Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mari-Anne Martin
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Antikken
Titel 3 Vikingetid og middelalder i Danmark - DHO
Titel 4 Europæisk middelalder og korstog
Titel 5 Mennesket i den moderne verden
Titel 6 Velfærdsstat og ungdomsoprør 1
Titel 7 SRP 3 Digitalt forløb
Titel 8 Velfærdsstat og ungdomsoprør 2
Titel 9 Revolutioner og nationalisme
Titel 10 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1
Titel 11 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 2
Titel 12 Fra krig til krig
Titel 13 Den kolde krig
Titel 14 Kina
Titel 15 DK's internationale placering efter 1864 til i dag
Titel 16 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Antikken

Antikken
Det gamle Grækenland og Romerriget.

I forløbet har vi i den første del fokuseret på Det gamle Grækenland 1600 f. Kr. - 300 f. Kr., hellenernes land. Desuden hvad der kendetegner en polis / bystat, og hvad forskellen var på Athen og Sparta. Styreformer og værdier. Herudover har vi haft fokus på befolkningsgrupper. De konflikter som opstod og årsagerne til dem samt hvilke konsekvenser konflikterne affødte.

Krige: perserkrigene 490 f. Kr. - 449 f. Kr. og borgerkrigen "Den Peloponnesiske Krig" 449 f. Kr. - 338 f. Kr.

Religion, livssyn og det antikke Grækenlands værdier i fx kunst, arkitektur, kultur og politik.

Romerriget 753 f. Kr. - 476 e. Kr.
Rom fra bystat til republik til kejserrige.
Styreformer og værdier. Kunst, arkitektur, kultur og politik.
Republikkens styreform. Patricier og plebejere. Nobiliteten. Folkeforsamlingens betydning og de forskellige embeder. Inddelingen af befolkningen i formueklasser eller skatteklasser.
Befolkningsgrupper. Politiske og sociale forhold.
Loyalitetsforholdet mellem patroner og klienter.

Romerriget som en verdensmagt /et imperium. De puniske krige, herunder krigsførelse.
Republikkens undergang, triumvatet - Cæcars diktatur og overgangen til kejsertiden med Augustus. Kejsertiden. Politiske forhold.
Romanisering og kulturpåvirkning. Religionsforhold og kristendommens betydning.
Romerrigets sammenbrud. Folkevandringer.
Det østromerske rige og det vestromerske rige.
Eftertidens perspektiv.
Kildetekster optræder både i forbindelse med Det Gamle Grækenland og med Romerriget.

Følgende links må benyttes til eksamen:
Gyldendals røde ordbøger http://ordbogen.com
• Ordnet.dk http://Ordnet.dk
• Oxford Learner’s Dictionaries
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vikingetid og middelalder i Danmark - DHO

Vikingetid og tidlig middelalder i Danmark - DHO

I forløbet har vi arbejdet med vikingetid og tidlig middelalder i Danmark.
I forbindelse med vikingetiden har der været fokus på forskellige typer af togter og i forbindelse med togter leding og danegæld. Derudover fokus på religionsskiftet / trosskiftet, tidlige signaler på statsdannelse i Danmark (tidlig middelalder), fx Harald Blåtand, som skrev, at han gjorde danerne kristne - og på bl.a. vikingeskibet som magtsymbol. Desuden fokus på sociale forhold, religionsforhold, statsmagt og eftertidens syn på og tolkninger af vikingerne.
Vi har anvendt forskelligt materiale, herunder bl.a. Grundbog til Danmarkshistorien, Danmarkshistorisk oversigt, danmarkshistorien.dk, Historien om Danmark - Vikingetiden.
Desuden læsning af kilder fra vikingetiden og tidlig middelalder. Derudover har vi arbejdet med historiebrugsanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk middelalder og korstog

Europæisk middelalder og korstog

I forbindelse med forløbet om europæisk middelalder har vi arbejdet med feudalisme, len, vasalforhold, investitur, investiturstrid og korstog. Den katolske kirkes magtposition. Årsager til korstogene både fra riddernes vinkel og pavens vinkel. Konsekvenser ved korstogene.
Samfundsforhold. Kirke- og kongemagt.

Kompendie med følgende tekster:
Henrik Skovgaard Hansen: Korstog og jihad?, s. 9 - 17.
Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, s. 15 - 24.
Bryld: Verden før 1914, s. 103 - 120.'

Ligeledes kildelæsning af kildetekster fra middelalderen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket i den moderne verden

Mennesket i den moderne verden
Renæssance, reformation, opdagelserne og den naturvidenskabelige revolution.
I forløbet har der været fokus på renæssancens dyrkelse af de antikke værdier i kunst, arkitektur og tænkning. Desuden fokus på at mennesket kommer i centrum, og humanismen dyrkes. Handel og bankvæsen. Men også kirkens betydning for mennesket.

Styreformer, som også afspejler det moderne samfund i renæssancen. Reformationen viser Luthers og dermed protestantismens opgør med katolicismen, og vi ser herefter den katolske modreform. Kirkens / kristendommens position i samfundet nytænkes.

2e's studietur gik til Stockholm, og i den forbindelse har vi som optakt til studieturen arbejdet med Det Stockholmske Blodbad og erindringssteder, historiebrug, museumsformidling og herunder formidling af svensk nationalidentitet. Se modulerne 11/9 og 25/9 2024.

Opdagelserne viser en tydelig naturvidenskabelig udvikling i fx navigationsudstyr, og man begynder i sammenhæng med opdagelserne at italesætte syn på menneskerettigheder.
Den naturvidenskabelige revolution kommer med bl.a. Galilei til at bane vejen for en moderne videnskabelig tænkning og et naturvidenskabeligt opgør med kirkens verdensopfattelse. Modsætningen mellem det geocentriske verdensbillede og det heliocentriske verdensbillede.
Kildetekster optræder under alle dele af forløbet.

Undervisningen den 25/10 var en klimadag, hvilket ikke hører under forløbet Mennesket i den moderne verden.

I modulet den 28/10 afsluttede vi forløbet Mennesket i den moderne verden og begyndte på forløbet Velfærdsstat og ungdomsoprør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstat og ungdomsoprør 1

Velfærdsstat og ungdomsoprør
I forløbet har vi fokuseret på udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven 1849 og frem. Herunder en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, og ifm. det at bevæge sig fra et skønsprincip til et retsprincip. Forskellen mellem forsørgelseslinjen og forsikringslinjen.
Kanslergadeforliget i 1933, Folkepensionsloven i 1956, universelle ydelser og senere Work for welfare-startegi. Fra socialstat til minimalstat. Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne. Flexicurity-model. Velfærdsmodeller: den danske model, den kontinentaleuropæiske obligatoriske forsikringsmodel og den liberale model.

Ungdomsoprør, studenterbevægelse, generationskløft - forældregeneration og ungdomsgeneration. Kultur og modkultur. Musikken som de unges talerør. Uddannelsesniveau. Forbrug. Power og flower-power.
Kvindekamp og kønsroller.
Kildetekster er ligeledes indarbejdet i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Velfærdsstat og ungdomsoprør 2

Velfærdsstat og ungdomsoprør
I forløbet har vi fokuseret på udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven 1849 og frem. Herunder en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende, og ifm. det at bevæge sig fra et skønsprincip til et retsprincip. Forskellen mellem forsørgelseslinjen og forsikringslinjen.
Kanslergadeforliget i 1933, Folkepensionsloven i 1956, universelle ydelser og senere Work for welfare-startegi. Fra socialstat til minimalstat. Fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik i 1990'erne. Flexicurity-model. Velfærdsmodeller: den danske model, den kontinentaleuropæiske obligatoriske forsikringsmodel og den liberale model.

Ungdomsoprør, studenterbevægelse, generationskløft - forældregeneration og ungdomsgeneration. Kultur og modkultur. Musikken som de unges talerør. Uddannelsesniveau. Forbrug. Power og flower-power.
Kvindekamp og kønsroller.
Kildetekster er ligeledes indarbejdet i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Revolutioner og nationalisme

Revolutioner og nationalisme
I forløbet har vi som optakt til revolutioner og nytænkning af samfundssystemer arbejdet med trolddom. I 1500 og 1600-tallet søgte man forskellige forklaringsmetoder på det uforklarlige. Naturvidenskab og tro, religiøse og trolddomsmæssige overbevisninger, eksisterede side om side i denne periode.

Vi har arbejdet med nationale identiteter, nationalisme og menneskerettigheder. Desuden den danske nationalisme i forbindelse med fokus på den danske revolution (overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark) og de slesvigske krige, Treårskrigen og 1864-krigen. Den senere genforening i 1920.
Den danske nationalisme i 1800-tallet.

Ydermere har vi i forløbet beskæftiget os med oplysningsfilosofferne og deres ideer i 1600 og 1700-tallet, som dannede grundlag for den amerikanske revolution og den franske revolution.
Den amerikanske revolution og den franske revolution som eksempler på nye politiske strømninger i slutningen af 1700-tallet.
Kildelæsninger i forløbet.

28/2 2025 Ungdomsoprør - arbejdsark med kilder, Velfærdsstat og ungdomsoprør og teksten Skal Carina og Robert på fattiggården? tilhører ikke forløbet Revolutioner og nationalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 1

Industrialisering, kolonisering og imperialisme
Grundlaget for at samfund som England blev industrialiseret var landbrugsrevolution, befolkningsvækst og bevægelse fra land til by, og der skete en udvikling med øgning i produktion, bl.a. også ved teknologisk udvikling, som medførte behov for afsætning af varer til et større marked end hjemmemarkedet. Kolonier var bl.a. vigtige i denne sammenhæng.
Industrialiseringen medførte endvidere en udvikling af transportsystemer, fx kanaler, jernbaner og veje. Desuden affødte industrialiseringen politiske og økonomiske teorier og opfattelser, herunder marxisme, liberalisme og kapitalisme. Derudover forståelse af investeringers betydning for vækst i produktion, også kaldet "take off".
Ydermere fandt man interesse i andre landes råstoffer. Der er flere motiver til koloniseringen og imperialismen, men sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen er tydelig.
Holdninger til imperialismen - pro eller contra.
Motiver bag imperialismen: økonomiske, magtpolitiske og ideologiske.
Industrialisering, udviklingsoptimisme og social konflikt.
Vi har løbende arbejdet med kilder i forløbet, herunder fx Imperialisme - kildesæt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Industrialisering, kolonisering og imperialisme 2

Industrialisering, kolonisering og imperialisme
Grundlaget for at samfund som England blev industrialiseret var landbrugsrevolution, befolkningsvækst og bevægelse fra land til by, og der skete en udvikling med øgning i produktion, ved bl.a. også teknologisk udvikling, som medførte behov for afsætning af varer til et større marked end hjemmemarkedet. Kolonier var bl.a. vigtige i denne sammenhæng.
Industrialiseringen medførte endvidere en udvikling af transportsystemer, fx kanaler, jernbaner og veje. Desuden affødte industrialiseringen politiske og økonomiske teorier og opfattelser, herunder marxisme, liberalisme og kapitalisme. Derudover forståelse af investeringers betydning for vækst i produktion, også kaldet "take off".
Ydermere fandt man interesse i andre landes råstoffer. Der er flere motiver til koloniseringen og imperialismen, men sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen er tydelig.
Holdninger til imperialismen - pro eller contra.
Motiver bag imperialismen: økonomiske, magtpolitiske og ideologiske.
Industrialisering, udviklingsoptimisme og social konflikt.
Vi har løbende arbejdet med kilder i forløbet, herunder fx Imperialisme - kildesæt.

I forbindelse med forløbets fokus på industrialiseringen besøgte vi Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fra krig til krig

Første Verdenskrig med fokus på konflikter og Versaillestraktat.
Kristen i trediverne. Mellemkrigstidens store kriser med børskrak i 1929, arbejdsløshed, fascisme, Weimarrepublikken, Hitler og Nazistpartiet, Hitlers vej til magten har ligeledes været i fokus i forløbet. Den nazistiske ideologi, antisemitisme, appel til småborgerskabet. Holocaust, endlösung. Hvem var ansvarlige? Eftertidens reaktioner.
Vi har set uddrag fra dokumentaren "Arlette - en historie vi aldrig må glemme".
Desuden ar vi arbejdet med:
USA: Det store chok i 1929, New deal, den danske model.
Anden Verdenskrig med fokus Versaillestraktat, tysk udenrigspolitik og ekspansion, München-aftalen, appeacementpolitikken.
Kildelæsninger undervejs i forløbet.
Dele af det sidste modul i dette forløb er begyndelsen på forløbet af Den kolde krig.
Bæredygtighedsdagen er ikke en del af forløbet her.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Den kolde krig

Den kolde krig og Vietnamkrigen
Fokus på øst - vestkonflikten under Den kolde krig. Trumandoktrinen som anslog inddæmningspolitikken og forsvarsalliancerne på begge sider, som optakt til det lange forløb med bl.a. det efterfølgende våbenkapløb. Vietnamkrigen - fra kolonikrig til kold krig. Cubakrisen. Hvem har ansvaret? To synsvinkler: Traditionalister og revisionister.
Desuden fokus på ideologierne bag Østblokken og Vestblokken.
Vietnamskrigen
Nord- og Sydvietnam.
Våbenkapløb, teknologisk udvikling, atomvåben, gensidig afskrækkelse, terrorbalance, nedrustningsaftaler.
Våbenkapløbet frem mod den kolde krigs afslutning med Murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning i 1991.
Desuden kildelæsning undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kina

I Kinaforløbet har vi fokuseret på især slutningen af dynastiernes periode i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og derefter har vi fokuseret på, hvordan Kina udviklede sig fra Mao kommer til magten i 1949 og frem til det moderne Kina.

Kinas dynastier, opiumskrigene, bokseropstanden, den sidste kejser, borgerkig. Kommunisme og nationalisme, den lange march, Maos lederskab og kommunisme, landbrugskooperativer / landbrugskollektiver, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, Rødgardister, det moderne Kina.
Menneskerettigheder. Perspektiverende artikler om det moderne Kina og globaliseringen. Herunderover også engelske, perspektiverende artikler, som der er arbejdet med gruppevis.
Konflikter i Kina. Kejsere, kommunister og kapitalister.
Kildelæsninger undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 DK's internationale placering efter 1864 til i dag

Danmarks internationale placering efter 1864 til i dag.
I forløbet har vi arbejdet med Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik efter 1864 og til i dag.
Der har været fokus på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til, hvordan trusselsbilledet har ændret sig fra 1864 og frem til i dag.
Vi har bl.a. arbejdet med fokus på bestemte politikere og deres poster i forskellige perioder og set på deres overvejelser og deres motiver til at træffe beslutninger udenrigs- og sikkerhedspolitisk. Desuden har vi fokuseret på konsekvenser af de beslutninger, der blev truffet i forskellige perioder.
Kildelæsning undervejs i forløbet.

Udgangpunkt i lærebogen Fokus 3:
L. Andersen, H. Branner, L. Feldstein, K. Hastrup, M. W. B. Nielsen, P. Roslyng-Jensen og
M. Seidelin: "Fokus - kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd", (2009), Menneskerettigheder s. 107-121, Danmarks internationale placering 1914 til i dag 135-150, 158-161 (kilde 7 og 8, Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft)


Vi har desuden set forskellige filmklip og kortere film, samt læst på internetsider. Disse link ligger på modulerne.


Valgarrangement og kronologiforløb hører ikke med til forløbet her.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kronologiforløb

Kronologiforløb.
Vi har arbejdet repeterende og opsamlende med at skabe overbliv over forløb og  perioder i historie. Desuden har der været fokus på brud og kontinuitet - og synkron og diakron analyse.

Link, som kan benyttes ved eksamen:
https://historiskmetode.weebly.com/brud-eller-kontinuitet.html

https://historiskmetode.weebly.com/synkrondiakron-analyse.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer