Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Espen Bregenov-Pedersen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kronologiforløb med fokus på 1800-tallets Danmark
Titel 2 Antikkens Grækenland - demokratiets vugge
Titel 3 Middelalder, renæssance og reformation
Titel 4 Kolonisering og slaveri
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner
Titel 6 De andre - imperialisme og socialdarwinisme
Titel 7 Tyskland mellem verdenskrigene med fokus på nazism
Titel 8 Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten
Titel 9 Kronologiforløb/repetition - IKKE EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kronologiforløb med fokus på 1800-tallets Danmark

Forløbet i 1.g består af to dele. Første del er et kronologiforløb i Danmarks historie med forskellige nedslag. I kronologiforløbet har der især været fokuseret på Danmarks tilblivelse med fokus på vikingetiden og den tidlige middelalder. Herefter har der været nedslag i adelsvælden, enevælden og den oplyste enevælde.


I forløbets hoveddel fokuseres der på dannelsen af det moderne Danmark ca. 1780 til 1914. I denne dybdelæsning inddrages landboreformerne og landbrugets udvikling, den politiske udvikling med afskaffelsen af enevælden og indførelse af demokrati og den industrielle udvikling. Forløbet bruges som udgangspunkt for elevernes DHO-opgave og der er således blevet samarbejdet med danskfaget.

I forløbets hoveddel (1800-tallets Danmark) har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvordan indføres demokratiet i Danmark?
- Hvordan udvikler det danske landbrug sig i 1800-tallet? (kornsalgsperiode og andelsbevægelsen)
- Hvilke sociale klasser var der på landet?
- Hvordan var livet på landet som fattig husmand/landarbejder?
- Hvordan påvirker væksten i landbruget væksten og industrialiseringen i byerne?
- Hvordan foregår industrialiseringen i 1800-tallet?
- Hvilke sociale klasser fandtes i byerne?
- Hvordan var livet på som fattig arbejder i byen?
- Hvorfor blev kvinder og børn attraktiv arbejdskraft i 1800-tallet?
- Hvordan var kvindernes forhold?




Læste kilder til første del:

Angrebet på Lindisfarne, den 8. juni 793
(Grundbog s. 24)

Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866
(Grundbog s. 24-25)

Frederik 3.s håndfæstning (1648)
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/

Kongeloven (1665)
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/


Uddrag af Junigrundloven 5. juni 1849
(Grundbog)


Læste kilder til hoveddelen
Oprettelsen af Hjedding Andelsmejeri 1882
Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime 1981; s. 172-176 (Kompendium)

Læserbrev om gårdmandsbørns opdragelse (1891)
Familieliv i Danmark 1550-2000, Systime 1997: side 180-181 (Kompendium)

5 Børn i Skejby dræbte af Røg
Udleveret i kopi 12/3 2019

En husmands erindringer (1870-1910)
Familieliv i Danmark 1550-2000, Systime 1997: side 189-191 (Kompendium)

Fattigdommen i København i 1868
Jens Engberg: Kilder til historien om Danmark Kbh. 1988, s. 129-131 (Kompendium)

På kirkegården. (En rabarberdreng vokser op 28-29)
Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime 1981; s. 331-332 (Kompendium)

Dødsårsager og børnedødelighed (tabel)
Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime 1981; s. 332-333 (Kompendium)

Børns anvendelse i fabrikker i 1872
Jens Engberg: Kilder til historien om Danmark Kbh. 1988, s. 131-133 (Kompendium)

Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890’erne
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-om-boernearbejde-paa-tobaksfabrik-i-1890erne/ (kompendium)

Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871/

"Strejftog paa det Kvindelige Erhvervs Omraade", 1887
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/strejftog-paa-det-kvindelige-erhvervs-omraade-1887/

Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens Grækenland - demokratiets vugge

Forløbet har haft primært fokus på det athenske demokratis opståen, udvikling, institutioner og praksis i antikken. Eleverne har arbejdet med, hvordan demokratiet fungerede i Athen, herunder hvilke borgere der kunne deltage i de politiske beslutningsprocesser, samt hvordan institutioner som folkeforsamlingen og forskellige embeder indgik i det politiske system.

Centralt i forløbet har været en introduktion til og analyse af forskellige styreformer i det antikke Grækenland, særligt tyranni, oligarki og demokrati. Eleverne har arbejdet med forskellene mellem disse styreformer, hvilke aktører der havde magten i de forskellige systemer, og hvilke politiske og samfundsmæssige konsekvenser styreformerne kunne have.

Forløbet har samtidig haft et sekundært fokus på bredere samfundsforhold i det antikke Grækenland. Her har eleverne arbejdet med den græske kolonisation fra ca. 750 f.v.t., herunder årsager til udvandringen og dens betydning for økonomi, kultur og politisk udvikling i den græske verden. Derudover har eleverne beskæftiget sig med den græske polis som politisk og social organisationsform, befolkningssammensætningen i de græske bystater samt forståelser af borgernes rettigheder og pligter.

Som en del af forløbet er der også arbejdet med centrale historiske begivenheder, herunder krigene mellem de græske bystater og Perserriget samt konflikterne mellem Athen og Sparta. Disse begivenheder er blevet analyseret i relation til deres betydning for udviklingen af det athenske demokrati og magtforholdene i den græske verden.

Gennem hele forløbet har der været fokus på at perspektivere til senere tiders og nutidens demokratiske styreformer. Eleverne har diskuteret, hvordan det athenske demokrati adskiller sig fra moderne repræsentative demokratier, og hvordan elementer fra det antikke demokrati har inspireret senere politiske systemer.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Det antikke Grækenland
- Hvad kendetegner det athenske demokrati
- Hvad er forskellen på de forskellige styreformer (tyranni, oligarki og demokrati) i det antikke Grækenland?
- Krigene mod perserriget
- krigene mellem Athen og Sparta
- Hvilken kobling er der mellem det athenske demokrati og nutiden? hvordan har det athenske demokrati inspireret?

Læste kilder:
Herodot om oraklet i Delfi (iBog)
Xenofon om kvinden (iBog)
Aristoteles om slaver (iBog)
Perikles’ gravtale (uddrag) (iBog)
Athenernes statsforfatning (iBog)

FILM: "Sandheden om Athens demokrati"FILM: "Sandheden om Athens demokrati"

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder, renæssance og reformation



I forløbet har eleverne arbejdet med udviklingen fra middelalderen over renæssancen til reformationen med særligt fokus på kirkens rolle og magt i samfundet. Der har gennem hele forløbet været fokus på forholdet mellem religion, politik og samfund samt på de forandringer og kontinuiteter, der præger perioden.

I arbejdet med middelalderen har eleverne beskæftiget sig med samfundets opbygning og magtstrukturer, herunder det feudale samfund og relationerne mellem konge, adel og kirke. Der har været fokus på kirkens centrale rolle i middelalderens samfund og på, hvordan kirkens magt kom til udtryk både politisk og religiøst. I den forbindelse har eleverne arbejdet med investiturstriden som eksempel på konflikten mellem verdslig og kirkelig magt samt med korstogene som udtryk for pavens religiøse og politiske autoritet.

I arbejdet med renæssancen har der været fokus på både brud og kontinuitet i forhold til middelalderen. Eleverne har undersøgt, hvad der kendetegner renæssancen, herunder periodens menneskesyn og kulturelle udvikling. Derudover har forløbet belyst, hvordan renæssancens tanker og idéer blandt andet kom til udtryk gennem humanismen og kritik af etablerede autoriteter.

Forløbet har haft et særligt fokus på reformationen og de religiøse og politiske forandringer, den medførte. Eleverne har arbejdet med kritikken af den katolske kirke i begyndelsen af 1500-tallet og med centrale reformatoriske aktører, særligt Martin Luther. I den forbindelse har eleverne undersøgt Luthers kritik af kirken og diskuteret, hvordan hans tanker kan forstås i sammenhæng med renæssancens idéer. Derudover har eleverne arbejdet med sammenligninger mellem Erasmus of Rotterdam og Martin Luther samt analyseret forskelle og ligheder i deres kritik af kirken.

Eleverne har også arbejdet med reformationsforløbet og de politiske og religiøse konsekvenser, som reformationen fik for magtforholdene i samfundet, herunder forholdet mellem kirke og stat. Forløbet har dermed belyst, hvordan reformationen ændrede både religiøse strukturer og politiske magtforhold i Europa.

Der er i forløbet i særlig grad blevet fokuseret på reformationen.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvordan var magtfordelingen i middelalderen?
- Hvad var feudalismen?
- Hvilken rolle spillede religionen og kirken i middelalderen?
- Hvordan kom pavens magt til udtryk i investiturstriden og i korstogene?
- Brud og kontinuitet mellem middelalder og renæssance
- Hvad kendetegnede renæssancen?
- Hvad var renæssancens menneskeopfattelse?
- Hvorfor bliver kirken kritiseret i begyndelsen af 1500-tallet?
- Hvilke ligheder/forskelle er der på Erasmus af Rotterdam og Martin Luther?
- Hvad er det ved den katolske kirke som Martin Luther i særlig grad kritiserer?
- Hvordan kan Martin Luther opfattes som et "produkt" af renæssancen?
- Hvordan forløber reformationen?
- Hvad bliver reformationens resultat?


Læste kilder:
Hertugen af Bayern bliver vasal, 758
https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=231 (senest besøgt 20. august 2017)
(kompendium)

Hertugen af Bayern mister sit fyrstendømme,
https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=230  (senest besøgt 20. august 2017)
(kompendium)

Pave Gregors diktat
Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorie indtil 1750", side 132 – 133
(kompendium)

Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7.
Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorie indtil 1750", side 133 – 134
(kompendium)

Pave Urban II’s tale i Clermont 1095
Fra Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fra antikken til reformationen, Gyldendal, side 144 – 146
(grundbog)

Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde, 1464
I Fra antikken til reformationen s. 174-176

Niccolò Machiavelli "Fyrsten", 1513
I Fra antikken til reformationen s. 179-180

Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509
Kompendium

Luthers 95 teser
Kompendium

Martin Luther på Rigsdagen i Worms 1521
Kompendium

Satiretegninger fra reformationen
Kompendium

Kilde 8: Nadveren (billede)
I Fra antikken til reformationen s. 209

Bøndernes 12 artikler
I Fra antikken til reformationen s. 198

Luther om bondekrigen
Kompendium

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kolonisering og slaveri

I dette forløb har vi arbejdet med den europæiske kolonisering og den transatlantiske slavehandel med særligt fokus på trekantshandelen og brugen af slavegjorte afrikanere som arbejdskraft i kolonierne. Forløbet har haft et særligt fokus på de danske kolonier i Dansk Vestindien.

Vi har indledningsvist arbejdet med koloniseringen som historisk periode og undersøgt de teknologiske, økonomiske og politiske forudsætninger, der gjorde det muligt for europæerne at ekspandere globalt. I den forbindelse har vi analyseret motiverne bag koloniseringen, herunder ønsket om rigdom, handel og magt.

Et centralt element i forløbet har været trekantshandelen, hvor vi har undersøgt handelsmønstret mellem Europa, Afrika og Amerika. Vi har arbejdet med, hvorfor europæerne importerede slavegjorte afrikanere til kolonierne, samt hvordan slavetransporten foregik under brutale forhold.

Derudover har vi beskæftiget os med samtidens syn på de slavegjorte afrikanere og de ideologiske forestillinger, der blev brugt til at retfærdiggøre slaveriet. I arbejdet med Dansk Vestindien har vi set på baggrunden for de danske kolonier, hvilke afgrøder der blev produceret, samt hvorfor Danmark senere opgav sine besiddelser.

Afslutningsvis har vi arbejdet med, hvordan Danmarks rolle i slavehandel og slaveri er blevet opfattet historisk og diskuteres i dag. Herunder har vi inddraget debatten om en eventuel officiel undskyldning til efterkommere af slavegjorte i de tidligere danske kolonier.

I forløbet af vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvad var koloniseringen som historisk historisk periode?
- Hvad var forudsætningerne for at europæerne kunne drage ud og kolonisere?
- Hvad var baggrunden for koloniseringen. Hvad var det europæerne ønskede?
- Hvad var trekantshandelen?
- Hvorfor importerede man slavegjorte afrikanere til kolonierne?
- Hvordan foregik slavetransporten?
- Hvad var datidens syn på de slavegjorte afrikanere?
- Hvad var baggrunden for de danske kolonier i vestindien?
- Hvad dyrkede man af afgrøder?
- Hvorfor opgav Danmark sine kolonier i vestindien?
- Hvordan er Danmarks engagement i slaveriet under koloniseringen blevet opfattet?
- Hvorfor og hvordan debatteres Danmarks engagement i slavehandelen og slaveri i dag?


Læste kilder:
Bartolomé de las Casas: Indianermassakren – en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse (1542).
I Fra oplysningstid til imperialisme s. 23-25

Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590).
I Fra oplysningstid til imperialisme s. 25-26

Olaudah Equianos beretning 1789
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.107-114

Lasteplanfor skibet Brookes af Liverpool
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.114-115

James Barbots beretning 1700
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.118-123

John Wesleys holdning til slavehandel 1974
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.157-160

Adam Smiths holdning 1776
I Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England s.160-161

Forordning om negerhandelen, 16. Marts 1792 (kompendium)
Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/?no_cache=1&cHash=164d894e44880398695b1bdfa73c820a


Bør Danmark undskylde for slaveriet på De Vestindiske Øer? (udleveret i kopi)
Fra Politiken 24. Aug. 2016, http://politiken.dk/kultur/article5633965.ece

Andet materiale:

DOKUMENTAR: "Slavenation Danmark" (afsnit 1+2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og revolutioner

Oplysningstid og revolutioner

I dette forløb har vi arbejdet med oplysningstiden og de store revolutioner i slutningen af 1700-tallet med særligt fokus på den franske revolution. Forløbet tog udgangspunkt i oplysningstidens idéer og deres betydning for samfundets udvikling.

Vi har indledningsvist arbejdet med oplysningstiden som periode og undersøgt, hvordan oplysningsfilosofferne – herunder naturretsfilosofferne – argumenterede for nye måder at indrette samfundet på, baseret på fornuft, frihed og lighed. I den forbindelse har vi diskuteret deres syn på styreformer og borgernes rettigheder.

Herefter har vi arbejdet med den amerikanske revolution, herunder baggrunden for kolonisternes utilfredshed med det engelske styre. Vi har analyseret, hvordan oplysningstidens idéer inspirerede kolonisternes kamp for selvstændighed og dannelsen af en ny stat.

Forløbets hovedfokus har været den franske revolution. Vi har undersøgt forholdene i Frankrig før revolutionen, herunder samfundets opbygning og tredjestandens utilfredshed med sin politiske og økonomiske position. I den forbindelse har vi arbejdet med, hvordan oplysningstidens idéer kom til udtryk i revolutionens krav om frihed og lighed.

Derudover har vi gennemgået revolutionens forløb fra udbruddet i 1789 til de mere radikale faser, herunder rædselsregimet, og diskuteret årsagerne til denne udvikling. Afslutningsvis har vi behandlet Napoleon Bonapartes magtovertagelse og diskuteret, hvorfor denne ofte betragtes som afslutningen på revolutionen.

Forløbet har i særlig grad fokuseret på den franske revolution.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvad var oplysningstiden?
- Hvad mente oplysningsfilosofferne om hvordan et samfund skal styres og indrettes?
- Hvad var den amerikanske revolution?
- Hvorfor var de amerikanske kolonister utilfredse med det engelske overherredømme?
- Hvordan var de amerikanske kolonister inspireret af oplysningsfilosofferne i deres kamp for selvstændighed?
- Hvad var den franske revolution?
- Hvad kendetegnede Frankrig inden revolutionen?
- Hvorfor var tredjestanden utilfreds med sin position i det franske samfund?
- Hvordan kan man se oplysningstidens ideer i den franske revolution?
- Hvordan forløber revolutionen?
- hvad er rædselsregimet?
- Hvorfor kan Napoleons magtovertagelse anses som værende revolutionens afslutning?




Læste kilder
Thomas Hobbes, Leviathan 1651
(kompendium)

John Locke: Om styreformen, 1690
(kompendium)

Francois Voltaire (1694-1778): Tolerance
(kompendium)

Protest mod britisk beskatning 1765
(kompendium)

Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776
(kompendium)

Portræt af Ludvig 16. malet Joseph-Siffred Duplissis
(grundbog s. 61)

Fransk kobberstik – Herremanden er edderkoppen, bonden er fluen
(kompendium)

Cahiers des deléances 1789
(grundbog)

Boldhuseden 1789. Pennetegning af Jacques-Louis David
(grundbog s. 65)

Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
(kompendium)

Rædselsherredømmet (uddrag)
(grundbog)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De andre - imperialisme og socialdarwinisme

I dette forløb har vi arbejdet med imperialismen som historisk periode med særligt fokus på dens udvikling, drivkræfter og konsekvenser – især i Afrika. Formålet har været at give eleverne indsigt i samspillet mellem ideologi, økonomi og politik i perioden.

Vi har indledningsvist arbejdet med begrebet socialdarwinisme og undersøgt, hvordan denne ideologi byggede på en forestilling om de stærkes ret og blev anvendt til at legitimere europæisk dominans. I forlængelse heraf har vi analyseret sammenhængen mellem socialdarwinismen og imperialismen.

Forløbet har også inddraget industrialiseringen som historisk periode. Vi har arbejdet med, hvordan industrialiseringen skabte behov for råvarer, markeder og investeringer, og dermed bidrog til de europæiske stormagters imperialistiske politik.

Eleverne har opnået en forståelse af imperialismen som begreb og periode, herunder hvordan og hvorfor europæiske stormagter ekspanderede uden for Europa. Der er i den forbindelse arbejdet med motiver som økonomiske interesser, politisk magt, national prestige og ideologiske begrundelser.

Et centralt fokus har været på imperialismen i Afrika, hvor vi har undersøgt, hvordan kontinentet blev opdelt mellem europæiske magter, samt hvilke konsekvenser dette havde for de lokale befolkninger. Vi har også arbejdet med, hvordan europæerne retfærdiggjorde deres handlinger gennem forestillinger om civilisation og fremskridt.

Afslutningsvis har vi diskuteret samtidens syn på imperialismen og sammenholdt dette med nutidige vurderinger, herunder en kritisk refleksion over imperialismens langsigtede konsekvenser.


I forløbet har vi berørt følgende problemstillinger:
- Hvad er socialdarwinismen?
- Hvilken sammenhæng er der mellem socialdarwinismen og imperialismen?
- Hvad er industrialiseringen som historisk periode og hvorfor begynder den i England ca. 1750?
- Hvilken sammenhæng er der mellem industrialiseringen og den imperialistiske politik?
- Hvad var imperialismen? (definition og periodisering af den historiske periode.
- Hvorfor førte de europæiske stormagter en imperialistisk politik?
- Hvordan foregik imperialismen i Afrika?
- Hvordan retfærdiggjorde europæerne deres imperialistiske politik?
- Hvilket syn var der på den imperialistiske politik i samtiden og hvordan vurderes den imperialistiske politik i dag?


Læste kilder:

Arnold Toynbee: Lectures on the Industrial Revolution in England (1884)
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=183

Carl Peters: Die Gründung von Deutsch-Ostafrika, 1906, s. 43-45,
Oversat og udgivet af Carl-Johan Bryld i ”Verden  efter 1914”, Systime 2010 (iBog)

Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1879
Oversat og udgivet af Carl-Johan Bryld i ”Verden  efter 1914”, Systime 2010 (iBog)

Traktat med kongen af Benin 26. marts, 1892
Grundbog

An A B C for Baby Patriots (1899)
Fra: The University of Florida Digital Collections (UFDC)
https://ufdc.ufl.edu/UF00086056/00001/thumbs

China: The cake of Kings and Emperors (1898)
Fra: Wikipedia.org

John A. Hobson: Imperialismen, et studie, 1902
I Louis L. Snyder, The Imperialism Reader1962 (1973) s. 148-150

Niall Ferguson om imperialismen, 2004

Josiah Nott og George Gliddon: Types of Mankind (1856), USA

Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879

Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde (1899)
Fra: Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld (Systime, ibog)

Dansk skolebog (1907)
Fra: “Danske skolebøger var fyldt med racisme” af Frederikke Engberg Larsen (kristeligt-dagblad.dk, 2020)

Kort på side 179 i Fra oplysningstid til imperialisme
Fra oplysningstid til imperialisme s. 179

Kort på side 175 i Fra oplysningstid til imperialisme

Andet materiale:

FILM: Det andet riges folkemord i Namibia (2012)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 2
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tyskland mellem verdenskrigene med fokus på nazism

Tyskland mellem verdenskrigene med fokus på nazismen

I dette forløb har vi arbejdet med Tysklands udvikling i mellemkrigstiden med særligt fokus på fremvæksten af nazismen og dens konsekvenser. Forløbet blev indledt med en kort introduktion til 1. verdenskrig og dens afslutning.

Vi har undersøgt resultaterne af 1. verdenskrig og de omfattende konsekvenser, nederlaget fik for Tyskland, herunder politisk ustabilitet, økonomiske kriser og national utilfredshed. I den forbindelse har vi arbejdet med det politiske klima i mellemkrigstiden, hvor forskellige ideologier konkurrerede om magten.

Et centralt element i forløbet har været Weimarrepublikken. På denne baggrund har vi analyseret, hvordan nazismen opstod, og hvilke forhold der gjorde det muligt for Adolf Hitler og nazisterne at opnå opbakning.

Vi har arbejdet med nazismens mål for Tyskland og gennemgået hovedindholdet i den nazistiske ideologi, herunder forestillinger om racerenhed, førerprincip og et autoritært styre. Derudover har vi undersøgt, hvad der skete efter nazisternes magtovertagelse i 1933, herunder afskaffelsen af demokratiet og opbygningen af en totalitær stat.

Et særligt fokus har været på nazisternes syn på jøder og den systematiske forfølgelse, der fandt sted. Forløbet afsluttedes med arbejdet med Holocaust.

I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvad blev resultat af 1. verdenskrig?
- Hvilke konsekvenser fik nederlaget i 1. verdenskrig for Tyskland?
- Hvordan var det politiske klima i Tyskland efter 1. verdenskrig? (ideologierne)
- Hvad var Weimarrepublikken?
- Hvordan opstår det nazismen?
- Hvad er det Hitler og nazisterne ønsker for Tyskland?
- Hvad er hovedindholdet i den nazistiske ideologi?
- Hvad sker der i Tyskland efter nazisternes overtagelse af magten i 1933?
- Hvad er nazisternes syn på jøder?
- Hvad er holocaust?


Læste kilder:
Partiprogrammet ”De 25 punkter”
I Det tredje rige s. 133-135

Adolf Hitler: Kampen mellem racerne (uddrag fra Mein Kampf)
I Det tredje rige s. 137-140

Adolf Hitler: Førerens autoritet (uddrag fra Mein Kampf)
I Det tredje rige s. 140-141

Ordensborgene. Uddrag fra en artikel fra The Manchester Guardian Weekly,
19. november 1937.  Billedet på s. 163 skal inddrages.
I Det tredje rige s. 161-163

En tysk skolepiges syn på jøderne
I Det tredje rige s. 183-184

Rigsborgerloven
I Det tredje rige s. 184

Hvem var jøde?
Fra: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-hvem-var-joede

Gersteins rapport
om gasningen i Belzec
I Den 2. Verdenskrig s. 304-305

Der ewige Jude. Plakat fra 1938
I Verdenshistorie 2. s. 228

Der Führer. Plakat fra 1930’erne
I verdenshistorie 2. s. 229

Den ensrettede statsborger. Figur
I Verdenshistorie 2. s. 230


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten

Danmark efter 1945 med fokus på velfærdsstaten


I dette forløb har vi arbejdet med udviklingen af den danske velfærdsstat med særligt fokus på tiden efter 1956. Forløbet har haft til formål at give eleverne en historisk forståelse af skiftende opfattelser af fattigdom og statens rolle i forhold til social sikring.

Vi har indledningsvist undersøgt synet på fattigdom efter grundlovens indførelse i 1849, hvor fattigdom i høj grad blev opfattet som individets eget ansvar. Herefter har vi arbejdet med fremkomsten af forsikringsordninger i slutningen af 1800-tallet og diskuteret, hvorvidt disse markerer et begyndende skifte i forståelsen af sociale problemer.

Centrale historiske begivenheder som Kanslergadeforliget i 1933 er blevet analyseret med henblik på deres betydning for udviklingen af den danske velfærdsmodel. Ligeledes har vi diskuteret, hvordan de politiske og økonomiske forhold efter henholdsvis 1. og 2. verdenskrig bidrog til et øget fokus på social tryghed og offentlig hjælp.

Et centralt nedslag i forløbet har været indførelsen af folkepensionen i 1956, som et væsentligt nybrud i dansk velfærdspolitik og et skridt mod en mere universalistisk velfærdsmodel. I den forbindelse har vi også arbejdet med de politiske aktører bag efterkrigstidens velfærdspolitik.

Derudover har vi set på betydningen af højkonjunkturen i efterkrigstiden for udbygningen af velfærdsstaten samt behandlet ungdoms- og studenteroprøret som udtryk for samfundsmæssige forandringer. Oliekrisen i 1973 er blevet inddraget som et vendepunkt, der udfordrede den universalistiske velfærdsmodel.

Afslutningsvis har vi arbejdet med nyere udviklinger, herunder udlicitering af velfærdsydelser, samt diskuteret velfærdsstatens aktuelle status og de centrale debatter om dens fremtid.


I forløbet har vi bl.a. berørt følgende problemstillinger:
- Hvilken opfattelse af fattigdom dominerede efter grundlovens indførelse i 1849?
- Er forsikringsordningerne i slutningen af 1800-tallet et tegn på at synet på fattigdom har ændret sig?
- Hvilken betydning får Kanslergadeforliget i 1933
- Har de politiske klima efter 1. verdenskrig og efter 2. verdenskrig en betydning for et ændret fokus på fattigdom og hjælp til fattige.
- Hvordan er aldersrentens (folkepensionens) indførelse i 1956 nybrud i dansk velfærdspolitik.
- Hvilke(t) politiske parti(er) står især bag efterkrigstidens velfærdspolitik?
- Hvad er tanken bag den universalistiske velfærdsmodel?
- Hvilken betydning har højkonjunkturen for velfærdspolitikken?
- Hvad er ungdomsoprøret og studenteroprøret?
- hvilken betydning får oliekrisen i 1973 for Danmark?
- Hvad er udlicitering af velfærdsydelser?
- Hvad er status på velfærdsstaten i dag og debatten om velfærdsstaten?

Læste kilder:

"K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934"
Fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/?no_cache=1&cHash=2e028484b575e7f98bf817660388ece5 (senest besøgt 3/5 2021)

Ernst Hansen: "Livet som arbejdsløs i 1930'erne"
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 65-66


Poul Møller: "Velfærdsstaten sløver modstandskraften" (1956)
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 65-66

Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, 1966.
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 66-67

tabel 1 og 2
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 54 og 56


figur 1 og 2
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 57 og 58

Satiretegning af Poul Schlüter (1983)
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 59

Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private, 1996.
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 69

Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med trykhed, dynamik og fleksibilitet, 2005.
fra Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd. Fokus 3, 2007. s. 69

Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten (2011)
fra https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.ibog.gyldendal.dk/?id=361

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer