Holdet 3g2HF Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Peter Hjulmand Veddum
Hold 2025 Sa/3g2HF Sa (3g2HF Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SOME
Titel 2 Partishoppere og Partihoppere
Titel 3 Dansk velfærd og økonomi
Titel 4 Dansk formandsskab i EU i krigstid
Titel 5 Integration og remigration
Titel 6 Bandekriminalitet
Titel 7 OPSAMLING

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SOME

I dette forløb fokuseres på unges trivsel i det senmoderne samfund.
Vi bygger forløbet op på grundlæggende sociologi i forbindelse med identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Dette har I haft på jeres c-niveau/ks hold.

Specielt socialiseringen igennem de sociale medier vil være et omdrejningspunkt i forløbet, hvor vi skal se på mediet som arena for identitetsdannelse i 2020’ene. Undervejs vil vi definere det senmoderne samfund, samt hvordan familien og socialisering er under forandring – begge dele har en betydning for hvordan et barns opvækst er.
Social kontrol, normdannelse kan beskrives som centrale elementer, der er under opbrud i det senmoderne samfund. Dette skaber en ny social kontrol og nye normer dannes via andre arenaer, end vi ser i det moderne samfund. Dermed er der en kontrast mellem generationer (digital dannelse)
Vi vil se nærmere på de muligheder og begrænsninger de sociale medier skaber for individet og hvordan disse medier igennem socialisering er med til at skabe et behov for selviscenesættelse. Vi har desuden set op hvilke nyhedsmedier unge bruger og diskuteret fordele og ulemper ved dette.
Slutteligt har eleverne arbejdet med et mindre innovativt projekt, med fokus på at undersøge unges brug af sociale medier på Rosborg og hvordan man kan sikre bedre trivsel i en verden med sociale medier.

Fokus i forløbet:
Grundlæggende sociologi- socialisering, identitetsdannelse, samfundstyper (traditionsbundet, moderne og senmoderne samfund), normer, værdier, Mead
Senmoderne teoretikere: Thomas Ziehe, Anthony Giddens
Goffman Frontstage/backstage - Meyrowitz middle region
Sociale mediers indflydelse på socialiseringen.
Omfanget af sociale medier
Shitstorms, FOMO, netværksindividet, digitale individ,
Sherry Turkles "tager teknologien magten over os
I repetition af forløbet diskuterede vi fake news i forhold til SM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Partishoppere og Partihoppere

Fokus på vælgeradfærd og partiadfærd
Forløbet er todelt. Hvor del 1 har fokus på Folketinget, så har vi del 2 arbejdet med kommunalvalget.

Vi har i dette forløb set på vælgeradfærdsteorier og hvordan partierne hele tiden kæmper om borgernes tilslutning. Særligt politisk kommunikation hvor politikere i moderne politik er begyndt at undgå massemedier og kommunikere budskab ud igennem egne medier.
Vi har undersøgt vælgervandringer og søgt forklaring på hvorfor der er så mange der skifter mellem partierne.  Vi undersøgte også årsager til de mange partiskift, vi oplever i dansk politik. Er begge dele en udfordring for demokratiet?

Fokus i forløbet:
Politiske ideologier
Partier i DK - historie, politisk ståsted
Skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik)
Partiadfærd (Anothony Downs (parti og vælgeradfærd), Kaare Strøms model samt Molins model)
Klasseparti- catch all parti
Kernevælger, marginalvælger
Issuevoters - nærhedsmodel og retningsbetemt model
Vælgernes adfærd - Michigan Modellen - langtidsfaktorer og kortidsfaktorer
Undersøgt valget i 2022 - vælgervandringer
Undersøgt partiskift  og årsag til dette -
paragraf 56 (parti og politiker -  diskussionen om demokrati herunder demokratiformer)
Direkte demokrati, repræsentativt demokrati samt konkurrence demokrati og deltagelses demokrati

Anden del i forløbet havde fokus på kommunalpolitik
Her redegjorde vi for kommunalbestyrelsens opbygning i Vejle.
Vi undersøgte centrale emner på valget i Vejle. Undervejs så vi valgdebat mellem partierne fra Byrådet.
I forlængelse heraf undersøgte vi , hvordan ideologi og lokal geografi, har betydning for lokalpolitikerne og vælgernes adfærd.
Forløbet blev afsluttet med et projekt, hvor eleverne selv skulle lave et lille empirisk studie, hvor de undersøgte hvem og hvorfor vælgerne stemte som de gjorde.

Fokus særligt til kommunalvalg:
Valgvind
Borgmestereffekt
split-voting
Nabo-effekt

Eleverne fik 5 moduler til at lave et projekt om kommunalvalget
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk velfærd og økonomi

VELFÆRD OG ØKONOMI
I dette forløb ser vi på dansk økonomi og velfærden.
Dansk økonomi har været presset af globale kriser og der sammen med en bund solid økonomi har været med til en høj inflation, der kan påvirke vores økonomi og velfærd.  Vi har foruden haft set på de udfordringer, der er i det danske arbejdsmarked, hvor det er særligt "motoren" - det danske arbejdsmarked og udgifterne til velfærden, der er omdrejningspunktet for politikernes diskussioner om hvordan fremtiden velfærd skal se ud. Globaliseringen presser dansk økonomi, og derfor har vi set på arbejdsmarkedet ud fra et konkurrencestats syn.

I forløbet så vi på:
Behovspyramiden, udbud/efterspørgsel, konjunkturudsving, økonomisk kredsløb, økonomisk politik (fokus på finanspolitik og struktur politik, men centralbankens økonomiske politik (pengepolitik) præsenteres også),finansloven og finanspolitik (kortsigtet) og strukturpolitik (langsigtet, kontraktive/ekspansive "værktøjer", Velfærdsmodeller, velfærdsudfordringer (interne og eksterne), løsninger (empowernment, privatisering, udlicitering) , konkurrencestaten, sammenhængskraft,  politiske syn på velfærd,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk formandsskab i EU i krigstid

I dette forløb er eleverne introduceret for EU. I forløbet har vi haft fokus på det danske formandskab og hvad man havde fokus på i det halve år. Vi har også set på udfordringer og muligheder i det indre marked samt udviklingen af EUs fælles forsvarspolitik.
Slutteligt har vi diskuteret om de træk vi ser hos befolkningerne er et udtryk for en skepsis over et udemokratisk EU? Kort sagt er EU's frie marked og harmonisering af lovgivning med til at underminere landes suverænitet?

Vi har haft fokus på:
EU's formål
EU's udvikling over tid (bredde og dybde integration)
EU's institutioner (særligt Europaparlamentet, Ministerrådet, Kommissionen)
Beslutningsproces (særligt den almindelige beslutningsproces, men også beslutningsproces vedr. forsvarspolitik og afgivelse af suverænitet - dermed mulighed for veto)
Integrationsteorier (Føderalisme, neoføderalisme og intergovernmentalisme)
Det indre marked (særligt de fire F'er) - udfordringer og muligheder med dette
Fælles forsvarspolitik (særligt forskel på nord og syd Europas syn på forsvar)
Det danske formandsskab
Partiernes EU politik
Demokratiske udfordringer for EU (nærhed, medierne, nationalisme)
Danskernes syn på EU (forskel på blød/hård skeptisme og tilhængere)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Integration og remigration

Med udgangspunkt i den stigende migration til Danmark, har vi set på de udfordringer, der er ift. etniske minoriteter. Vi har desuden undersøgt forskellige syn på minoriteter, samt diskuteret hvordan man skal integrere bedre i Danmark. I forløbet har vi set på argumenter for/imod remigration.

I forløbet har vi været igennem følgende:
- Migration og årsagerne bag
- Integration og integrationsbegreber
- Sociologisk integration: Identitet hos minoriteter
- Bourdieu: Habitus, kapital og felt.
- Axel Honnet: Anerkendelse
- Stereotyper og fordomme
- De politiske partier og integration
- Den politiske diskurs omkring indvandring anno 2026
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bandekriminalitet

MINI-forløb, der skal ses i forlængelse af integrationsforløbet. Dvs. viden fra integrationsforløbet kan godt anvendes i dette forløb.
Vi har i forløbet redegjort for hvad kriminalitet er, samt undersøgt hvilke former for kriminalitet der fylder mest, samt hvem de kriminelle er.
Vi har i den forbindelse redegjort for årsager til at man begår kriminalitet (SNAP) - herftil så vi en dokumentar om "De voldelige unge"
Herefter har vi arbejdet med bander, hvor eleverne undersøgte hvad bander er og banders kriminalitets form og hvor banderne holder til.
I forbindelse med bandekriminalitet har vi redegjort for teorier, der kan være med til at forklare hvorfor man søger ud i denne form for kriminalitet. Fx. Maffesoli (neo-stammer, Goffmans Stigmatisering - Men også brugt Honneths teori om Anderkendelse (fra integrationsforløbet))
Vi sluttede forløbet med fokus på straf. Her så vi "Dommer for en dag" og diskuterede om straf skal tage udgangspunkt i "den retfærdige eller nyttige straf. Slutteligt undersøgte hvordan man kan forebygge og hjælpe folk ud af bandekriminalitet. Slutteligt har arbejdet med hvordan vi skal straffe og forebygge bandekriminalitet.
Fokus:
Omfang af kriminalitet (hvem, hvad)
Socialisering, social kontrol, social arv, senmodernitet
SNAP-modellen særligt fokus på motivation og kulturfaktorer (Sutherland, Merton, Hirishi)
Maffesoli teori om neo-stammer
Goffman - stigmatisering - hvilken betydning har det ift. kriminalitet
Straffens betydning - retfærdig/nyttige straf/overvågning
EXIT og Forebyggelse

Supplerende materiale:
"De voldelige unge"  - TV2-udsendelse (kan findes her: https://www.youtube.com/watch?v=eYvNiIkYvSo&ntb=1&msockid=38ef1fee446811f1a1d93f40b6d62c5c)
Dommer for en dag  "Simpel vold" (DR) - kan hentes på CFU.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer