Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lil Dochedahl Sørensen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Historie
Titel 2 Fra helstat til nationalstat & Industrialiseringen
Titel 3 Fra Blomsterbørn til No future (DHO)
Titel 4 Antikkens Grækenland - Demokratiets vugge
Titel 5 Middelalder - Kongen, kirken og korstog
Titel 6 Kolonisering og imperialisme - fokus Filippinerne
Titel 7 Afkolonisering og globalisering
Titel 8 Renæssance og reformation (Del 1)
Titel 9 Kronologiforløb og repetition  - 2g opstart
Titel 10 Renæssance og Reformation (Del 2 - fortsat fra 2g)
Titel 11 Ideologiernes kamp i mellemkrigstiden
Titel 12 Den kolde krig og murens fald

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra helstat til nationalstat & Industrialiseringen

FORMÅL:
Forløbet behandler Danmarks historie i perioden 1848-1925.

Indledningsvis arbejdes der med den storehistorie og Danmarks udvikling fra helstat til nationalstat. Herunder fokuseres der på indførsel af konstitutionelt monarki i Danmark, dannelse af partier og livet i byen og på landet og de forskellige sociale klassers levevilkår.

Derefter zoomes der ind på 6 "små" historie gennem arbejde med rigsarkivets website Aargang 0. Det består af omfattende kildesamlinger der arbejder med 6 børn, der alle er født i 1900 men med geografisk og social spredning. Gennem arbejdet med rigsarkivets kildebank, får eleverne en indsigt i børnenes liv, udvikling og muligheder ved at kigge på den lille historie i den store historie.
Det har fungeret som en hands-on introduktion til historiefaget.
https://aargang0.dk/kom-i-gang/


FOKUS I UNDERVISNINGEN:
- Krigen i 1848
- Krigen i 1864
- Kampen for demokrati
- Industrialiseringen
- København og de sociale klasser
- Arbejdernes situation
- Boligforhold
- Børnearbejde
- Industri og arbejderbevægelsen
- Slaget på fælleden
- Børn i forskellige sociale klasser i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet
- Den samfundsmæssige udvikling i Danmark 1900-1925
- Den lille historie i den store historie
- Introduktion til den kildekritiske metode?
- Hvad kan kilder anvendes til og hvordan?
- Præsentation og formidling af en persons liv fortalt ud fra kilder og viden om perioden 1900-1925, som de selv har erhvervet sig gennem Rigsarkivets kildesamling og fremstillingsstof samt arbejde med arbejdsspørgsmål, der har guided eleverne gennem en "mini kildekritisk forskning"

KILDER LÆST I UNDERVISNINGEN.
Kildeuddrag på de angivet sider i studieplanen er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.
- Kilde 43: Krigsminder fra Dybbøl
- Kilde 44: Næringsfrihedsloven
- Kilde 45: Barndom på Christianshavn
- Kilde 46: Boligforhold i København
Tabeller: Industrialiseringen
- BFI fordelt på udvalgte erhverv 1835-1914
- Befolkningens fordeling på erhverv i pct.
- Produkter produceret på jernstøberi i Næstved, 1851-1852
Aargang O
- De kilder som har været aktuelle for det barn som de forskellige elever har arbejdet med.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra Blomsterbørn til No future (DHO)

Et danmarkshistorisk forløb efter 1945.
PERIODEFORLØB I FORBINDELSE MED DHO

FORMÅL:
At opnå indsigt og forståelse for den politiske og økonomiske udvikling i Danmark i fra slutningen af 1950'erne til slutningen af 1980'erne. Forløbet har beskæftiget sig med den overordnet udvikling og kort fokuseret på epokegørende begivenheder i perioden. Forløbet afsluttes af en runde DHO vejledning og 3 skrivedag samt en mundtlig individuel årsprøve i DHO.

Indledningsvis introduceres eleverne til de lange linjer i den politiske, sociale og økonomiske udvikling fra 1945 til 1960'erne for efterfølgende at fokusere på den økonomiske, sociale og politiske udvikling fra 1957 til slutningen af 1980'erne.

Omdrejningspunktet har været ungdomskulturer.


FOKUS I UNDERVISNINGEN
- Samfundsudviklingen i perioden 1950'erne til begyndelsen af 1970’erne
- Velfærdsstatens dannelse og udvikling
- Højkonjunktur
- Velfærdsstatens guldalder
- Ungdomsoprøret
- Studenteroprøret
- Hippierne
- Kvinderne i 1970'erne
- Nye familieformer
- Rødstrømpebevægelsen
- Kvinderne holdning til familien og arbejdsmarkedet
- Kvindens dobbeltrolle
- Kollektivet
- Samfundsudviklingen fra 1973 til 1989
- Jordskredsvalget og ny politisk struktur
- Glistrup
- Oliekrisen
- Lav konjunktur
- Socialdemokratiet i krise
- 1980'erne Velfærdsstaten i krise
- Underskud på betalingsbalancen
- Øget arbejdsløshed => overførselsindkomst
- Firkløverregeringen
- Poul Schlüter
- Ungdomskulturer i slutningen af 1970’erne og i 1980’erne
- Diskererne
- Yuppierne
- Bz’erne
- Punkerne – vores fokus da der i dansk arbejde med Strunge
- Punkernes holdning til samfundet og fremtiden


KILDER LÆST I UNDERVISNINGEN
- Finn Ejnar Madsens tale til Årsfest på Københavns Universitet 1968
- Lissy Elmquist, kronik om husmødre og arbejdsmarkedet
- Tegneserien "En kvindes dag", 1975, fra "Kvinde kan din krip"
- Tabel: Rødstrømpernes alder
- Tabel: Rødstrømpernes sociale placering
- Lisbeth Dehn Holgersen: "Den dag vi gik på Strøget med balloner i brystholderen",  kvinfo.dk.
- Suzanne Giese: Kollektivet som Alternativ, Uddrag fra debatbogen: “Derfor kvindekamp" 1973
-  “No Future?” (1981), Olsen, Anne Okkels: Når Lyset bryder frem, Systime, 1994, s. 95-97
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antikkens Grækenland - Demokratiets vugge

Periodisering: Ca. 500 fvt. – 323 fvt. Grækenland og Athens storhedstid

FORMÅL:
At få en forståelsen for demokratiet begyndelse i Grækenland , årsagerne til at det opstod og hvordan det direktedemokrati fungerede i Athen i antikken. derudover skal de give en indsigt i andre typer styreformer og kampen mellem Sparta og Athen.  
Derudover arbejdes med demokratiets udvikling gennemtiden og dets udfordringer diskuteres.
Afslutningsvis har der været en kort gennemgang af udviklingen til Romerriget samt sammenligning på forskelle og uligheder ved det Athenske direkte demokrat, det romerske demokrati og det nutidige danske demokrati.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:
- Etableringen af den græske kultur
- De græske kolonier
- Bystaternes udvikling
- Perserkrigene
- Athens storhedstid
- Bystaten Athens udvikling
- Den græske hær og flåde
- Forudsætninger for Det athenske demokrati
- Demokratiets opbygning
- Folkeforsamlingen
- Pnyx
- Vis mode der illustrere hvem der bæev loftrukket og hvem blev valgt
- De forskellige embeder
- Kun athenske borgere havde stemmeret
- Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen (Hvem kan deltage)
- Perikles
- Sparta
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
- Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur
- Forskellen på demokrati i antikken og nutiden Danmark
- Forskelle, fordele og ulemper ved: det direkte demokrati, og forskellen på de andre styreformer fx oligarki, aristokrati, tyrani, repræsentativt demokrati
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland

KILDER ANVENDT I UNDERVISNINGEN:
I dette forløb har der været fokus på visuelle kilder og derfor har vi ikke læst nogle skriftlige kilder.

- Billedkilder fra bogen af:
- Akropolis
- Rekonstruktion af Athen
- Perikles på folkeforsamlingen
- Ostrakon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder - Kongen, kirken og korstog

Periodisering: Ca. 500 evt. -1500

FORMÅL:
At få en forståelse for hvordan samfundet udviklet sig efter Romerrigets fald og de efterfølgende 1000 år. Herunder udviklingen af feudalsamfundet, samt hvordan den katolske kirkes magt blev dominerende.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:
• Den tidlige middelalder
• Feudalsamfundet
• Kampen mellem kongen og kirken
• Højmiddelalderen
- Historiebrug: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c340
• Senmiddelalderen
• Paven og den katolske kirkes magt
• Klostervæsnet
• Livet i middelalderen
• Kulturmøde mellem kristne og muslimer
• Korstog

KILDER ANVENDT I UNDERVISNINGEN:
Kildeuddrag på de angivet sider i studieplanen er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

- KILDE 23: Eksempler på troskabseder
- Maleri: Paven kroner Karl den Store i Peterskirken i Rom, år 800. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
- Maleri af trevangsbrug og det feudalesystem, 1382.
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
- Maleri: De tredelte samfund.
- KILDE 24: Benedikts Klosterregel
- Urban d. 2. kalder til korstog, 1095
- Maleri af ærkebisp Anders Sunesen og dannebro der falder ned fra himmelsen. Malet af  Christian August Lorenzen, 1809.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kolonisering og imperialisme - fokus Filippinerne

Forløb med med fokus på Filippinerne og dermed et samfund og kulturer uden for Europa og USA.

FORMÅL:
At forstå hvordan og hvorfor europæerne rejste ud og koloniserede områder i båder Amerika, Asien og Afrika. Herunder hvilen betydning det havde for lokalbefolkningen og moderlandet.
Derudover er der fokus på, hvordan koloniseringen foregik i Filippinerne, og hvordan man kan se koloniseringen og imperialismen i nutidens Filippinerne.
Forløbet er lavet i forlængelse af klassens studietur til Filippinerne, hvor de besægte NGOén Stairway.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:
- Kolonisme, imperialisme og afkolonisering
- Europæisk kolonisering
- Spanien og Portugal som førende kolonimagter
- Den spanske kolonisering af Filippinerne - motiver og påvirkning
- Revolutioner i Filipppinerne
- Den spansk-amerikanske krig1898
- Japans besættelse under 2. verdenskrig
- Amerikas overtagelse og amerikanisering af Filippinerne
- Filippinerne som spansk og amerikansk koloni
- Filippinernes påvirkning af den spanske og amerikanske kolonisering samt hvordan den kommer til udtryk i nutidens Filippinerne.
- Børnsrettigheder og hvordan de udfordres og overtrædes i Filippinerne
- Hvordan eleverne selv oplevede imperialisme og de problematikker de har skabt i Filippinerne i dag.

KILDER ANVENDT I UNDERVISNINGEN:
Kildeuddrag på de angivet sider i studieplanen er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

- Karikatur af Cecil Rodes og Englands ambition om at herske over Afrika.
- Maleri: Christoffer Columbus opdager Amerika. Af Theodore de Bry (1590).
- Kort over verden med markering af spanske og portugisiske territoriekrav, samt de grænser, der blev trukket ved Tordesillas- og Zaragoza-traktaterne i 1494 og 1529.
- Kort der illustrere landenes imperialistiske besiddelser
- Kort af Afrika fra før 1880 og fra 1914
- Traktat med Kongen af Benin 26. marts, 1892
- Det Amerikanske Anti-imperialistiske Forbund advarer mod en besættelse af Filippinerne (1899)
- Børnekonvention - alle børn har rettigheder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Afkolonisering og globalisering

FORMÅL:
At få en forståelse for årsagerne til at man afkoloniserede, hvordan processen forgik og hvilkenbetydning det har haft for de tidligere koloniere. Derudover hvordan globalisering, herunder både den politiske, økonomiske og kulturelle globalisering har udviklet sig og hvilken konsekvenser det har.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:
- De 4 globaliseringsbølger
- Afkoloniseringsprocessen - forskellige verdensdeles afkoloniseret
- forskellen på den Storbritanniens og Frankrigs afkolonisering af kolonierne
- Afkoloniseringsprocessens betydning for landene i dag
- Congo
- Den koldekrigs påvirkning af afkoloniseringen
- De forskellige udviklingsstrategier i Asien og Afrika
- Politisk-, kulturel- og økonomiske globalisering
- Den vanskelige politisk globalisering
- Handel, produktion og mobilitet
- Politisk: Bush, Fukuyama og Huntington
- Status på Globalisering i 2025

KILDER ANVENDT I UNDERVISNINGEN
- Model over FN´s opbygning
- Tabel: Udviklingen i verdenseksporten
- Samuel Huntington “Civilisationernes sammenstød”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Renæssance og reformation (Del 1)


Periodisering: ca. 1300-1536

FORMÅL: At for en forståelse for de nye tanker der kommer i Renæssancen, samt hvordan de er med til at skabe det samfund og menneskesyn vi har i dag. Derudover skabes en forståelse for at de var grundlag for at reformationen skete netop i 1500-tallet. Derfor zoomes der i forlængelse af renæssancen ind på reformationen i Tyskland for at skabe en forståelse for baggrunden for Luthers reformation, opgøret med den katolske kirke samt konsekvenserne deraf.

FOKUS I UNDERVISNINGE:
Renæssancen:
• brud og kontinuitet i forhold til middelalderen
• hvordan folk i byerne levede
• hvordan handelen udviklede sig
• menneskesyn og at mennesket kom i centrum
• troen på fornuften og humanismens gennembrud samt hvordan det foresnes med troen.

Dette danner grundlag for forløbets fordybelse i Reformationen og Luthers opgør med den katolske kirke.
Reformationen
• Bibelhumanisterne
• Luthers ønske om at reformere den katolske krike
• Luther og aflad
• De 95 teser
• Forskellen på den katolske kirke og Luthers forhold til nadveren, kirken, præster mm.
- Selve reformationen og Rigsdagen i Worms
• Den katolske kirkes kompromis
• Reformationens konsekvenser
• Hvorfor netop Luthers reformation lykkedes på dette tidspunkt.


KILDER OG KILDEUDDRAG:
Kildeuddrag på de angivet sider i studieplanen er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

• Pico della Mirandola, "Tale om menneskets værdighed", 1486  
. Maleri af Skærsilden (Les Très Riches Heures du duc de Berry, Folio 113v)
fra https://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A6rsilden
• Tese 27, 28, 32, 43, 86 af Luthers 95 teser om aflad fra 1517
- Uddrag af Martin Luther på rigsdagen i Worms 1521
• Uddrag af Bøndernes 12 artikler
• Uddrag af Tridentiner-koncilet
• Luther om bondekrigenPeriodisering: ca. 1300-1536
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologiforløb og repetition - 2g opstart

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Ideologiernes kamp i mellemkrigstiden

FORMÅL:
At få indsigt i ideologiske kampe mellem stat, folk og magt i mellemkrigstiden. De tre ideologier er koblet til begivenheder og udvikling i samfundene dvs. fokus har været på kommunismen og den russiskerevolution, Nazismen og Hitlers vej til magten i Tyskland og Liberalismens fremvækst og dominans i USA i perioden. Herunder årsager til netop denne udvikling i de forskellige lande. Hovedvægten har været på udviklingen i Tyskland og Hitlers vej til magten.

FOKUS I UNDERVISNINGEN:

- Årsager til første verdenskrig
- Konsekvenser af første verdenskrig
- Versaillestraktaten
- Ideologierne: socialisme/kommunisme, Nazisme og Liberalisme
- National princippet
- Folkeforbundet
- Den russiske revolution - årsager og konsekvens
- Nazisterne og Hitlers vej til magten
- Hitler bliver rigskansler
- Nedbrydelsen af demokratiet
- Racelæren
- Nazisternes antier
- Nürnberglovene 1935
- Den ariske race
- Undervisning til god nazistisk borger
- Hitler Jugend
- Folkeforfølgelse og vejen til Holocaust
- USA efter første verdenskrig
- Børskrakket i 1929
- Depressionen i 1930’erne
-New Deal
- Sociallovene i USA
- Keynes
- Isolationismen og truslen om ny krig

KILDER OG KILDEUDDRAG:
Kildeuddrag på de angivet sider i studieplanen er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

- Kilde 9: Lenin om demokrati og stat
- Tabel: Medlemmer af Nazistpartiet(del af fremstillingsstoffet i bogen)
- Valgresultater for udvalgte partier 1919-1933 (del af fremstillingsstoffet  i bogen)
- Kilde 11: Derfor blev jeg nazist
- Kilde 12: Bemyndigelsesloven, 23. marts 1933
- Kilde 13: Rigsborgerlove
- Plakat der viser Nürnberg-lovenes bestemmelser om forbud mod ægteskab mellem jøder og ikke-jøder "Die Nürnberger Gesetze" (del af fremstillingsstoffet i bogen)
- Plakat: Folkefællesskabet. Nazistisk plakat fra 1936.(del af fremstillingsstoffet i bogen)
- Kilde 15: Min tid i Hitler-jugend¨
- Uddrag af lov om “Udrensning blandt tjenestemænd”, april 1933
- Plakat fra 1939: ”Ungdommen tjener Føreren! Alle 10-årige i Hitler-Jugend” (del af fremstillingsstoffet i bogen)
- Kilde 16: Historieundervisningens mål
- Kilde17: Årsagerne til børskrakket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den kolde krig og murens fald

FORMÅL:
At få indsigt i den koldekrig og kampen mellem de to storemagter. Derudover hvordan ideologierne opdelte verden, og hvilke konsekvenser den kolde krig fik i perioden for befolkningen i specielt i Østyskland. Afslutningsvis arbejdet med årsagerne tilmurens fald og selve sammenbruddet af det kommunistisk DDR og USSR.

FOKUS:
- Vesten og forbrugersamfundet
- Situationen i Vesttyskland
- Dannelsen af EF
-  De østeuropæiske folkedemokratier
- Styringen fra Moskva
- Situationen i Østtyskland (DDR)
- Juniopstanden 1953
- Skolesystemet - opdragelse og uddannelse
- Freie Deutsche Jugend
- Sammenfald i østtyskernes oplevelse af midler anvendt af det nazismens styre og kommunismensstyre
- Styring af kulturlivet
- Ingen opposition
- Flugt mod vest
- Berlinmurens opføres
- Livet i østberlin
- Gorbatjov til magten i Sovjetunionen
- Udviklingen i DDR
- Juguslavien åbner op og der kommer hul i Jerntæppet
- Berlinmurens fald
- DDR´s opløsning og Tysklands genforening
- Sovjetunionens sammenbrud



KILDER:
Kildeuddrag på de angivet sider i studieplanen er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

- George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
- Nikolai Novikovs syn på USA (1946)
- Kilde 45: Uddrag af Churchill om samarbejde i Europa, 1945   
- KILDE 30: Uddrag af Truman-doktrinen, 12. marts 1947
- KILDE 31: Uddrag Marshall-planen om genopretningen af Europa, 5. juni 1947
-  Hvorfor findes der ingen opposition i DDR?, 17. maj 1957
-  KILDE 49: DDR’s skolepolitik
- KPD-plakat om skolereform.
- KILDE 51: En opposition er nyttesløs
- Tabel: Flugten fra DDR (Er en del af fremstillingsstoffet)
- Billede af Berlinmuren bygges
- DDR er en ren stat, 1964
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer