Holdet 2024 Sa/2Force Sa1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Finn Nielsen
Hold 2024 Sa/2Force Sa1 (2Force Sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet, trivsel og sociale medier
Titel 2 Kriminalitet og straf
Titel 3 Kønsidentitet, ligestilling og medier
Titel 4 Velfærd i Danmark og USA - brug for reformer?
Titel 5 Grøn trepart - dansk klimapolitik og EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet, trivsel og sociale medier

1) Faglige mål
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


2) Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- adfærd på de sociale medier
- kvalitativ metode.

3) Nøglebegreber og teori
- identitet og socialisering (internalisering af normer, dobbelt socialisering og sociale arenaer)
- 4 familietyper
- Giddens (Udlejring af sociale funktioner til ekspertsystemer, globalisering, adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering/individualisering, øget refleksivitet, individets biografi, rene forhold, ontologisk usikkerhed og eksistentiel angst)
- Ziehe (kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering)
- Rosa (3 typer af acceleration, fremmedgørelse og resonans)
- 3 samfundstyper (traditionelle, moderne og sen-moderne samfund) og 3 personlighedstyper (myre, snegl, kamæleon)
- kvalitativ og kvantitativ metode, udfordringer ved objektivt at måle subjektivt oplevet trivsel
- Goffman (front- og backstage, ansigtsarbejde, at tabe ansigt)
- Zuboff (kritik af overvågningskapitalismen, adfærdsoverskud, skyggetekst, instrumentær/manipulerende magt)
- Præstationssamfund og perfekthedskultur
- Psykologisering/ en psykologiseret tidsalder
- Årsager til kønsforskelle i mistrivsel
- Velfærdsparadokset
- Selvansvarliggørelse
- Grænseløse/uendelige jagt efter at udfolde sig selv (Reckwitz taler om et selvudfoldelsesimperativ), der kan medføre følelse af utilstrækkelighed, skam, lavt selvværd og dårlig samvittighed
- Polarisering i ungdomslivet (De fleste trives og klarer sig godt, men en udsat gruppe oplever mistrivsel og mangelfuld tilpasning til samfundets forventninger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet og straf

1) Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I PP3 er der 4-13/11 arbejdet tværfagligt sammen med psykologi C om emnet bandekriminalitet og det første skriftlige projekt i form af en mini-SSO.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

2) Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

3) Nøglebegreber og teori
- Teorier om årsager til kriminalitet (Sutherland om indlæring, Merton om genvej til succes, Cohen om skolen, Hirschi kontrol, Chicago-skolen om udsatte byområder og Stemplingsteorien)
- Teorier om straffens retfærdiggørelse (konsekvens, afskrækkelse, nyttige straf (Bentham), den retfærdige straf (Kant), kritik af straf: abolotionister og minimalister med Nils Christies kritiske blik på samfundets italesættelse af hvad der er kriminalitet og på straffens skadevirkninger)
- Teori om samfundets motiver for at straffe (gengældelse, befolkningens retsfølelse bruges især på højrefløjen til at tale for hårdere straffe, mest vedr. personfarlig kriminalitet; individual- og generelpræventiv afskrækkende effekt, resocialisere, inkapacitere)
- Strafformer (hård: åbne og især lukkede fængsler og mild: betingede domme, bøder, fodlænke)
- Alternative straffe (samfundstjeneste og fodlænke)
- Alternativer til straf (forebyggelse, konfliktråd og retsmægling)
- Partipolitiske skillelinjer i synet på kriminalitet og straf (værdipolitisk H-V skala, hvor SD er rykket til højre)
- Molins model
- Risikofaktorer for at begå kriminalitet, beskyttelsesfaktorer, mørketal og recidivprocent
- Bandekriminalitet (definition, kendetegn ved bandemedlemmer, exitprogrammer, Maffesolis teori om neostammer)
- Det danske retssystem med perspektiv til USA (magtens 3-deling, 2-instans princippet, byret, landsret og højesteret; grundlovssikrede personlige rettigheder, anklagerens objektivitetsprincip)
- civil ulydighed



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kønsidentitet, ligestilling og medier

1) Faglige mål
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


2) Kernestof
- ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier og magtbegreber

3) Nøglebegreber og teori
- Kønsteorier: Essentialisme vs. socialkonstruktivisme, herunder Butlers teori om diskursivt køn og kønningsprocesser. Patriarkatsteori, herunder Connells teori om hegemonisk maskulinitet, toksisk og nostalgisk maskulinitet. Det valgfrie køn (Henning Bech)
- Kønsidentitet, kønsudtryk, det biologiske og det seksuelle køn
- Kønsneutrale børnehaver med normkritisk pædagogik
- Ligestillingspolitik: Formel (lige muligheder) og reel lighed, resultatlighed, kønskvoter og måltal
- Ideologiske skillelinjer i synet på køn og ligestilling: feminisme som ideologi; liberal-, konservativ og socialistisk feminisme
- Kvinder i politik, ulighed forklaret ud fra kulturelle, institutionelle og socioøkonomiske årsager
- Aktør og struktur
- Manden som det ekstreme køn (usolidarisk og marginaliseret)
- Magtbegreber (direkte, indirekte og 2 former for strukturel magt: institutionel og diskursiv)
- Young om magt som undertrykkende eller frisættende (empowerment)
- 4 historiske perioder/bølger af feminisme
- Medieteori (Mediernes roller i demokratiet som 4. statsmagt/vagthund, hyrde-, jagt og redningshund; gatekeeper, dagsordensætter, public service, nyhedskriterier, medialisering og mediernes logik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd i Danmark og USA - brug for reformer?

1) Faglige mål
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

2) Kernestof
- velfærdsprincipper; herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styring nationalt
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- arbejdsmarkedsforhold
- kvantitativ og komparativ metode

3) Nøglebegreber og teori
- 3 velfærdsmodeller (universel, residual og selektive samt politiske argumenter for hver af modellerne)
- Den danske velfærdsmodels udfordringer (forsørgerbyrden, den demografiske udfordring/ældrebyrden, forventningsklemmen, immigration, globalisering)
- Løsningsstrategier: Nedskæring, udvidelse og/eller omprioritering
- Konkrete løsninger: Velfærdsreformer (Velfærdsforliget 2006, Dagpengereformen 2006 og dagpengenes mindskede dækningsgrad, Tilbagetrækningsreformen 2011 og Arne-pensionen 2020), udlicitering, brugerbetaling, privatisering, private sundhedsforsikringer  
- Konkurrencestaten (historisk baggrund, styrker og svagheder)
- SWOT-modellen
- Ideologiske skillelinjer i velfærdspolitikken
- Sundhedspolitik som værdi- og fordelingspolitik, social og geografisk ulighed i sundhed, sundhedskompetence, 3 risikofaktorer for dårlig sundhed (kort uddannelse, uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet), privathospitaler og private sundhedsforsikringer
- Struktur - aktør
- Måling af ulighed: Gini-koefficienten
- Amerikanske samfundsværdier og velfærdsmodel (residuale/liberale), den amerikanske drøm, USA's sundhedssystem, fattigdom og ulighed i USA
- Opbakning til og kritik af Trump
- Deans 3 former for solidaritet (konventionel, affektiv og refleksiv)
- De økonomiske mål og økonomisk politik (finans- og pengepolitik med perspektiv til strukturpolitik)
- Målharmoni og -konflikt mellem de økonomiske mål
- Produktivitet (arbejdskraftens effektivitet)
- Det økonomiske kredsløb
- Dansk konkurrenceevne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grøn trepart - dansk klimapolitik og EU

1) Faglige mål
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

2) Kernestof
- bæredygtig udvikling og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne
- demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

3) Nøglebegreber og teori
- Klimaforandringer og bæredygtig udvikling
- Klimaaktivisme og -fællesskaber (Maffesolis teori om neostammer)
- Klimaangst, -skam og -hysteri
- Becks teori om risikosamfundet samt radikaliseret individualisme
- Rosas teori om accelerationssamfundet
- Baumanns teori om globaliseringens konsekvenser: turister og vagabonder
- John Urrys kritik af vestens livsstil og forbrug med 4 fremtidsscenarier
- Globaliseringens 5 dimensioner
- Globaliseringsoptimister og -pessimister
- Klimaflygtninge, push og pull
- Politiske skillelinjer i klimapolitikken
- Klimavalget i Danmark i 2019
- Det danske politiske system: Lovgivningsprocessen, valg til Folketinget og parlamentarisme
- Hockeystaven
- Grønne afgifter i Danmark og globalt
- Grønne trepartsforhandlinger, demokratisk succes eller politisk makværk?
- Korporatisme
- EU's politiske system (historisk baggrund, 3 centrale institutioner, mellem- og overstatsligt samarbejde, integration i dybden og bredden, formel og reel suverænitet, betydning for Danmark; De 4 danske forbehold, hvor 2 reelt har betydning i dag)
- EU's klimamål, handel med CO2-kvoter
- negative eksternaliteter
- Bæredygtighed og øk. vækst - er de forenelige som grøn vækst?
- Statslige contra markedsbaserede løsninger
- deleøkonomi samt cirkulær økonomi
- FN's verdensmål
- Klimaskepsis, Lomborgs utilitaristiske kritik af den politiske korrekthed i klimadebatten
- Perspektiv til diskursanalyse
- Grøn ideologi
- Antropocentriske og økocentriske syn på menneskets forhold til naturen
- Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser på klimaområdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer