Holdet 2n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Claus Behrendsen, Finn Nielsen
Hold 2024 ks/1n ks (1n ks, 2n ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 His.: Demokratiets tilblivelse
Titel 2 Samf: Politik i Danmark
Titel 3 Religion: introduktion til faget
Titel 4 Religion: Nordisk religion
Titel 5 Religion: Etik - aktiv dødshjælp
Titel 6 Religion: Kristendom
Titel 7 His.: Ideologiernes kamp og Den Kolde Krig
Titel 8 His.: Velfærdsstaten i historisk perspektiv
Titel 9 Samf.: Velfærdsstaten - det gode samfund?
Titel 10 Religion: Islam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 His.: Demokratiets tilblivelse

Fokus på styreformer gennem tiden, med særligt fokus på demokratiets tilblivelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samf: Politik i Danmark

Det politiske system i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion: introduktion til faget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion: Nordisk religion

Faglige fokuspunkter:

- historiske kilder til nordisk religion (sene, skriftlige om en mundtlig kultur, kristen indflydelse)
- asatroens kendetegn: ingen religionsstifter eller autoritativt helligskrift, ingen organiseret præstestand, oprindeligt skriftløs, cyklisk livssyn, polyteisme, do ut des, Yggdrasil som Axis Mundi og tre-delte verdensbillede (Asgård, Midgård og Udgård)
- folkereligiøsiteten/folketroens animisme og hvordan magisk tankegang fungerer
- Myterne om skabelse samt Ragnarok (eskatologisk myte) og udvalgte myter om gudernes bedrifter (Odin, Thor, Loke og Balders død)
- Myteteori: Den naturmytologiske samt ny-nordiske skole
- Det komplementære forhold mellem aser og jætter, der også - men ikke kun - er kampen mellem kosmos og kaos
- Sen-moderne asatro: Hvorfor kan asatroen være tiltrækkende i nutiden? Forn Sidrs værdigrundlag, deres holistiske livssyn, kollektive (årstidsritualer) og individuelle ritualer samt kulturasatro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion: Etik - aktiv dødshjælp

Emnet har givet en indføring i det etiske dilemma om aktiv dødshjælp
- dels mht. de principielle etiske overvejelser i sekulær etisk teori (pligt, nytte og selvbestemmelsesprincippet) samt kristendom og islam
- dels mht. hovedpositionerne i den danske offentlige debat, hvor Etisk Råd og Lægeforeningen, Sygeplejerådet, Netværket mod statsassisteret selvmord og handicaporganisationer er imod en legalisering - men hvor befolkningen, ledende politikere i regeringen og udvalget for en mere værdig død er for.
Der er perspektiveret til erfaringerne fra Holland og TV-dokumentaren, "På tirsdag skal jeg dø".

Faglige fokuspunkter:
- definition af passiv (tilladt i Danmark for uhelbredeligt syge patienter i den terminale fase, hvor en afkortning af dødsprocessen accepteres som en mulig bivirkning af at give den nødvendige smertelindrende behandling) og aktiv dødshjælp (målet er at fremkalde døden på begæring)
- sekulær etisk teori: Pligt, nytte og selvbestemmelse
- religiøs etik: kristendom og islam
- udvalgte positioner i debatten, især Etisk Råd versus Udvalget for en mere værdig død
- 4 modeller for legalisering af aktiv dødshjælp med perspektiv til de hollandske erfaringer
- argumentationsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religion: Kristendom

Forløbet indgår som en del af det fællesfaglige forløb om Velfærdsstaten.

Faglige fokuspunkter:
- Kristendommens jødiske baggrund
- Det kristne monoteistiske gudsbegreb, hvor Gud er en og tre på samme tid i treenigheden som Fader, Søn og Helligånd (sammensat monoteisme)
- Den kristne grundfortælling: Grundlæggelses-, problem- og løsningsmyten
- Den gamle og Den nye Pagt
- Fra GT er der læst 1. Mosebog kap. 1-3
- Fra NT er der læst uddrag fra Bjergprædikenen med fokus på Mattæus-evangeliet kap. 6   
   fra Lukas-evangeliet kap. 10, vers 25-37; Lukas 15, vers 31-46 og Lukas 18, vers 9-14
   fra Paulus' 1. brev til Korinterne kap. 6, vers 9-11
- Lignelsesgenren
- Bøn, herunder Fadervor
- Den kristne etik som udtrykkes i Det dobbelte/store kærlighedsbud - men hvem er min næste? - Er kristen etik en fast moral (biblicistisk/konservativ/fundamentalistisk kristen etik) eller situationsafhængig/mere op til fortolkning af den enkelte i den givne situation (kristen situationsetik)? Kan kristen etik gøres til politik eller er den upolitisk?
- Jesus' opgør med farisæernes gudsdyrkelse og menneskesyn (datidens jødiske lovreligion)
- Den lutherske reformation med fokus på Luthers klosterkamp og hans nye syn på tro, frelse og den gode gerning med perspektiv til diskussionen om Luthers betydning for velfærdsstaten og Kirkens Korshærs sociale arbejde for udstødte
- Investerings- og provokationskristendom - med perspektiv til Den rummelige Folkekirke, der spænder vidt fra radikale modernister over moderate modernister til den konservative, pietistisk prægede højrefløj - og med perspektiv til debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 His.: Ideologiernes kamp og Den Kolde Krig

Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse for de grundlæggende ideologier, og disses rolle i særligt det 20. århundrede.
Vi har arbejdet med de forskellige centrale aktører for perioden – Tyskland, USA og Sovjetunionen i Den Kolde Krig – med et fokus på nationernes forskellige politiske ideologier og retninger.

Vi har i forløbet haft følgende nedslag:
- Første Verdenskrig
- Mellemkrigstiden
- Anden Verdenskrigs afslutning som optakt til den Kolde Krig
- Den kolde krig
- Kommunismens sammenbrud

Fokuspunkter
- De grundlæggende ideologier
- Konservatisme
- Liberalisme
- Socialisme
- Kommunisme
- Ideologiernes kamp – forskelligheder, ligheder og sammenstød i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 His.: Velfærdsstaten i historisk perspektiv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Samf.: Velfærdsstaten - det gode samfund?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Religion: Islam

Forløbet indgår som en del af det fællesfaglige forløb om kulturmøde herunder med studietur til Stockholm, hvor vi besøgte 2 moskeer samt en multietnisk bydel i Fittja.

Faglige fokuspunkter:

- Islams historiske baggrund og beslægthed med jødedom og kristendom
- Mono- og polyteisme
- maksimalisme og minimalisme
- Tre Abrahamsreligioner (Jødedom = partikulær religion, Guds udvalgte folk, missionerer ikke. Kristendom og islam er universelle religioner, dvs. for alle mennesker - og med mission)
- Profeten Muhammeds 2 afgørende religiøse roller som dels den sidste profet, dels rollemodellen (at følge profetens sunna).
- Muhammed sammenlignet med Jesus.
- Islams syn på jødedom og kristendom, der dels anerkendes som bogens folk for at have et åbenbaret skrift fra Gud og at være monoteistiske - samt kritiseres for fejl og mangler i gudsopfattelsen og deres helligskrifter. Islam ser sig selv som fuldendelsen af de monoteistiske religioner
- Skriftsynet: Koranen er Guds åbenbarede, ufejlbarlige ord fra enten Muhammeds første tid i Mekka eller senere tid i Medina. Hadith-bøgerne er ikke guddommelige, men har supplerende fortællinger om profeten Muhammeds ord og gerninger, der i troværdighed af muslimer inddeles i Hadith qudsi, sande/sunde, gode/accepeterede, svage og syge/falske
- Sharia (omfattende og detajeret lovreligion) baseret på 4 kilder: Koranen, Profetens sunna udledt fra Hadith-bøgernes fortællinger, analogi-slutninger samt de lærdes enighed
- Islams 6 dogmer og 5 søjler
- Muslimske positioner ift. det moderne og til sharia: Sekularisme, modernisme, traditionalisme, fundamentalisme og islamisme (militant)
- Modernistiske læsestrategier til at nyfortolke Koranen
- Debat om det muslimske kvindesyn, herunder negativ social kontrol og behovet for reformation af islam: Modernisme versus Fundamentalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer