Holdet 3y re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Rikke Villumsen
Hold 2025 re/3y (3y re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion og religion i det senmoderne samfund
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Grønlandsk religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion og religion i det senmoderne samfund

Anders Nielsen m.fl.: Grundbogen til religion C (Systime, 2. udgave): 11-12, 18-19, 246-252, 253-255, 267-268

+ Læreroplæg om de 3 samfundstyper ( Det traditionelle/moderne/senmoderne samfund)

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Deocentrisk, antropocentrisk, polycentisk, fortryllet, affortryllet, genfortryllet, fysisk og social mobilitet, feudalsamfund, urbanisering, globalisering, cherry picking, det religiøse supermarked, religionskritik, idealet for mennesket mm.

Ca. 17ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

I dette forløb er centrale elementer og fænomener i kristendommen gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på kristendommens oprindelse, historiske udvikling, nutidige skikkelse og virkningshistorie. Forløbet har indeholdt både udefra- og indefra tekster, herunder klassiske og repræsentative tekster. Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret kristendommen ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag, både nationalt og især globalt.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Monoteisme, polyteisme, de tre abrahamreligioner, Bibel, testamente (=aftale), GT og NT, profeti og opfyldelse, evangelium, skabelse, synd, skyld, syndefald, profet, afmytologisering og myte (Rudolf Bultmann), jødedom, jesusbevægelse, kristendom, treenighed, skabergud og frelsergud, jødedommens messiasforventning, den historiske Jesus versus den mytologiske Kristus, Guds paradokse Kristus, gernings- versus motivaspekt, lignelse, næstekærlighed, etik, dogme, ritual, overgangsritual (van Gennep), frelse, nåde, retfærdiggørelse af tro, bod, aflad, sakramente, katolicisme, protestantisme, sekularisme, kirkeåret herunder især påske og jul, axis mundi, kosmologi, eskatologi, Ninian Smarts 7 dimensioner, affortryllelse og genfortryllelse, sekularisering, afsekularisering, synkretisme,  Arnold van Genneps teori om overgangsritualer.  Fundamentalisme og Jehovas Vidner.

Anders Nielsen m.fl.: Grundbogen til religion C (Systime, 2. udgave): 40-41, 43-44, 53-55, 60-62, 82-83,

Uddrag af Luthers teser

Marie Krarup: ”Den syriske flygtning er ikke min næste” 6/10 2015
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste

Marie Louise Poulsen: ”Den syriske flygtning er også min næste” 9/10 2015
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste

Elevoplæg om Jehovas Vidner

Biblen:
1. mos. 2, 4a-3, 24
2. mos. 20, 1-20 + afmytologisering
Esajas bog, 53
Mathæus 5, 17-48
2. Mos. 35,1-3 vs. Matthæus 22, 34-40 og Markus 2,23-28
Lukas 10, 25-37
Markus 14-16

Podcast om bjergprædiken: https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-2022/bjergpraediken-16122211074

CFU:
5 skarpe om Jesus
5 skarpe om Luther (kun de 4 første)
Indefra med Anders Agger: Jehovas Vidner

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

I dette forløb er centrale elementer og fænomener i islam gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på islams oprindelse, historiske udvikling, nutidige skikkelse og virkningshistorie. Forløbet har indeholdt både udefra- og indefratekster, herunder klassiske og repræsentative tekster. Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret islam ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Monoteisme, polyteisme, de tre abrahamreligioner, hanif - den første monoteist, åbenbaringsreligion, koran, Sura, hadith, Guden/Allah, Muhammed, profeternes segl, engle, dommedag, frelse, uvidenhedens tid, førislamisk polyteistisk naturreligion, Mekka, Medina, fri vilje versus skæbnetro, islams fem søjler, kabaen, sharia, sharias 4 rødder (hvordan man laver en lov), moske, imam, stor og lille jihad, 4 retninger i islam IDEALTYPERNE (traditionalisme, sekularisme, modernisme, fundamentalisme), Ninian Smarts 7 dimensioner, forholdet mellem myte og ritual, Arnold van Genneps teori om overgangsritualer, Lewis Rambos 7 trin for konversion.

Materialer:
Anders Nielsen m.fl.: Grundbogen til religion C (Systime, 2. udgave): 92-95, 97-103, 106, 108-109, 110, 115-118, 253-256, 264

Jens M. Steffensen: Fra beduinkult til verdensreligion (Systime,2004) s. 63

Kate Østergaard: Danske verdensreligioner. Islam (Gyldendal, 2006) s. 206-209

Film om Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Film om Ramadan: https://www.youtube.com/watch?v=h1779_E1A20
Film fra CFU: Viktors hellige krig

Læreroplæg. Moskeer i DK

ca. 40ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Buddhisme:
I dette forløb er centrale elementer og fænomener i buddhismen gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på buddhismens oprindelse, historiske udvikling, nutidige skikkelse og virkningshistorie. Forløbet har indeholdt indefratekster, herunder klassiske og repræsentative tekster. Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret buddhismen ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Den mytiske Buddha/traditionens Buddha versus den historiske Buddha, Tripitaka, sutra, de tre juveler: Buddha, dharma og sangha, mahayana, theravada (hinayana) og vajrayana, etnisk buddhist, konvertitbuddhist, vestlig buddhist, den buddhistiske trosbekendelse, stupa, samsara, reinkarnation, karma,  den ædle otteledede middelvej, de fireædle sandheder, årsagskæden, livshjulet, skandhaer, lama, nirvanisk buddhisme, karmisk buddhisme, apotropæisk (magisk) buddhisme, synkretisme.

J. Bruun m.fl.: Buddhismen, tanker og livsformer (Gyldendal 1982)
Side: 26-40 Buddhalegenden
Side: 44-45 Genfødsel uden sjælevandring
Side 45-46 Benarestalen

Anders Nielsen m.fl.: Grundbogen til religion C (Systime, 2. udgave): s. 143-146, 151-155, 159-160, 160-162, 167-169
Lene Højholt, Buddhas lære -og den tibetanske buddhisme (Gyldendal, 2005). s. 98-100 (Avalokitesvara)

Jørn Borup: Danske verdensreligioner, Buddhisme (Gyldendal, 2007)
Side 48-49 Nydahls møde med lamaerne
Side 123-126 Buddhisme i erhvervslivet

Videoer:
Tibetanske munke laver mandala https://www.youtube.com/watch?v=IYVcjFhpsHc  
Religionsnørden om buddhisme: https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw&t=623s
CFU: 2860 Søborg (Lakha Lama)

Vi har været på ekskursion til et Theravada tempel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønlandsk religion

Grønland:
I dette forløb er centrale elementer og fænomener i inuitisk religion gennemgået på videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund. Der har været fokus på inuitisk religions grundlæggende elementer, såsom Sila, Inua, myter og ritualer samt på kristen mission og kristendom i Grønland. Forløbet har indeholdt diverse indefratekster, herunder klassiske og repræsentative tekster.

Eleverne har igennem hele forløbet diskuteret inuitisk religion ud fra deres eget religiøse eller ikke-religiøse ståsted, og de har øvet sig i at bevare en åbenhed over for (andre) religioners syn på verden mm. Det har været en pointe i forløbet, at eleverne skulle opnå en forståelse for, at religion i mange andre lande end det sekulære Danmark betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag.

Eleverne er bekendt med følgende begreber og lign.: Naturreligion, Sila, Inua, cyklisk tidsforståelse, myter, ritualer, magi, Havets moder, Månemanden, tupilak, amulet, Ninian Smarts syv dimensioner, Arnold van Genneps teori om overgangsritualer, Angakkoq, animistisk virkelighedsopfattelse, kosmologi, antropologi, etik, tabu, taburegler, synkretisme, identitet, kristen mission, kristendom i Grønland, ansigtstatoveringer, trommedans, strubesang, Tarneq og Ateq (sjæl og navnesjæl), inuit i det senmoderne samfund.

Krister Hansen, Rasmus Augustesen: Grønland. Historie, samfund, religion (Systime 2016) s. 66-77, 80-81
Anders Bjørn: Sila – grønlandsk religion (Pantheon, 1992) s. 32-33, 65, 70-73, 77-78
Maria Bach Kreutzman: Bestiarium Groenladica (Milik Publishing, 2019) s. 16-17, 26-27, 55
Maskedans: Grønlandsk maskedans har været tæt på at forsvinde, men er i dag en vigtig identitetsmarkør
https://www.religion.dk/interview/gronlandsk-maskedans-har-vaeret-taet-pa-forsvinde-men-er-i-dag-en-vigtig-identitetsmarkor
Sagen med trommedans i kirken: Landets mest omtalte præst tager ordet: Jeg har intet at miste
https://knr.gl/da/nyheder/landets-mest-omtalte-pr%C3%A6st-tager-ordet-jeg-har-intet-miste%C2%A0  
Strubesang: https://www.youtube.com/watch?v=qnGM0BlA95I
Maskedans: https://www.youtube.com/watch?v=uTbYTnf1K6w
Ansigtsmaling: https://www.youtube.com/watch?v=Ywu0nRx8sR8
Dans om ravnen som forelsker sig i en gås: https://www.youtube.com/watch?v=qoucYcNBGyo
Film fra CFU: Historien om Grønland og Danmark – Mødet (del 1)
Tema om ansigtstatoveringer:
https://www.polarfronten.dk/trommedans-og-inuit-tatoveringer/
https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=204
https://visitgreenland.com/da/artikler/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/har-du-undret-dig-over-de-groenlandske-ansigtstatoveringer-her-er-streger-og-prikker
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer