Holdet 2025 sa/x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jens Filt Elleby
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd - Grundforløb i samfundsfag
Titel 2 Ideologierne og dansk politik
Titel 3 Demokrati og magt – Er demokratiet udfordret?
Titel 4 Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?
Titel 5 Økonomi og klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd - Grundforløb i samfundsfag

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Undervisningsmaterialer:
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag. 04.11.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologierne og dansk politik

Overordnet om forløbet:
At samle op på den del af klassens grundforløb, der fokuserede på politiske ideologier, og tilføje indhold om ideologiske forgreninger, politisk beslutningstagen, partityper og parti- og politikeradfærd.

Pædagogiske mål
Faglige mål:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer.
-Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
-Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
-Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
-Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
Begreber
-Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.

Bog/bøger:
Carlsen, Marie Berg & Peter Brøndum: Vores Samfund, Columbus.


Tekst og materiale:

Film/TV/web:
Podcast: Fortid & Nutid, sæson 2, episode 4, ”Ideologiske forgreninger” (19 min.) (https://open.spotify.com/episode/5C3AcdUdlJutXHABf4Ag9M?si=4bf216501a564429)
Politikerne sætter ord på:
Hvor placerer dit parti sig fordelings- og værdipolitisk?
1.Alex Vanopslagh (I)
2.Pelle Dragsted (Ø)
3.Christian Raabjerg Thomsen (S)
4.Morten Dahlin (V)
https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-3-demokrati-og-magt/politikerne-saetter-ord-paa-video

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for de klassiske ideologier; liberalisme, konservatisme og socialisme, og herunder økonomisk liberalisme, socialliberalisme, neoliberalisme, kapitalisme, revolutionær socialisme og reformsocialisme.
2.Anvende og diskutere i punkt 1 stående ideologier på udleverede eller selvvalgte tekster, TV-indslag eller andet materiale.
3.Gøre rede for forskellige måder at deltage politisk på, dvs. gennem partier, gennem interesseorganisationer og gennem græsrodsbevægelser.
4.Gøre rede for forskellige partityper.
5.Gøre rede for Molins model indenfor partiadfærd.
6.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse og begreberne fordelings- og værdipolitik.
7.Anvende begreber i punkt 4-5 i en undersøgelse og diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og magt – Er demokratiet udfordret?

Overordnet om forløbet:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der
besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan.

Pædagogiske mål
Faglige mål:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer.
-Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og
indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige
sammenhænge.
-Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
begreber.
-Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
herunder ligestilling mellem kønnene.

Bog/bøger:
Carlsen, Marie Berg & Peter Brøndum: Vores Samfund, Columbus.
Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen: Luk samfundet op!, 3.udg., Columbus.

Tekst og materiale:
Artikel Fremtiden tilhører de unge Giv de 16 årige Information
Artikel Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år DR

Film/TV/web:
Video Vores samfund (Hvad er demokrati?):
https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-3-demokrati-og-magt/begrebsbooster-video
Videoer: Vores samfund.
1)Hvorfor gør partierne som de gør?
2)Hvilken rolle spiller medierne?
(https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-3-demokrati-og-magt/begrebsbooster-video)

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for de politiske styreformer; borgerligt-liberale demokrati, autokrati og diktatur
2.Gøre rede for demokratiformerne: a. Repræsentativt b. Direkte c.konkurrence og d. deltagelsesdemokrati
3.Gøre rede for rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
4.Gøre rede for David Eastons model og den parlamentariske styringskæde herunder EU’s og mediernes rolle heri.
5.Gøre rede for begreberne ”forfatning” og ”grundlov”.
6.Gøre rede for Robert Dahls kriterier for godt, demokratisk system.
7.Gøre rede for trusler mod demokratiske styreformer og vælgernes opbakning til det.
8.Gøre rede for begrebet ”magtens tredeling”
9.Gøre rede for lovgivningsprocessen i Folketinget.
10.Gøre rede for de to valgmetoder: a.Forholdstalsvalg og b.Flertalsvalg i enkeltmandskredse.
11.Gøre rede for begreberne negativ og positiv parlamentarisme.
12.Gøre rede for partiadfærdsteorierne a.Kaare Strøms model, b.Downs model og c.Molins model
13.Gøre for argumenter for og imod at demokratiet som styreform er udfordret
14.Gøre rede for begrebet ”populisme”.
15.Gøre rede for hvordan EU påvirker den parlamentariske styringskæde i Danmark.
16.Anvende begreber, teorier og modeller som nævnt i punkt 1-14 på tekst- og talmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?

Overordnet om forløbet:
Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge
mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes
derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den
stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har
kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony
Giddens, Hartmut Rosa, og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad
der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.

Pædagogiske mål
Faglige mål::
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer.
-Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
-Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
-Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
-Identitetsdannelse og socialisering.
-Kvalitativ og kvantitativ metode

Bog/bøger:
Carlsen, Marie Berg & Peter Brøndum: Vores Samfund, Columbus.

Film/TV/web:
DR , TV-serie: Alt for kliken, afsnit 1,3,4
Videoer fra bogen Vores samfund (Marie Berg Carlsen & Peter Brøndum):  https://forlagetcolumbus.dk/voressamfund/temakapitel-2-ungdomsliv/begrebsbooster-video



Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for identitetsbegreberne jeg-, personlig-, social- og kollektiv identitet.
2.Gøre rede for begreberne primær -, sekundær -, dobbelt- og tertiær socialisering.
3.Gøre rede for begrebet ”internalisering”.
4.Gøre rede for begreberne rolle, rollekonflikt og sociale roller, normer og værdier.
5.Gøre rede for Erving Goffmanns begreber face, setting, frontstage, middlestage og backstage.
6.Gøre rede for hvad der kendetegner det traditionelle, moderne og senmoderne samfund samt for symbolerne ”myren”, ”sneglen” og ”kamæleonen”.
7.Gøre rede for Anthony Giddens’ begreber om individualisering, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ontologisk usikkerhed og den senmoderne kernefamilie.
8.Gøre rede for Hartmut Rosas begreb om acceleration af det senmoderne samfund herunder a.teknologisk acceleration b.social forandring og c.livstempo.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og klima

Overordnet om forløbet:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan
økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil
blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.
Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den
ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os.

Pædagogiske mål
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer.

-Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
-Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
-Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler-
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
begreber
-Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
-Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
-kvantitativ og kvalitativ metoder og tilgange

Bog/bøger:
Carlsen, Marie Berg & Peter Brøndum: Vores Samfund, Columbus.

Tekst og materiale:
Uddrag af DØR Økonomisk Redegørelsen dec 2025 (3 sider)

Film/TV/web:
Podcast: ”Økonomiske mål og nøgletal”, Fortid & Nutid (https://open.spotify.com/episode/1AkOdp2N0BV2gvArVjfikF?si=d2e431f402b948d4)
-Film Økonomi for dummies – med Huxi og Karen Vækst og multiplikatoreffekten
(https://drive.google.com/file/d/1V3A_wmv2t8VFB7dQDXg_KeUEPaV4UXLF/view?usp=sharin)
(28 min.)
Video: Marie Berg Carlsen & Peter Brøndum: !Hvordan ved vi om økonomien er syg eller sund?”
https://vimeo.com/1055954811?fl=pl&fe=sh

Eleverne skal kunne til eksamen:
1.Gøre rede for de økonomiske mål og nøgletal (”deskriptive” og ”normative”): vækst, stabile priser/inflation, arbejdsløshed, balance på statens budget, betalingsbalancens løbende poster (herunder handels- og valutabalancen, import og eksport), bæredygtighed (herunder begrebet ”negative eksternaliteter”), private og offentlige forbrug og produktivitet.
2.Gøre rede for konflikter mellem forskellige økonomiske mål og relationen til økonomiske konjunkturer
3.Gøre rede for og kunne anvende modellen ”det økonomiske kredsløb” samt for de forskellige aktører i kredsløbet; Det offentlige/stat/regioner/kommuner, virksomheder/arbejdspladser/butikker, husholdninger, udlandet og den finansielle sektor.
4.Gøre rede for de mikroøkonomiske begreber ”betalingsvillighed”/købsbeslutning og ”offeromkostninger” og sætte det i relation til det økonomiske kredsløb.
5.Gøre rede for begreberne ”skatter” og ”afgifter” og sætte dem i relation til betalingsvillighed og offeromkostninger.
6.Gøre rede for konjunkturbegrebet herunder opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur samt begrebet ”trend”.
7.Gøre rede for den aktuelle situation i dansk økonomi (2025-2026)
8.Gøre rede for aktiv finanspolitik, herunder ekspansiv/lempelig og kontraktiv/stram.
9.Gøre rede for pengepolitik og pengepolitiske instrumenter herunder ”rente”.
10.Gøre rede for strukturpolitik med særligt henblik på arbejdsmarkedspolitik. Kom her ind på opkvalificerings- og stramningsstrategi.
11.Gøre rede for begreberne arbejdsudbud og arbejdsstyrke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer