Holdet 3g2HF Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Bo Isaksen, Jonas Thorøe Olesen
Hold 2025 Id/3g2HF Id (3g2HF Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Flagfootball  og kondition🏈
Titel 2 FYSIOLOGI, TEST OG TRÆNINGSLÆRE
Titel 3 Crossfit, styrketræning og fitness🏋️‍♀️
Titel 4 GYMNASTIK OG FITNESS
Titel 5 ELITESPORT
Titel 6 Hiphop og dansens kvaliteter
Titel 7 Kampsport: Judo og Kickboksning
Titel 8 SUNDHED OG IDRÆT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Flagfootball og kondition🏈


Angreb: (offence)
Navn: Funktion:
QB - QuarterBack Kaster
C - Center Opgiver/modtager
WR - Wide Receiver Modtager
WR - Wide Receiver Modtager
RB - Running back Løber

Forsvar: (defence)
Navn: Funktion:
CB - Corner back Dækker siderne eller WR
CB - Corner back Dækker siderne eller WR
B - Blitz Angriber QB
S - Safety Dækker dybt eller WR
S - Safety Dækker dybt eller WR

Gribe / kasteteknik
Snap
Hand off
Forskellige løbemønstre som "out, in hook, fly, comeback, post/ (beskrevet i Yubio).
Faste hold, har udviklet deres egen playbook med 2-3 forskellige spil.

Teori: Kondition

For at forstå begreberne om kondition (kondital, maxVo2, aerob effekt og kapacitet, iltoptagelse) har vi set på den basale fysiologi som iltens og blodets kredsløb, lunger, hjerte, muskler, energiomsætning, den anatomiske del af knogler og muskler.

Vi har arbejdet med arbejdskravsanalyse til forskellige discipliner ligesom vi har foretaget bevægelsesanalyser af diverse bevægelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FYSIOLOGI, TEST OG TRÆNINGSLÆRE



For at forstå begreberne om kondition) har vi  først set på den basale fysiologi som iltens og blodets kredsløb, lunger, hjerte, muskler, energiomsætning, den anatomiske del af knogler og muskler.

Vi har arbejdet med arbejdskravsanalyse til forskellige discipliner ligesom vi har foretaget bevægelsesanalyser af diverse bevægelser.

Den basale fysiologi og anatomi anvender vi til at forstå træningslæren;
hvordan kroppen reagerer på konditions- og styrketræning og hvordan man effektivt træner kondition og styrke.

De centrale begreber er kondital, maxVo2, aerob og anaerob effekt og kapacitet, iltoptagelse, maximal/eksplosiv/hypertrofi og udholdens-styrke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Crossfit, styrketræning og fitness🏋️‍♀️

Øvelser, vi har trænet:
*Wall ball
Db snatch
*Kb swings
*Kb snatch
Man maker
*Sjipning DU/SU
Knee to elbow
*Kipping/Pull ups - Straigt Pull ups
*Thrusters
*Wall walks
Lunges
Push press
Squats med vægt
Løb
Sled push

Øvelser makeret med stjerne* er tekniske svære.
Vi har arbejdet med at udføre øvelserne korrekt og at prioritere kvalitet fremfor kvantitet - selv når de  indgår i en WOD, hvor det gælder om at arbejde med max. intensitet.

Vi har bestræbt os på at fokusere opbygningen af en wod med 3-4 øvelser, der har et specifikt mål som eks muskeludholdenhed, max styrke, kondition etc.
Vi har taget "WOD-hjulet" i anvendelse i gruppernes produktionen af WODs.

TEORI
Fysiolosk teori om styrke og styrketræning.
- muskeludholdenhed
-hypertrofi
-eksplosiv styrke
-max styrke
Til spørgsmålet om, hvornår man er stærkest, har vi både arbejdet med kraft-hastighedskurven og med ekcentrisk og koncentrisk arbejde.

Derefter skiftede vi fokus og fakultet - fra spørgsmålet "hvordan?" til spørgsmålet "hvorfor"? Vi forlod fysiologien og vendte os mod den historiske og samfundsvidenskabelige vinkel.
Vi har undersøgt fitnessens historie fra år 1900 frem til i dag og har stillet spørgsmålet: Var den svenske gymnstik en med- eller modkultur? Er fitness i dag en med- eller modkultur.
Vi sluttede med at brede problematikken ud til en bredere undersøgelse af danskernes sport- og motionsvaner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 GYMNASTIK OG FITNESS

Vi startede forløbet med at se på sammenhængen mellem bønderners deltagelse i den svenske gymnastik (ret ryggen - ret sindet) og organiseringen i skytte- andels- og højskolebevægelsen.

vi kaldte brugen af den svenske gymnastik for en mod-kultur.

Vi fulgte gymnastik- og fitnessbevægelsen op i gennem det 20-århundrede.
fra I.P. Muller over Kaptajn Jespersen, den moderne pausegymnastik frem til fitness i de seneste år.

Vi undersøgte danskernes motionsvaner og kunne konstatere dels at danskerne dyrke mere idræt og også mere differentieret idræt end for 20-30- 40 år siden samt at selvorganiseret og kommerciel købe-idræt er blevet stadigt mere populært. den traditionelle foreningsidræt har dog bevaret status quo.

Motivet for den senmoderne fitness er i højere grad individualistisk og derfor en med-kultur.
Den senmoderne version flugter med sociologisk teori som Giddens: at-traditionalisering, øget refleksivitret og individualisering og Ziehe: den kulturelle frigørelse og formbarhed af krop og identitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 ELITESPORT

Vi definerer sport som en aktivitet med fokud på konkurrence, standardisering, præstationsforbedring og resultetsoptimering - ofte med et fysisk element.

Vi fokuserer på elitesport og inroducerer sportens væsen og ånd.
Sportens væsen handler om sejre" og præstation - næsten for enhver pris.
Sporten ånd er fairplay, sportmanship og og sandheder som "tab og vind med samme sind", "det vigtigste er at deltage".

For at kunne vinde gulmedaljer til Danmark skal en række forusætninger være til stede:
det fremgår af SPLISS-diagrammet.

Idrættens enhedstese påstår en sammenhæng mellem bredde og elite:
"Bredde giver elite og elite giver bredde".
Så simpelt er det ikke; der er ingsen statistisk sammenhæng mellem at elite giver bredde
og at bredde giver elite er blot en ud af mange parametre - og den mindst vigtige.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hiphop og dansens kvaliteter

UNDERVISNINGSFORLØB I HIPHOP
Undervisningsforløbet i Hiphop skal give eleverne nogle praktiske færdigheder i form af forskellige grundtrin, poses og freeses, samt en længere indlært fælles koreografi. Samtidig lægges der op til, at eleverne får en oplevelse af hiphoppen, som en legeplads hvor kreativiteten frit kan udfolde sig. Derfor er der flere gange indlagt større eller mindre koreografiske gruppeopgaver.

FORMÅL MED FORLØBET:
- At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
- At eleverne lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til.
- At eleverne opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform.
- At eleverne får konstrueret en ”bevægelses bank”.
- At eleverne efter endt kursus føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.

FOKUSPUNKTER:
• Historisk baggrund (teori)
• Genrekendskab
• Musikforståelse
• Indøvning af autentisk bevægeudtryk
• Udførsel
• Koreografisk kreativitet (i forlængelse af Rudolf Labans bevægelseslære)

VIDEN:
At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop;
At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens
bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

FÆRDIGHEDER:
- At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.
- At eleverne kender til isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele.
- At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
- At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
- At eleverne kan fremvise den udleverede og indøvede fælles koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
- Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken, herunder at det er i stand til at identificere 1 slaget.

TEORI:
Til dette kursus er der taget udgangspunkt i kap. 33, Hiphop i ”Yubio idræt c+b”, samt kap. 30.8, Rudolf Laban også i ”Yubio idræt c+b”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kampsport: Judo og Kickboksning

Judo: eleverne har arbejdet med
2 kast: ben-kast og hoftekast
1 holdegreb og 2 frigørselsgreb.
2 fald: rullefald,  rygfald.
Koreograferede kampe.
Kampe fra knæsiddende

Kickboksning:
Fodstilling og bevægelse

Slag:
Jab, straight, hook, uppercut.

Spark:
Foot-Jab
Hook-kick

Koreograferede slagudvekslinger

Teori: Martin Sækmose Lykkegaard, Gerlev Idrætshøjskole, Center for Kamp og kultur og Syddansk Universitet:

5 vinkler: Kampkunst som selvforsvar, kampsport, selvudvikling, stunt og fitness
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SUNDHED OG IDRÆT

Vi startede forløbet med at definere sundhed og fandt at der var såvel fysiologiske, individulle og strukturelle vinkler.

Vi undersøgte sundhedsstyrelsen anbefalinger til hhv børn og voksne.

Vi diskuterede spørgsmålet om sundhed er et individuelt ansvar og fandt at det også er et spørgsmål om livsstil og dermed et strukturelt vilkår.

Vi læste afslutningsvis forskellige artikler om, hvordan man skal træne for at forbedre sundheden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer