Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) John Jessen
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ravnkel Frøjsgodes saga (værk)
Titel 2 Skriftlighedskursus
Titel 3 Retorik. Taler og taleanalyse.
Titel 4 DHO (Det moderne gennembrud)
Titel 5 Kortfilm
Titel 6 Folkeviser (middelalderens litteratur)
Titel 7 Oplysningstiden (rationalisme)
Titel 8 Det romantiske
Titel 9 Katrine Marie Guldager : København (novelleværk)
Titel 10 Essaygenren
Titel 11 Karen Blixen : Babettes gæstebud
Titel 12 Den klassiske avisreportage
Titel 13 Argumentation
Titel 14 Den filmiske dokumentar
Titel 15 Periodelæsning om 1930'erne
Titel 16 Yaya Hassan DIGTE (lyrikværk)
Titel 17 Ekspressionismen i 1920erne
Titel 18 Tilbage til familien. Selvbiografi og autofiktion
Titel 19 Realisme og modernisme i perioden fra 1960-1990
Titel 20 Realistiske noveller i 2000'erne
Titel 21 Eksamen i skriftlig og mundtlig dansk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ravnkel Frøjsgodes saga (værk)

Litteraturhistorisk nedslag i middelalderens litteratur.
Fokus på at analysere og fortolke en islandsk saga. Vægten har ligget på at analysere sagaens genrekendetegn, herunder skrivestil, og på at karakterisere sagaens livssyn (magt og ære).
Læsningen af værket har forberedt kurset i skriftlighed og klassens første stil (analyserende artikel).

Faglige læringsmål :

Eleverne skal kunne
- definere og identificere islændingesagaer og deres vigtigste kendetegn
- analysere og fortolke en islandsk saga
- lave en stilistisk analyse af et kortere uddrag af en islandsk saga
- fortolke en islandsk saga på baggrund af viden om temaet magt og ære

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skriftlighedskursus

Forløbet har taget udgangspunkt i læsningen af Ravnkel Frøjsgodes saga, hvor kursets formål var at skrive en analyserende artikel om uddrag af sagaen.

Fokus på de tre skrivefaser med særlig vægt på førskrivningsteknikker (brainstorm, mindmap og hurtigskrivning samt fokuseret skrivning.

Materiale : Selvlavet materiale med skriveformål og øvelser


Faglige mål :
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof :
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g
sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik. Taler og taleanalyse.

Forløb med fokus på retorisk analyse af taler (talegenrer, retoriske og stilistiske virkemidler, kommunikationsanalsey).
Klassen har også forberedt og fremført en tale om et selvvalgt emne. Forløbet har forberedt klassen til DHO-forløbet om besættelsestiden.
Klassen har skrevet en retorisk analyse af Mette Frederiksens tale ved arrangement for Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn den 13. august 2019

Taler :
Dronningens nytårstale 2023
Stoltenberg tale efter massakren i Utøya i Oslo Domkirke

Baggrundsstof :
Johnsen, Gade Elgaard Mogensen : Grundbog i retorik (kapitler om talegenrer og analyse af sprog og stilistiske virkemidler).

Særlige læringsmål :
- at kende til og kunne anvende Ciceros pentagram til kommunikationsanalyse
- at kende begrebet elocutio og de fire elocutiodyder (passende, fejlfrie, klare og pyntede sprog)
- at kende begrebet ornatus, og herunder kunne identificere følgende sproglige virkemidler (troper og figurer).
- figurerne alliteration, anafor, antitese, opremsning og triade
- troperne besjæling, metafor, personifikation og sammenligning




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO (Det moderne gennembrud)

Fællesfagligt DHO-forløb med historie. Det overordnede emne har været perioden 1850-1900 i danmarkshistorien med vægten på urbanisering og industrialisering
I dansk har fokus været på det moderne gennembrud bl.a. som en afspejling af urbaniseringen og industrialiseringen i perioden.

Tekster :
Pontoppidan, H.: Et Grundskud
                               Ane-Mette
Ibsen, H.: Af Et dukkehjem
Skram, A.: Karens jul
Nexø, M.A.: Lønningsdag (i ressourcerummet for DHO/dansk/ressourcerum)


Særlige læringsmål :

Eleverne skal kunne
- analysere og fortolke fiktive tekster
- kende og anvende relevante danskfaglige metoder (nykritik, socialhistorisk og biografisk metode)
- reflektere over og være bevidst om danskfaglige metoder
- perspektivere en fiktiv tekst i forhold til en historisk periode
- anvende danskfaglige tekster i forhold til et overordnet spørgsmål (her perioden 1850-1900)
- få en danskfaglige analyse til at indgå i et samspil med et andet fag (her historie)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kortfilm

Et Kort forløb om fiktive kortfilm med fokus på filmiske virkemidler og Raskins parametre.

Film :
Larsen, Peter Gren : Mord i mødregruppen

Baggrundsstof :
FILMLEKSIKON (Filmstriben) om filmiske virkemidler
R. Raskin : Kortfilmen som fortælling (udvalgte kapitler)

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Særlige læringsmål :
- at kunne definere en fiktiv kortfilm
- at kunne lave en fokuseret analyse af brugen af filmiske virkemidler ((Billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys og skygge, klipning) med fokus på effekten
- at kunne anvende Raskins syv parametre


Kernestof :
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkeviser (middelalderens litteratur)

Analyse og fortolkning af folkeviser med fokus på ridder- og trylleviser. Som kreativ arbejdsproces (remediering) har klassen omskrevet en folkevise til en nyhedsartikel.

Tekster :
Torbens datter
Harpens kraft

Baggrundsstof :
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (kapitel 1 (Middelalderens samfund / Middelalderens litteratur / Folkeviser)

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Særlige læringsmål i forløbet :
- at kunne definere en folkevise som genre og skelne mellem ridder- og trylleviser
- at kunne finde særlige kendetegn ved folkevisers sprog og skrivestil
- at kunne perspektivere en folkevise til middelalderens litteratur


Kernestof :
– tekster fra tiden før 1700
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Centrale begreber :
- folkeviseser (genre)
- trylleviser
- ridderviser
- den farlige natur som fortolkning
- den psykologiske fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysningstiden (rationalisme)

Fokus på periodens vigtigste kendetegn (samfund og livssyn/skrivestil og sprog/oplysningstidens genrer) og på komedien som genre (fornuft og dyd/komediens opbygning/karakterkomedier).
Vi begyndte med at orientere os i baggrundstoffet om perioden, hvorefter vi læste komedien "Jeppe på Bierget", hvor vi påviste de typiske kendetegn ved Holbergs karakterkomedier. Derefter så vi filmatiseringen fra 1981 af Jeppe på bjerget (instr. Kaspar Rostrup), hvor vi også inddrog teori om remediering fra drama til film og analyserede remedieringen af udvalgte scener fra komedien.

Tekst :

L. Holberg : Jeppe paa Bierget (værk drama)
                    Epistel x (ikke valgt endnu)

Baggrundsstof : Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)(kap. 4 om oplysningstiden)

Kernestof :
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Særlige læringsmål i forløbet :
- at kunne definere rationalismen i oplysningstiden, herunder troen på en universel fornuft
- at kende de vigtigste litterære hovedgenrer i perioden (essays, romaner og komedier)
- at kende Holbergs komedier, herunder karakterkomediens tema om fornuft og dyd
- at kende til remediering (remediering og adaption)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det romantiske

Nedslag i det romantiske som overskrift for perioden 1800-1870.

Tekster :
Adam ôehlenschläger : Fædrelands-Sang
H.C. Andersen : Skrubtudsen
N.F.S. Grundtvig : Nu falmer skoven trindt om land
Blicher St.St. : Sig nærmer tiden da jeg skal værk
Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter (maleri)
P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857 (maleri)


Baggrundsstof : Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime)(kap. 5 Romantikkens samfund/livssyn/universalromantik/biedermeier og poetisk realisme/romantisme).

Centrale begreber :
- idealisme (idéernes verden / fænomenernes verden)
- universalromantik
- nationalromantil
- det danske folk som en kollektiv identitet
- nationalsange
- biedermeier
- biedermeiermalerier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Katrine Marie Guldager : København (novelleværk)

Forløbet begyndte med, at vi i klassen analyserede og fortolkede novellen "Pandekager" som introduktion til Katrine Marie Guldagers forfatterskab og novellesamlingen "København".
Derefter blev klassen inddelt i grupper, som valgte en novelle fra novellesamlingen. Formålet var, at grupperne afleverede en synopsis over en analyse og fortolkning af den valgte novelle og forberedte en mundtlig fremlæggelse.

Tekst :
Katrine M. Guldager : "København"

Særlige læringsmål :
- at vide, hvad nykritisk og biografisk læsemåde er
- at kunne lave en novelleanalyse med fokus på at kunne
   1. lave en analyse af fortællemåden (fortællertype,  synsvinkelforhold, scenisk og panoramisk beretning, billedsprog, gengivelse af tale og tanke)
   2. skelne mellem en nykrtisk og en biografisk læsemåde

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed

Kernestof :
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Essaygenren

Fokus på kendetegn ved essaygenren. Det personlige, vekslen mellem abstrakt og konkret, løs komposition.

Tekster:

M. de Montaigne : Om børneopdragelse
H.C. Andersen : Jernbanen
Klaus Rifbjerg : Om glæden ved vin

Baggrundsstof :

"Selvfremstillende genrer" (finde kilde)

Særlige læringsmål :
- at kunne indentificere selvfremstillende genrer
- at kunne identificere essayets genrekendetegn (jeget, personlige refleksioner, løs komposition, fokus, sprogligt overskud)
- at kunne analysere forskellen mellem konkret og abstrakt
- at kunne skelne mellem argumentation og personlig refleksion
-

Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof :
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang argumenterende tekster
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Karen Blixen : Babettes gæstebud

Værklæsning med fokus på at analysere og fortolke "Babettes gæstebud" som et udtryk for Karen Blixens aristokratiske livssyn.

Tekst :
Blixen, K.: Babettes gæstebud

Baggrundstekst :
Forfatterweb om Karen Blixen https://forfatterweb.dk/oversigt/zblixen00
Kunst og kærlighed (finde kilde)

Kernestof :
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.


Særlige læringsmål :
- at kunne genkende Karen Blixens fortællinger som magisk realisme
- at kende Blixens aristokratiske livssyn, som det kommer til udtryk i "Babettes gæstebud"
- at kunne lave en biografisk læsning af "Babettes gæstebud"
- at kunne indrage begreberne skæbne og skæbnefortælling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den klassiske avisreportage

Forløb om den klassiske reportage med fokus på reportagen som øjenvidneskildring. Centrale perspektiver har været reportagens fremstillingsformer og virkelighedsgengivelse.

Tekster :
Cavling, J.: Jens Nielsens henrettelse (uddrag)
Torben von Rath : Fire dræbt og 200 sårede ved katastrofen på Valby Gasværk
Hun har ingen pårørende. Men da hun dør, hviler Thorstens hånd på hendes skulder (Kristeligt Dagblad 04.11.23)
Capote, T.: Med koldt blod (uddrag)
Capote (film)

Faglige mål :
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Særlige læringsmål i forløbet :

Eleven skal kunne

- definere reportagegenren som øjenvidneskildring
- analysere reportager med fokus på genren
- kunne  lave stilistisk analyse af reportagens fremstilling af begivenheder
- kunne bruge de stillistiske begreber beskrivelse, scenisk fremstilling og billedsprog
- kunne sammenligne med læste reportager i forløbet

Kernestof :
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Argumentation

Argumentation og argumentationsteori

Indhold : Fokus på den elementære argumentationsteori med udgangspunkt i Toulmins udvidede model.


Særlige læringsmål :

- At vise kendskab til Toulmins udvidede argumentationsmodel

- At kende begreberne : Påstand/hovedpåstand, belæg, hjemmel (underbelæg), gendrivelse (modargument), rygdækning, styrkemarkører, argumenttyper

- at kunne analysere et argument og finde påstand, belæg, hjemmel og andre argumentdele

- at kunne vurdere et arguments styrke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Den filmiske dokumentar

Forløb om den filmiske dokumentar med fokus på dokumentarens former og brug af filmiske virkemidler. Der er fokuseret mest på den observerende dokumentar.

Dokumentarfilm :
Ingen er perfekt - de to søstre (DR - analyseret de første ca. 30 minutter)
Klub kranium (instrueret af Frigge Fri 2021)

Baggrundsstof :
Baggrundstekster om dokumentargenren og de dokumentariske former
FILMLEKSIKON (Filmcentralen)


Faglige mål :
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof :
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Periodelæsning om 1930'erne

Periodelæsning med fokus på det kulturradikale i 1930'erne. Efter en fælles præsentation af hovedtankerne i det kulturradikale som strømning i 1930'erne vælger eleverne selv emner og materiale inden for emnet. I grupper (eller individuelt) afleveres en besvarelse, som er udgangspunkt for fremlæggelser for klassen.

Grupperne arbejdede med følgende emner (vælges af klassen) :
1. Arkitektur 1 (Viktor, Alexander Obel, Mubarik)
2. Arkitektur 2 (Rasmus, Heider, Aksel, Carl)
3. Den økonomiske krise i 1930'erne (Mehdi)
4. Design (Maja, Sofie, Silke)
5. Kvindens stilling 1 (Ugne, Jennifer)
6. Kvindens stilling 2 (Nicoline, Ida, Sofie M)
7. PH og de kulturradikale (Alexander Bonde, Sofia)
8. Skole og opdragelse 1 (Andrea P., Schultz, Mai)
9. Skole og opdragelse 2 (Thea, Kathrine, Eline)
10. Teater og revy (Silje, Anna, Louise)

Tre grupper holdt oplæg for klassen (lodtrækning) :
1. Kvindens stilling 2 (Nicoline, Ida, Sofie M og Caroline)
2. Skole og opdragelse 2 (Kathrine, Eline og Thea)
3. Arkitektur 1 (Rasmus, Haider, Aksel, Carl)

Tekster :

Fælles baggrundsstof :
Litteraturhåndbogen side 245-60 (overblikslæsning)
Litteraturens genveje : Kulturradikalisme, revy og teater – PH og Kjeld Abell.

Tekster til de tre oplæg (afhænger af oplæg) :
-
-
-

Faglige mål :
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof :
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Yaya Hassan DIGTE (lyrikværk)

Fokus på analyse af skrivestil (sproglig-stilistisk analyse).

Projekt med fælles introduktion til lyrikanalyse og sproglig-stilistisk analyse. Derefter arbejdede klassen i grupper med at analysere og fortolke selvvalgte digte med efterfølgende fremlæggelser.

Læste digte (fælles) :
BARNDOM
SKUFFELSEN

Fremlæggelser :
1. 12ÅR
2. TIL PSYKOPATERNE
3. TRÆLAMELLER


Særlige læringsmål :
- at kunne lave sproglig-stilistisk analyse af lyrik
- at vise kendskab til syntaksanalyse, ordklasser og troper
- at kunne finde semantiske skemaer
- at vise kendskab til stilfigurerne anafor, triade, ophobning, alliteration og antitese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Ekspressionismen i 1920erne

Forløb om ekspressionistiske udtryksformer i kunst og litteratur i 1920'erne.


Tekster :
Rudolf Broby-Johansen : BORDELPIGE DRÆBER UFØDT
                                             NATLIG PLADS
Tom Kristensen : Henrettelsen (oplæsningsøvelse)
Pär Lagerkvist : Far och jag (svensk)
Martin A. Hansen : Høstgildet (heretica)

Særlige læringsmål (fokus på Broby-Johansens digte) :
- at vide, hvad ekspressionisme er
- at kende begrebet nihilisme
- at vide, hvad avantgardistisk kunst er
- at kende begrebet hæslighedens æstetik
- at forstå, at ekspressionismisk kunst er anti-naturalistisk
- at vide, hvad fragmenteret sprog er

Faglige læringsmål :
Lyrikanalyse
Sproglig-stilistisk analyse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tilbage til familien. Selvbiografi og autofiktion

Forløb om selvbiografi og autofiktion.

Tekster :
Knud Romer : Den der blinker er bange for døden (uddrag)
Erling Jepsen : Kunsten at græde i kor (uddrag)
Gordon Inc.: Dødsdromen (uddrag).
Glenn  Bech : Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag, de seneste fem år)

Særlige læringsmål :
Eleverne forventes at kunne analysere og fortolke autofiktive og selvbiografiske tekster med fokus på

- at kunne definere autobiografien som en faktagenre
- at kunne definere autofiktion som en subjektiv selvfremstilling
- at kunne inddrage begrebet selvfremstilling
- at kunne analysere autofiktive tekster som eksempler på traumelitteratur
- at kunne analysere og fortolke autofiktive tekster med vinklerne bøddel, offer og medløber
- at kende begrebet dobbeltkontrakt
- at kunne identificere det fortællende jeg
- at kunne identificere det fortalte jeg
- kende begrebet hybride tekstformer og kunne identificere eksempler på hybride tekstformer
- kende begrebet paratekst og kunne indentificere paratekstuelle elementer
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Realisme og modernisme i perioden fra 1960-1990

Et forløb med fokus på modernisme og realisme som de dominerende skrivestile i perioden fra 1960-1970.

Baggrundsstof : Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime), kap. 7 (relevante afsnit).

Tekster :
Malinovski, I.: De fremmedgjorte
Andersen, B.: I baren
Bodelsen, A.: Signalet
Strunge, M.: NAT I ELECTRI-CITY
                       Dit værelse
Seeberg, P : Biografi af en snegl (læst i forbindelse med eksamensorientering)

Særlige læringsmål. Eleven skal kunne

- identificere og analysere realistiske skrivestile
- identificere og analysere modernistiske skrivestile
- inddrage begrebet fremmedgørelse og modernitet
- inddrage begrebet konfrontationsmodernisme
- inddrage begrebet storbymodernisme
- inddrage begrebet nyrealisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Realistiske noveller i 2000'erne

Novellelæsning med realistiske skrivemåder i 2000'erne.

Tekster :
Sonnergaard, J: SEX
                          
Helle Helle : Af Rødby-Puttgarten
                           Film


Særlige læringsmål :
Eleverne forventes at kunne analysere og fortolke realistiske noveller fra 2000'erne og herunder kunne :

- identificere og karakterisere den realistiske skrivestil
- skelne mellem den klassisk og den moderne novelle
- identificere og karakterisere den minimalistiske skrivestil
- inddrage det ufortalte, hullerne i teksten
- reflektere over læserens rolle i minimalistiske tekster
- inddrage begrebet hyperrealisme
- perspektivere til impressionisme
- identificere og karakterisere Sonnergaards sproglige maksimalisme

Baggrundsstof :
Helle Helle : Litteraturhistorien på langs og på tværs (SYSTIME)
Portræt af Helle Helle : Danske forfattere (SYSTIME)
Jan Sonnergaard : Litteraturportalen (SYSTIME)
Litteraturhistorien - på langs og på tværs (1900-tallets stilretninger. Realismens stiltræk/modernismens stiltræk) (SYSTIME)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Eksamen i skriftlig og mundtlig dansk

Dokument med en gennemgang af, hvad I må tilgå til den skriftlige eksamen i mundtlig dansk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer