|
Titel
1
|
Ulighed - grundforløbet
Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau
De faglige mål
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Ligestilling mellem kønnene
Faglige begreber og teori
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Absolut og relativ fattigdom
- Disponibel indkomst og medianindkomst
- Gini-koefficienten; politiske reformer om skat og overførselsindkomster, der påvirker uligheden
- Social stratifikation, det danske klassesamfunds 5 klasser, centrale ressourcebeholdere
- Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet), negativ og positiv social arv og mønsterbrydere
- Teorier om ulighed: Funktionalismens organismetankegang versus Bourdieus teori kapitater, felt og habitus
- Ligestilling og ulighed mellem kønnene: løngab, reproduktivt og produktivt arbejde, kønsroller, det horisontalt og vertikalt kønsopdelte arbejdsmarked, lederposter, glasloftet, manden som det ekstreme køn og udsatte mænd, ligestillingsdebatten med aktør- og strukturpersperspektivet
- De 3 klassiske ideologier og deres syn på mennesket, samfundet (mekanisk eller organisk), staten, frihed (negativ og positiv) og ulighed (merværdi og solidaritet): Liberalisme, konservatisme og socialisme og moderne forgreninger: Socialliberalisme, socialdemokratisme og grøn ideologi med vækstkritik
- Maslows behovspyramide
- De 3 velfærdsmodellers kendetegn mht. balancen mellem de 3 arenaer: marked, stat og civilsamfund
- Serviceydelser og overførselsindkomster, progressivt skattesystem
- Den danske velfærdsstats 4 hovedudfordringer
- Demografiske udvikling, arbejdsudbuddet, forsørgerbyrden, stigende forsvars- og klimaudgifter, stigende individualiserings- og forventningspres
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer: stramnings- samt opkvalificeringsstrategi, konkurrencestaten, flexicuritymodellen, aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdspligt, samskabelse mellem velfærdsarenaerne
Undervisningsmaterialer
- Brøndum og Carlsen, Vores samfund, 2024, s. 9-57 og 60-70
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag. 04.11.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.Formål:
|