Holdet 2n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Claus Behrendsen, Finn Nielsen
Hold 2024 ks/1n ks (1n ks, 2n ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 His.: Fra enevælde til demokrati
Titel 2 Sa.: Demokrati og politik
Titel 3 Religion: introduktion til faget
Titel 4 Religion: Nordisk religion
Titel 5 Religion: Etik - aktiv dødshjælp
Titel 6 Religion: Kristendom
Titel 7 His.: Ideologiernes kamp og Den Kolde Krig
Titel 8 Sa.: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 9 His.: Velfærdsstaten i historisk perspektiv
Titel 10 Samf.: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Titel 11 Religion: Islam
Titel 12 Sa: Kulturmøder
Titel 13 His: kulturmøder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 His.: Fra enevælde til demokrati

His: Fra enevælde til demokrati
Forløbet har fokus på styreformers udvikling fra antikken til det danske demokrati og afsluttes med systemskiftet og kvinders valgret i 1915 med demokratiets udfordringer i mellemkrigstiden.

De væsentligste tidsmæssige nedslagspunkter har været:

antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden, revolutioner, enevældens afskaffelse og demokratiets indførelse samt systemskiftet, kvinders valgret og demokratiets udfordringer i mellemkrigstiden.

Kernestof:

Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶̶ historiefaglig metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sa.: Demokrati og politik

Forløbet fokuserer på en grundlæggende introduktion til det danske demokrati med indledningsvist fokus på ideologier og politiske partier samt vælger- og partiadfærd.

Det faglige grundlag udgøres hovedsageligt af kap. 5 og 6 i Luk samfundet op, 3. udg.

Faglige vinkler i forløbet:

Eastons definition af politik
Eastons input / output-model
Styreformer: Demokrati, autokrati og teokrati
Partityper: Klassepartier og catch-all-partier
Vælgerprofiler
Vælgeradfærd - kerne- og marginalvælgere
Politisk deltagelse og politiske deltagelsesmuligheder.
Grundlæggende forståelse af magtbegrebet
Den parlamentariske styringskæde (simpel udgave)
Regering, Folketing - parlamentarisk samarbejde og opposition
Klassiske ideologier og ideologiske forgreninger samt populisme (Venstre- / højre-orienteret)
Det politiske kompas med Fordelings- og værdipolitiske akser
Molins model
Partiprojekt med fordybelse og formidling af præsentationer om de politiske partier

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper.
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af fagbegreber
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenser af forskellige synspunkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion: introduktion til faget

- Smarts model
- Definitioner af religion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion: Nordisk religion

Faglige fokuspunkter:

- historiske kilder til nordisk religion (sene, skriftlige om en mundtlig kultur, kristen indflydelse)
- asatroens kendetegn: ingen religionsstifter eller autoritativt helligskrift, ingen organiseret præstestand, oprindeligt skriftløs, cyklisk livssyn, polyteisme, do ut des, Yggdrasil som Axis Mundi og tre-delte verdensbillede (Asgård, Midgård og Udgård)
- folkereligiøsiteten/folketroens animisme og hvordan magisk tankegang fungerer
- Myterne om skabelse samt Ragnarok (eskatologisk myte) og udvalgte myter om gudernes bedrifter (Odin, Thor, Loke og Balders død)
- Myteteori: Den naturmytologiske samt ny-nordiske skole
- Det komplementære forhold mellem aser og jætter, der også - men ikke kun - er kampen mellem kosmos og kaos
- Sen-moderne asatro: Hvorfor kan asatroen være tiltrækkende i nutiden? Forn Sidrs værdigrundlag, deres holistiske livssyn, kollektive (årstidsritualer) og individuelle ritualer samt kulturasatro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion: Etik - aktiv dødshjælp

Emnet har givet en indføring i det etiske dilemma om aktiv dødshjælp
- dels mht. de principielle etiske overvejelser i sekulær etisk teori (pligt, nytte og selvbestemmelsesprincippet) samt kristendom og islam
- dels mht. hovedpositionerne i den danske offentlige debat, hvor Etisk Råd og Lægeforeningen, Sygeplejerådet, Netværket mod statsassisteret selvmord og handicaporganisationer er imod en legalisering - men hvor befolkningen, ledende politikere i regeringen og udvalget for en mere værdig død er for.
Der er perspektiveret til erfaringerne fra Holland og TV-dokumentaren, "På tirsdag skal jeg dø".

Faglige fokuspunkter:
- definition af passiv (tilladt i Danmark for uhelbredeligt syge patienter i den terminale fase, hvor en afkortning af dødsprocessen accepteres som en mulig bivirkning af at give den nødvendige smertelindrende behandling) og aktiv dødshjælp (målet er at fremkalde døden på begæring)
- sekulær etisk teori: Pligt, nytte og selvbestemmelse
- religiøs etik: kristendom og islam
- udvalgte positioner i debatten, især Etisk Råd versus Udvalget for en mere værdig død
- 4 modeller for legalisering af aktiv dødshjælp med perspektiv til de hollandske erfaringer
- argumentationsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religion: Kristendom

Forløbet indgår som en del af det fællesfaglige forløb om Velfærdsstaten.

Faglige fokuspunkter:
- Kristendommens jødiske baggrund
- Det kristne monoteistiske gudsbegreb, hvor Gud er en og tre på samme tid i treenigheden som Fader, Søn og Helligånd (sammensat monoteisme)
- Den kristne grundfortælling: Grundlæggelses-, problem- og løsningsmyten
- Den gamle og Den nye Pagt
- Fra GT er der læst 1. Mosebog kap. 1-3
- Fra NT er der læst uddrag fra Bjergprædikenen med fokus på Mattæus-evangeliet kap. 6   
   fra Lukas-evangeliet kap. 10, vers 25-37; Lukas 15, vers 31-46 og Lukas 18, vers 9-14
   fra Paulus' 1. brev til Korinterne kap. 6, vers 9-11
- Lignelsesgenren
- Bøn, herunder Fadervor
- Den kristne etik som udtrykkes i Det dobbelte/store kærlighedsbud - men hvem er min næste? - Er kristen etik en fast moral (biblicistisk/konservativ/fundamentalistisk kristen etik) eller situationsafhængig/mere op til fortolkning af den enkelte i den givne situation (kristen situationsetik)? Kan kristen etik gøres til politik eller er den upolitisk?
- Jesus' opgør med farisæernes gudsdyrkelse og menneskesyn (datidens jødiske lovreligion)
- Den lutherske reformation med fokus på Luthers klosterkamp og hans nye syn på tro, frelse og den gode gerning med perspektiv til diskussionen om Luthers betydning for velfærdsstaten og Kirkens Korshærs sociale arbejde for udstødte
- Investerings- og provokationskristendom - med perspektiv til Den rummelige Folkekirke, der spænder vidt fra radikale modernister over moderate modernister til den konservative, pietistisk prægede højrefløj - og med perspektiv til debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 His.: Ideologiernes kamp og Den Kolde Krig

Formålet med forløbet er at eleverne får en forståelse for de grundlæggende ideologier, og disses rolle i særligt det 20. århundrede.
Vi har arbejdet med de forskellige centrale aktører for perioden – Tyskland, USA og Sovjetunionen i Den Kolde Krig – med et fokus på nationernes forskellige politiske ideologier og retninger.

Vi har i forløbet haft følgende nedslag:
- Første Verdenskrig
- Mellemkrigstiden
- Anden Verdenskrigs afslutning som optakt til den Kolde Krig
- Den kolde krig
- Kommunismens sammenbrud

Fokuspunkter
- De grundlæggende ideologier
- Konservatisme
- Liberalisme
- Socialisme
- Kommunisme
- Ideologiernes kamp – forskelligheder, ligheder og sammenstød i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sa.: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet har fokus på identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund.

Forløbet har introduceret eleverne til grundlæggende sociologiske teorier, begreber og sammenhænge med særligt fokus på det senmoderne individs socialisering og identitetsdannelse.

Kap 3 og 4 i Luk samfundet op udgør kernestoffet

Forløbets faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Metode
Eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi

Fokusområder:
- Socialisering: Primær, sekundær og dobbelt
- Socialiseringsarenaer
- Identitet og identitetsbegreber
- 4 forskellige familietyper
- Forskelle i levevilkår og social ulighed: betydningen af social arv og social mobilitet
- Teoretisk perspektiv på social ulighed: Minervamodellen og Bourdieus habitusbegreb og kapitalformer
- Kulturelle forskelle i et samfund
- Perspektiver på socialisering og identitet samt unges mistrivsel.
- Samfundsudvikling og socialkarakter: Traditionelt, moderne og senmoderne samfund
- Teorier om det senmoderne: Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Ulrick Beck samt Goffmann og Honneth.
- Særligt fokus på unges identitetsdannelse samt udfordringerne med stigende stress og mistrivsel blandt unge.
- Kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 His.: Velfærdsstaten i historisk perspektiv

Forløbet har fokus på velfærdsstatens udvikling.
Forløbet indgår som fællesfagligt forløb.

Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder.

I historieundervisningen har kapitlet "Fra fattighjælp til velfærdsstat" i Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd været kernen i forløbet.

Nedslagspunkter:

Fattigdom i 1800 tallet,
Fattigdom og socialpolitik 1849-1919,
Socialreformen og velfærdsstatens rødder 1919-1945,
Velfærdsstaten 1945-1973,
Velfærdsstaten i krise 1973-1993,
Velfærdsstatens udfordringer.
Fra velfærdsstaten til konkurrencestaten  

Fagbegreber:
Almisse
Forsikringsordninger i 1890'erne
Værdig trang / være uværdigt trængende
Miste sine borgerlige rettigheder
Fra skønsprincip til retsprincip
Den lille socialreform i 1922
Socialreformen og Kanslergadeforliget i 1933
Det universelle princip
Efterkrigstidens udbyggede velfærdsstat.
Opgangskonjunktur og økonomisk vækst
Gæstearbejdere / fremmedarbejdere
Den aktive velfærdsstat
Oliekrise og økonomiske krise i 1970erne - nedgangskonjunktur.
Økonomiske sparetider i 1980erne.
Nye principper - privatisering og udlicitering i 1990'erne
Reformer og konkurrencestatens fremvækst i 00'erne.

Der er skrevet historieopgave om velfærdsstaten i 1950erne og 1960erne med fokus på de ideologiske forskelle på individ og velfærdsstat med fokus på Poul Møller og Bent Rold Andersen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Samf.: Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Forløbet har hovedfokus på velfærdsstatens kendetegn og udfordringer.
Forløbet indgår som fællesfagligt forløb.

Kernestof
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det øk. kredsløb, øk. mål og styringsinstrumenter

Kvantitativ metode

Kap 8 og især kap. 9 i Luk samfundet op, 3. udg. udgør kernestoffet.

Faglige fokuspunkter
- Maslows behovspyramide
- velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund
- styrker og svagheder ved forskellige øk. systemer (LSO s. 182)
- Økonomiske mål (herunder den aktuelle inflationskrise) og økonomisk politik (finans-, penge- og strukturpolitik)
- arbejdskraftens produktivitet og dansk konkurrenceevne
- 4 typer af årsager til arbejdsløshed
- det økonomiske kredsløb
- velfærdsstatens udvikling i 4 faser
- de tre velfærdsmodeller
- velfærdsstatens udfordringer/klemmer
- løsningsstrategier: nedskærings- (udlicitering, brugerbetaling, begrænsning af off. tilskud, indkomstbestemte sociale ydelser og empowerment) og udvidelsesstrategien (udvide arbejdsstyrken ved øget indvandring, at få unge hurtigere på arb. markedet, øge tilbagetrækningsalderen, forlænge arbejdstiden eller produktiviteten)
- konkurrencestatens baggrund og indhold
- øget individualisering som potentiel trussel mod solidaritet og sammenhængskraft
- sort arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Religion: Islam

Forløbet indgår som en del af det fællesfaglige forløb om kulturmøde herunder med studietur til Stockholm, hvor vi besøgte 2 moskeer samt en multietnisk bydel i Fittja.

Faglige fokuspunkter:

- Islams historiske baggrund og beslægthed med jødedom og kristendom
- Mono- og polyteisme
- maksimalisme og minimalisme
- Tre Abrahamsreligioner (Jødedom = partikulær religion, Guds udvalgte folk, missionerer ikke. Kristendom og islam er universelle religioner, dvs. for alle mennesker - og med mission)
- Profeten Muhammeds 2 afgørende religiøse roller som dels den sidste profet, dels rollemodellen (at følge profetens sunna).
- Muhammed sammenlignet med Jesus.
- Islams syn på jødedom og kristendom, der dels anerkendes som bogens folk for at have et åbenbaret skrift fra Gud og at være monoteistiske - samt kritiseres for fejl og mangler i gudsopfattelsen og deres helligskrifter. Islam ser sig selv som fuldendelsen af de monoteistiske religioner
- Skriftsynet: Koranen er Guds åbenbarede, ufejlbarlige ord fra enten Muhammeds første tid i Mekka eller senere tid i Medina. Hadith-bøgerne er ikke guddommelige, men har supplerende fortællinger om profeten Muhammeds ord og gerninger, der i troværdighed af muslimer inddeles i Hadith qudsi, sande/sunde, gode/accepeterede, svage og syge/falske
- Sharia (omfattende og detajeret lovreligion) baseret på 4 kilder: Koranen, Profetens sunna udledt fra Hadith-bøgernes fortællinger, analogi-slutninger samt de lærdes enighed
- Islams 6 dogmer og 5 søjler
- Muslimske positioner ift. det moderne og til sharia: Sekularisme, modernisme, traditionalisme, fundamentalisme og islamisme (militant)
- Modernistiske læsestrategier til at nyfortolke Koranen
- Debat om det muslimske kvindesyn, herunder negativ social kontrol og behovet for reformation af islam: Modernisme versus Fundamentalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sa: Kulturmøder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 His: kulturmøder

Forløbet har haft særligt fokus på, hvorvidt vi har at gøre med kulturmøde eller kulturkonflikt i det danske samfund.

Forløbet har indgået som fællesfagligt forløb.

I historieundervisningen udgør kap. 2, 3 og 4 i bogen Den ny indvandring sammen med kilderne det historiske hovedfokus.
Vi har særligt fokuseret på gæstearbejdere og indvandringen i fra 1960 - ca. 1980. samt boligproblemer i Ishøj.


Kernestof:
̶ dansk historie og identitet
̶̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug

Fagligt fokus:
Nedslagspunkter i tidlig dansk indvandringshistorie med særligt fokus på den muslimske indvandring til Danmark i 1960'erne og 1970'erne.
Gæstearbejdere / fremmedarbejdere
Integrations- og flygtningepolitik fra 1960erne til i dag med fokus på det værdipolitiske skifte mod en mere højreorienteret udvikling.
systemskiftet i 2001.
Dansk politik og indvandring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer