Holdet 3l BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Kristian Grooss Jeppesen
Hold 2023 BT/l (1l BT, 2l BT, 3l BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellernes biologi og kemi
Titel 2 Proteiner og enzymer
Titel 3 DNA og genetik
Titel 4 Mikrobiel vækst og mængdeberegninger
Titel 5 Fordøjelsen, probiotika og produktion af yoghurt
Titel 6 DNA-teknologi
Titel 7 Blodkredsløbet og ligevægte i biologiske systemer
Titel 8 syrer og baser i biologiske systemer
Titel 9 Nervesystemet, Alkohol og koffein
Titel 10 Luftforurening, spildevand og redoxreaktioner
Titel 11 Fødevareproduktion, mutationer og evolution
Titel 12 Spektrofotometri
Titel 13 Immunforsvaret og slangebid (samt coronavirus)
Titel 14 Reaktionshastighed, enzymer og enzymkinetik
Titel 15 Organisk kemi - det levendes kemi
Titel 16 Hormoner, diabetes og lipider
Titel 17 Forplantning og hormonforstyrrende stoffer
Titel 18 Anvendt bioinformatik
Titel 19 Kræft og stamceller
Titel 20 Lægemiddelfremstilling
Titel 21 Carbohydrater og fotosyntese
Titel 22 Carbohydraternes intermediære stofskifte + øl
Titel 23 Antibiotika
Titel 24 Proteinoprensning
Titel 25 Repetition
Titel 26 tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellernes biologi og kemi

Resume:
Der er blevet arbejdet med cellernes opbygning og kort omkring funktionen af cellernes enkelte dele. Der er videre arbejdet med cellernes kemi, hvor eleverne er blevet introduceret til atomet, periodesystemet, ioner og ionforbindelses, fældningsreaktioner, opløselighed, molekyler, elektronparbindinger, polaritet, hydrofile og hydrofobe grupper samt intermolekylære bindinger. Eleverne har desuden arbejdet med cellemembranen, osmose samt mitose og meiose.  

Øvelser gennemført:
- Vandopløselighed
- Fældningsreaktioner
- Mayo øvelsesvejledning

Materiale
Vi har læst kapitel 1 og 2 i bioteknologi bind 1: https://bioteknologia1.ibog.nucleus.dk/?id=129, https://bioteknologia1.ibog.nucleus.dk/?id=131

Pdf:
Basis kemi c s. 7-10 samt 41-44.pdf
Basis kemi c s. 46-50.pdf
Emulgator.pdf

Mål fra læreplanen, som der er blevet arbejdet med.
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer

Kernestof
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold.
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
̶ celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, membranprocesser
̶ Mitose, meiose
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Proteiner og enzymer

Resume:
I emnet er der blevet arbejdet med aminosyrer, proteiners strukturniveauer, intermolekylære bindinger i proteiner, enzymer, aktiveringsenergi, lactoseintolerens, enzymers reaktionshastighed - herunder påvirkning af temperatur og pH.

Øvelser:
-spytamylase

Materiale
Vi har læst kapitel 3 i bioteknologi bind 1: https://bioteknologia1.ibog.nucleus.dk/?id=175


Faglige mål i fokus i dette forløb
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed.
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer

Kernestof:
̶ kemiske bindingstyper
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion proteiner, herunder
enzymer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DNA og genetik

Resume
Vi har arbejdet med DNA´s opbygning, replikation, Proteinsyntese, kromosomer, genetiske grundbegreber, fænotype, genotype, allele gener, codominsn, ufuldstændig dominans, mendels 1 og 2 lov. krydsningsskemaer, stamtræsanalyse, epistasi, koblede gener, blodtypernes genetik (AB0-systemet og rhesus-systemet), hvilke blod kan man modtage ved blodtransfusion.

Øvelser
- DNA Cocktail
- Blodtypebestemmelse

Materiale
Vi har læst kapitel 4 i bioteknologi bind 1: https://bioteknologia1.ibog.nucleus.dk/?id=176

Vi har desuden læst følgende links om blodtyper fra biologi i udvikling
- https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=215
- https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=216

Pdf:
Hvorfor interessere sig for blodtyper.pdf

Faglige mål, som der er blevet arbejdet med
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder

Kernestof:
̶ Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer.
̶ Genetik: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mikrobiel vækst og mængdeberegninger

Resume
Der er blevet arbejdet med mikrobiel vækst, binær fission, knopskydning, eksponentiel og logisktisk vækst, vækstfaktorer, vækstkurven og dens forskellige faser, generationstid og hvordan dette kan beregnes, måder at konstruerer vækstkurven (pladespredning og vha. spektrofotometri), produktion af bioethanol, beregning af udbytte, masse, stofmængde, molarmasse, mængdeberegninger, beregningsskema, ækvivalente mængder og begrænsende reaktant, teoretisk og praktisk udbytte, udbytteprocent, densitet, volumenprocent, oprensning af bioethanol vha. destillation

Øvelser
- Øvelse til mængdeberegninger

Faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ bearbejde data frakvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer

Kernestof
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
̶ mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fordøjelsen, probiotika og produktion af yoghurt

Resume
Vi har arbejdet med fordøjelsessystemet, med mikroøkosystemer i fordøjelsessystemet, syrer og baser, koncentration (herunder både formel- og aktuelstofmængdekoncentration), syrers og basers styrke, korresponderende syrebasepar, pH, levevilkårerne i fordøjelsessystemet, probiotika, yoghurtproduktion, fortyndinger og fortyndingsformlen.

Øvelser
- Fremstilling af opløsninger (øvelse, hvor vi arbejder med koncentration og fortynding af opløsninger)
- Yoghurtproduktion øvelse

Pdf:
Fordøjelsen.pdf

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer

Kernestof
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DNA-teknologi

Resume
Vi har arbejdet med Gentiske tests, isolering af DNA, PCR, Gelelektroforese, restriktionsenzymer, genmodificering af bakterier, plasmider, transformation, selektion, genregulering hos prokaryote celler og i forbindelse med øvelsen mht. pGLO,, RNA-interferens, genterapi, CRISPR-Cas9 (herunder Cas9, PAM-sekvens, gRNA, design af sgRNA, komplikationer ved brug af CRISPR-Cas9, reparation af dobbeltstrengsbrud, kloning, seglcelleanæmi, ASO-analyse, stamtræer i forbindelse med seglcelleanæmi
I forbindelse med tværfagligt projekt er der arbejdet innovativt med CRISPR og hvordan den kan anvendes.


Øvelser
- Outbreak (øvelsen som vi udførte på SDU, som bestod af PCR, restriktionsskæring, gelelektroforese samt den tilhørende bioinformatik øvelse)
- pGLO transformation
- Øvelse Gelelektroforese og sejlcelleanæmi.docx

Materiale
Vi har læst kapitel 5 i bioteknologi bind 2: https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=200

Omkring genregulering i bakterier fra grundbog i bioteknologi 2:
https://grundbogibioteknologi2stx.systime.dk/?id=146

Worddokument med teori omkring genregulering i forbindelse med forsøget pGLO:
pGLO genregulering

Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
- indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder (specielt i forhold til det efterfølgende SR-forløb)
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger (særligt gjort i forbindelse med SR3, hvor vi har arbejdet innovativt med CRISPR og hvordan den kan anvendes)

Kernestof
- genregulering, genteknologi, anvendt bioinformatik
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Blodkredsløbet og ligevægte i biologiske systemer

Resume
Vi har arbejdet med blodkredsløbet og ligevægte. Herunder har vi arbejdet med dynamiske ligevægte, ligevægskonstanten, ligevægtsloven, størrelsen af ligevægskonstanten, indgreb i kemiske ligevægte (ændring i koncentration og ændring i temperatur), endoterme og exoterme reaktioner. Vi har brugt viden om ligevægte til at forklare, hvordan dioxygen bindes til hæmoglobin oppe ved lungerne og frigives igen ved musklerne. Vi har arbejdet med hjertets opbygning, blodkredsløbet, lungernes opbygning og venepumpen.

Øvelser
- Forskydning af en kemisk ligevægt
- Dissektion af hjerte

Materiale
Vi har læst kapitel 4 i bioteknologi bind 2: https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=169

Pdf:
Blodkredsløbet og hjertet.pdf

Kernestof
- homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt
grundlag

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 syrer og baser i biologiske systemer

Resume
Vi har arbejdet med syrer og baser i biologiske systemer. Vi har her arbejdet med syrer, baser, beregninger af pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser. Herudover har vi arbejdet med vandsionprodukt, syrers og baser styrke, pKs, Ks, regulering af pH, puffersystemer, pufferkapacitet, beregning af pH i puffersystemer. bjerrumdiagrammer, tirering af stærk og svag syre med stærk base. Vi har desuden lavet eksperimenter, hvor vi har undersøgt, hvordan forskellige puffersystemer fastholder pH og vi har lavet forsøg, hvor vi titrerede en ukendt koncentration af henholdsvis stærk og svag syre med NaOH.

Øvelser
- Puffersystemer
- Titrerkurver for saltsyre og ethansyre

Materiale
Vi har læst kapitel 4 i bioteknologi bind 2: https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=176

Kernestof
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og
puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
- eksperimentelle metoder: Titrering

Faglige mål:
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
- gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
- bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nervesystemet, Alkohol og koffein

Resume:
Vi har arbejdet med nervesystemets opbygning, cellerne i nervesystemet, blod-hjerne-barrieren. Der har særligt været fokus på nerveimpulsen, aktionspotentialet, hvordan det rejser i afsonet og hvordan der sker en overførsel af signalet i synopsen. Vi har desuden arbejdet med neurotransmittere, neuroreceptorer, hjernen og smerte. Vi har desuden arbejdet med hvordan alkohol og koffein påvirker nervesystemet. Vi har i emnet lavet et forsøg, hvor eleverne har skulle designe et eksperiment til at undersøge om kaffe påvirker reaktionshastigheden.

Øvelser:
- Reaktionshastighedens afhængighed af koffein

Materialer
Vi har læst kapitel kapitel 8 om nervesystemet i bioteknologi bind 2: https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=247

Fra fysiologibogen om impulsledning og koffein
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=167
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=168
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=170
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=171
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=172
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=173

Kram om alkohol
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=146
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=150
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=171
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=172
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=173
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=174
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=166

Kernestof
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: Nervesystem

Faglige mål
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Luftforurening, spildevand og redoxreaktioner

Resume
Vi har arbejdet med redoxreaktioner, oxidationstal, oxidation, reduktion. Herunder afstemning af redoxreaktioner. Vi har kigget på luftforurening i forhold til røgrensning. Vi har desuden arbejdet med hvordan organisk stof og næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet. Vi har arbejdet med hvordan spildevandsrensning foregår, hvor vi både har arbejdet med mekanisk, biologisk og kemisk rensnings af spildevandet. Vi har desuden arbejdet med nitrogenkredsløbet

Øvelser
- Mangans oxidationstal

Materiale
Vi har læst kapitel det meste af kapitel 2 fra bioteknologi bind 2: https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=130 (se links fra lektionerne)

Links fra igang med kemi om afstemning af redoxreaktioner
- https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=265
- https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=273

pdf:
- Fotosyntese og næringsstoffer.pdf
- Kvælstofkredsløbet.pdf

Kernestof
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
- uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fødevareproduktion, mutationer og evolution

I forløbet er der arbejdet med:
Mutationer (genmutation og kromosommutationer)  og evolution. Herunder evolutionsmekanismer
Økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet.
Supplerende stof: Bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer

Materiale:
Siderne er læst i bioteknologi bind 3 kapitel 10:  https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=147

Øvelse: Fugle, næb og naturlig selektion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Spektrofotometri

Resume
I forløbet er der arbejdet med spektrofotometri: Der er arbejdet med lys, farver, chromofore grupper, måling af absorbans, Lambert Beers lov, absorptionsspektrum, anvendelse af spektrofotometri. Eksperimentelle metoder: spektrofotometri

Materiale:
Vi har læst kapitel 1 i bioteknologi bind 2: https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=129

Øvelse
- Påskeharens påskesnaps (Lambert-Beers lov)

Kernestof:
eksperimentelle metoder: spektrofotometri

Faglige mål:
̶ bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssige
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Immunforsvaret og slangebid (samt coronavirus)

Resume
Vi har arbejdet med immunforsvaret. Herunder det ydre foresvar, det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Vi har arbejdet med hvordan immunsystemet bekæmper en virusinfektion. Desuden er det blevet arbejdet med antistoffers opbygning og funktion. Der er blevet arbejdet med cellerne i immunsystemet, hvordan vaccination virker og hvordan en forskellige test virker. herunder PCR tests, lyntest, ELISA og Western Blotting. Der er desuden arbejdet med proteinerne i immunsystemet. Der er arbejdet med virus og herunder opbygning af coronavirus og dens livscyklus.  

Materiale
Vi har læst kapitel 6 i bioteknologi bind 3

Links læst fra bioaktivator om coronavirus og tests
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3434
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3437
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3438
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3440

Øvelser:
- Opsporing af sygdomsudbrud - COVID-19 (ELISA) (øvelsesvejledningen ligger på lectio unde immunforsvaret 6,7)
- Øvelse: Fight the bite

Kernestof
- virus: opbygning og formering
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: Immunsystem

Faglige mål:
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Reaktionshastighed, enzymer og enzymkinetik

Resume
Der er arbejdet med reaktionshastighed og hvordan forskellige faktorer påvirker reaktionshastigheden. Herunder temperatur, overfladeareal, koncetrationer og katalysatorer. Der er blevet arbejdet med enzymer og hvordan temperatur og pH påvirker reaktionshastigheden for enzymkatalyserede reaktioner. Der er blevet arbejdet med Michaelis Menten kinetik, Bestemmelse af de kinetiske parametre, Lineweaver-Burk plot, Inhibitorers påvirkning af de kinetiske parametre.

Materiale
Vi har læst kapitel 10 i bioteknologi bind 3: https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=164

CR:
Reaktionshastighed, enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik


Øvelser
- Undersøgelsesbaserede eksperimenter (hvordan temperatur, overflade og katalysatorer påvirker reaktionshastigheden)
- Enzymkinetik med katalase og undersøgelse af CuSO₄ som inhibitor
- Forsøg med katalase

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Organisk kemi - det levendes kemi

Resume:
Vi har arbejdet med følgende: carbonhydrider, alkaner, alkener og alkyner, navngivning, fysiske og kemiske egenskaber for alkaner, alkener og alkyner, strukturisomeri, geometrisk isomei (cis/trans og E/Z), aromatiske carbonhydrider, hydroxyforbindelser, alkoholer, phenoler, alkoholernes fysiske og kemiske egenskaber, oxidation af alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyre, estere, egenskaber for estere og carboxylsyrer, aminer og amider, navngivning af molekyler med flere funktionelle grupper.

Materiale:
Egebo, L. A.,Johansen, J. S.,Jørgensen, F. G.,Mantoni, T. S., & Wolff, H. (2024). Bioteknologi A - bind 2. Nucleus. https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk.
- Vi har læst hele kapitel 6 i ibogen.

pdf:
- Afstemning af redoxreaktioner.pdf
- Afstemning af redoxreaktioner for organiske forbindelser.pdf

Øvelser
- Primære, sekundære og tertiære alkoholer

Kernestof:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne
alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder,
ketoner, aminer, amider
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- bearbejde data fra kvalitative undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hormoner, diabetes og lipider

Resume
Vi har arbejdet med følgende: Hormoner, regulering, feedback-mekanismer, peptidhormoner med fokus på insulins, blodsukkerregulering, glukagon, receptorer, aminosyrederivater, diabetes 1 og diabetes 2, steroidhormoner, lipider, triglycerider, fedtsyre, indtal, isomeri, navngivning af fedtysyrer, steroider, transport af og med lipider.

Materiale
Egebo, L. A.,Johansen, J. S.,Jørgensen, F. G.,Mantoni, T. S., & Wolff, H. (2024). Bioteknologi A - bind 3. Nucleus. https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk
- Vi har læst hele kapitel 3 i ibogen (dog ikke: Faktaboks 3 - D-vitamin)
- Vi har læst mange links fra kapitel 7 om lipider. (se de præcise links under lektionerne)

Følgende links fra bogen ”biologi i udvikling c-niveua”
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=170
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=171

Øvelse
- Hurtige og langsomme carbohydrater

Kernestof:
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering
- isomeri

Faglige mål:
nvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forplantning og hormonforstyrrende stoffer

Resume:
Vi har arbejdet med følgende: formering, kønshormoner, produktion af sædceller, sædcellen, hormonforstyrrende stoffer, østrogenlignende stoffer, parabener, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirke sædkvalitet, hormonforstyrrende stoffers påvirkning på fosteret, test for hormonforstyrrende stoffer med gærceller, økotoksikologi, bioakkumulering og biomagnificering, DDT, risikovurdering af miljøfremmede stoffer, Kvindens kønshormoner, menstruationscyklus, befrugtning og graviditet

Materiale
Egebo, L. A.,Johansen, J. S.,Jørgensen, F. G.,Mantoni, T. S., & Wolff, H. (2024). Bioteknologi A - bind 3. Nucleus. https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk
- Vi har læst kapitel 4 frem til afsnittet omkring fosterdiagnostik.
- Vi har læst kapitel kapitel 5 (vi har ikke læst omkring PCR og dioxin samt pesticider)

Fra fysiologibogen har vi læst følgende link, omkring hormonforstyrrende stoffer.
- https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=310

Fra i bogen, Anvendt bioteknologi har vi læst følgende link om parabener
- https://anvendtbioteknologi.ibog.nucleus.dk/?id=207&L=10

pdf
Hormonforstyrrende stoffer teori koblet til øvelsen

Forsøg
Undersøgelse af cremers hormonforstyrrende virkning

Kernestof:
fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering og forplantning

Faglige mål
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- nvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Anvendt bioinformatik

Stikord
biologiske sekvenser, sammenligning af sekvenser (nukleotid og proteinsekvenser), alignment, genomprojekt, sanger sekventering, SNP, shotgunsekventering, genetisk variation, metagenomanalyser, eDNA, miRNA, kvantitativ PCR

Materiale
Egebo, L. A.,Johansen, J. S.,Jørgensen, F. G.,Mantoni, T. S., & Wolff, H. (2024). Bioteknologi A - bind 3. Nucleus. https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk
- vi har læst kapitel 1 i ibogen (vi har ikke læst faktaboks 2, faktaboks 3 samt faktaboks 4).

Vi har læst omkring sangersekventering og SNP vha. nedenstående links
- https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=251
- https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=252

Kernestof
- eksperimentelle metoder: DNA-sekventering
- genteknologi, anvendt bioinformatik

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Kræft og stamceller

Resume
Vi har arbejdet med følgende: stamceller behandling med stamceller, genregulering, epigenetik, regulering af transskription, post-transskriptionel regulering, regulatorisk RNA, posttranslationel regulering, kræft, mutationer, fra normal celle til kræftcelle, oncogener, RAS, tumorsupressorgener, p53, telomerase, livsstil og kræft, stråling og kræft, direkte og indirekte skader på DNA i forbindelse med stråling.

Materiale
Egebo, L. A.,Johansen, J. S.,Jørgensen, F. G.,Mantoni, T. S., & Wolff, H. (2024). Bioteknologi A - bind 3. Nucleus. https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk
- Vi har i ibogen læst kapitel 11 (vi har dog ikke læst faktaboksene)

pdf
- Stråling og kræft

Øvelse
Bestråling af frø..

Kernestof
- celler: stamceller

Faglige mål
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Lægemiddelfremstilling

Resume
Vi har arbejdet med følgende: lægemiddelfremstilling, udvikling af lægemidler, farmakodynamik og farmakokinetik, lipinskis regler, acetylsalicylsyre, syntese af acetylsalicylsyre, tyndtlagskromatografi, virkning af acetylsalicylsyre, fordelingsligevægte, fordelingskonstant og fordelingsforholdet, D, optagelse af acetylsalicylsyre, optisk isomeri/spejlbilledisomeri, asymmetrisk carbon, R/s-systemet, produktion af biofarmaceutisk medicin, rekombinant CHO-cellelinje, optimering af cellekultur til produktion.

Materiale
Egebo, L. A.,Johansen, J. S.,Jørgensen, F. G.,Mantoni, T. S., & Wolff, H. (2024). Bioteknologi A - bind 2. Nucleus. https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk.
Vi har læst hele kapitel 9 i ibogen (vi har dog ikke læst omkring morfin og omkring omkrystallisation af acetylsalicylsyre)

Øvelser
- Fremstilling af acetylsalicylsyre
- Tyndtlagskromatografi (TLC)

Kernestof
- Eksperimentelle metoder: separation og chromatografi.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Carbohydrater og fotosyntese

Resume:
Vi har arbejdet med følgende: Genmodificering af planter, fremtidens fødevarer, fødekæder, biodiversitet, carbohydrater (herunder opbygningen af monosaccharider, disaccharider og polysaccharider), isomeri, alfa- og beta-glukose, Fehlings prøve, fotosyntese, lysafhængige og lysuafhængige reaktioner, fotosyntese i bioteknologisk perspektiv.

Øvelser
Fehlings prøve carbohydrater
Fotosyntese og respiration hos og vandpest.

Materiale:
Bioteknologi bind 3.
- Vi har læst kapitel 8: https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=162 (vi har ikke læst faktaboks 1)

Følgende links fra bioteknologi bind 2
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=157
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=333
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=334
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=164
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=165
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=166
https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=168

Kernestof:
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater

Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
- analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Carbohydraternes intermediære stofskifte + øl

Resume:
Vi har arbejdet med følgende: Respiration (glykolyse, citratcyklus og oxidativ phosphorylering (elektrontransportkæden)), gæring, hovedtyper af enzymer, stof- og energiregnskab, regulering af ATP-produktion, ølbrygning, maltning, mæskning, urtkogning og eftergæring, alkoholer og vækstkurver.

Øvelse
Ølbrygning

Materiale
Vi har læst kapitel 9 i bioteknologi bind 3: https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=163

Pdf:
Ølbrygning teori.pdf

Kernestof
- biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes
intermediære stofskifte

Faglige mål
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Antibiotika

Resume
Vi har arbejdet med følgende: Forskellige typer af antibiotika og deres virkningsmekanismer, bredspektret og smalspektret anibiotyka, særligt fokus på penicillins opbygning, virkning og produktion af penicillin, antibiotikaresistens, herunder både vertikal og horisontal resistensudvikling, overførsel af resistens ved konjugation, transduktion eller transformation, resistensgener, multiresistente bakterier, test for antibiotika resistens,

Øvelse:
Agardiffusionstest

Materiale:
Vi har læst kapitel 7 i bioteknologi bind 3: https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=161 (undtagen 7.8 Alternativer til antibiotika)

Faglige mål
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Proteinoprensning

Resume:
Vi har arbejdet med følgende: Frigørelse af proteiner, gradient centrifugering, fældning med salt, dialyse, søjlekromatografi (herunder gelfiltrering, ionbygningskromatografi hydrofob interaktionskromatografi, affinitetskromotografi), HPLC, proteinelektrofoforese, SDS-page, Native page, isoelektrisk fokusering og 2D-page.

Materiale:
Vi har læst kapitel 2 i bioteknologi bind 3: https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk/?id=156

kernestof
eksperimentelle metoder: elektroforese, separation og chromatografi.

Faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 tilladte hjælpemidler

Til skriftlig eksamen:

1) Onenote holdnotesbogen (den må ikke synkronisere og KG skal lukke samarbejdsområdet)
2) tidligere afleveringer (downloadede)
3) Noter som findes lokalt på jeres computer (husk alle PDF-filer med teori skal downloades)

Bøger fra systeme
1) Bioteknologi bind 1 https://bioteknologia1.ibog.nucleus.dk
2) Bioteknologi bind 2 https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk
3) Bioteknologi bind 3 https://bioteknologia3.ibog.nucleus.dk
4) Klædt på til  skriftlig bioteknologi https://klaedtpaatilskriftligbioteknologi.ibog.nucleus.dk
5) ptable: https://ptable.com/?lang=da#Egenskaber

Kram om alkoholer

Følgende links fra bogen ”biologi i udvikling c-niveua” om diabetes og hurtige og langsomme carbohydrater
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=170
https://biologiiudvikling-c2.ibog.nucleus.dk/?id=171


Fra fysiologibogen om impulsledning og koffein
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=167
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=168
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=170
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=171
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=172
https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=173

Kram om alkohol
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=146
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=150
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=171
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=172
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=173
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=174
https://alkohol-kram.ibog.nucleus.dk/?id=166

Links læst fra bioaktivator om coronavirus og tests
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3434
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3437
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3438
- https://bioaktivator.systime.dk/?id=3440

Om afstemning af redoxreaktioner
- https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=273
- https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=265

Kemibøger brugt:
BasisKemi A, 2. udgave, https://basiskemia-2.praxis.dk/1
Formelsamling Kemi A, https://formelsamling-kemi-a.praxis.dk/1
Databog for fysik og kemi  https://databog-fysik-kemi-lmfk.praxis.dk/1"

I må desuden bruge links til sider fra andre bøger fra systeme, som kan tilgås direkte fra undervisningsbeskrivelsen.

OBS: Pdf-filer med teori skal downloades og skal forefindes lokalt på jeres computer, hvis de skal bruges
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer