Holdet 2c Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Claus Behrendsen
Hold 2024 Sa/c (1c Sa, 2c Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Demokrati, politik og medier 1 og 2
Titel 4 Kan vi forbedre integrationen i DK?
Titel 5 Politisk polarisering  I USA - SRO
Titel 6 Kan man bekæmpe bandekriminalitet?
Titel 7 Demokrati, politik og medier 2
Titel 8 Velfærd og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?

Forløbsbeskrivelse:

At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Materialer: kernestof
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211

Supplerende materialer:
Statistik fra Danmarks statistik
Uddrag af dokumentaren fra DR: Barndom på bistand

Centrale begreber:
Livsstile, forbrugsmønstre, Minervamodellen, segmentering, Pierre Bourdieu, habitus, kapitaler, økonomisk kulturel og social kapital, felt, Levevilkår (indkomst, uddannelse, erhverv, position i samfundet), social stratificering, social mobilitet, social arv (positiv og negativ), generations- og karrieremobilitet, ulighed, mønsterbryder, køn og ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, kønsrollemønster, velfærdsstaten, velfærdsstatens udvikling, velfærdsmodeller, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, velfærdsstatens udfordringer (klemmer), konkurrencestat, interne udfordringer, demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes forventningspres, eksterne udfordringer, globalisering, outsourcing, immigration, social dumping, nedskæringsstrategi, udlicitering, brugerbetaling, empowerment, udvidelsesstrategi, øget arbejdsstyrke.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har fokus på grundlæggende sociologi med fokus på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.
Vi lægger ud med småbørns vilkår med fokus på institutionsbørn og dobbeltsocialisering.
Vi arbejder herefter videre med overgangen til teenagerlivet og fokuserer herefter på sociale mediers indvirkning på identitetsdannelsens vilkår.

Faglige mål i forløbet:

Eleverne skal kunne:

Anvende viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering

Medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati, politik og medier 1 og 2

Forløbsbeskrivelse:

Demokrati, politik og medier 1 og 2 skal ses som et samlet forløb.
Forløbet  har fokus på det danske politiske system og på demokrati i Danmark.
Der er arbejdet med Ideologier og ideologiske forgreningers rolle i dansk politik og der er arbejdet med et mindre partiprojekt.
I forløbets anden del er der suppleret med fokus på Folketingsvalget og medier.

Faglige mål i forløbet:

Eleverne skal kunne:

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Sociologi:

Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan vi forbedre integrationen i DK?

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet fokuserer på integration og udlændingepolitik.
Der er arbejdet med både sociologiske og politiske vinkler på udlændinge- og integrationsområdet.
Fokus på politiske forskelle i integrationspolitikken med særligt fokus på den politiske værdipolitiske skillelinje mellem partierne i integrations- og udlændingepolitikken med anvendelse af diskursanalytiske begreber.

Faglige mål i forløbet:

Eleverne skal kunne:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere faglige problemstillinger

Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering

Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politisk polarisering I USA - SRO

Forløbsbeskrivelse:

SRO-forløb i samarbejde med engelsk med fokus på politisk polarisering i USA.
Der er arbejdet med demokratiopfattelser og demokratiets vilkår i USA.
Anvendelse af diskursanalyse med henblik på at tydeliggøre, hvordan sproget bruges til at skabe magt og virkelighedsopfattelser i politik med særligt fokus på globalisering og internationale vilkår betydning i national politik.

Faglige mål i forløbet:

Eleverne skal kunne:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Kernestof

Sociologi:

Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kan man bekæmpe bandekriminalitet?

.Forløbsbeskrivelse:

Forløbet handler om kriminalitet med særligt fokus på bandekriminalitet.
Vi arbejdet med det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor man bliver kriminel og hvordan man kan forebygge eller bekæmpe bandekriminalitet med fokus politiske holdninger og løsninger i form af bandepakker.
Vi arbejder desuden med retssystemet og med principper for straf.

Faglige mål i forløbet:

Eleverne skal kunne:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Kernestof

Sociologi:
Identitetsdannelse og socialisering

Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Velfærd og økonomi

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet fokuserer på velfærd og økonomi i Danmark.
Vi fokuserer på forskellige veje til velfærd via stat, marked og civilsamfund.
Vi fokuserer på, hvad der karakteriserer sund økonomi med fokus på de de seks økonomiske mål og målkonflikter mellem økonomisk vækst og bæredygtighed og mellem fuld beskæftigelse og inflation med afsæt i aktuelle økonomiske nøgletal.
Vi arbejder med de tre velfærdsmodeller og med, hvordan konkurrencestaten har afløst den klassiske universelle velfærdsmodel.

Faglige mål i forløbet:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Politik
Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi:
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer