Holdet 2Force Sa2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Finn Nielsen
Hold 2025 Sa/2Force Sa2 (2Force Sa2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Hvordan bekæmper vi bedst kriminalitet?
Titel 3 Klimakrisen og Danmark
Titel 4 Ulighed i velfærdsstaten
Titel 5 Integrationens muligheder og udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

Formål
At undersøge og diskutere hvordan ligestilling og køn italesættes i den politiske debat, og hvordan det går med ligestillingen med perspektiv til udsatte mænd og manden som det ekstreme køn.

Faglige mål:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske skillelinjer og partiadfærd
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- demokratiopfattelser
- ligestilling mellem kønnene
- arbejdsmarkedsforhold

Faglige begreber og teori:
- socialisering: primær, sekundær og dobbelt, formelle og uformelle normer
- Giddens og Ziehes teorier og begreber om det sen-moderne samfund
- kønssocialisering, køn som biologi (biologisk determinisme, på engelsk køn som sex) og køn som social konstruktion (på engelsk køn som gender), det heteronormative ideal, det frisatte køn,  seksualitetens frisættelse, flydende/plastisk seksualitet, binær og non-binær kønsopfattelse, Metoo som affektiv aktivisme og eventful protesting, digitale bobler, candy- og shitstorme
- De Beauvoir, Butlers socialkonstruktivistiske teori om kønningsprocesser og at performe/gøre køn, den heteroseksuelle matrix
- Teori om patriarkatet, horisontal og vertikal kønnet arbejdsdeling
- Identitetspolitik, Castells om betydningen af identitet for politisk mobilisering, Fukuyama om isothymi og megalothymi, universalisme og partikularisme
- demokratiteori: indirekte og direkte demokrati, konkurrence- og deltagelsedemokrati, smal og bred deltagelse
- mænd som det ekstreme køn, udsatte mænd
- ligestillingsloven og ligeløn, formel og reel ligestilling, sær- og forskelsbehandling, løngab, radikal og moderat kønskvotering, glasloft, nepotistisk rekrutteringssystem, produktivt og reproduktivt arbejde, fuldtid og deltid, øremærket barsel, problemer ved stereotyp kønssocialisering: talentmasse, rekrutteringsgrundlag, individets selvudfoldelse og frie valg, ligeløn, arbejdsmiljø og ledelsesjob
- Sennetts teori om det fleksible menneske
- velfærdstrekanten, markedsmekanismen, gender crossovers, degendering/kønsneutrale jobs
- kvalitativ metode
- De 3 samfunds- (traditionelle, moderne og sen-moderne) og personlighedstyper (myre, snegl og kamæleon)
- Kaare Strøms teori om partiadfærd, typer af partier: massepartier, markedspartier og catch-all partier, ideologiske versus pragmatiske partier, ligestilling som værdipolitisk skillelinje
- Vælgeradfærd: Klassevælgere (class-voting) og issue-voters
- Opfattelser af lighed: lige muligheder versus resultatlighed
- 4 bølger af feminisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan bekæmper vi bedst kriminalitet?

Formål
At undersøge årsager til kriminalitet med særligt fokus på bandekriminalitet samt den politiske debat om straf, resocialisering og forebyggelse.
Forløbet er også anvendt som optakt til og i sammenhæng med PP3 om kriminalitet i samarbejde med psykologi, herunder udarbejde af et skr. projekt, en mini-SSO i form af et selvvalgt emne.
I PP3 indgik besøg af en tidl. fængselspræst og politibetjente fra forebyggelsesenheden samt ekskursion til enten Politiskolen i Vejle eller Hjemmeværnet.
Vi har også besøgt uddannelsescenter Møgelkær for fængselsbetjente.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger  
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske skillelinjer og partiadfærd

Faglige begreber og teori
- Typer af kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet; kriminalitetsudviklingen i Danmark og mørketal, årsager til at unge begår mindre kriminalitet
- Organiseret kriminalitet: bande- og rockerkriminalitet, samfundsskadelige virkninger, forskelle og ligheder mellem rocker- og indvandrerbandemedlemmer, exit-programmer
- Teorier om årsager til bandekriminalitet: Cohen - reaktion mod dårlig skolegang og et frustrerende liv, Hirschi - mangelfuld socialisering og social kontrol, Bloch og Niederhoffer - erstatningsfamilie, Walter Miller - bekræftelse af mandighed, Merton - underklassekriminalitet som kompensation/genvej til succes, Sutherland - indlæring af kriminalitet i grupper, Chicago-skolen om udsatte bolig- og byområder, Stemplingsteorien, Honneths anerkendelsesteori; struktur versus aktør
- Sanktioner/tiltag: Straf, herunder alternative straffe og forskning i effekten af hårdere straf, herunder indlæring af kriminalitet og stempling versus forebyggelse
- Teori om motiver for at straffe: Individual- og generalpræventiv effekt, inkapaciterende effekt, retsfølelse, hævn, resocialisering (herunder brug af frivillige mentorer til at hjælpe løsladte med at blive integreret i samfundet igen)
- Recidiv
- Betinget og ubetinget dom, åbne og lukkede fængsler
- Partiholdninger (retspolitik) og argumenttyper ift. til kriminalitet og straf som værdipolitisk skillelinje, tough on crime versus smart on crime, den kriminelle lavalder, bandepakkernes mål og midler
- Partiadfærd: Molins, Strøms og Downs´ modeller; populisme
- Danmark og Sverige sammenlignet ift. håndtering af bandekriminalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimakrisen og Danmark

Formål
At undersøge og diskutere dansk klimapolitiks mål og midler i relation til klimakrisen. Der er udarbejdet et skriftligt projekt herom til sidst i forløbet.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
-  økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Faglige begreber og teori:
- civil ulydighed, klimaaktivisme, Extinction Rebellion, Greta Thunberg, sociologiske teorier om flow samt hvordan klimafællesskaber kan ses som neo-stammer
- bæredygtig udvikling, foregangsland, klimaaftryk
- 3 grundlæggende klimadiskurser samt Lomborgs nytteetiske klimaskepticisme
- Becks teori om risikosamfundet
- Rosas teori om accelerationssamfundet
- Globaliseringens 5 dimensioner og øget gensidig afhængighed
- Optimistiske og pessimistiske diskurser om globalisering
- klimaflygtninge, push-pull faktorer
- Baumans teori om flydende sen-modernitet og global mobilitet, turister og vagabonder med perspektiv til John Urrys 4 fremtidsscenarier
- Klimavalget 2019, Folketingsvalgresultatet 2026 og regeringsdannelses-udfordringen, fordelings- og værdipolitik med de danske politiske partiers klimapolitiske placering, det danske politiske system, magtens 3 deling,  den parlamentariske styringskæde med påvirkning fra andre aktører: medier, EU, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, negativ parlamentarisme, lovgivningsprocessen i Danmark
- Class- og issue-voting, issue-ownership
- grøn ideologi, antropocentrisk contra økocentrisk tankegang
- Den politiske forbruger
- Klimapolitiske mål: FN's klimakonvention, Kyoto- og Parisaftalen, COP-møder, FN's verdensmål, den danske klimalov, hockeystaven
- Klimapolitiske midler: grønne afgifter, global klimaafgift, Pigou-skat, CO2-kvoter, forbud
- Økonomiske målkonflikter: Øk. væst og beskæftigelse contra bæredygtig udvikling. Mulig harmoni gennem afkobling af CO2-udledning fra øk. vækst gennem grøn vækst, positive og negative eksternaliteter, markedsfejl, markeds- og blandingsøkonomi, grøn omstilling, cirkulær økonomi, deleøkonomi, upcycling, post-vækst samfund, dansk konkurrencevne og outsourcing
- CO2-lækage
- Brunssons teori om organisatorisk hykleri
- Danmarks forhold til EU, EU som politisk system og betydning for dansk og global klimapolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed i velfærdsstaten

Formål
Forløbet har haft fokus på definition og måling af ulighed og fattigdom samt politiske holdninger her til relateret til velfærd og samfundsøkonomi.
Hvad er konsekvenserne af børnefattigdom, bør Danmark have en officiel fattigdomsgrænse - og er social arv et midforstået begreb?
Der har været et lille perspektiv til den kommunale valgkamp, og hvad et byråd henholdvis et regionsråd laver.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål
- kvantitativ metode

Faglige begreber og teori:
- absolut og relativ fattigdomsgrænse, børnefattigdom, argumenter for og imod en officiel fattigdomsgrænse, socialt udsatte, medianindkomst
- formel lighed, chancelighed, resultatlighed
- Bourdieus teori om ulighed og klasseskel: kapitalformer, habitus og felt
- Bernstein: Begrænset og udvidet sprogkode
- Positiv og negativ social arv, Ejrnæs´kritik af begrebet social arv: Chanceulighed og risikofaktorer og mønsterbrydere er almindeligt forekommende
- Social mobilitet: Generations- og karrieremobilitet
- Socialklasseinddelingen
- Minervamodellens livsstilssegmenter, KRAM-faktorerne, uddannelsesniveauets betydning for social ulighed i sundhed
- kvantitativ metode
- De 3 klassiske ideologier og deres syn på ulighed og omfordeling, socialdemokratisme, socialliberalisme, formel og reel frihed
- Den 2-dimensionelle højre-venstre skala med de danske partiers placering på fordelings- og værdipolitik
- Molins model
- Forskellen på velfærd og velstand, velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund), de tre velfærdsmodeller, vertikal og horisontal omfordeling, skøns-, rettigheds- og forsikringsprincippet
Omfordeling gennem det progressive skattesystem, særligt indkomst- og selskabsskat med perspektiv til skattereformen med ikrafttræden i 2026, partipolitisk skillelinje mellem rød og blå blok i holdningen til formue- og boligskat
- Velfærdsstatens udfordringer: Den demografiske udfordring, forventningspres, globalisering og outsourcing
- Flexicurity og dagpengenes kompensationsgrad
- Konkurrencestatens fordele og ulemper, race to the bottom
- De 7 samfundsøkonomiske mål, målkonflikter og målharmoni, flaskehalsproblemer, konjunktursvingninger (høj- og lavkonjunktur samt recession), realvækst i BNP, det økonomiske kredsløb, Danmark som en lille og åben økonomi, det økonomiske råderum
- Økonomisk politik: Finans- og pengepoltik
- Gini-koefficienten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Integrationens muligheder og udfordringer

Formål
At analysere og diskutere indvandring og integration med fokus på integrationsdebatten og hvad vellykket integration er. De danske forhold og den danske debat er perspektiveret til Sverige, der har haft en meget mere politisk korrekt præget indvandrerdebat og en meget omfattende indvandring pga. en humanistisk asylpolitik, men i de senere år har Sverige slået ind på en asyl- og indvandrerpolitik, der minder om den strammere danske.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- magtbegreber samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- komparativ metode


Faglige begreber og teori:
- integrationsbegreber på samfunds- (assimilation, pluralistisk integration og segregation) og individplan (bindestregsidentitet, den rene identitet, kreolsk identitet)
- kriterier for vellykket integration
- Bourdieus begreb om symbolsk vold, stigmatisering (kropslige, karaktermæssige og tribale) og diskrimination, tonen i den offentlige debat
- Multikulturel og multietnisk
- Etnocentrisme versus kulturrelativisme, kulturel globalisering, amerikanisering
- Negativ social kontrol, Simmels regel, etnisk revitalisering
- Socialkonstruktivisme, det nationale fællesskab som et moderne forestillet fællesskab, danske værdier
- Minoritetsunges strategier: Uddannelse, religiøse, traditionelle samt kriminelle; minoritetspigers valg af uddannelsesstrategi som middel til social mobilitet og kulturel frisættelse, mere selvstændighed
- Kendetegn ved traditionel, patriarkalsk, familie- og religionsstyret, hierarkisk og kollektiv  kultur med faste kønsroller versus en senmoderne individualistisk, aftraditionaliseret kultur med ligestilling og debat/forhandling om normer
- Kulturel berigelse versus kultursammenstød
- Udfordringer for vellykket integration: Marshalls 3-dimensionelle medborgerskabsbegreb, statsborgerskab, Soeis teori om modborgerskab: modborgerskabsfortælling, internalisering og selvopfyldende profeti samt gebyrer
- SD's højredrejning i udlændingepolitikken relateret til Frederik Vad om Socialdemokratiets 3 erkendelser i integrationsdebatten
- Intern debat i SF om den rette indvandrerdiskurs (Halime Oguz versus Pernille Frahm)
- Issue-ejerskab
- Elias´ teori om os og dem: Den etablerede gruppe versus outsider-gruppen, moralsk differentiering, ghettoer og parallelsamfund, politisk debat om indvandreres kriminalitet
- Honneths teori om anerkendelsens 3 dimensioner
- Koopmans religiøst-kulturelle forklaring af problemet med islam
- Magtens 3-deling og medierne som "den 4. statsmagt" med dagsordensættende magt, nyhedskriterier, framing, diskursanalyse, populismens kendetegn
- Goffman om frontstage og backstage, Meyrowitz om middle region
- Inglehart om materielle og postmaterielle værdier, fordelings- og værdipolitik
- Betydningen af alder, uddannelses- og indkomstniveau for syn på indvandring og integration
- Opinionsundersøgelsers repræsentativitet og troværdighed
- Kan og bør indvandringens omkostninger beregnes, økonomiske omkostninger og gevinster ved indvandring, beskæftigelsesfrekvens
- Passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkvalificering- og stramningsstrategien, flexicuritymodellen, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, samfundsøkonomiske prioriteringsproblemer, den demografiske forsørgerbyrde, passiv forsørgelse og selvforsørgende
- Dansk og svensk udlændinge- og integrationspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer