Holdet 2024 fi/2g fi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Kasper Eiset-Andersen
Hold 2024 fi/2g fi (2g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Etik og klima
Titel 3 Eksistensfilosofi
Titel 4 Videnskabsteori
Titel 5 Politisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

INDHOLD OG FOKUS
Introduktion til filosofiens metoder med særligt fokus på syllogismer og disses funktion i en argumenterende tekst.
Vi har foretaget en tekstnær gennemgang af Aristoteles' tekst som eksempel på, hvordan man læser en filosofitekst.
Samtidig fungerede aristotelesteksten fra 'Etikken' som oplæg til det første temaforløb om etik og klima.

FAGLIGE MÅL
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
Elementære argumentationsteoretiske begreber.

MATERIALE
Alle tekster er fra Falk Larsen, Thomas og Rasmussen, Michael: Refleksion.
1) Filosoffens værktøjskasse, side 14-15.
2) Aristoteles: Om den menneskelige funktion, side 17-18.
3) Logik og argumentationsteori, side 21-26.

ARBEJDSFORMER
Forelæsning.
Derudover har eleverne diskuteret i grupper og fremlagt udkommet af diskussionerne i matrixgrupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik og klima

INDHOLD OG FOKUS
Etikforløb med særlig opmærksomhed på klimaspørgsmålet.

I dette forløb har vi haft fokus på klimaforandringerne og de moralske spørgsmål, klimaforandringerne rejser.
Vi gennemgik Jeremy Benthams nytteetik, Kants pligtetik og Aristoteles' dydsetik.
Forløbet afsluttedes med et projekt, hvor eleverne i grupper skulle fremlægge hvordan enten Danmark eller bare Rosborg ville se ud i år 2050 mht. klimatiltag, hvis gruppens medlemmer skulle bestemme i lyset af de gennemgåede etiske teorier.


FAGLIGE MÅL
- Genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger.
- Forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner.
- Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling.
- Identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter”
- Indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier”


KERNESTOF
Centrale filosofiske begreber og positioner.


MATERIALE
Michael Rasmussen: Refleksion, Gyldendal; sider: 48-49, 54-57, 63-67, 70-73, 78-81, 84-86, 86-88.

Det Etiske Råd: Vores mad og det globale klima, sider: 109-10 (pdf).

Videoer:
Den globale opvarmning - Jordens klima: https://www.youtube.com/watch?v=p9zvh-3pWV0
Er det for sent at redde verden?: https://www.youtube.com/watch?v=FHJyi1hMMCA
Crash Course: Utilitarisme: https://www.youtube.com/watch?v=-a739VjqdSI&t=194s
CFU-materiale: Er moral at følge regler? (Immanuel Kant)
Crash Course - Kant og kategorisk imperativ: https://www.youtube.com/watch?v=8bIys6JoEDw
Mickey Gjerris: https://www.youtube.com/watch?v=Um7V0xYAZCM
Crash Course - Non-human animals: https://www.youtube.com/watch?v=y3-BX-jN_Ac&t=2s


PENSUM
Aristoteles: 4 sider
Bentham: 7 sider
Kant: 4,5 sider

I alt: 15,5 sider.


ARBEJDSFORMER
Diskussioner i grupper; forelæsning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksistensfilosofi

INDHOLD OG FOKUS:
Forløbet har handlet om eksistens, frihed, fællesskab, ansvar og meningen med livet.

Vi har set på Victor Frankl og hans logoterapi, hvor handlinger, kærlighed og evnen til at se en mening i lidelsen hver for sig kan være en kilde til mening med livet.

Desuden har vi gennemgået  eksistensfilosofien med fokus på de Beauvoirs, Kierkegaards og  Nietzsches tanker om ansvar og frihed til at vælge hvordan man vil møde og/eller acceptere det der sker i ens liv.
Beauvoir: Den enkeltes mulighed for at tage sin eksistens på sig.
Kierkegaard: Stadierne, ansvaret for at vælge.
Nietzsche: Viljen til magt, herremoral/slavemoral og overmennesket.

FAGLIGE MÅL
- Indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier.
- Demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi.
- Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling.

KERNESTOF
- Væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi.
- Grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur.

MATERIALE
Michael Rasmussen: Refleksion, Gyldendal; sider: 162-172, 182-185
boguddrag, pdf: Victor Frankl: Psykologi og eksistens, side 102-103, 112-118
Lisbeth Gødsbøll Jørgensen: Filosofi i en digital tid, Systime; sider: 13, 15-20, 22-27, 28-31, 33-36, 45-49
Podcast: Brinkmanns briks, 14. februar 2024 om Jordan Peterson (ikke pensum).

PENSUM:
René Descartes: 2,2 sider
Victor Frankl: 8 sider
Simone de Beauvoir: 3,7 sider
Alasdair MacIntyre: 2,9 sider
Søren Kierkegaard: 8 sider
Freidrich Nietzsche: 9 sider

Samlet læst: 33,8 sider

ARBEJDSFORMER
Diskussioner i grupper; forelæsning, fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Videnskabsteori

INDHOLD OG FOKUS:
Vi har haft fokus på, hvordan man skelner mellem videnskab og pseudovidenskab.

Som optakt til forløbet arbejdede eleverne med logik og argumentationsteori og Toulmins analysemodel.

Som den første teori om demarkation mellem videnskab og pseudovidenskab dykkede vi ned i logisk positivisme for at forstå hvad verifikationskriteriet går ud på.
Vi gennemgik herefter Karl Poppers falsifikationsteori og hans kritik af verifikation som demarkationskriterium.
Dernæst gennemgik vi Thomas Kuhns teori om paradigmeskift og videnskabelige revolutioner.
Endelig så vi på socialkonstruktivismen som en teori om videnskabelighed.

Forløbet afsluttedes med elevernes præsentationer af videnskaben bag et af deres studieretningsfag.


FAGLIGE MÅL
- Indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier.
- Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling.
- Forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner.
- Udvise elementært kendskab til argumentationsteori.
- Skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


KERNESTOF
- Væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi.
- Elementære argumentationsteoretiske begreber.


MATERIALE
Trykt bog: Grundbog i filosofi - mennesket i verden: 45-72
Trykt bog: Refleksion af Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: 21-28.


PENSUM:
Toulmin: 2 sider
Karl Popper: 9 sider
Thomas Kuhn: 9 sider
Favrholdt: 8 sider

Samlet: 28 sider


ARBEJDSFORMER
Gruppediskussioner, forelæsning, præsentationer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politisk filosofi

INDHOLD OG FOKUS

Vi har beskæftiget os med overvågning i bred forstand.

- Som optakt til forløbet var eleverne i FabLab, hvor de konstruerede apps til at overvåge brugerens klimaadfærd.

- Forløbets første primærtekst bød på et gensyn med Kant, som fremhæver vigtigheden af at tænke selv og bringe sig ud af sin selvforskyldte umyndighed.

- Skinner gav et behavioristisk perspektiv på menneskers adfærd og argumenterer videnskabeligt for, at den frie vilje er en illusion.

- Benthams teori om Panoptikon, der i hans optik er et meget nyttigt middel til genopdragelse af de indsatte.

- Foucaults kritik af hele samfundets 'panoptisme'. Han mener, at overvågning medfører en begrænsning af friheden.

- I et mere moderne perspektiv læste vi Shoshana Zuboffs teorier om overvågningskapitalisme og adfærdsregulering, som i høj grad trækker på Skinners teori om betingning.

- Et modargument til Zuboff fandt vi i Nick Bostrom, der har skrevet en hypotese om den sårbare verden og nødvendigheden af overvågning.


FAGLIGE MÅL
- Identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter.
- Indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier.
- Demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi.
- Demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
- Væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi.
- Grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur.


MATERIALE

Dokumentar:
"Staten ser alt", CFU

Trykt bog: Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 3, Systime; sider: 7-79


PENSUM
Antal sider:
Kant: 3 sider
Skinner: 3 sider
Bentham: 7 sider
Foucault: 8 sider
Bostrom: 8 sider
Zuboff: 13 sider

Samlet: 42 sider


ARBEJDSFORMER
Gruppearbejde, forelæsning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer