Holdet 1z sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Tine Thorup Lomholt
Hold 2025 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdstaten og ulighed
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Økonomi og klimakrise
Titel 4 Ungdomsliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdstaten og ulighed

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Vi har arbejdet med:
- Forskellige mål for ulighed (formel lighed, chancelighed, resultatlighed og forskellen på ulighed og fattigdom)
- Måling af økonomisk ulighed og forklaringer på, at uligheden stiger
- Hvordan uligheden ser ud i de sociale klasser (ressourcebeholdere, social mobilitet og social arv)
- Teorier om ulighed (funktionalismen og Pierre Bourdieus teori)
- Ulighed mellem køn
- De politiske ideologiers syn på ulighed
- De tre velfærdsstatsmodeller og deres rolle i forhold til velfærd og ulighed
- Den danske velfærdsstats rolle og udfordringer
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Undervisningsmaterialer:
* Peter Brøndum m.fl. (2025): Vores Samfund; Columbus s. 11-21, 28-44, 48-57 og 60-70
* Video om ulighedsteorier: https://vimeo.com/964405015?fl=pl&fe=sh
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
* Euroman: Portræt af Hellerup: https://www.euroman.dk/artikler/portraet-af-hellerup-penge-taler-velstand-hvisker/4769485
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Vi har arbejdet med dansk politik. Spørgsmål, vi har stillet os er:
- hvad handler den politiske styreform "demokrati" om? (repræsentativt vs. direkte demokrati, konkurrence- vs. deltagelsesdemokrati, medborger, modborger samt autokrati og teokrati som modsætninger til demokrati)
- hvem er de politiske partier, og hvad mener de? (værdi- og fordelingspolitik og partiernes placering på de to dimensioner, partityper)
- hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? (den parlamentariske styringskæde - borgere, folketing, regering, forvaltning)
- hvordan deltager befolkningen i demokratiet? (kerne- vs. marginalvælgere, Downs model for vælgeradfærd, issue-voting)
- Hvordan vælges Folketinget? (forholdstalsvalg, spærregrænse)
- Hvordan tager partierne stilling til politiske spørgsmål? (Downs model, Kåre Strøms model og Molins model)
- hvordan bliver politik til? (lovgivningsprocessen, regeringsdannelse, parlamentarisme, regeringstyper, magtdeling)
- hvordan er mediernes rolle i forhold til demokratiet og politikerne? (den reelle styringskæde, vagthund, medialisering, dagsordenssættelse, issue-ejerskab, spindoktorer, spinstrategier, priming, framing, shitstorm)
- Hvilken indflydelse har græsrodsbevægelser, interesseorganisationer og EU på dansk politik?
- hvem har magten i demokratiet? (definitions-, forhandlings- og beslutningsmagten)
- hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor (6 udfordringer)?
- hvordan kan demokratiet styrkes (styrkelse af borgernes og mediernes rolle)?

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål:
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (SRP 1: engelsk og samfundsfag undersøger emnet hooliganisme)
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og klimakrise

Forløbet blev indledt med SRP 1 forløbet, hvor vi fokuserede på bæredygtighed. Vi har her arbejdet med, hvorfor der tales om en klimakrise, hvad årsagerne til klimakrisen er, og hvilke veje der er til bæredygtighed. Efter SRP 1 forløbet fokuserede vi på økonomiske mål og økonomisk politik.
I forløbet har vi arbejdet med følgende spørgsmål:
- Hvordan sker prisdannelsen på et frit marked (markedsmekanismen)?
- Hvorfor opstår der markedsfejl? (eksternalitet)
- Hvordan kan politikerne regulere ved markedsfejl? (afgifter og kvoter)
- Hvilke økonomiske mål danner grundlag for økonomisk politik?
- er det svært at opnå alle økonomiske mål samtidig? (målkonflikter)
- Hvordan kan økonomien påvirkes via finans-, penge- og strukturpolitik?
- I hvilken økonomisk "konjunktursituation" giver det mening at føre hhv. ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik?
- Hvordan ses virkninger af forskellige former for økonomisk politik i det økonomiske kredsløb?


Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål:
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdomsliv

Forløbet har introduceret eleverne til grundlæggende sociologiske begreber og sammenhænge med særligt fokus på det senmoderne individs socialisering og identitetsdannelse.

Fokusområder:
Hvordan socialiseres vi som samfundsborgere, og hvordan danner vi vores identitet?
- Identitetsbegrebets 4 dimensioner
- Socialisering: Primær, sekundær og tertiær socialisering
- Normer (formelle og uformelle), roller, rollekonflikt, sanktioner
- hvad kendetegner forskellige livsstile? (Minervamodellen)

Hvilke muligheder og udfordringer møder vi som mennesker i det senmoderne samfund?
- udviklingen fra det traditionelle, moderne og til det senmoderne samfund
- Teorier om, hvad der kendetegner det senmoderne samfund: Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz
- teorier om sociale mediers rolle for identitetsdannelsen og trivslen: Goffman og Jean Twenge


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Forløbets faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer