Holdet 1u sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Pernille Solkær Lassen
Hold 2025 sa/u (1u sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Hvordan har Generation Z det?
Titel 4 Hvordan fungerer økonomien?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd


Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret.

De faglige mål:

- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

I bogen "Vores samfund" er læst følgende sider: 11-70

Undervisningsmaterialer:
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag. 04.11.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video. (tilgås kun online)
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.

Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

Se tallene: Så grønne er partierne i vælgernes øjne, Altinget
14. december 2023 kl. 12.45
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/ Besøgt november 2025
Altinget meningsmålinger, besøgt november 2025
SF-formand er klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat, Ritzau 24.3
Tema om Koranloven og partiers holdninger. Videoklip: Enhedslisten
https://www.youtube.com/watch?v=hVmD5IL3bCs
Konservativehttps://www.youtube.com/watch?v=LfFkFbLV_8c
Ny magtundersøgelse har både bekymrende og opløftende nyt om demokratiet herhjemme. Zetland 16. juni 2025
Podcast: Tiden (DR 3 dec 2025) Arnes Tvivl


Begrebsliste
Repræsentativt demokrati
• Hvad handler politik om?
• Hvad handler demokrati om?
• Hvad menes med det repræsentative demokrati?
• Hvilke værdier kendetegner det liberale demokrati?
• Hvor er de liberale demokratiske værdier skrevet ned?
Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati. Medborgerskab
• Hvad er et konkurrencedemokrati?
• Hvad er et deltagelsesdemokrati?
• Hvad menes med medborgerskab?
• Hvad er forskellen på en medborger og en modborger?
Afsnit 3.1.4 Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet
• Hvad handler den politiske styreform autokrati om?
• Hvad handler den politiske styreform teokrati om?
Afsnit 3.2 og 3.2.1 Hvem er de politiske partier og hvad mener de?
• Hvad er et politisk parti, og hvilke funktioner har det politiske parti?
• Hvad handler fordelingspolitik om?
• Hvad handler værdipolitik om?
• Hvorfor er partierne placeret, som de er i figur 3.6?
• Hvad menes med henholdsvis rød og blå blok?
Afsnit 3.2.2 Partityper
• Hvad er et klasseparti?
• Hvad er et catch all-parti?
• Hvad er et markedsparti?
Afsnit 3.3 og 3.3.1 Vælgertyper og vælgeradfærd

• Hvad er den parlamentariske styringskæde for noget?
• Hvad er en kernevælger?
• Hvad er en marginalvælger?
• Hvad er en vælgeradfærdsteori?
• Hvad handler Anthony Downs vælgeradfærdsteori om?
• Hvad er en issue-vælger, og hvad handler issue-vælger-teorien om?
• Hvad handler nærheds- og retningsmodellen om (brug figur 3.18)?
Afsnit 3.3.2 Folketinget – lovgivning og partiadfærd
• Hvad er Folketinget, og hvor mange medlemmer har Folketinget?
• Hvor lang tid må en regering sidde ved magten, før der igen skal udskrives valg?
• Hvad handler et valg og en valgkamp om?
• Hvad handler Downs model om (se figur 3.20)?
• Hvad handler Kaare Strøms vælgeradfærdsteori (model) om (se figur 3.21)?
• Hvad handler Bjørn Molins model om (se figur 3.22)?
• Hvordan fungerer den politiske lovgivningsproces i Danmark - du skal kunne forklare figuren (figur 3.23) og særligt de forskellige faser (initiativfase, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen).
Afsnit 3.3.3 og 3.3.4 Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper
• Hvad handler begrebet parlamentarisme om?
• Hvad er forskellen på henholdsvis negativ og positiv parlamentarisme?
• Hvilke opgaver står den offentlige forvaltning (det sidste led i den parlamentariske styringskæde) for?
Afsnit 3.3.5 Tredeling af magten
• Hvad handler magtens tredeling om?
• Hvem udgør den lovgivende magt?
• Hvem udgør den dømmende magt?
• Hvem udgør den udøvende magt?
• Hvorfor er retsstatsprincippet så centralt i demokrati?
Afsnit 3.4 og 3.4.1 Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund
• Hvordan påvirker medierne dagsordenen, og hvad betyder dagsordenen?
• Hvordan påvirker medierne den politiske kommunikation?
• Hvad menes med, at medierne er en vagthund?
• Hvad handler medialisering om?
• Hvordan kommunikerer politikerne ud til borgerne?
• Hvad er forskellen på offensivt og defensivt politisk spin?
• Hvad er forskellen på begreberne priming og framing?
• Hvad er en algoritme og chatbot - og hvordan påvirkes vores informationer af disse?
Afsnit 3.4.2 og 3.4.3 Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer. EU
• Hvad er en græsrodsbevægelse?
• Hvad er en interesseorganisation?
• Hvem er EU, og hvilken indflydelse har EU på Danmark og dansk lovgivning?
• Hvad handler begrebet suverænitet om?
• Hvad handler det indre marked i EU om?
• Hvad er forskellen på en forordning og et direktiv, som er de to lovtekster der besluttes i EU?
Afsnit 3.5 Hvordan kan vi få et overblik over politik?
• Hvad viser Eastons model af det politiske system os?
• Kan du forklare figur 3.33?
• Hvordan lyder den amerikanske politolog Harrold Lasswels definition?
• Hvad handler definitionsmagten om?
• Hvad handler forhandlingsmagten om?
• Hvad handler beslutningsmagten om?
• Hvad er forskellen på direkte og indirekte magt?
• Hvad handler magt som empowerment om?
• Hvilke 6 udfordringer er der for demokratiet i DK og hvorfor er det vigtigt, at tage demokratiet alvorligt?
• Hvordan kan vi styrke borgernes deltagelse i samfundet og demokratiet?
• Hvordan kan vi ved at styrke digital dannelse styrke demokratiet?
• Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati?





Begreber:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan har Generation Z det?

Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle.

De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer