Holdet 2023 DA/1r DA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Birgitte Frid Pihlkjær
Hold 2023 DA/1r DA (1r DA, 2r DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Druk - introduktion til genrer
Titel 2 #2 Den moderne fortælling
Titel 3 #3 Taler og retorik
Titel 4 #4 Rap: Rim, rytme og reaktion
Titel 5 #5 True Crime + værk 1 (podcast)
Titel 6 #6 Dokumentar + værk 2 (dokumentar)
Titel 7 #7 Familie, slægt og ære + værk 3 (roman)
Titel 8 #8 Skriftlighed 2
Titel 9 #9 Det moderne gennembrud
Titel 10 #9 Fagpakkeværk + 4. værk
Titel 11 #10 Blik for køn + værk 5 (film)
Titel 12 #11 Autofiktion + værk 6 (lyrik)
Titel 13 #12 Romantikken
Titel 14 #13 Den svære eksistens (eksistentialisme)
Titel 15 #14 Fortællende journalistik og reportage

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Druk - introduktion til genrer

Vi har arbejdet med introduktion til nogle af danskfagets genrer. Alle tekster har haft temaet druk.

Argumentation og retorik:
Introduktion til Toulmins argumentationsmodel, appelformer, argumenttyper og retoriske virkemidler.
Alkohol og samfund: Derfor har vi brug for en ny festkultur
Læger: Forbyd alkohol på gymnasierne
Jan Sonnergaard: Alkohol kan være en fantastisk øjenåbner
Laura Marie Månsson: Hvorfor må man ikke takke nej til alkohol i Danmark?


Lyrik:
Introduktion til den lyriske genre
Klaus Rifbjerg: Tømmermænd
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål

Epik:
Introduktion til novellen som genre
Thomas Korsgaard: Vintermedister

Film:
Thomas Vinterberg: Druk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Den moderne fortælling

Vi har i forløbet arbejdet med den moderne novelle og haft fokus på skriftlighed (hvordan skriver man en analyserende artikel) og klassisk analysearbejde med fokus på sproglige træk.

Vi har arbejdet med følgende analysegreb:

1. Fortælleren og synsvinklen: Moderne noveller bruger ofte forskellige fortællertyper som jeg-fortællere, observerende fortællere, personbundne fortællere og i nogle tilfælde alvidende fortællere. Fokus på analysere hvordan synsvinklen påvirker læserens forståelse af handlingen og karaktererne.

2. Komposition: I modsætning til klassiske fortællinger, der ofte er bygget op omkring et spændende handlingsforløb, er moderne noveller typisk komponeret omkring en enkelt hændelse eller situation. Se efter, hvordan fortællingen er struktureret, og hvordan dette bidrager til temaet og stemningen.

3. Undertekster og tomme pladser: Moderne noveller efterlader ofte meget mellem linjerne og kræver, at læseren udfylder tomme pladser selv. Det handler om at identificer de implicitte budskaber og overveje, hvad der ikke bliver sagt direkte.

3. Fremstillingsformer: Vær opmærksom på brugen af beskrivelse, dialog og beretning. Analyser hvordan disse fremstillingsformer bruges til at skabe stemning, udvikle karakterer og drive handlingen frem.

4. Tema: Moderne noveller tager ofte fat i komplekse og måske ubehagelige temaer, der kræver dybere refleksion. Identificer de centrale temaer og overvej, hvilke evt. budskaber forfatteren forsøger at formidle.

5. Upålidelig fortæller: I moderne noveller kan fortælleren ofte være upålidelig, hvilket betyder, at læseren ikke kan tage alt, hvad fortælleren siger, for pålydende. Overvej, hvordan denne upålidelighed påvirker din forståelse af fortællingen.

6. Minimalisme: Minimalisme i litteratur er en stil, hvor sproget er enkelt og nedtonet. Forfatteren bruger få ord og beskriver kun det mest nødvendige. Følelser og konflikter antydes snarere end forklares. Læseren skal selv læse mellem linjerne og udfylde de tomme pladser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Taler og retorik

I dette forløb har vi fokuseret på at forstå og analysere forskellige talegenrer ved hjælp af flere analytiske værktøjer, herunder Toulmins argumentationsmodel, Ciceros pentagram og appelformer. Forløbet har været opdelt i flere centrale elementer, som tilsammen giver et dybdegående indblik i talers struktur og virkemidler.

Talegenrer:
Vi har undersøgt forskellige talegenrer, såsom politiske taler, lejlighedstaler og informerende taler. Hver genre har sine egne kendetegn og formål:

Politiske taler: Fokus på at overbevise og påvirke publikums holdninger eller handlinger.

Informerende taler: Fokus på at oplyse, forklare eller instruere uden nødvendigvis at forsøge at overbevise eller påvirke publikummets meninger eller følelser.

Lejlighedstaler: Holdes ved særlige lejligheder, såsom bryllupper eller begravelser, og er ofte personlige og emotionelle.

Toulmins Argumentationsmodel
Toulmins argumentationsmodel har hjulpet os med at forstå, hvordan argumentation er opbygget. Modellen består af følgende elementer:

Påstand: Den centrale idé eller argument, taleren fremsætter.
Belæg: De data eller beviser, der understøtter påstanden.
Hjemmel: Den underliggende antagelse, der forbinder belæg med påstand.
Rygdækning: Yderligere støtte, der styrker hjemmelen.
Gendrivelse: Modargumenter eller forbehold, der tages i betragtning.
Styrkemarkør: Udtrykker argumentets styrke eller sikkerhed.
Ved at anvende denne model har vi kunnet forstå argumentationsstrukturen i forskellige taler.

Ciceros Pentagram
Ciceros pentagram har været et centralt værktøj i vores analyse af talers kontekst og indhold. Pentagrammet består af fem elementer:

Afsender: Hvem taleren er, og hvilken rolle deres autoritet og personlighed spiller.
Modtager: Hvem publikum er, og hvordan taleren forsøger at tilpasse budskabet til dem.
Emne: Hvad talens indhold er, og hvilken sag eller tema der behandles.
Sprog: Hvilke sproglige virkemidler og stilarter der anvendes for at påvirke publikum.
Situation: Den kontekst, hvori talen holdes, inklusiv tid, sted og anledning.

Dette værktøj har gjort det muligt at forstå de mange facetter, der påvirker talens effektivitet.

Appelformer
Til sidst har vi arbejdet med de tre appelformer: etos, logos og patos, som er afgørende for at forstå, hvordan taleren søger at overbevise sit publikum:

Etos: Talens appel til talerens troværdighed og autoritet.
Logos: Talens logiske appel gennem argumentation og rationelle beviser.
Patos: Talens emotionelle appel, som søger at påvirke publikums følelser.
Ved at analysere, hvordan disse appelformer bruges i taler, har vi kunne vurdere, hvor effektivt talerne kommunikerer deres budskaber.

Dette forløb har givet os værktøjer til kritisk at analysere taler og forstå de komplekse mekanismer, der gør en tale overbevisende og mindeværdig. Ved at kombinere forståelsen af talegenrer med Toulmins argumentationsmodel, Ciceros pentagram og appelformerne, har vi fået en omfattende tilgang til taleranalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Rap: Rim, rytme og reaktion

I dette sproglige forløb har vi dykket ned i rapmusikken. Gennem analyser af forskellige raptekster har vi undersøgt de sproglige og stilistiske elementer, der gør rap til en unik og kraftfuld udtryksform. Forløbet har haft fokus på følgende aspekter:

Sociolingvistik: Vi begyndte med at se på rapmusikkens rødder og dens rolle i forskellige kulturer og samfund. Dette gav os en forståelse af, hvordan sproget i rap reflekterer sociale og kulturelle identiteter, og hvordan det bruges til at adressere sociale spørgsmål og erfaringer.

Rim og Ordvalg: Vi har analyseret brugen af rim i raptekster, herunder enderim, indrim og assonans, og diskuteret, hvordan disse bidrager til rytme og lyd i rappen. Vi undersøgte også ordvalget i raptekster, hvor vi lagde vægt på brugen af slang, synonymer og de konnotative betydninger af ordene.

Flow: Et centralt element i rapmusik er flow, dvs. rytmen og kadencen af rapperens levering. Vi har arbejdet med at identificere forskellige flow-teknikker og forstå, hvordan rappere bruger variationer i tempo og rytme til at skabe dynamik og udtrykke følelser.

Semantiske Skemaer: Vi har undersøgt, hvordan rappere bruger semantiske skemaer til at strukturere deres tekster og skabe sammenhæng og mening. Dette inkluderede analyse af temaer og de narrative teknikker, der bruges til at fortælle historier gennem rap.

Billedsprog og Idiomer: Vi har fokuseret på brugen af billedsprog, herunder metaforer og idiomer, og hvordan disse elementer tilføjer dybde og visuel kraft til teksterne. Eleverne lærte at identificere og fortolke disse sproglige billeder og deres betydninger.

Egen produktion: Som en praktisk anvendelse af den viden, eleverne har opnået, har de skrevet deres egne raptekster. Denne opgave gav dem mulighed for at eksperimentere med de sproglige teknikker, de har lært, og udvikle deres kreative skrivefærdigheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 True Crime + værk 1 (podcast)

I dette medieforløb har vi dykket ned i genren True Crime og udforsket dens forskellige udtryksformer og særtræk. Forløbet har fokuseret på både lydmedier og visuelle medier, og vi har analyseret, hvordan virkelige hændelser bliver fortalt og til tider fiktionaliseret for at skabe engagerende indhold.

Podcast: Mørkeland
Vi startede med at undersøge podcastgenren med særligt fokus på Mørkeland, hvor vi analyserede et afsnit som et medieværk. Vi analyserede podcastens særtræk som genre, herunder:

Narrative teknikker: Hvordan værterne bruger fortællingens opbygning til at fastholde lytterens interesse.
Stemning: Brug af lyd og musik til at skabe en atmosfære af spænding og mystik.
Autenticitet: Måden hvorpå virkelige hændelser og fakta præsenteres og diskuteres for at opnå troværdighed.

Fiktionalisering af True Crime: Sygeplejersken
Derefter bevægede vi os over til visuelle medier og fokuserede på Netflix-serien Sygeplejersken, som er baseret på virkelige begivenheder. Her analyserede vi:

Fiktionalisering: Hvordan serien bruger dramatisering og karakterudvikling til at skabe en mere engagerende og følelsesladet fortælling.

Visuelle virkemidler: Brug af kameravinkler, lys, og klipning til at fremhæve spænding og dramatik.

Sammenligning med virkeligheden: Vi sammenholdt seriens fremstilling af begivenhederne med virkelige hændelser ved at undersøge nyhedsartikler og andre dokumenterede kilder. Dette gav os en indsigt i forskellene mellem den faktiske historie og dens fiktionaliserede version.

Gennem dette forløb har vi fået en dybere forståelse for True Crime som genre og dens evne til at engagere publikum ved at balancere mellem fakta og fiktion. Vi har set på, hvordan True Crime-podcasts som Mørkeland kan bringe lyttere tættere på virkelige forbrydelser gennem fortælling og lyd, og hvordan serier som Sygeplejersken bruger dramatiske virkemidler til at skabe en stærk visuel oplevelse, der samtidig inviterer til refleksion over virkelighedens grænser i mediefremstillinger.

Dette forløb har ikke kun skærpet vores analytiske evner, men også vores kritiske blik på, hvordan medier kan forme vores forståelse af virkelige begivenheder og de etiske aspekter af dette.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning og afslutning til talen 11-03-2024
Analyserende artikel 2 29-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Dokumentar + værk 2 (dokumentar)

I dette medieforløb har vi udforsket dokumentargenren med fokus på tre centrale typer: den dybdeborende dokumentar, den deltagende dokumentar og den observerende dokumentar. Forløbet har været designet til at give eleverne en grundig forståelse af hver type dokumentar, herunder deres karakteristiske træk og de filmiske virkemidler, der anvendes for at formidle historier og budskaber.

Den dybdeborende dokumentar:
Den dybdeborende dokumentar er kendetegnet ved en grundig og ofte kritisk undersøgelse af et specifikt emne. Denne type dokumentar går i dybden med at afdække fakta og afsløre skjulte sandheder, ofte med en journalistisk tilgang. Denne type har vi ikke arbejdet i dybden med.

Den deltagende dokumentar
I den deltagende dokumentar er filmskaberen selv en aktiv deltager i begivenhederne.

Den observerende dokumentar
Den observerende dokumentar søger at indfange virkeligheden så objektivt som muligt uden indblanding fra filmskaberen. I denne genre har vi fokuseret på teknikker som lange indstillinger, naturligt lys og lyd, samt fraværet af voice-over og musik, som er med til at skabe en følelse af autenticitet. Denne type har vi arbejdet mest med og analyseret et uddrag af Marta og guldsaksen samt lavet værkanalyse af Håbets Ø.

Fokus på Grønland
Som en del af forløbet har vi haft et særligt fokus på Grønland, idet eleverne snart skal på studietur dertil. Vi har undersøgt, hvordan Grønland er blevet portrætteret i forskellige dokumentarer, og diskuteret de kulturelle og sociale aspekter, der fremhæves gennem filmiske virkemidler. Dette har givet eleverne en bedre forståelse af Grønlands samfund og natur.

Gennem analyser og diskussioner har eleverne udviklet deres evne til kritisk at vurdere dokumentarfilm og forstå de komplekse valg, filmskabere træffer for at formidle deres budskaber.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 Familie, slægt og ære + værk 3 (roman)

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan temaerne slægt, familie og ære kommer til udtryk i forskellige litterære og visuelle værker på tværs af tid og genrer. Vi startede med folkeviser og Holbergs dramaer, hvor ære og familieforpligtelser spillede en central rolle. Senere har vi arbejdet med mere moderne værker som Thomas Kluges portrætmaleri af den danske kongefamilie og Sara Rahmehs roman Betonhjerter, der viser nye perspektiver på familie og sociale strukturer.

Ebbe Skammelsen
Riddervisen "Ebbe Skammelsen" er en middelalderlig folkevise, der fortæller historien om Ebbe, som dræber sin egen bror for at forsvare sin ære. Visen illustrerer, hvordan ære og familiebånd kan føre til tragiske udgange, og den fremhæver vigtigheden af ære og hævn i middelalderens samfund.

Game of Thrones
I uddraget fra "Game of Thrones" har vi set, hvordan moderne fantasy også kan behandle temaerne slægt og ære. Serien, kendt for sine komplekse karakterer og intriger, viser hvordan familiebånd og ære kan forme alliancer og konflikter. Serien trækker paralleller til historiske samfund og viser, at temaerne slægt og ære er tidløse og universelle.

Erasmus Montanus
I Holbergs komedie "Erasmus Montanus" ser vi en satirisk behandling af temaerne. Erasmus, som vender hjem fra universitetet og forsøger at hævde sin intellektuelle overlegenhed, men ender med at sætte sin egen familie i forlegenhed. Holberg bruger humor til at kritisere samfundets stivnede æresbegreber og viser, hvordan ære kan være både en personlig og social struktur, der påvirker individets forhold til sin familie og samfundet.

Thomas Kluges portræt af kongehuset er en moderne visuel fremstilling af, hvordan familiebånd væves sammen. Maleriet illustrerer, hvordan familie og slægt i vores tid også kan ses som bærere af kulturelle og historiske værdier.

Betonhjerter er en roman der følger forskellige familier i et boligblokkvarter i Danmark. Her trækkes der tråde til mere moderne familierelationer.

Familie, slægt og ære er centrale temaer, der på forskellig vis afspejler samfundets værdier og individets identitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Karakteristik af personer og miljø 15-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Skriftlighed 2

Dette forløb har været et skriftligt understøttende forløb til Historieopgaven. Eleverne har arbejdet med skriftlighed i både grammatisk form og i en mere overordnet skriftlig form, der har haft til hensigt at klæde dem på til at kunne skrive en akademisk opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Det moderne gennembrud

I dette forløb har vi fokuseret på litteraturens behandling af social ulighed med udgangspunkt i den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud. Perioden er kendetegnet ved en ny tilgang til litteraturen, hvor samfundets problemer blev sat under debat.

Vi har arbejdet med George Brandes’ introforelæsning, der formulerede periodens program, og vi har læst centrale forfattere som Marie Bregendahl, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram, Henrik Ibsen, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen. Fokus har været på de tre k’er – kirke, klasse og køn – og deres betydning i forhold til sædelighedsfejden og tidens sociale og kulturelle problemstillinger.

Forløbet har også inddraget Det folkelige gennembrud, hvor vi har læst uddrag fra Martin Andersen Nexø med henblik på at forstå, hvordan litteraturen skildrede de sociale klasser og arbejdernes livsvilkår. Gennem arbejdet med periodens tekster har vi fået indsigt i, hvordan realismen og naturalismen blev brugt som virkemidler til at belyse og udfordre tidens normer og uligheder.

Forløbet har overvejende været litterært, og vi har haft fokus på at analysere og forstå, hvordan litteraturen kan skabe en dybere forståelse af samfundsmæssige problemer og sociale dynamikker.

Fokusord:
Det moderne gennembrud, realismen, samfundskritik, sædelighedsfejden, køn, klasse, kirke og at sætte problemer under debat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 #10 Blik for køn + værk 5 (film)

Forløbet handler om køn, og hvordan køn kan behandles danskfagligt ud fra en videnskabsteoretisk retning, som kaldes socialkonstruktivisme. Teorien går imod en biologisk opfattelse af køn og stiller i stedet skarpt på kønnet som en kompleks social og sproglig konstruktion. Kigger man nærmere efter, bliver det tydeligt, at køn udgør en central kampplads for forhandlinger af identitet, magt og normalitet. Ikke mindst i samfundsdebatten og medietekster, hvor emnet igen og igen dukker op. Vi har haft diskussioner om den aktuelle sexismedebat og diskuteret, hvordan kønnene er blevet italesat.  

Forløbet har taget udgangspunkt i reklamer, og vi har derfor også læst reklameteori og brugt teorien i praksis ved at analysere både billedreklamer og reklamefilm. Vi har talt om det denotative- og konnotative niveau i reklamer og talt om kønsstereotyper i forbindelse med et klart reklamebudskab.

Socialkonstruktivisme og Judith Butler har været en ramme om forløbet og her kender eleverne blandt andet begreberne den heteroseksuelle matrice, det heteronormative samfund,  kønskomponenter og subversion.

Vi har også arbejdet med litteratur, hvor vi har analyseret og fortolket
filmen Frost 2 ud fra en queer-teoretisk analysemetode. Filmen er opgivet som et værk. Når man analyserer ud fra den queer-analytiske metode, så undersøger man, hvordan filmen udfordrer eller forstærker normative forestillinger om køn og seksualitet. Queer-metoden fokuserer ikke kun på repræsentationen af LGBTQIA+-karakterer, men også på, hvordan filmen som helhed arbejder med temaer som identitet, normer og marginalisering.

I filmanalysen har vi haft fokus på følgende:
1. Repræsentation
- Hvordan queer-karakterer og -relationer fremstilles, og om de bryder med eller bekræfter stereotyper.

2. Subtekst og kodet queerhed
- Undersøgelse af implicitte queer-temaer eller relationer, der kan læses mellem linjerne

3. Heteronormativitet
Analyse af, hvordan filmen reproducerer eller udfordrer normer omkring heteroseksualitet og binære kønsroller.

5. Performativitet
Undersøgelse af, hvordan køn og seksualitet fremstilles som sociale konstruktioner gennem karakterernes handlinger og opførsel.

6. Publikums queer-læsning
Hvordan filmen kan tolkes af queer-publikummer, ofte på måder, der går ud over skabernes intentioner.


Forløbet falder ind under det sproglige, litterære og mediemæssige perspektiv.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 22-11-2024
Debatterende artikel 2 17-12-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #11 Autofiktion + værk 6 (lyrik)

Fokus på begrebet autofiktion og herunder begreberne hovedstolen og
dobbeltkontrakt, fakta- og fiktionskoder, Goffmanns begreber om backstage,
frontstage og middleregion. Vi har arbejdet med begrebet paratekst og med
begreberne bøddel, offer og medløber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 #12 Romantikken

Et forløb hvor eleverne har læst om perioden i Litteraturhistorien på langs og på tværs samt lyttet til Søren Vrists gennemgang af de romantiske understrømninger via hans Youtube-kanal.

Vi har arbejdet med Universalromantikken, Nyplatonisme, Nationalromantik, Biedermeier, nyplatonisme og kort romantisme. Vi har analyseret og fortolket tekster fra hver periode og afslutningsvis perspektiveret perioden frem mod i dag, hvor de har analyseret kampagnefilmen "Vi bliver bare i Danmark i år" og har set på tegn på, at Coronakrisen ligesom nationalromantikken har skabt en stor nationalfølelse.

Forløbet har været en blanding af medie, litteratur og sprog.

Fokusord: idealisme, nyplatonisme, universalromantik, den religiøse digtning, digter-geniet og Grundtvig, nationalromantikken, dannelsestanken, biedermeier, poetisk realisme, romantisme og sproglige billeder (besjælinger, metaforer, personifikation m.m.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 #13 Den svære eksistens (eksistentialisme)

Forløbet har været et litterært forløb med fokus på eksistentialisme. Teorien er fra Liselotte Henriksens bog Eksistentialisme i dansk, hvor vi har læst om Søren Kierkegaards eksistensfilosofi, Friedrich Nietzsche "Eksistentialisme er nihilisme", Albert Camus "Eksistentialisme er det absurde" og Jean Paul Satre "Eksistentialisme er valg og handling". Eleverne har læst tekster af Martin A. Hansen som repræsenterer  den tidlige eksistentialisme med et religiøst motiv. Vi har læst og analyseret  Karen Blixen "Ringen" og Peter Seeberg "Hjulet" (Vi har perspektiveret til Hullet som eleverne har læst i et tidligere forløb).
Peter Seeberg fungerede som et eksempel på den sene eksistentialisme, hvor det absurde fylder.
Vi har perspektiveret eksistentialismen til i dag, hvor eksistentielle valg og identitetskriser stadig er nærværende. Vi har set Nosedive fra serien Black Mirror, som tematiserer den digitale identitet og konsekvenserne af et liv der udelukkende bygger digital identitet.

Vi har talt meget om valg, angst, identitet, fremmedgjorthed, meningsløshed og S. Kierkegaards arketyper.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 #14 Fortællende journalistik og reportage

Fortællende journalistik – virkeligheden forklædt som litteratur

I dette forløb har vi arbejdet med fortællende journalistik, hvor journalistens rolle som formidler af virkeligheden møder litteraturens teknikker til at skabe nærvær. Eleverne har fået indsigt i, hvordan journalister bruger sceniske beskrivelser, dybdegående research og strukturelle greb til at skabe troværdige og medrivende fortællinger.

Undervejs har vi diskuteret journalistens neutralitet og autoritet, analyseret brugen af litterære virkemidler som dialog og miljøbeskrivelser, og afprøvet strukturelle modeller som anslag-kerne-krop-hammer. Målet har været at forstå, hvordan fortællende journalistik kan oplyse og underholde på samme tid, og eleverne har også selv eksperimenteret med at skrive korte reportager og sceniske beskrivelser.

Forløbet har styrket elevernes evne til at arbejde analytisk med journalistiske tekster og samtidig udviklet deres egne skrivefærdigheder med fokus på både fakta og formidling.

Disse begreber har været i fokus:
Fortællende journalistik (reportage): Denne genre kombinerer "den gode journalistiks autoritet" med "den gode litteraturs fascination". Målet er at skabe en spændende og indlevende fortælling baseret på omfattende research og virkeligt kildemateriale.

Journalistens autoritet og objektivitet:  Grundig research og dokumentation er afgørende for troværdigheden. Journalisten skal være neutral og nuanceret i sin tilgang, men selve artiklen behøver ikke at være objektiv.

Scenisk beskrivelse: Journalistikken trækker på litterære virkemidler som detaljerede beskrivelser, dialog og handlende personer.
Alt skal kunne dokumenteres – der må ikke digtes noget til.

Plot og struktur: Fortællende journalistik kræver en velstruktureret fortælling for at holde læserens interesse. To modeller er særligt fremhævet:

Den tredje fortællemåde: Vekselvirkning mellem sanselige scener og faktuelle, forklarende afsnit (kaldet BBI-afsnit: boring but important).

Anslag-kerne-krop-hammer: En firetrinsmodel med fokus på at fange læserens interesse (anslag), introducere hovedproblemet (kerne), uddybe historien (krop) og afslutte med en kraftfuld pointe (hammer).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer