Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rødkilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Elsebeth Grøn
|
|
Hold
|
2023 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Retorik og argumentation
I dette forløb arbejdes med appelformer, Ciceros pentagram, talegenrer og sproglige virkemidler.
Der arbejdes med både fra et medie- og et sprogligt perspektiv. Der trænes med reklame/kampagner, taler og læserbreve. Eleverne laver memes, skriver taler, skriver læserbreve og holder taler.
Læringsmål:
- at kunne skelne mellem de 3 talegenrer
- at kunne identificere samt anvende de 3 appelformer
- at kunne skelne mellem talesprog, skriftsprog og talersprog.
- at kunne analysere taler med fokus på kommunikationssituation, talegenre, appelformer og sprog
- at kunne analysere kampagnevideoer med fokus på kommunikationssituation og brug af appelformer
- at opnå bevidsthed om FN´s 17 Verdensmål
- at skrive og afholde en politisk tale
- at skrive og afholde en tale om et fagligt indhold
Teori:
Appelformer, Ciceros pentagram, talegenrer, sproglige virkemidler.
https://www.youtube.com/watch?v=4CKToXVvpwY
https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=128
https://hbdansk.systime.dk/?id=204
+ pdf om sproglige virkemidler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Værklæsning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
1000 års litteratur
I dette litteraturhistoriske ser vi på typiske temaer og tendenser i den ældre litteratur. Vi arbejder med en generel introduktion til hver periode, så I oplever en forståelse af sammenhæng og udvikling mellem de litterære perioder.
Læringsmål:
- at kunne redegøre for karakteristiske træk ved de udvalgte litterære perioder.
- at kunne lave en analyse af litterære tekster og sætte dem i perspektiv til den litterære periode, som de er skrevet i.
- at opnå bevidsthed om de lange linjer i litteraturhistorien fra Middelalderen til og med romantikken.
- at kunne foretage en sammenligning af tekster fra forskellige perioder.
Perioder/tekster:
Vikingetiden:
Intro til Edda og Saga
Middelalder:
Riddervise: "Torbens datter"
Tryllevise: ”Gernand Gladensvend"
Barok:
Kingo: "Kied af verden og kier ad himmelen (1681) (In: litteraturens huse, i-bog Systime; https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2121)
Oplysningstid:
Ludvig Holberg: Uddrag af "Jeppe på bjerget" (1727) (In: Ravn, Ole M.fl.: ”Dansk historie og litteratur”, s. 51-55)
Romantik og romantisme:
Adam Oehlenschläger: ”Morgenvandring” (1805)
Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Grundtvig: "Langt højere bjerge" (1820)
Blicher: "Marie" (1836)
Årestrup: "Angst" ( 1846)
Sekundærlitteratur:
Intro til perioderne:
"Litteraturhistorien- på langs og på tværs" (i-bog, Systime): https://litthist.systime.dk/ og
“Brug Litteraturhistorien” (i-bog, Systime): https://bl.systime.dk/?id=1
Intro til slægtssamfund >< moderne samfund: ”Slægt og ære”. In: ”Dansk på ny”, Systime: https://danskpaany.systime.dk/?id=159
Perspektiveringsmateriale:
Uddrag af Game of Trones: “Game of Thrones - Jaime & Tywin Lannister Conversation” fra sæson 1, afsnit 7. (https://www.youtube.com/watch?v=47MazYDnmaU)
Sangteksten "Neonlys" med Ukendt kunstner: https://www.youtube.com/watch?v=1-X1LPmZI4k
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO -periodeforløb
Periodeforløb i dansk og historie som optakt til DHO, hvor vi fokuserer på perioden omkring det moderne gennembrud. Ca. 1870-1900
Læringsmål:
- at kunne redegøre for karakteristiske træk ved de udvalgte perioder
- at kunne foretage en selvstændig analyse og fortolkning med sikker brug af de danskfaglige begreber
- at kunne foretage metodeovervejelser
- at kunne foretage en tematisk og litteraturhistorisk perspektivering
- at kunne dokumentere analyseiagttagelser (citatbrug)
I de særskilte DHO-lektioner er der fokus på det opgavetekniske (struktur, formalia, problemformulering/opgaveformulering etc.)
Tekster:
Georg Brandes: uddrag af indledning til forelæsningrække (1871)
Amalie Skram: "Constance Ring" 1885, Romanuddrag.
Amalie Skram: "Karens jul" 1887, Novelle ( Norsk)
Oliva Levinson "Støv" 1885, essay
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød”, 1887, novelle (i ”Fra Hytterne”), kanonforfatter
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag”, 1896, novelle (i ”Muldskud”, 1900), kanonforfatter
Martin Andersen Nexø, "Pelle Erobrerebn" 1907 Uddrag Pelles tale til arbejderne
Johan Skjolborg "Gyldholm" 1902, romanuddrag
Herman Bang " Nogle fattigbesøg før jul" 1880, reportage.
Sekundærlitteratur :
Afsnit 6 : https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen
Mande og kvinderoller: (https://bl.systime.dk/?id=192)
“Ind med kvinderne” https://bl.systime.dk/?id=189
Animationsvideo om sædelighedsfejde: https://bl.systime.dk/index.php?id=192#c471
“Ud med Gud” Link: https://bl.systime.dk/?id=191
Retninger i det moderne gennembrud: https://bl.systime.dk/?id=193
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
TV-Dokumentaren + værk 2
I dette forløb skal vi arbejde med dokumentaren som genre.
Vi begynder med en introduktion til dokumentargenren. Herefter zoomer vi ind på tv-dokumentaren også kaldet den journalistiske dokumentar, hvor vi skal arbejde med forskellige dokumentartyper og fremstillingsformer. Vi arbejder med den observerende, den dybdeborende, den deltagende, den poetiske og den refleksive dokumentar.
Vi begynder med en introduktion til de 5 dokumentartyper og laver analyse af små uddrag af forskellige dokumentarer.
Derefter retter vi fokus på de fremstillingen af Herlufsholm i de 3 dokumentarer "Herlufsholm" ”Herlufsholm for livet” og ”Herlufsholms hemmeligheder”. Som perspektivering ser vi også et uddrag af dokumentaren "efterskolen"
Læringsmål:
- at kunne skelne mellem fakta- og fiktionstekster/fakta- og fiktionskontrakter
- at kunne definere dokumentargenren
- at kunne genkende autenticitetsmarkører
- at kunne skelne mellem de forskellige dokumentartyper
- at kunne analysere en dokumentar med fokus på fremstilling og hensigt (herunder også valg af virkemidler og effekt)
Analyse af anslag til "Armadillo" (Janus Metz, 2010).
Matrixgruppearbejde om anslag til 3 forskellige dokumentarer med fokus på filmiske virkemidler og dokumentargenre:
Materiale:
anslag fra følgende tv-dokumentarer, brugt i gruppearbejde med fokus på filmiske virkemidler og dokumentargenre:
https://www.dr.dk/drtv/se/forfulgt-af-politiet_413660
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-haab-og-vejrmoeller_382762
https://www.dr.dk/drtv/se/efterskolen_-et-kys_250438
TV2: ”Herlufsholm for livet” (2018) (anslag, episode 1)
Tv2: ”Herlufsholms hemmeligheder” (2022) (medieværk
Baggrundsmateriale:
Dorte Granild m.fl.: ”DOX”, L&R Uddannelse 2016, uddrag af s. 16-26 + s. 33-44
Berit Riis Langdahl m. fl.: ”Krydsfelt”, Gyldendal 2010, s. 300 + 317:
Thomas Bjørn Pedersen: Grundbog til medier i dansk (Systime): https://grundbogtilmedieridansk.systime.dk/?id=138
Håndbog til dansk:
https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c744
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Stilistisk analyse
Stilistisk analyse
Sprogligt perspektiv
I dette korte forløb tager vi afsæt i mange af de begreber, som I har lært i grundforløbet i både AP og dansk, når vi arbejder med den stilistiske analyse af litterære tekster.
Læringsmål:
- at kende begrebsapparat til stilistisk analyse
- at kunne genkende og identificere de forskellige stilistiske virkemidler
- at kunne foretage en stilistisk analyse af forskellige teksttyper
Materiale:
Analysetekster:
Peter Adolphsen: "Madeleine eller Lille trist roman" (1996)
H. C. Andersen: Uddrag af "Den lille Pige med Svovlstikkerne" (1848)
H.C. Andersen: "Jeg har en Angst som aldrig før" (1864)
Jokeren: af "Bøn fra en player" (2003)
Teori:
Solveig Bennike m.fl.: "Faglige forbindelser i dansk" s. 65-66, 68-69, 70
Eva Heltberg: "Sproget i litteraturen": s. 177, 179-183
"Ind i sproget" (Systime, p78, p161)
Fokuspunkter:
Syntaks (paratakse-hypotakse, sætningsemner)
Ordvalg (denotation/konnotation, ordklasser, sociolekt/kronolekt/etnolekt)
Troper og figurer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Vidnesbyrdlitteratur + værk 3
Forløb om vidnesbyrdlitteratur og herunder den grafiske roman (MAUS).
Læringsmål:
- at kende centrale genretræk ved vidnesbyrdlitteraturen
- at kunne analysere og fortolke vidnesbyrdlitteratur med fokus på stilistik, fortælleteknik og genretræk.
- at kunne perspektivere til teksternes historiske samtid
- at kende centrale genretræk ved den grafiske roman og kunne anvende begreberne i analysen af "MAUS"
- at kunne lave en remediering (fra litterær tekst til tegneseriestribe)
Materiale:
Primo Levi: Uddrag af "Hvis dette er et menneske" (IN: Thor Gustafsson m.fl.: "Litteratur med udsyn", s. 169-175)
Art Spiegelman: "MAUS", bind 1 + 2 (1973-1991)
"Grafiske romaner", s.12-13, 17, 106-107 (Mimi Olsen m.fl., 2015)
"Litteratur med udsyn", s. 154-165 (2016
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
grænser m dokumentar igen
|
16-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reportagen i ord og billeder
Mediemæssigt og sprogligt perspektiv
Dette forløb indledes med en introduktion til nyhedsformidlingens historie, avisens genrer og nyhedskriterierne. Derefter fokuserer vi på avisreportagens særlige karakteristika, når vi analyserer reportager fra forskellige tider. Vi laver desuden komparative analyser af reportager og nyhedsartikler.
I skal også selv øve jer på at skrive scenisk og sansemættet, og som en del af forløbet arbejder vi med jeres første reflekterende artikel om reportagefotografiets muligheder og begrænsninger.
Læringsmål:
- at kende nyhedsformidlingens historie, nyhedskriterierne og avisens genrer
- at kende karakteristiske træk ved reportagegenren
- at kunne analysere en reportage med sikker brug af danskfaglige begreber (kommunikationsmodel, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, fakta - og fiktionskoder, stilistik)
- at kunne foretage en komparativ analyse af en reportage og en nyhedsartikel/telegram.
- at kunne skrive scenisk og sanseligt.
- at kunne skrive en reflekterende artikel
Materiale:
Reportager:
Henrik Cavling: Eksplosionen, s.54-57 i ”Fra Cavling til Sabroe”
Nils Thorsen m.fl.: Stille tirsdag morgen ... så pludselig er det hovedstolen, der brænder, Politiken 17/4- 24
Dy Plambeck: Krig er kontrolleret kaos, Weekendavisen d. 26/10-12
Martin Gøttske: På flugt fra Ukraine side om side med kampvogne, luftalarmer og eksplosioner, Information d. 4/3-22
Nyhedstelegrammer:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/stor-brand-syd-holbaek-50-brandfolk-kaemper-med-flammerne
https://www.information.dk/telegram/2022/07/overblik-seneste-udviklinger-krigen-ukraine-1
Teori:
Mundtlighed i dansk (Systime): p147
Krig og kærlighed i nyhedskredsløbet: p136, p138
Reportagen i ord og billeder: p138, p146, p147
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Strategisk kommunikation
Sprogligt og mediemæssigt perspektiv
I dette forløb om Strategiskkommunikation arbejder vi videre med begrebsapparatet fra retorikforløbet i 1.g (kommunikationsmodel, talegenrer og appelformer), ligesom vi repeterer stilistisk analyse. Derudover fokuserer vi på Toulmins argumentationsmodel (den udvidede), argumenttyper, framing og newspeak.
Vi arbejder med diskursanalyse
Vi analyserer politisk kommunikation i taler, i kampagnevideoer og på de sociale medier. I forhold til sidstnævnte inddrager vi diskursanalysen.
Som en del af forløbet skal I, i samarbejde med samfundsfag, udvikle jeres egen mærkesag og politiske kampagnevideo, samt øve jeres egne færdigheder til at argumentere og debattere. I forlængelse af forløbet arbejder vi med den debatterende artikel.
Læringsmål:
- at kunne lave en kommunikationsanalyse med udgangspunkt i Ciceros pentagram
- at kende begreberne og kunne lave en diskursanalyse
- at kunne lave en argumentationsanalyse med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel (den udvidede)
- at kende og kunne bruge de forskellige argumenttyper
- at kunne analysere opslag på sociale medier ud fra ovenstående modeller
- at kunne analysere kampagnevideoer ud fra ovenstående modeller
- at kunne argumentere og debattere overbevisende
Materiale:
Mette Frederiksens nytårstale 2025
Valgvideo fra Dansk Folkeparti 2022: https://www.youtube.com/watch?v=HQ19lJ41rr0
Udvalgte politikeres opslag på sociale medier (eleverne skal selv udvælge opslag)
Teori:
Kompendium fra 1.g: kommunikationsmodel, talegenrer, appelformer
Håndbog til dansk litteratur, sprog og medier (Systime): p205
Grundbog i retorik (Systime): p175
Krydsfelt (Gyldendal): p280
Dansk i tiden (Systime): p345, p346
Detektor: Tricks og tale: https://www.youtube.com/watch?v=xEOvE-27FBw
De korte medieformater (Systime): p192
Begreb om dansk, kapitel 9 "Strategisk kommunikation" https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=351
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Arven efter Brandes 1
Litterært og sprogligt perspektiv
Med afsæt i parolen fra Brandes forelæsning, skal vi i dette forløb arbejde med litteratur, der sætter problemer under debat. Vi starter med at genbesøge det moderne gennembrud og arbejder derefter med nyere tekster, der på forskellige vis løfter arven efter Brandes.
Læringsmål:
- at kende forskel på realisme og modernisme
- at genopfriske de centrale træk ved kritisk realisme, naturalisme og impressionisme ( fra 1g)
- at kende de centrale træk ved socialrealisme, nyrealisme og politisk realisme.
- at kunne analysere og fortolke litterære tekster med sikker brug af danskfaglige begreber (fx stilistiske og fortælletekniske begreber).
- at kunne sætte den litterære analyse i perspektiv til den litterære periode.
- at kunne foretage en tematisk perspektivering.
- at kunne reflektere over litteraturens rolle i samfundsdebatten
Materiale:
Det moderne gennembrud:
Georg Brandes: Uddrag af "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871) (genbesøg fra 1.g)
Socialrealismen:
Harald Herdal: "Før jul" (1932)(https://bl.systime.dk/?id=210)
Tove Ditlevsen "Aften" ( 1952)
Nyrealismen:
Anders Bodelsen, uddrag "Signalet" (1965) (https://bl.systime.dk/?id=230#c599)
Sekundærlitteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs (i-bog, Systime, kapitlet om modernismer og realismer. (https://litthist.systime.dk/?id=126)
Brug Litteraturhistorien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sprog og betydning
|
11-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Arven efter Brandes 2
Fortsættelse af forløbet fra slut 2.g.
Litterært og sprogligt perspektiv
Med afsæt i parolen fra Brandes forelæsning, skal vi i dette forløb arbejde med litteratur, der sætter problemer under debat. Vi starter med at genbesøge det moderne gennembrud og arbejder derefter med nyere tekster, der på forskellige vis løfter arven efter Brandes.
Læringsmål:
- at kende forskel på realisme og modernisme
- at genopfriske de centrale træk ved kritisk realisme, naturalisme og impressionisme ( fra 1g)
- at kende de centrale træk ved socialrealisme, nyrealisme og politisk realisme.
- at kunne analysere og fortolke litterære tekster med sikker brug af danskfaglige begreber (fx stilistiske og fortælletekniske begreber).
- at kunne sætte den litterære analyse i perspektiv til den litterære periode.
- at kunne foretage en tematisk perspektivering.
- at kunne reflektere over litteraturens rolle i samfundsdebatten
Vita Andersen, "Fredag, Lørdag, Søndag" + Lola Baidel
Politisk realisme: 70ernes sangskat. (Trille, Benny Andersen, Sebastian)
Moderne kritisk realisme/ Dirty realism i 1990´erne:
Jan Sonnergaard: ”SEX” (1997)
Niviaq Korneliussen: Uddrag af "Blomsterdalen" (2020)
Niviaq Korneliussens takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
modernitet og modernisme i det 20. århundrere
Dette forløb handler om, hvordan litteraturen i det 20. århundrede folder det moderne projekt ud. I moderniteten bliver individet tvunget til at reflektere over nogle grundlæggende spørgsmål til livet og forholdet til omverdenen. I litteraturen formes disse erfaringer og dilemmaer i fortællinger og lyrik.
Vi starter med den johannes V jensen og den tidlige modernisme. Herefter fordyber vi os i i mellemkrigstiden og dens modernismer. Vi skal læse Tom Kristensen, Broby Johansen og Emil Bønnelycke. Herefter rykker vi frem til 80er-lyrikken, hvor vi skal læse Strunge og Taftdrup.
I denne sammenhæng arbejder vi også med Claus Bohms dokumentar "Nattens Engel" fra(1981).
Læringsmål:
- at kunne redegøre for udvalgte modernismer (ekspressionisme, futurisme, dadaisme, surrealisme samt firserlyrik/kropsmodernisme og postmodernisme)
-at kunne læse og forstå et svensk digt
- at kunne foretage en fokuseret stilistisk analyse
- at kunne sætte de læste tekster i perspektiv til perioden
- at kunne foretage en tematisk perspektivering
Tekster:
Johannes V Jensen; "På Memphis Station", 1907
Broby Johansen: Natlig Plads
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmål
Rifbjerg; Det er blevet os pålagt, Livet i badeværelset
Strunge: NAtmaskinen, Forstadsnat
Thåstrøm: Sønder Boulevard
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Autofiktion og Selvfremstilling værk 5
Forløb om Autofiktion og selvfremstilling i litteratur og medier
Læringsmål:
- at kunne redegøre for fiktions-, fakta- og dobbeltkontrakt
- at kunne lave en selvstændig analyse og fortolkning med sikker brug af danskfaglige begreber.
- at kunne reflektere over konsekvenser ved autofiktionen som genre
Materiale:
Knud Romer: Uddrag af "Den som blinker er bange for døden" (2006)
- Georg Græsholt: "Åbent brev til Romer", Weekendavisen 2/2-07
Jørgen Leth: Uddraget "Kokkens datter" fra "Det uperfekte menneske - Scener fra mit liv."
Jørgen Leth: Digt "Tiden gået i stå" (2006).
- Lone Hørslev: "Jeg skrår over vejen" fra digtsamlingen "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale.Skilsmissedigte" (2009), Uddrag af ”Alt er data” (2018)
- Yahya Hassan: Uddrag af "LANGDIGT" + "BARNDOM" (2013)
- Uddrag af interview med Yahya Hassan: http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-generation/
Christina Hagen "pistoldigte" 2024 (https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2869)
Værk Thomas Korsgaard: "Hvis der komme et menneske forbi" (2017) Debatindlæg:
Lorten der aldrig blev opdaget.docx
Familie om debutantforfatter: Det er usandt og for meget (e61b03dd).pdf
Baggrundslitteratur fra Systime:
Litteraturhistorien- på langs og på tværs, p294
Brug litteraturhistorien, p349
De seneste 5 års litteratur: p334
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Genaflevering
|
13-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Efterkrigstid og eksistens
Læringsmål
- at kunne redegøre for centrale træk ved perioden
- at kunne sætte den danske efterkrigstid i relation til den franske eksistentialisme
- at kunne analysere og fortolke litterære tekster med fokus på deres eksistentialistiske træk
- At kunne læse eksistensfilosofien ind i en mediekontekst
Materiale:
Filosofien: Afsnit om Kierkegaard, Nietzche, Sartre og Camus: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=292
Litteraturen:
Om Heretica og efterkrigstidens litteratur: https://litthist.systime.dk/?id=173
Sartre: Uddrag af "Eksistentialisme er humanisme" (1946)
Camus: "Sisyfosmyten" (1942)
Martin A. Hansen: "Roden"
Karen Blixen: Uddrag af Babettes Gæstebud
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Anders Thomas Jensen: "Retfærdighedens ryttere" (2020) Medieværk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Skriftlighedsforløb 2
Sprogligt perspektiv
Dette skriftlighedsforløb fungerer som optakt til SRP-perioden og har som mål at skærpe jeres bevidsthed om processkrivningens faser, skrivestrategier og egne fejltyper.
Læringsmål:
- at kunne skelne mellem kreativ og akademisk skrivning
- at kunne imitere en forfatter (Klaus Rifbjerg)
- at kende til processkrivning (de 3 faser, samt skrivestrategier som hurtigskrivning, mind map etc.)
- at være bevidst om fokusområder som variation, skriftsprog >< talesprog, kohærens og kohæsion.
- at opnå øget bevidsthed om egne fejltyper
- at opnå øget korrekthed i skriftlig formidling (fokus på typiske fejltyper og tegnsætning)
Materiale:
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
Styr på sproget (Systime): https://styrpaasproget.systime.dk/
Kompendium med uddrag fra:
Dansk på ny (Systime)
Grundbog til dansk (Systime)
Sådan skriver du SRP (Forlaget Columbus)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Narratologi
Litterære og sproglige perspektiver
Værklæsning 3
I dette forløb læser vi værket "Sildig opvågnen" og laver en narratologisk analyse, hvor vi fokuserer på en fortællings opbygning og fortæller. Herigennem kan vi se, hvad der er fokus på i fortællingen, samt hvordan fortællerens perspektiv påvirker fremstillingen.
Læringsmål:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sekundærlitteratur:
- https://danskeforfattere.systime.dk/?id=639
- "Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning", Mette Moltesen og Dorrit Færk Møller (side 15 - 53)
Primærlitteratur:
- "Sildig Opvaagnen", 1828, Steen Steensen Blicher.
Samlet omfang: 100 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Lyrik Sommerfugledalen værk nr 6
Det sproglige perspektiv
Værklæsning 6: "Sommerfugledalen" af Inger Christensen
I dette forløb kombinerer vi stram formanalyse med en dybere eksistentiel tematik. Vi arbejder vi med teorien bag den lyrikken, de forskellege teoretiske begreber anvendes på værket. På baggrund af den nykritisk model arbejder vi med: det visuelle, komposition, det lydlige, udsigelsen, stemmen, syntaks, ordklasser, troper, figurer, motiv, tema og det samlede udsagn. Herudover bruger vi værket som springbræt til at genbesøge systemdigning og eksistentialismen og arbejder med forskellige muligheder indenfor perspektivering.
Læringsmål
At kunne forklare og analysere, hvordan sonetkransen opbygges
At kunne analyse sproglige billeder (identificere og fortolke de mange naturmetaforer og besjælinger)
At kunne italesætte værkets Metapoetisk bevidsthed ved at kunne redegøre for, hvordan digtsamlingen reflekterer over sin egen skabelsesproces
At kunne placere værket i forfatterskabet og sætte det i forhold til systemdigtningen
At kunne perspektivere værket til romantikkens natursyn og moderne eksistentialisme
Materiale:
Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991 (Værk)
Klassikere på Greve bibliotek. - indføring i værket: System og poesi - sommerfugledalen (https://www.youtube.com/watch?v=82RS0vG-IFA)
Danske Forfattere 1945-1980, Systime ; Inger Christensen :
Systemernes sprogkunst ( https://danskeforfattere.systime.dk/?id=1274)
Portræt af Inger Christensen: (https://danskeforfattere.systime.dk/?id=1271)
Litteraturportalen. Lyrik - oversigt: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=659#c12444
Håndbog til dansk, analysevejledning til Lyrik: (https://hbdansk.systime.dk/?id=540)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Forløb#11
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58604601015",
"T": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58604601015",
"H": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58604601015"
}