Holdet 2024 sa/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Line Møller Jensen
Hold 2024 sa/e (1e sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?
Titel 2 Identitet og samfund
Titel 3 Politik og demokratisk deltagelse
Titel 4 SRP 1: vedvarende energi og politik
Titel 5 Partier og ideologier
Titel 6 Velfærdsstaten og dens udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem i Danmark?

Mål: At introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Materialer: kernestof
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211

Supplerende materialer:
Statistik fra Danmarks statistik
Uddrag af dokumentaren fra DR: Barndom på bistand

Centrale begreber:
Livsstile, forbrugsmønstre, Minervamodellen, segmentering, Pierre Bourdieu, habitus, kapitaler, økonomisk kulturel og social kapital, felt, Levevilkår (indkomst, uddannelse, erhverv, position i samfundet), social stratificering, social mobilitet, social arv (positiv og negativ), generations- og karrieremobilitet, ulighed, mønsterbryder, køn og ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, kønsrollemønster, velfærdsstaten, velfærdsstatens udvikling, velfærdsmodeller, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, velfærdsstatens udfordringer (klemmer), konkurrencestat, interne udfordringer, demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes forventningspres, eksterne udfordringer, globalisering, outsourcing, immigration, social dumping, nedskæringsstrategi, udlicitering, brugerbetaling, empowerment, udvidelsesstrategi, øget arbejdsstyrke.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Identitet og samfund

Mål: At introducere eleverne for fagets hovedområde sociologi gennem arbejde med aktuelle sociologiske og samfundsfagligtetemaer. I forløbet er der fokus på hvilke muligheder og udfordringer, som ungdommen står over for i det senmoderne samfund. Vi gennemgår centrale sociologiske begreber og kommer ind på emner som risikosamfund, identitesdannelse, trivsel og mistrivsel. Vi lærer bl.a. klassiske sociologiske teoretikere at kende og overfører dem til empiriske tekster.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


2.2. Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt det senmoderne samfund
- sociale og kulturelle forskelle.

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for kendetegn ved det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund samt forskelle og ligheder ved dem
2. Gøre rede for identitetsdannelse og socialisering
3. Gøre rede for Giddens, Ziehes, Ericssons og Becks teorier
4. Gøre rede for begreber relateret til trivsel og mistrivsel
5.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
6.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
7.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Materialer - kernestof
Luk samfundet op: 30-36, 39-43, 63-74-83

- Brinkmann, Svend (2024): Debatten om boomers, millennials og generation Z giver ingen mening, 15. maj, 2024., Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/det-er-paa-hoeje-tid-at-droppe-den-pseudovidenskabelige-ide-om-opdelte-generationer

Else Marie Nygaard (2024):  Historien om nutidens unge handler ikke bare ommistrivsel, 27. april 2024, Kristeligt Dagblad.

Hansen, Nanna Nørby (2024);  https://www.dr.dk/nyheder/kultur/en-creme-er-ikke-bare-en-creme-og-derfor-faar-vi-lyst-til-koebe-influenceres, 1. september

Supplerende materiale:

Elevers selvvalgte statistik fra: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-familier-og-boern/husstande-og-familier

Andet: Test dig selv: Hvilken generation tilhører du – i virkeligheden?
https://www.information.dk/kultur/2021/10/test-hvilken-generation-tilhoerer-virkeligheden

Oversigt over familietyper fra SamfundsfagABC

https://www.ordbogen.com

Centrale begreber:
Det senmoderne, det tradtionelle og det moderne samfund, øget refleksivitet, kulturelle forskelle, individualisering, subjektivisering, potensering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, risikosamfundet, kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, generation Z,  Normer, roller, rollekonflikter, social kontrol, anerkendelse og dobbeltsocialisering,
villkår for identitesdannelse i det senmoderne: aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum, individualisering, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer
Giddens versus Bourdieu.
Ziehe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 Politik og demokratisk deltagelse

Mål:
Målet er et indbilk i det politiske og demokratiske system i Danmark.  forløbet arbejder vi med det politiske system i Danmark og lovgivningsprocessen, magtens placering og demokratisk deltagelse. Vi stiller som spørgsmål som: hvor meget magt har folketinget, hvordan får man indflydelse som borger og hvilke udfordringer er der i det politiske system.

Desuden arbejder vi i SRP1 med en case om politik og bæredygtighed. Arbejdet kredser om at stille spørgsmål til, hvordan Danmark kan være et foregangsland for vindenergi.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Eleverne skal kunne:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- have kednskab til  lovgivningsprocessen i Danmark – både
den formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfaseog implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår centrale aktører og deres muligheder for at påvirke lovgivningens indhold. Globale påvirkninger som fx kriser, konflikter og flygt-
- endvidere kende til kommunalpolitiske beslutninger
- kende til eltagelsesmulighederne som kan være fx valgdeltagelse, medlemskab
af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som bruger eller medarbejder samt politisk forbrug
- opnår kendskab til både de rettigheder og pligter,
- opnå  en bevidsthed om rollen som aktiv medborger
- gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
- anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Materialer - kernestof:
Luk samfundet op: 125-127-131, 135-141, 147-154.

Rangvid, Mads et al.: Vidensmønstre, 2. udg., Systime, 2018, (afsnittene De tre hovedområder og Samfundsvidenskaberne) 12-127.

LLOYD, ANDREAS m.fl. (2024): Kronik: Det danske demokrati slår stadig større
sprækker 4. oktober 2024, Politiken.

Supplerende materiale

P1 Morgen | Søndag 2. feb. 2025 | DR LYD
Vi hører uddarag af: Tesfaye: Skolelærere skal lære eleverne patriotisme

Mandag Morgen: Vores stemmer (hjemmeside om demokratisk deltagelse): https://voresstemmer.mm.dk/?page_id=2245


Centrale begreber: Eastons model, lovgivningsprocessens faser, udøvende, dømmende og lovgivende magt, positiv og negativ parlamentarisme, politiske deltagelsesformer, medier som 4. statsmagt, forskelige aktører og lobbysime samt beslutningsproces og politisk indflydelse, præsidentielt system, EU, politiske deltagelsesformer, medborskab, statsborgerskab og modborgerskab, aktører såsom interesseorganisationer, stater, kommuner, FN. Demokratiformer og demokratiopfattelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SRP 1: vedvarende energi og politik

Formål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

SRP1 om politik og vedvarende energi. Vi arbejder tværfagligt med fysik om politik og vedvarende energi. Eleverne skal lave problemformulering og underspørgsmål, der kombinere viden og metode fra de to fag. I forhold til politik kan det bl.a. handle om den politiske beslutningsproces og aktører (herunder fx regering, Folketing, Energibrancchen, NGO'er, lokale borgere, Energistyrelsen, Energiaftalen 2018 og EU) samt muligheder for politisk indflydelse fx lobbyisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 5 Partier og ideologier

Partier og ideologier
- om natur, miljø og klima

Mål: At introducere eleverne for de danske politiske partier, herunder det ideologiske grundlag, væsentlige elementer i principprogram. Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden indgår
blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme. Eleverne præsenteres også til nypolitiske emner som miljø og klima, og ideologiernes/partiernes holdninger og løsninger i forhold til disse områder samt hvordan økonomien kan inddrages i forhold til løsningerne. Med undertitlen - om natur, miljø og klima betones det, at der er et fokus på at se partier og ideologier i forhold til disse emner i dette forløb.

2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier), miljøpolitik, natur og klima
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter i lyset af klima og miljø
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
2.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
3. Gøre rede for nypolitiske emner som natur, miljø og klima
4.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
5.Diskutere de forskellige ideologiser og partiers syn på økonomiske og nypolitiske emner
6.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Materialer - kernestof:
Luk samfundet op: s. 108-124

Supplerende materiale:
Willig, Rasmus (2022), Sociolog: Der er en årsag til, at politikerne ikke handler på klima og biodiversitetskrisen, Altinget
Schmidt, Malin (2019): Klimaforkæmperen er en ung, rød, veluddannet kvinde, Mandag Morgen.

Centrale begreber:
De forskellige ideologier herunder socialisme, konservatisme, og liberalisme, partierne i folketinget, catch all partier, populisme, mærkesager, natur, miljø og klima, økonomiske styringsredskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten og dens udfordringer

Velfærdsstaten og dens udfordringer

Mål: At introducere eleverne for for velfærdsstaten med både en politisk, social og en økonomisk vinkel. I forløbet er der fokus på hvilke muligheder og udfordringer, som velfærdsstaten står overfor. Vi gennemgår centrale begreber og kommer ind på emner som stat, marked og civilsamfund. Vi lærer bl.a. de forskellige velfærdsmodeller at kende og overfører dem til empiriske tekster.
Vi lærer at se de problemer, der knytter sig til velfærdssamfundets udvikling, at ressourcerne er knappe, og at der dermed må ske en politisk prioritering fx om serviceniveau, overførselsindkomster, skat og brugerbetaling.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
-ideologier

Metode
- kvantitativ, komparativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for kendetegn de forskellige velfærdsmodelle
2. Gøre rede for ideologier
3. Gøre rede for velfærdsstatens udfordringer
4. Gøre rede for centrale økonomiske begreber som marked, økonomisk mål og økonomisk kredskøb
5.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
6.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
7.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Materiale - kernestof
PeterBrøndum,ThorB.Hansen: LUK SAMFUNDET OP (3.Udg.), Columbus: side 201-214, 181-184, 190-192.
Uddraf fra metodebogen om kvantitaitv, kvalitativ og komparativ metode: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135

Supplerende materiale
PER MICHAEL m.fl. :Jeg tror på konkurrencestaten, Politiken, 2013 (uddrag af ældre artikel)
Elevernes selvfundne statistikker
Afsnit fra Det grønne bord med tilhørende bilagsmateriale:
- Dagpengemodtager i Danmark, Fra Politiken d. 19. maj 2019
- Hvordan skal vi i Danmark håndtere udsigterne til, at der på sigt vil ske et fald i
arbejdsstyrken forårsaget af befolkningens aldring? Politiken d. 9. september 2018
- Oversigt over gennemførte reformer i Danmark siden 2010. Reformoversigt fra Berlingske d.12. november 2018 (fra artiklen: Antallet af forsørgede er historisk lavt, men det skal endnu længere ned)
- Poul Aarøe Petersen: ”Jeg savner, at politikerne anerkender, at det er et fantastisk samfund, vi har bygget op”, Politiken d. 21. april 2019 (I uddrag)

Centrale begreber:
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, ideologier,  velfærdssamfund og forskellige velfærdsmodeller.  økonomiske sammenhænge (fx samspillet mellem den
private sektor og den offentlige sektor), økonomiske mål og prioriteringer mellem miljøindsats og økonomisk udvikling, det økonomiske kredsløb, markedsøkonomi, blandingsøkonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer