Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Bo Isaksen
Hold 2024 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er ulighed et problem? + Ulighed i sundhed
Titel 2 Ideologier, partier og skillelinjer
Titel 3 Jeg føler - om identitet i det senmoderne samfund
Titel 4 Velfærdsstaten - demografi, oprustning og miljø
Titel 5 Demokrati og medborgerskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er ulighed et problem? + Ulighed i sundhed

Mål: at introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.

Emner:
Forklaring på ulighed, Bourdieu. Luk samfundet op, s. 93-98
Social arv. Luk samfundet op, s. 98-104
Køn og ligestilling. Luk samfundet op, s. 13-20, 20-25
Politisk syn på ulighed. Politikbogen, s. 83-86
Vælgernes syn på ulighed.
Den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 201-206
Alternativer til den universelle velfærdsmodel. Luk samfundet op, s. 208-211
Hvor er velfærdsstaten på vej hen? Luk samfundet op, s. 208-211

Centrale begreber:
Livsstile, forbrugsmønstre, Minervamodellen, segmentering, Pierre Bourdieu, habitus, kapitaler, økonomisk kulturel og social kapital, felt, Levevilkår
(indkomst, uddannelse, erhverv, position i samfundet), social stratificering, social mobilitet, social arv (positiv og negativ), generations- og
karrieremobilitet, ulighed, mønsterbryder, køn og ligestilling, kønsroller, sociale mønstre, kønsrollemønster, velfærdsstaten, velfærdsstatens udvikling,
velfærdsmodeller, den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den korporative velfærdsmodel, velfærdsstatens udfordringer
(klemmer), konkurrencestat, interne udfordringer, demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes forventningspres, eksterne
udfordringer, globalisering, ligestilling mellem kønnene

ULIGHED OG SUNDHED

SRP1 Samf- Biologi
PROBLEMSTILLINGN
Hvorfor er der i alle lande ulighed i sundhed og hvorfor er det et problem?

1.Giv en biologisk forklaring på sundhed, med fokus på betydningen af kost, motion og
livsstilsygdomme.

2. Undersøg hvordan danskerne fordeler sig med henblik på livsstilsygdomme og
levealder.

3. Diskuter mulige forklaringer på den ulige fordeling af sundhed i Danmark

Teori: Pierre Bourdieu

Empiri:
Sundhedsstyrelsen: Veje til social ulighed i børn og unges sundhed - Hvordan forklares uligheden?
Syddansk Universitet: Danskernes sundhed 2023

Metode: kvantitativ

Centrale begreber:
Økonomisk-, kulturel og social kapital, habitus, felt, doxa.
De strukturelle sociale determinanter for sundhed
Sundhedsgradient
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Ideologier, partier og skillelinjer

Forløbet har fokuseret på de tre ideologier liberalisme, socialisme og konservatisme og koblingen til partierne i Folketinget og forskellige vælgergrupper og politiske skillelinjer, der forklarer, hvorfor vælgerne stemmer som de gør.

Molins model er blevet eksemplificeret ved Socialdemokratiets holdning til afskaffelse af St. Bededag


Centrale begreber:
Blå blok/ højreorienteret/ borgerlig/ konservativ og liberalist versus rød blok/ venstreorienteret/socialistisk eller socialdemokratisk, fordelings- og værdipolitik,  liberalisme, socialliberalisme, nyliberalisme, konservatisme og socialisme, populisme, statens rolle, issue-voting, Downs model, Molins model, klasser, politiske skillelinjer, partierne i Folketinget, Regering og Folketing

Faglige mål
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jeg føler - om identitet i det senmoderne samfund

Forløbet undersøgte påstanden om at de unge mistrives.

Vi undersøgte empirisk om unge mistrives og fandt tal, der både be- og afkræftede påstanden.

Vi konkluderede, at langt de fleste unge trives, mens en lille gruppe af udsatte unge mistrives.

Dernæst så vi på forskellige sociologiske forklaringer på at unge kan føle en eksistentiel usikkerhed. Vi arbejdede med Giddens teori om individualisering, øget refleksivitet, udlejring og det rene forhold, Thomas Ziehes teori formbarhed samt Harmuth Rosas teori om accelerationssamfundet, fremmedgørelse og resonans.

Vi sluttede forløbet med at læse uddrag af Trivselskommissionens rapport og konkluderede at den mest er rettet mod middelklassens unge - og ikke de udsatte unge.

Centrale begreber
Adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering, ansigtløse relationer, refleksivitet, udlejring af sociale relationer, valgbiografi
formbarhed, individualisering, kulturel frisættelse, ontologisering, potensering, subjektivisering
samfundstyper, socialkarakter
accelerationssamfund, fremmedgørelse, resonans
backstage, face, frontstage, image, setting,
sanktion, socialisering, identitet (jeg, personlig, social, kollektiv)
normer,
rolle, rollekonflikt, rolleovertagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten - demografi, oprustning og miljø

Forløbet har sat fokus på velfærdsstatens udfordringer og muligheder.
Ældrepleje, daginstitutioner, dagpenge og kontanthjælp udgør nogle af truslerne mod at få statens indkomster til at matche udgifterne.

Oveni kræver den globale udvikling en massiv oprustning og konkurrencen fra Asien sætter eksporten under pres.

Regeringen kan reagere med reformer, strukturpolitik og ekspansiv eller kontraktivfinanspolitik. Nationalbanken med ekspansiv eller kontraktiv pengepolitik.

Spørgsmålet er om velfærdsstatens sociale mål om lighed og beskyttelse af de svage kan opretholdes med konkurrencestatens fokus på økonomisk optimering og borgerens præstation på arbejdsmarkedet.
Er den traditionelle  økonomis målsætning om økonomisk vækst i modstrid med økologisk teori om en bæredygtig vækst?

Central  begreber:
3 velfærdsmodeller: den universelle, de residuale og den kooperative. progressivt skattesystem, brugerbetaling, serviceydelser, overførsler, udlicitering, privatisering, klemmer: demografisk udfordring, individualisering, immigration, stigende forventninger, offentlige udgifter,  empowerment, konkurrencestat, nedskærings  eller udvidelsesstrategi, finans-, penge, strukturpolitik., det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, konkurrenceevne, lav- og højkonjunktur
Økologisk og cirkulær økonomi. Human-, produceret- og naturens kapital.

Eleverne skal kunne:
Redegøre for de tre velfærdstatsmodeller
Redegøre for statens vigtigste indtægter og udgifter
Skelne mellem de forskellige klemmer på velfærdsstaten
Redegøre for og anvende penge- finans- og strukturpolitik.
Forstå strukturreformernes betydning for konkurrenceevnen.
Vurdere dansk økonomi i forhold til lav- og højkonjunktur
Skelne mellem mainstream økonomi og økologisk økonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati og medborgerskab

Sidste forløb drejer sig om demokrati og medborgerskab.
Vi definerede demokrati og så på forskellige former for demokrati.

Medborgerskab kan være et luftigt begreb. Vi startede med at se på det med det traditionelle samfundsfags blik: Ove Korsgaards to-deling mellem den juridiske statsborger og det den personlige oplevelse af at være medborger og derefter Marshalls tredeling med civile, politiske og sociale rettigheder.

Vi satte lys på mediernes rolle og begreberne mediering og medialisering.

Vi sluttede med en diskussion af om alle borger i Danmark har samme muligheder for at være en medborger og konkluderede,  at dette er ikke tilfældet; klasse og social arv er en væsentlig faktor for at kunne øve indflydelse.


Centrale begreber:
Direkte og indirekte demokrati, repræsentativt  og konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrat, autokrati, medborger, modborger, mediering, medialisering, statsborger, Honnets anerkendelsesteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer