Holdet 2ajtvz de (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Lotte Klixbüll
Hold 2025 de/2ajtvz de (2ajtvz de)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og godt design
Titel 2 Arkitektur_ombygning af typehus samt anneks
Titel 3 Produktdesign_dørgreb til ikonisk bygning
Titel 4 Kommunikationsdesign_bogforside
Titel 5 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og godt design

Præsentation af faget, et forsøg på en definition af "godt design" og elevpræsentationer med personlige valg af eksempler på godt design, som fremlægges for holdet og printes til portfolioen med begrundelser i stikordsform.

Læsestof:
Dansk Design Centers bud på, hvad forudsætningerne for godt design er.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arkitektur_ombygning af typehus samt anneks

Introduktion til arkitekturens grundbegreber gennem det praktiske projekt (funktion, form, rum, grundplan, facade, materialer, konstruktion, farve, lys, stil) samt dele af arkitekturhistorien (læreroplæg om parcelhusets historie og øvelse om tendenser i nyere arkitektur).

Forløbet handlede om boligarkitektur (parcelhuset), særligt typehuset fra 1960-1970. I den forbindelse læste eleverne en tekst om pistolgangen (fordele og ulemper). Eleverne sammenlignede forskellige parcelhuses planløsninger og skulle desuden skitsere og tage billeder af deres egen bolig og kort præsentere for hinanden. I det større praktiske projekt skulle eleverne komme med forslag til en ny planløsning for et typehus til en 4-personers familie, der havde en række forskellige krav (trin 1).

Derefter blev eleverne bedt om at lave et anneks til huset på max. 15 m2, der skal kunne bruges som både arbejdsrum, hyggerum til de unge og evt. som et gæsteværelse. Eleverne skulle forholde sig til, hvorvidt annekset var i respekt eller udgjorde et modspil til det eksisterende hus. Der blev arbejdet med alle designprocessens faser fra start til slut.

Praktiske designopgaver:
- præsentation af egen bolig (skitse af grundplan, målfast tegning af værelse samt fotografier)
- projekt ombygning af typehus: skitser, moodboard, målfast plantegning (trin 1)
- Øvelsen fra flade til rum (fysisk model af en pavillon)
- Øvelse med pavillon af tape (fysisk model af en pavillon)
- projekt anneks: skitser, moodboard, målfaste tegninger (plan og opstalter), rumlig eller digital model (trin 2)

Læsestof:
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 46-61 (om arkitekturens grundbegreber)
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 125-131 (om nyere arkitekturstrømninger)
- "Pistolgangen", artikel fra Bolius: https://www.bolius.dk/pistolgangen-18276/
- "De 15 hustyper", Bolius juli 2024, s. 28-33 (pdf)
- Anne Glad og Kristine Virén: "Hjemme hos Danmark", People's Press 2024, s. 196-199
- Susanne H. Knudsen: ”Tiny Houses. Drømmen om at bo småt”, Frydenlund 2024_s. 135-143

Supplerende:
- Uddrag fra udsendelsen: "Boligkøb i binde", sæson 3, episode 5, TV3, 2018.
- https://www.bolius.dk/12-ting-at-bruge-et-anneks-til-19381
- "Multiformet anneks i haven", artikel fra Bolius, 2020: https://www.bolius.dk/multiformet-anneks-i-haven-94214
- "Annekser og hytter - regler og inspiration", artikel fra Bolius, 2020: https://www.bolius.dk/hytter-og-annekser-17559
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Produktdesign_dørgreb til ikonisk bygning

Forløbet er udviklet i samarbejde med Designskolen Kolding som en del af et eksternt projekt (Trekantens Karrierekanon). Designopgaven bestod i at komme med et forslag til et dørhåndtag til en ikonisk bygning, som eleverne blev tildelt ved lodtrækning. Udover at skulle arbejde med formgivningen af dørhåndtaget, skulle eleverne arbejde med dørgrebets funktionelle og ergonomiske egenskaber.

Introduktion til produktdesign og de grundlæggende parametre (form, funktion, kommunikation, materialer, konstruktion mm.) samt til de vigtigste formbegreber og kontrastforhold (organisk vs. geometrisk, statisk vs. dynamisk, kompleks vs. enkel, symmetrisk vs. asymmetrisk, tung vs. let, åben vs. lukket, robust vs. skrøbelig).  

Præsentation af designhistorien fra ca.1850 til i dag (læsning og læreroplæg) og små fællesanalyser af ikoniske siddemøbler fra designhistorien.

Designprocessens faser fra start til slut og forskellige visualiseringsteknikker (fotocollage, blyantskitser og fysiske skitser, målfaste tegninger og modeller, præsentationsmateriale).

Praktisk designopgave:
- hurtigskitser af siddemøbler fra designhistorien (blyant)
- afprøvning af citruspressere
- undersøgelse af eksisterende dørgreb (skitser og noter på undersøgelsesark)
- projekt dørgreb til et bygningsværk (alle designprocessens faser fra briefing til præsentation).

Læsestof:
- Jesper Bek, "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", side 90-109, 111-112, 116-122
- Ida Engholm: Design gennem 200 år, side 80-93 (dansk modernisme, pdf)
- "Valg og vedligeholdelse af dørgreb", artikel fra Bolius: https://www.bolius.dk/doerhaandtag-16781
- Hjemme hos Danmark_Anne Glad og Kristine Víren_Det rette greb_s. 36-37
- "AJ greb", tekst fra hjemmeside: https://arnejacobsen.com/da/works/aj-greb/

Danmarks næste klassiker: stolen, sæson 3, afsnit 6: https://www.dr.dk/drtv/se/danmarks-naeste-klassiker_-tossede-toerretider_290329

Vi har været omkring følgende perioder:
- Historicismen
- Art Nouveau
- Modernismen
- Popdesign og postmodernismen
- Nye tendenser indenfor design
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kommunikationsdesign_bogforside

Introduktion til designparametrene inden for kommunikationsdesign: de grafiske virkemidler (illustration, form, typografi, farver, komposition, kontrastforhold). Intro til design af bogforsider bl.a. gennem læsning af artiklerne "Et varmt omslag" og "At tegne sig ind på atmosfæren" og træning i arbejdet med grafiske virkemidler og visuel komposition gennem mindre praktiske og teoretiske øvelser og et projektforløb.
I det praktiske projektarbejde skulle eleverne i højere grad end de tidligere forløb selv styre processen fra start til slut. Afslutningsvist skulle de lave en komparativ analyse af den originale bogforside og af deres redesign af bogforsiden.

Praktiske designopgaver:
- øvelse med at lave en bogforside til en coffee table book
- øvelse med flat-lay
- projekt redesign af bogforside (brug af valgfrit computerprogram)

Læsestof:
- Peter Nicolai Gudme Christensen: "Et varmt omslag", Ud & Se, december 2021, s. 154-157
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 12-17, 20-25
- Thomas Behrmann: "At tegne sig ind på atmosfæren", Bladet (Nyt fra bibliotekets kulturskov), nr. 2, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition og eksamensforberedelse

Information om eksamen i design og arkitektur - herunder valg af eksamensemne.
Repetition af årets forløb og træning i analyse af hhv. kommunikationsdesign, arkitektur og produktdesign.

Læsestof:
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 146-155 (analysemodeller)
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, s.74-76 (målgrupper)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer