Rosborg Gymnasium og hf
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Rosborg Gymnasium og hf
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2e3y ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau
Naturgeografi C
Lærer(e)
Anders Engel Hauberg
Hold
2025 ng/2e3y ng (
2e3y ng
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord?
Titel 2
Hvordan redder vi klimaet?
Titel 3
Kan Afrika dyrke mad nok selv?
Titel 4
Geologi og Jordskælv
Titel 5
Hvorfor blæser det?
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord?
Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord? Det undersøger vi ved at udfører feltundersøgelser i Vejle Å, hvor vi bestemmer vandføringen og måler indholdet af nitrat i åvandet. Derudover undersøger vi Vejle Å i Google Éarth Pro, hvor vi importerer kml-filer med vandløbstemaer og bl.a. optegner og opmåler vandløbsoplandet til Vejle Å. Vi læser i kompendiet "Hydrologi og vandmiljø", udarbejdet af Christian Skipper, og bliver klogere på hydrologi og vandmiljø, i særdeleshed årsager og konsekvenser af iltsvind.
For at forstå hvordan vand siver ned i jorden (infiltrerer) udfører eleverne infiltrationsforsøg (induktiv tilgang), hvorefter de perspektiverer og bruger deres resultater til at forklare figurer og kort med bl.a. fordelingen af jordarter i DK, forskelle i vandbalance i Vestjylland og på Midtsjælland, og forhold mellem bæredygtig grundvandsressource og faktisk vandindvinding forskellige steder i DK.
Vi besøger Søndre Vandværk og bliver klogere på grundvand og drikkevand. Derefter besøger vi Vejle Spildevands store renseanlæg, som også har betydning for vandmiljøet i Vejle Fjord.
Undersøgelserne af Vejle Å og betydningen for vandmiljøet i Vejle Fjord afrapporteres på en planche (gruppeaflevering).
Ekskursionen til Søndre Vandværk og Vejle Spildevand afrapporteres som en ekskursionsjournal.
Indhold
Kernestof:
Feltundersøgelse Strømhastighed i Vejle Å.docx
description
Naturgeografi-C---stx--august-2024.pdf
description
Hydrologi-Vandmiljø-Hvorfor dør fiskene i Vejle Fjord-NF-12aug25.pdf
description
Vi skal udenfor i sidste halvdel af modulet. Så tjek vejret og tag en trøje med og rigtigt fodtøj, hvis du vil undgå at blive kold/våd.
Link til download af Google Earth Pro:
VLB_JYL_SYD.kmz
description
VLB_JYL_OST.kmz
description
VLB_JYL_VEST.kmz
description
Læs s. 16-17 (løs opgaven på s. 17) og vejledningen på 63-64 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Å".
Lake-Louise.jpg
Fragmenteret bjergside.jpg
Læs ss. 10-12 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Å?"
Læs ss. 19-27 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Å?"
Læs ss. 29-33 Ø i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Å?". Titlen på afsnittet er "Hvor kommer forureningen med næringsionerne fra?"
Ingen lektier til i dag.
Læs ss. 36-39 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Å?"
Grundlæggende om grundvand
Hydrologi-Vandmiljø-Hvorfor dør fiskene i Vejle Fjord-6aug25-b.pdf
description
Læs s. 6 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Å?"
Færdiggør det meste til jeres poster (se beskrivelse ovenfor).
Afsnit
Journal-Sdr-Vandværk-Renseanlæg-Processer-figurbilag-Ekskursionudg.docx
description
Læs ss. 50-53 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord?"
Vandværket (hvor vi mødes)
Læs ss. 42-46 (også s. 47, hvis du bare ikke kan få nok) i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord?"
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Posteraflevering
30-09-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Hvordan redder vi klimaet?
I dette forløb arbejdes der med klimaet samt påvirkninger heraf. Der arbejdes overvejende med nedenstående tematikker:
Strålingsbalance, albedo, drivhuseffekt, klimamodeller, kulstofkredsløb, vedvarende energi typers muligheder og begrænsninger, fossile energikilders konsekvenser ved forbrug samt dannelse af olie og naturgas, den thermohaline cirkulation,
Indhold
Kernestof:
Forsøg_Infiltrationsforsøg-sand- og lerjord.xlsx
description
Aflopg-rapport-infiltrationsforsøg-figurer.docx
description
Læs ss. 65-67 i "Hvorfor er der ingen fisk i Vejle Fjord?"
Vi læser på klassen ss. 40-41.
DRTV - Byen med det giftige vand: Splittelsen
Fokusspørgsmål til nyt tema om Klima og Klimaforandringer 15 til 22ø (1).docx
description
Global-temperature-increase-from-1850-to-2023.png
Show Your Stripes
Totalt energiforbrug per år.png
Årligt CO2 udledning.png
Data Catalog
Naturgeografi - Vores Verden ss. 15-22.pdf
description
Dubai floods: Authorities in the UAE deny cloud seeding caused record rainfall
IPCCs RCP forudsigelser frem mod 2100.png
Klimaforandringer film m Jesper Theilgaard.docx
description
Naturgeografi - Vores Verden ss. 22-26.pdf
USA Europe Latitude.jpg
Italy USA Latitude.jpg
How do ocean currents work? - Jennifer Verduin
Will It Freeze (-26F) Salt water vs Fresh water
Øvelse Grønlandspumpen og klimaet i Norden (1) (1).docx
description
Naturgeografi - Vores Verden ss. 29-35.pdf
description
Olie.jpg
Olie reserve-ressourse-model.png
World Oil Statistics
Fossile Brændstoffer
øvelse med oliemigration.docx
description
Naturgeografi - Vores Verden ss. 62-68.pdf
description
Forklaring af årstiderne
Drivhuseffekten
øvelse med solindstråling.docx
description
Årstider og rotation.png
Naturgeografi - Vores Verden ss. 239-243.pdf
description
En markant bemærkning ift. overskyet vejr
Urban Heat Island.jpg
Dallas Downtown.jpg
Forsøg med benyttelse af satellitbillede til bestemmelse af albedo.docx
description
Albedomåling nær Rosborg.docx
description
Som eneste lektie til i dag er, at du undersøger hvad "albedo" er, særligt hvis det ikke sidder helt fast fra tidligere læsninger
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
Udregn dit "footprint"
brave_Sm3ih6uXpN-1024x823.png
Energi PowerPoint.pptx
description
CO2, kul og ilt i balance
Hvem forsinker klimahandling - Den grønne ungdoms bevægelse.pdf
description
Øvelse Tegn Kulstoffets Kredsløb.docx
description
Hvad er Power-to-X?
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Kan Afrika dyrke mad nok selv?
Hvordan kan fattige afrikanske bønder øge deres fødevareproduktion?
Kan jordbundens frugtbarhed forbedres med billige og bæredygtige metoder?
Hvordan er vejret i Afrika en del af det globale vindsystem og hvordan varierer nedbøren i løbet af året i Afrika? Hvilken betydning har det for landbruget i området?
Hans Roslings videoforedrag om udviklingen i Verdens befolkning mht. levealder, uddannelse, fertilitet og velstand. Herunder case om fattig bondefamilie i Mozambique.
Thomsen, Husted og de Nergaard (2013), Mad til Milliarder, KU.
Mad nok til alle?
Liebigs minimumslov og Mitscherlichs regel om udbyttepotentiale.
Den Grønne Revolution. Bæredygtige og konventionelle dyrkningssystemer. Dansk landbrugsjord i forhold til tropiske jorde.
Noget af det eksperimentelle arbejde og anden empiri udført i forløbene om hydrologi samt vejr og klima er også relevant for dette forløb om afrikanske småbønder. Fx infiltrationsforsøg med jord og vand samt øvelser med luftfugtighed.
Indhold
Kernestof:
Professor Hans Roslings videoforedrag "DON'T PANIC" handler om Verdens befolknings udvikling mht. levealder, fertilitet og fattigdom.
Mens vi ser videoen søger vi bl.a. svar på følgende spørgsmål:
Gapminder
Kostråd til dig
Hungry Planet: What The World Eats
Kost og demografisk præsentation.docx
description
How has world population growth changed over time?
Down load pdf-filen: Mad til Milliarder - fra FOKUS - Københavns Universitets brobygningsportal
Opg-Mad til milliarder-kapitel 1-s7-17-kort version.docx
description
Læs s. 7-17 i bogen i downloadede sidst: Mad Til Milliarder.
Opgaver til Den Grønne Revolution.docx
description
Aflev-opg-Bæredygtigt landbrug-Afrika-24REV.pdf
description
Statistik med demografisk prognose
DRTV - Feldthaus og verdens sejeste kvinder: Etiopien
Gødningsforbrug i forskellige lande.png
Læs om "Den Grønne Revolution" i "Mad til milliarder" s. 18-19
FNs Verdensmål
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Ingen lektier til i dag
Opg-videoer2-Regreening Ethiopia og Mexico-Black soil.docx
description
FAO om Farmer Field School
ADDA
Se videoen og
Gødning-fertilizer-organic vs chemical.jpg
Skimlæs kapitel 2 i Mad til Milliarder.Læsefokus: Forstå Liebigs Lov og Mitscherlichs Regel.
Dyrkningsmuligheder og hydrotermfigurer for Afrika.docx
description
Nye løsninger til forbedret landbrug i Afrika
Population of the world's continents from 1800 to 2023, with estimates until 2100
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Geologi og Jordskælv
Der arbejdes overordnet set med jordens opbygning herunder særligt fokus på jordskælv. Forløbet arbejder overordnet set med:
Jordens opbygning, den pladetektoniske model, beviser for pladetektonisk aktivitet samt målinger af tektoniske pladers bevægelse over tid, de forskellige typer af pladegrænser og deres kendetegn, jordskælv, epicenter og styrke, subduktionszoner, tsunamier, varslingsmetoder, konsekvenser ved jordskælv samt tsunami med fokus på tsunami ved Sumatra i 2004 og ved Honshu (Japan) 2011.
Indhold
Kernestof:
Jordens opbygning.jpg
Arbejdsspørgsmål om jordskælv NG.docx
description
forkastning – Lex
Jordskælv og deres opståen
Search Earthquake Catalog
Jordens indre-uden tekst.jpg
Jordskælv-Forkastningstyper.JPG
Pladerande-De forskellige hovedtyper-principskitser.jpg
Wilson cyklus_Pladetektonik_30jan_kl12.png
Tonga storskalalandskab.JPG
Tonga m jordskælvs fokuscentre.JPG
Lektie: Svar på resten af arbejdsspørgsmålene, hvis du ikke blev færdig i sidste modul.
Øvelse om oceanbundens alder og konstrutivepladerande.docx
description
Øvelse Jordskælv ved et kontinent.docx
description
Følgende fagbegreber repeteres i dag:
Find og indtegn højdeprofil for et konstruktivt- og destruktivt pladegrænsemøde på jorden vha. Google Earth. Kortene gemmes og I skal kommentere på profilerne.
Nepal Earthquake - Visible Lateral Ground Movement
Seismogram eksempel.jpg
Pladetektonisk kort.jpg
Øvelse med tsunami GIS kort og data tolkning.docx
description
Som lektie lav gerne begge opgaver fra sidste modul færdige, hvis du ikke nåede det i modulet.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Hvorfor blæser det?
I forløbet arbejdes der primært med fænomener relateret til det globale vindsystem samt nedbør. I forløbet arbejdes der med følgende elementer:
Det globale vindsystem, atmosfærisk cirkulation, coriolis, tryk og trykforskelle, termiske og dynamiske celler, nedbør i form af konvektionsregn samt kold- og varmfrontsnedbør.
Indhold
Kernestof:
coriolis.html
Atmosfæren og trykforskelle.pptx
description
Opgave om det globale vindsystem.docx
description
Windy
Naturgeografi - Vores Verden ss. 248-254 midt..pdf
description
Nedbør i NG-C.pptx
description
Frontsystemer og nedbør animation
Opgave Hvorfor regner det.docx
description
Naturgeografi - Vores Verden ss. 254 midt-258..pdf
description
Øvelse om levevilkår i Danmark.docx
description
Uligheden vokser. Det bør tages alvorligt
Opgaver om liv og død.docx
description
NF-Grundbogen, LindhardtogRinghof side 104-109.PDF.pdf
description
Se kortet: Afstanden mellem land og by tager til
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71183296109", "T": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71183296109", "H": "/lectio/204/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71183296109" }