Holdet 3g2HF De (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Design B
Lærer(e) Lotte Klixbüll
Hold 2025 De/3g2HF De (3g2HF De)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Transformation og co-housing
Titel 2 Skriftdesign
Titel 3 Belysning
Titel 4 Fremtidens fleksible bolig
Titel 5 Nyt byrum bag DGI
Titel 6 Selvvalgt miniprojekt til nyt byrum bag DGI
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Transformation og co-housing

Som deres første opgave, blev eleverne bedt om at lave en arkitektonisk transformation af en gammel lagerbygning til et nyt kollegie. Ydervæggene skulle blive stående, da transformationen skulle ske med fokus på bæredygtighed, genbrug af materialer og respekt for stedets sjæl og historie.

Eleverne skulle gøre sig overvejelser om, hvordan kollegiet skulle designes, så det blev både praktisk og indbydende? Der skulle både være plads til privatliv for de studerende samt muligheder for fællesskab og socialt liv.

Opgaven skulle løses i grupper på tværs af klasser og studieretninger, og det endelige produkt skulle indbefatte hele designprocessen.

Supplerende materiale:
Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: ”Design og arkitekturbogen”, Columbus, 2022 (ibog), ”4.1: Transformation i arkitektur”: https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
”Fantastiske forvandlinger”, uddrag om transformation af silo: sæson 1, afsnit 1: https://www.dr.dk/drtv/se/fantastiske-forvandlinger_-danmark_47920
”Fantastiske forvandlinger”, uddrag om transformation af Samuels Kirke: sæson 3, afsnit 1: https://www.dr.dk/drtv/se/fantastiske-forvandlinger_-danmark_75627
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftdesign

Arbejde med til typografi og visuel komposition med fokus på de grundlæggende typografiske grundbegreber herunder skrifters signalværdi. Læsning i fagbøger, artikel, små-øvelser og mindre designprojekter. Introduktion til designprocessen gennem filmen "Skriften på væggen".  

Praktiske designopgaver:
- design en personlig logotype bestående af mindst 4 bogstaver. Det færdige design skal afspejle de værdier, der er valgt på forhånd via nøgleord.
- lave forside og rygindstik med det endelige logo (kompositioner)

Herefter blev holdet introduceret til tegneprogrammet Inkscape, hvor de skulle lave deres skrift om til vektorgrafik og afslutningsvist lave nøgleringe i akrylplast med deres skrift/logo på skolens lasercutter samt skære klistremærker på en vinylskærer.

Kernestof:
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, 12-17
- Kim Pedersen og Henrik Birkvig: "Grundbog i grafiskdesign", Grafisk Litteratur, 2012, s. 29, 31, 34
- "Skriften på væggen" fra DR2 2008 (CFU)
- ”Danske typer” i "Dansk Designhistorie #2", Strandberg Publishing 2023, s. 146, 152-155.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Belysning

Indledningsvist skulle holdet lave en formidlingsopgave inden for kommunikationsdesign, idet de fik tildelt en dansk lampedesigner, af hvem de valgte en lampe, som de analyserede og efterfølgende formidlede på en plakat.

Holdet skulle dernæst designe en lampe til boligen ud fra nogle benspænd i form af krav til materialer og type lys (rettet lys eller diffust lys). Derudover skulle deres lampe enten/og i en eller anden udstrækning have en reference til den lampe, de analyserede eller være lavet helt eller delvist af bæredygtige materialer. De måtte selv vælge hvilken type lampe (pendel, gulvlampe eller lign.) samt målgruppe, de ville arbejde med. Det var tilladt i begrænset omfang at bruge et andet materiale til at lave selve konstruktionen eller sammenføjninger.

Parallelt med det praktiske arbejde blev eleverne introduceret for vigtige fagbegreber og aspekter inden for bæredygtigt design, for dansk modernisme og forskellige ikoniske lamper og i den forbindelse forskellige former for lys og lyskilder.

Praktiske opgaver:
- Plakat i formatet A2 der formidlede en ikonisk lampe af en tildelt designer
- Projekt ”Belysning” (designprocessen fra start til slut – det var selvvalgt om man i projekteringen ville lave skalamodel eller projektionstegninger)

Kernestof:
- ”Da møblerne blev moderne klassikere” i ”Den store danske møbelguide”, Lindhardt og Ringhof, 2013, s. 11-23
- Ida Engholm: "Design gennem 200 år". Gyldendal uddannelse, 2001, s. 80-93.
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: ”Design og arkitekturbogen”, Columbus, 2022 (ibog), ”PH - lysmageren": https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
- Indledningen til ”Sans for lys”
- ”Det elektriske lys” i Thomas Dickson: ”Dansk Design”, Gyldendal, s. 309 + 311
- Malene Lytken,: ”Danske Iamper”, Strandberg Publishing 2019, s. 11
- Jesper Bek: "Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau", Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 29-31
- Uddrag fra Lysviden.dk (ca. fire sider)

Supplerende stof:
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: ”Design og arkitekturbogen”, Columbus, 2022 (ibog), ”1.c: Kruseduller, diamanter og bølger": https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136 og "1.2: Idégenerering": https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
- ”Hvad er cirkulær økonomi”, https://rethinkbusiness.dk/about-us/
- ”Hvad er bæredygtigt design?”, designprocessen.dk
- ”Danmarks næste klassiker”, DRTV. Spisebordslampe_sæson 1, episode 3
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fremtidens fleksible bolig

Elevernes projekt tog udgangspunkt i den planlagte nye bæredygtige bydel, Ny Rosborg, der skal ligge bag ved gymnasiet samt Vejle Kommunes arbejde med social resiliens, hvor der er fokus på stærke fællesskaber og social interaktion. Med udgangspunkt i oplægget kom eleverne med bud på nye familiemønstre, og vi beskæftigede os med nye tendenser i by- og boligudviklingen herunder fleksible rammer og det gode liv i et beboelsesområde.

Eleverne definerede herefter selv hvilket familiemønster, de ville arbejde med, og lavede følgende et portræt af ’deres’ ”manden i midten” til henholdsvis: en fraskilt forælder, regnbuefamilie, kollektiv med tre enlige 50+, familie med handikap, par uden børn i tiny house, sammenbragt familie med hver deres bolig, to vennepar, et generationshus og et tilhørende fælleshus til beboerne.

Eleverne skulle denne gang selv formulere deres eget brief ud fra den problemstilling, de arbejdede med, og arbejdede i øvrigt med alle designprocessens faser.
Som en mindre del af forløbet, beskæftigede holdet sig med BIGs arkitektur og arbejdsmetode gennem teori samt en mindre tegneøvelse.

Praktisk arbejde:
- Øvelse: en fleksibel grundplan
- Skitser i tusch af udvalgte værker af BIG
- Projekt ’fremtidens fleksible boliger” til Ny Rosborg (designprocessen fra start til slut)

Kernestof:
- "Fleksible boliger", Bolius, juli 2021, s. 26-28
- Rikke Slot m.fl.: "Design B", 2.udg., Nyt teknisk forlag, 2011, s 45-47
- BIG: "Yes is more - en tegneserie om arkitektonisk evolution", Gyldendal, 2012
- Claus Bech-Danielsen, Mette Mechlenborg og Marie Stender: "Velkommen hjem - tendenser i dansk boligarkitektur", Politikens Forlag, 2018, s. 8-15, 164-166, 170-172, 180-183, 185
- Lars Dybdahl (red.), Dansk design nu, Strandberg Publishing 2016, s. 328-337: "Den nye bølge i arkitekturen"

Supplerende:
- TV-udsendelse: ”Er der en arkitekt til stede? Bagsværds bastante boligbyggeri”, sæson 2, episode 4. DR“ 2021: https://www.dr.dk/drtv/se/er-der-en-arkitekt-til-stede_-bagsvaerds-bastante-boligbyggeri_324111
- Uddrag af "Bjarke Ingels og BIG's New York eventyr_1", DRKultur 2013
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyt byrum bag DGI

Holdet blev bedt om at udvikle et forslag til et grønt byrum på området bag DGI-hallen, der kan indgå som en del af en større plan for området. Byrummet skal tilbyde mulighed for ophold samtidig med, at det skal skabe en naturlig forbindelse mellem stien langs åen ind mod byen og ud mod Rosborg Gymnasium og Vejle Å for gående og cyklister. Jan Gehls 12 kriterier for det gode byrum skal indtænkes.
Holdet skulle desuden komme med et bud på, hvordan man kan arbejde med DGI-hallens facade så bygningen bedre bliver integreret i det nye område.

Holdet blev inddelt i fire grupper, der blev tildelt følgende problemstillinger:
- De unges byrum: Hvordan laver man et byrum, så man som ung har lyst til at bruge stedet?
- Det aktive byrum: Hvordan skaber man et byrum, der opfordrer til fysisk aktivitet?
- Sansernes byrum: Hvordan kan man skabe et byrum med oplevelser for alle sanser og ikke bare synet?
- Det relationelle byrum: Hvordan udformer man et byrum med mulighed for at knytte relationer til andre mennesker?

Parallelt med projektarbejdet har holdet arbejdet teoretisk med byrum, bl.a.:
- Jan Gehl og de 12 kvalitetskriterier for byrum
- Begrebet rum og ikke-rum / sted og ikke-sted
- Begrebet Genius Loci (stedets ånd)
- Fænomenologi
- Tendenser inden for nyere byrumsdesign

Praktiske designopgaver:
- Projekt forslag til et grønt byrum på området bag DGI-hallen ud fra tildelt problemstilling (designprocessen fra start til slut)
- Forslag til en optimereing af DGIs facade (research, idegenerering og konceptudvikling)

Kernestof:
- Realdania, Dansk Byplan Laboratorium, DAC: "Byrum - kvalitet til hverdagslivet", juni 2016
- Realdania, Dansk Byplan Laboratorium, DAC: "Fænomenologi - byanalyser"
- Rikke Slot m.fl.: "Design B", 2.udg., Nyt teknisk forlag, 2011, s. 179-184
- Line Højgaard Porse og Sune Porse Carlsen: ”Byrumsdesign_Temaer i byrumsprojekter”, Det Ny Forlag 2017, s. 53-57, 62-72, 83-90
- Jørgen Holdt Eriksen, Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig: ”Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum”, Systime, "Pladser, byrum og haveanlæg fra renæssancen til modernismen"

Supplerende:
Peter Ernstved Rasmussen og Rikke Gustavsen: "Ørestad er et skrækeksempel. Der er koldt, blæsende og goldt", JP 31.03.2013
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Selvvalgt miniprojekt til nyt byrum bag DGI

Som elevernes sidste opgave, skulle de lave et miniprojekt, der tog udgangspunkt i deres byrum. De bestemte selv inden for hvilket af de tre genstandsfelter (produktdesign, kommunikationsdesign eller arkitektur), de ville arbejde, og om der var en særlig formgivning eller et fokus (eks. bæredygtighed), som de ville arbejde med. Det kunne f.eks. være belysning, en bænk, en pavillon, en plakat til et arrangement, et logo til byrummet, m.m.

Opgaven adskilte sig fra tidligere designprojekter ved, at 1. opgaven skulle løses individuelt med krav om stor selvstændighed og styring af egen arbejdsproces. 2. Der skulle denne gang ikke arbejdes med alle designprocessens faser, da det kun var et krav, at de arbejdede med de tre første faser af designprocessen: Research og analyse, Idegenerering og skitsering, Ideudvælgelse og konceptudvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer