Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rosborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Bo Isaksen
|
|
Hold
|
2023 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Mistrives unge? - senmoderne forklaringer
Påstanden om at unge mistrives som aldrig før har været et hypet emne de senere år.
Skærmen er blevet fremhævet som forklaringen, de sociale medier er et andet bud. Det har været hævdet at 50% af alle unge mistrives i et vist omfang, at især piger oplever en stigende mistrivsel eller at det kun er en mindre gruppe udsatte unge, der mistrives.
Vi ser nærmere på empirien: hvilke undersøgelser siger hvad om unges trivsel og mistrivsel?
Derefter trækker vi på flere sociologers analyser af det senmoderne samfund for at finde en forklaringsramme og nogle kvalificerede svar.
Vi har reperet Giddens og Ziehe og introduceret Hartnuth Rosa og hans teori om accellarationssamfundet samt Andreas Reckwits teori om singulatitets samfund.
Hvordan dannes identitet, er den medfødt eller betyder socialiseingen alt?
-Og hvcordan er forholdet mellem primær, sekundær og dobbbeltsocialisering?
Vi ser på forskellige sociologers bud.
Anthony Giddens er makrosociolog og har analysere og beskrevet det senmoderne samfund og de konsekvenser det har for mennesker. Han anvender begeber som øget refleksivitet, udlejring og adskillelse af tid og rum.
Thomas Ziehe, en tysk makrosociolog, identificerer to kendetegn ved det senmoderne samfund: den kulturelle frisættelse og formbarhed.
Den digitale betydning for identitetsdannelsen har udviklet sig eksplosivt over de seneste år fra Goffman`s analoge observationer og begrebssudvikling front stage, back stage frem til Meyrowitz middle region.
Der er to principielt to tilgange til forståelse af af identitet: Aktør- eller struktur-orienteret.
Når vi taler aktør så menes individets egne handlinger. Med struktur forstår man nogle bagvedliggende sammenhænge, der sætter sig igennem "bag om ryggen" på individet og rent faktisk afgør Identitetsdannelsen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Køn og arbejsmarkedet
Hvad er køn og kønsidentitet?
Hvor mange køn findes der?
Teorier om køn: Køn som social konstruktion/det diskursive køn , social determinisme, intersektionalitet, det valgfrie køn.
Det kønsopdelte arbejdsmarked: glasloftet, horisontal og vertikal ulighed, rip-rap-rup-effekten.
Køn i politisk perspektiv: 1-, 2-, 3- og 4-bølge feminisme.
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi 1 + 2 - Går det godt?
Traditionel mainstream-økonomi har som overordnet mål:
vækst i BNP; og som delmål:
høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, balance på de økonomiske finanser=statsbudgettet, lav inflation, balance på bet. balancens løbende poster, stabil valuta
De økonomiske politikker til at opnå disse mål i høj- og lavkonjunktur er typisk:
Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik (ikke valutapolitik som følge af fastkurspolitikken).
Den økologiske økonomi eller cirkulær økonomi har som overordnet mål ikke at udnytte jordens ressourcer mere end den kan regenerere,
og som vigtige begreber:
Grøn vækst, produceret / human kapital / naturens kapital, Netto-nul-tænkning, relativ og absolut afkobling, tippingpoint, Rebound-effekt, det grønne BNP og det økologiske fodaftryk.
Disse to syn på økonomi kan komme i konflikt i forhold til mål og midler.
Faglige mål og fagligt indhold
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU
og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Kernestoffet
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske
styringsinstrumenter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Valg i USA - Er det amerikanske demokrati truet
Undersøgelse af styreform og valgkamp 2024.
Inddragelse af demokratiformer og kunstig intelligens.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
EU - hvem bestemmer forsvarspolitikken?
Med udgangspunkt i EUs overvejelser om en ny forsvarspolitik undersøgte vi EUs institutioner og beslutningsproces.
Vi fokuserede på Kommissionen, EU-parlamentet og Ministerrådet samt det Europæiske råd.
Vi fandt at Det europæiske Råd træffer de afgørende beslutninger om forsvarspolitiiken, at de store lande som Frankrig og Tyskland er motoren i EU-politikken, at EUs system er en balance mellemstore og små lande, nord og syd, øst og vest, de folkevalgte og de udpegede embedsmænd.
Vi har diskuteret betydningen af højredrejningen ved det seneste parlamentsvalg, hvor højrepopulister har vundet terræn.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Parti- og vælgeradfærd Fra stueren til remigration
Hvordan forklarer man vælgernes overvejelser, når de afgiver deres stemmme ved kommunal- og folketingsvalg? Fra sociologiske Lippset og Rockan over socialpsykologiske teorier som Michiganmodellen til rationel choice teorier som issue-voting.
Begreber som kernevælger, marginalvælger, egotropisk, sociotropisk og modeller som nærheds- og retningsmodellen kan kste lys over vælgernes overvejelser.
Partierne har ændret sig i takt med vælgerne ( eller er det omvendt?). Partierne er i dag næsten uden medlemmer, topstyret og kommunikationen sedt ud over flere platforme.
Udover fordelingspoltik må værdipolitik også anvendes for at placere partierne i forhold til hinanden.
Strøms partiadfærdsmodel siger noget om et partis placering i krydsfeltet mellem vote-,
policy- og officeseeking.
Konkret har dansk politik bevæget sig fra blokpolitik og mindretalsregeringer til brede flertalsregeringer. Måske er de igangværende kongerunder på vej mod en ny midterregering?
DF har i mange år haft issueejerskab til en stram indvandringspolitik - indtil mange andre blå partier, Socialdemokratiet og selv SF kopierede store dele af DF-politikken.
I dag har DF atter positioneret sig som et højrepopulistisk parti med krav om remigration og "netto-islamisme".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Dansk udenrigspolitik i en opbrudstid
Med valget af Trump 1, Biden og især Trump 2 er den vestlige, regelbaserede verdensorden under forandring.
De traditionelle normer som frihandel og globalisering, staters suverænitet, alliancer som NATO og særlige relalitioner mellem EU-USA, GB og USA, IGOer som FN og WTO svækkes over en bred bank.
Hvordan skal man forklare og forstå international politik? IP-teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme leverer hver deres bud.
På denne baggrund skal Danmark beslutte sin udenrigspolitik. Førhen var både EU og USA de to hjørnestene med NATO som bindeleddet.
Nu må EU formulere et troværdigt militært svar på USAs svækkelse af NATO og territoriale krav på Grønland, Ruslands krig mod Ukraine og genrelle trussel med Europa og Kinas globale ambitioner. - og her skal Danmark finde sin udenrigspolitik.
Det kætterske spørgsmål er om Danmark skal tænke som en småstat eller agerere som en stormagt med EU?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Magt, medier og demokrati
I krydsfeltet mellem magt, medier og demokrati finder vi den danske virkelighed 2026.
Magtens former: den direkte, inddirekte, institutionelle og struktuelle møder den nye medievirkelighed med sociale medier, nyhedsinfluencere og avancerede algoritmer.
De traditionelle massemedier med journalister som gatekeepers presses fra flere sider, økonomisk, digitalt og ai.
Da nettet blev en mulighed for mange danskere var håbet af den fri debat kunne trives og alle principielt kunne komme til orde. Men udviklingen har vist noget andet: hatespeech, trolde, og den manglende ansigt-til-ansigt relation har forrået den demokratiske samtale og er blevet til de højestråbende platform.
Til trods for dette er det danske liberale demokrati stadigt solidt og scorer topkarakterer i internationale sammenligninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59632174778",
"T": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59632174778",
"H": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59632174778"
}