herudover har vi bl.a. arbejdet med sonetformen og med de gennemgående tematikker ud fra analyse af primært billedsprog og semantiske skemaer.
Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet i par med næranalyse og fortolkning af en udvalgt sonet. Først oplæsning af sonet for holdet og formidling af deres analyse og fortolkning med dertilhørende billeder som en formidling af sonettens handling, sonetformen, billedsprog og tematik.

Tekster og materialer:
Inger Christensen: Sommerfugledalen. Et requiem, Gyldendal (oprindeligt 1991, denne udgave: 2018)
- Folder og lydfortællinger til digterruten for Inger Christensen i Vejle: https://danskedigterruter.dk/rute/inger-christensen/

Fibiger, Johannes: Leksikonopslag om sonetten fra leksikonopslaget i Litteraturens veje s. 524-525 (2010, 2. oplag, 4. udgave), Systime

IC læser Sommerfugledalen op på Aarhus Universitet
https://www.youtube.com/watch?v=iTzEHw7myv8

Arbejdsopgaver til modul 1 Sommerfugledalen
Arbejdsopgaver til modul 2 Sommerfugledalen, semantik
Fokuspunkter til sonetanalyse Sommerfugledalen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Den debatterende artikel

Skriftlig dansk: Den debatterende artikel
Kortere forløb om den danskfaglige genre debatterende artikel (introduceret d. 19.8.).
Forløbet bygger videre på forløbet om debatkultur og den demokratiske samtale fra 1g, hvor eleverne skrev debatindlæg og blev introduceret til debatindlæg-genren med fokus på tydeligt standpunkt, overbevisende argumentation, argumenttyper og sproglig -stilistiske virkemidler.
Eleverne træner diskussion og skriver deres første debatterende artikel om klimaproblemer og klimalitteratur

https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
PPT: Intro til den debatterende artikel
Sune Weile: Diskussionscirkel (model til hvordan man kan diskutere  synspunkter fra tekster i opgavesæt)  

Fokus:
diskussion og debat, argumentation

Øvelse i diskussion: Unges studievalg (skrevet i modul)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6. Avisnyheder

Forløb med fokus på nyhederne i dagbladene, trykte og digitale.

Vigtige begreber: Hvad er en avis? Avisens genrer, stofområder, nyhedsstof vs. meningsstof, servicestof, livsstilsstof, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, kilder, vinkling, troværdighed, uafhængighed, mediernes rolle i et demokrati, public service, nyhedsbehov hos borgeren og nyhedskompasset.

Pointen med at arbejde med nyheder fra DR + TV2, public service, i modsætning til nyheder på nettet, apps, tabloidpressen, var, at de er mere troværdige pga. public serviceforpligtelsen.

Kernestof:
Håndbog til dansk s. 198-201 (avis, avistyper, m.m.), s. 202-203 (nyhedskriterier), s. 312-313 (analysemodel til nyhedstekster)

DR: "Ryd forsiden", sæson 1, 1.afsnit 1. dec. 2019, dokumentar:
"Dødstrusler og deadlines : Hvordan arbejder man journalistisk med nyheder, bl.a. ift. stofudvælgelse? Hvad er en god nyhed? Berlingske, Information og JyskeVestkystens redaktioner.  
https://www.youtube.com/watch?v=35bqJ90khEA

Avisen i Undervisningen: Berlingskes guide til avisjournalistik på 2 min.
https://www.youtube.com/watch?v=wTtLhEBHViY

Skematisk oversigt: Avisens genrer, "Udvidet avisoversigt med alle avisens genrer", DLF, 2012

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1. Debatterende artikel 14-10-2024
Skriv en nyhed 15-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRP3: Nyhedsformidling i lyset af AI

Forløb om hvordan AI påvirker nyhedsformidlingen især ift. troværdighed og journalistisk form: Hvilken betydning får den personaliserede, algoritmebaserede nyhedsformidling sammenlignet med den traditionelle nyhedsformidling baseret på nyhedskriterier?
Hvad sker der med befolkningens "samlede nyhedsbillede" og vores forståelse af nyheder og "verden", når nyhedsbilledet fragmenteres / individualiseres pga. algoritmer?

Hvordan truer AI nyhedsformidlingen, og hvad kan vi selv gøre for at finde ud af, om en nyhed er troværdig eller fake?

Vigtige begreber: Fake news, varianter af fake news/misinformation og algoritmebaseret journalistik.  

Opgaver:
- Redegørelse troværdig nyhedsformidling
- "Skrivning" af nyhedsartikel vha. AI  (fake news)
- Øvelse i partikelskrivning: (3 individuelle mininyheder formidlet i visuel form med farvet garn).
  
Mål: at forstå konsekvensen af personaliseret indhold og det ændrede nyhedsformat. Fra den traditionelle journalistiks længere og sammenhængende artikler til korte, opbrudte og kombinerbare partikler.

Kernestof:
Peter Hesseldahl: "Fra massemedier til hyperpersonaliseret indhold", Mandag Morgen, 26.9.2024: https://www.mm.dk/artikel/fra-massemedier-til-hyper-personaliseret-indhold

HTD side 222-223, 226-227, Fake News, tjekliste

Clement Kjærgaard: Debatten 23.4.2024, dr.dk
"Klar til kunstig intelligens"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 7: Dokumentar (værk 3)

Forløb om dokumentargenren

Baggrundsmateriale

DOX side 16-22, 33-44, 82-88 samt Håndbog til dansk som hjælper.

Kernestof, primærlitteratur:
Brøgger, Mads: Den sorte svane. TV 2. Afsnit 1. (værk)
Et Børnehjem. https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/et-bornehjem/ (virkemidler)

Vigtige begreber:
Faktakontrakt vs. fiktionskontrakt, autenticitetsmarkører, dokumentargenrer: den observerende - , den autoritative - og den deltagende, filmiske virkemidler, etik og ansvar ift. fremstilling af virkelige personer og problemer.

Opgaver:
- Øvelse i brug af filmiske virkemidler: Miniportræt af livet på Rosborg
- Eksamenstræning mdt. eksamen: Af: Camilla Magid: "Med drager mod dæmoner -1:4 - en ny begyndelse, 2024
Skriftlige opgaver:
- Debatterende artikel: "Grænseoverskridende dokumentarer?"
- Analyserende artikel: "Den sorte svane. Hvordan sætter TV2 fokus på økonomisk kriminalitet?" Fokus på brugen af levende billeder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 8: Holberg og oplysningstid

Introforløb om oplysningstiden, rationalisme og idealer og dansk 1700-tals største forfatter, Ludvig Holberg (kanon)

Vigtige begreber:
Oplysning, fornuftsdyrkelse

Kernestof:
PPT: Oplysningstiden (grøn version uden censur)
Holberg: Epistel 89, Fordærvet smag i kærlighed, 1748
Skematisk oversigt over de 3 klassiske ideologier
Litteraturhistorien på langs og på tværs, 2. udgave side 73-75
Fibiger m. fl.: Litteraturens veje, side 108-116, 2006, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 9. Romantik - natur og kærlighed (værk 4)

Litteraturhistorisk forløb om romantikken med de gennemgående temaer natur og kærlighed og ægteskab.

I forløbet inden arbejdede vi med oplysningstiden, bl.a. for at se, hvad romantikken reagerer imod. Vi læste Ludvig Holberg og hans oplysningstanker i forbindelse med kærlighed og læste hans epistel om dårlig smag i kærlighed. Her var nøglebegreber rationalisme og argumentation.

De forskellige romantiske strømninger, vi har dykket ned i, er følgende:
- Universalromantik (herunder monisme/sammenhæng/enhed, panteisme og organismetanken)
- Nyplatonisme (herunder dualisme/splittelse og Platons hulelignelse)
- Nationalromantik
- Biedermeier
-Romantisme (herunder dobbeltgængermotivet, splittelse)
- Poetisk realisme
- Salmegenren

Primærlitteratur:
Adam Oehlenschläger - "Guldhornene" (1803)
Schack von Staffeldt - "Indvielsen" (1804)
Grundtvig: "Der er et yndigt Land" (1819)
Thomasine Gyllembourg - "Den lille Karen" (1830)
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
H.C. Andersen: "Skyggen" (1847)
St. Steensen-Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
Grundtvig: "De Levendes Land" (1824)

Perspektivering - danskhed i dag:
- Dansk Folkeparti -video: "Vi skal sætte danskerne først", 2022
- Isabella Arendt: "Hvornår er man dansk? Jyllands-Posten 9. dec. 2018, debatindlæg
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11056374/hvornaar-er-man-dansk/


Sekundærlitteratur/baggrund:
Litteraturhistorien på langs og på tværs:
Side 91-94, 97-100, 101-102, 102-106, 108-109
Liv Thomsen: 1800-tallet på vrangen, afsnit 1: "Guld, hor og romantik", første 10 min.
https://drive.google.com/drive/folders/1RCxBGBs7Z5Fr-ISgBCFDykTgQ5SM2xMX

Søren Vrist Christensen: videoer
- Romantikken og universalromantikken
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
-Nationalromantikken
- https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0&t=36s

Leksikonopslag om nyplatonisme fra Litteraturens veje, 2010, Systime

Podcast om "Klokken":" Klokken - Ind i sjælen - ud i verden":
https://www.hcapodcast.dk/podcast/11-klokken/?fbclid=IwAR13Ujn7AmWy13ZTdbM1VZNdMizc22m6x_MwFACP-LgmNjKXq4PjbjsXtgI
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4. Analyserende artikel. Den sorte svane 21-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 10: Reflekterende artikel og skr. dansk

Forløb om den danskfaglige skriftlige eksamensgenre den reflekterende artikel.
Forløbet fortsætter i 3g.

Kernestof:
PPT: "Den reflekterende artikel, intro" (Marianne Odgaard)
HTD: "3.4 Fremstillingsformer" (link til ibog)
https://hbdansk.systime.dk/?id=163#c504
Revke: Af: De tre eksamensgenrer i dansk, Den reflekterende artikel, Systime, 2021
Reflekterende artikel, eksemplarisk besvarelse: Døden i skønlitteraturen, 2018
Skriveøvelse: Første forsøg på at skrive reflekterende ud fra foto (beskrivende, konkret => abstrakt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 11: Sprogets værktøjskasse

Forløb med sprogligt fokus. Hvordan bruges sprog som virkemidler i litteratur?

Mål: at kunne give en sproglig karakteristik af en litterær tekst samt forstå sammenhængen mellem en litterær genre og dens sproglige kendetegn / brug af sproglig-stilistiske virkemidler
Øvelser i sproglig-stilistisk analyse med små oplæg.

Vigtige begreber:
semantisk felt, konkrete og abstrakte ord, positive, negative og neutrale ord, forvægt og bagvægt, etnolekt, multietnolekt, dialekt, sociolekt, kendetegn ved tale- og skriftsprog, metafor, sammenligning, besjæling, personifikation, denotation og konnotation, tekstens stil og tekstens tone
I skal have styr på følgende afsnit og begreber:

Håndbog til dansk (4. udgave), i alt 19 sider:
ORDENES BETYDNINGER:
Semantiske felter, side 106-108
Konkrete og abstrakte ord, side 108-109
Negativt ladede, positivt ladede eller neutrale ord, side 109
Dialekter og andre lekter, side 109
Oversigt over ordvalg, side 111
SPROGLIGE BILLEDER:
Oversigt over sproglige billeder, side 122
SPROGLIGE FIGURER:
Side 123-125
Talesprog og skriftsprog: side 145-146
Tekstens stil og tone; side 146-149

Tekster i kompendium: uddrag af:

H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne", 1848 (eventyr-kendetegn)
Hvid sjokolade: "Sved på bollerne", 2011 (rap, slang, engelske låneord)
Helle Helle: "Globryllup", 2000 (novelle, minimalisme)
B.S. Ingemann: "Nu titte til hinanden",1837 (salme, billedsprog, højtideligt sprog)
YAHYA HASSAN: "LANGDIGT", 2014 (multietnolekt, hverdagssprog/realisme)
Karen Blixen: Af: "Den afrikanske Farm", 1937 (selvbiografi, billedsprog)
Emil Bønnelycke: "Gaden", 1917 (lyrik, lydlige virkninger, fx rim og bogstavrim)
Christina Hagen: "White Girl", 2012 (bevidste fejl for at efterligne "perkersprog")

PPT: Oplæsning af skønlitteratur (Marianne Odgaard)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 12: Eksistentialisme i litteraturen

Litterært forløb om eksistentialisme
Klassen deltog i eksistens-konference
Det meningsfulde ansvar (tale)

Læreplanskrav
Når forløbet er færdig, kan jeg følgende:  
- redegøre for, hvad eksistentialismen beskæftiger sig med, vha. begreber som mening, angst, tomhed, valg, ansvar, eksistens/essens.
- forklare forskellen mellem traditionel og moderne eksistentialisme.
-forklare, hvad der karakteriserer henholdsvis Kierkegaards æstetiker og etiker.
- analysere litterære tekster med henblik på at finde eksistentialistiske træk.
- finde absurde træk i en tekst.

Læreplanskrav:
- analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster
- demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- litteraturteori og litterær metode
- tekster fra 1900-tallet, herunder realistiske og modernistiske tekster
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Kanonforfattere: Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg

Værklæsning af Erland Loes roman "Doppler" (2004), læses i relation til forløbet maj 2026 og bruges til træning af perspektivering.

Kernestof:
Blixen: Livets veje af: Den afrikanske farm, 1937 (hverken realist eller modernist, men inspirationsfigur for flere Heretica-lyrikere)
Martin A. Hansen: Høstgildet, 1947 (Heretica-modernisme/eksistentialisme)
Peter Seeberg: begge noveller fra Eftersøgningen, 1962, modernisme
Hjulet
Braget

"Klassisk dansk"-video fra Køge Bibliotek om Peter Seebergs eksistentialisme, absurdisme, https://forfatterweb.dk/oversigt/zsee

Katrine Marie Guldager: Voksne mennesker kan godt tale om sex, 2009, realisme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Reflekterende artikel 1 01-09-2025
Opgave 2: Debatterende artikel 21-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb13 Kvinden i det moderne gennembrud (værk 5)

Litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud med kvinden som gennemgående tema: Hvordan fremstilles kvinden i periodens litteratur? Fremstillinger af kvindeliv og mulig frigørelse: ægteskab, kvinder udenfor ægteskabet, seksualitet og synet på køn, sædelighedsfejden. Kunsten handler bl.a. om nye normer for ægteskab og om familie.

Hvordan fremstilles kvinden i naturalisme, realisme og impressionisme? Hvordan bruger forfatterne sproget forskelligt?   
Vigtige begreber: De tre k'er, sædelighedsfejden, kritisk realisme, naturalisme, impressionisme, scenisk fremstilling, direkte - , indirekte og dækket direkte tale samt ironi.

Kernestof:
Litteraturhistorien på 1 minut: den perfekte repetition:-)
https://www.youtube.com/watch?v=0OvHW07oVmU

Noteark til introlektie: "Litteraturhistorien på langs og på tværs, Det moderne gennembrud" (Word)
"Litteraturhistorien på langs og på tværs":
s. 96-99 (impressionisme som skrivestil)
s. 116-119 (intro til perioden)
s. 120 (realisme)
s. 126-127 (sædelighedsfejden)
Litteraturens veje s. 510, leksikonopslag om perioden

TV-udsendelse: Liv Thomsen:
Af: "1800-tallet på vrangen", sæson 2, afsnit 3, de første 8 min. + minuttal 32:00- resten (om kvinden i ægteskabet, sædelighedsfejden)
+
1800-tallet på vrangen, afsnit
PPT: Kønsroller og synet på kvinden i det moderne gennembrud (MLJ)

Primærtekster:
August Strindberg: Frøken Julie, 1886, drama, læst som værk
I.P. Jacobsen: Af Fru Marie Grubbe, 1876 (Kap. 1)
Pontoppidan: Naadsensbrød, 1887
Skram, Amalie: Af Constance Ring, 1885, kap. hvor Constance griber sin mand og tjenestepige på fersk gerning og dernæst søger til sin kusine Marie
Bang, Herman:
Frøkenen, 1880 (fokus på opbygning, fremstillingsformer og indhold/symbolik)

Øvrigt udleveret materiale:
PPT:
Introduktion til Strindberg, faser og forord til Frøken Julie (MLJ)
Bang - førende forfatter i det moderne gennembrud (MLJ)

Replikformer (Word-dokument, MLJ)
Opsamlingsskema det moderne gennembrud og kvinderne
Til repetition:
https://quizlet.com/138665269/det-moderne-gennembrud-flash-cards/

Liv Thomsen: Uddrag af 1800-tallet på vrangen

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb 14: Modernisme og realisme

Litteraturhistorisk forløb om litteraturen i det 20. århundrede fra ca. 1900 og til 1980, hvor der læses i to modsatte spor: realisme og modernisme.  
Bemærk: I har læst modernisme-og realisme tekster fra 1940'erne og 1960'erne i eksistentialismeforløbet i 3g (Martin A. Hansen og Peter Seeberg)

Alle sider i kapitlet om modernisme og realisme i "Litteraturhistorien på langs og på tværs" er læst. Barbara Kjær Hansen og Tinne Serup Bertelsen, Systime 2016, 2. udgave.

Litterære tekster:
- Johannes V. Jensen: Interferens (1906)  https://kalliope.org/da/text/jensenjv2020010814
- Jeppe Aakjær:
"Naar Rugen skal ind", 1906 (folkelig realisme/hjemstavnsdigtning)
Vi lyttede til "Stille, Hjerte, Sol går ned" som eksempel 2 på hjemstavningsdigtning
"Tyende-Sang", 1909. (kritisk digtning, socialrealisme)

Martin Andersen-Nexø: uddrag af "Pelle Erobreren", 1905, "Pelle Erobreren", bind I og II, Gyldendal 1933, femte oplag
Broby-Johansen: "Stridsmænd for det vi elsker" fra "BLOD", 1922
Martin A. Hansen: Høstgildet, 1947
Karen Blixen: "Ringen", 1958 (hverken realisme eller modernisme). Læst med forskellige danskfaglige metoder
Vita Andersen: "Du er ikke mandschauvinist og jeg er ikke Bianca Jagger" og "Hun ser godt ud fra": Tryghedsnarkomaner, 1977.
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" og "Terminologi", 1960, af: Konfrontation
Michael Strunge: "Den hæslige by", 1981, fra: Vi folder drømmens faner ud
Helle Helle: "Mere kaffe?" Fra: Biler og dyr (2000)

Klassisk dansk-video fra Købe Bibliotek om Broby-Johansen: Blod, ekspressionisme
https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g

Skriveøvelse: Ekspressionistisk digt a la Broby-Johansen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 29-01-2026
Opgave 5 09-04-2026
Prøve i dansk 10-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tilladte hjælpemidler til skr. årsprøve i dansk

Brug af tilladte hjælpemidler til årsprøven i skriftlig dansk:

- Medbring din computer og høretelefoner. Du må benytte dig af alle noter og dokumenter du er i besiddelse af offline.
- Før prøven vil det være en god ide at hente dokumenter ned fra Google Drev, da du ikke har lovlig adgang til drev under prøven.
- Danskbøger (fysiske bøger) samt evt. andre bøger, du tænker vil kunne anvendes. Medbring Håndbog til dansk og Litteraturhistorien på langs og på tværs.

Du har lovlig adgang til:
- Lectio, herunder dine dokumenter og undervisningsbeskrivelsen i faget (men besked-funktionen er IKKE TILLADT).
- Skriftlighedsportalen via Lectio
- Gyldendals røde ordbøger online: https://www.ordbogen.com/da/
- www.ordnet.dk

Hent evt. tjekliste, tips, oversigter / skabeloner over god indledning, diskussion, osv. ned INDEN prøven:
- Grammatik + God stil (skr. dansk): www.minlaering.dk

Elektroniske hjælpemidler. HUSK! I MÅ IKKE GOOGLE!


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tilladte hjælpemidler skr. eksamen

- Medbring din computer og høretelefoner. Du må benytte dig af alle noter og dokumenter du er i besiddelse af offline.
- Før prøven vil det være en god ide at hente dokumenter ned fra Google Drev, da du ikke har lovlig adgang til drev under prøven.
- Danskbøger (fysiske bøger) samt evt. andre bøger, du tænker vil kunne anvendes. Medbring Håndbog til dansk og Litteraturhistorien på langs og på tværs.

Du har lovlig adgang til:
- Lectio, herunder dine dokumenter og undervisningsbeskrivelsen i faget (men besked-funktionen er IKKE TILLADT).
- Skriftlighedsportalen via Lectio
- Gyldendals røde ordbøger online: https://www.ordbogen.com/da/
- www.ordnet.dk
- https://www.minlaering.dk

Min læring kan kun tilgås online

HUSK! I MÅ IKKE GOOGLE!

I må gerne bruge OneNote, hvis I slår synkroniseringen fra / anvender off-line versionen.
Ved Mac: Slå WIFI fra, når I anvender OneNote.

Google drev er forbudt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb 5: Debatterende artikel

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb X. Doppler i lyset af eksistentialismen

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb#21

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer