Holdet 3j HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Eline Bruhn Skivild
Hold 2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opstart og Aargang 0
Titel 2 Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945
Titel 4 Historiebrug
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Middelalder og renæssancen
Titel 7 Imperialisme og kolonialisme
Titel 8 Enevælde, oplysningstid og revolutioner
Titel 9 Hitlers vej til magten og holocaust
Titel 10 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 11 Ruslandshistorie fra Stalin til Det evige Rusland
Titel 12 Grønland fra koloni til selvstyre
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opstart og Aargang 0

Forløbets formål er at introduserer til historisk metode med særligt fokus på kildekritik.

Med udgangspunkt i Rigsarkivets hjemmeside aargang0.dk arbejder eleverne selvstændigt i grupper med en historisk person, der er født i år 1900. I undervisningen skal elevernes således undersøge disse personers livsforløb via arkivalier.

Slutteligt munder forløbet ud i en formidlingsopgave, hvor eleverne skal skrive personens livshistorie.

Faglige mål:
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet

Dette forløb har fokus på Danmark i perioden i 1800-1900. Der er fokus på den store nationale historie, om Danmark som stormagt, småstat, samt demokratiets udvikling og kvindernes begyndende kamp for valg- og stemmeret. Endvidere er der fokus på befolkningens levevilkår, både blandt bønderne, arbejderne og borgerskabet.

Følgende kilder er blevet brugt i undervisningen:
- Rasmus Frankenaus skildring af Københavns bombardement, 1807
- Thomas Overskous erindringer om Københavns bombardement, 1868
- H.C. Ørsted om Københavns bombardement, 1807
- Den tapre Landsoldat - sang, 1848
- Louis Pio om fabriksarbejdere, 187, Socialistiske blade II.
- Lauritz Jessen, tobaksdreng i Vejle i 1878, uddrag af Lauritz Jessen: Min Barndom, 1940. Her efter Ole Hyldtoft: Det industrielle Danmark, Systime 1981, s.204ff.
- Auguste Mussén: God tone i alle livsforhold. København 1883. Her efter Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960. Gyldendal 1984, s.164f.
- Constantin Hansen: Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot 1848. 1860-64. (Billede)


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945

Dette forløb er blevet afviklet i forbindelse med DHO forløbet i samarbejde med dansk. Fokus har været på perioden, men særligt nedslag omkring samarbejdspolitikken, modstandsbevægelse samt situationen for de danske jøder.
Metodiske har vi arbejdet med kildekritikkens hovedelementer så som afsender og modtager, samt et fokus på det funktionelle kildebegrebsfokus på hvilket spørgsmål man ønsker at kilden skal besvare.
Vi har også arbejdet med begrebsparret: historieskabt og historieskabende, hvor eleverne har spillet dilemmaspillet:  https://9april1940.dk/.

Som grundbog er Historieportalens side: Befrielsen og besættelsestidens efterspil, endvidere har vi i forbindelse med forløbet set afsnit 18. Hr Stein af tv-serien Matador

I forbindelse med forløbet er følgende kilder blevet læst:
Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940 - https://danmarkshistorien.lex.dk/Erik_Scavenius'_erkl%C3%A6ring_ved_tiltr%C3%A6delsen_som_udenrigsminister,_8._juli_1940

Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942 - danmarkshistorien.dk
Poul Louring-Andersens beretning om modstandsbevægelsen i Odder (fra 1994) -
https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Vilhelm_Buhls_antisabotagetale,_2._september_1942

Bent Melchior: På flugt fra nazisterne, Flugten over Øresund, Livet som flygtning. Videoer fra folkedrab.dk
Frihedsbudskabet, 4. maj, 1945. youtube.dk
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003,
https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken,_29._august_2003
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historiebrug

Formål:
Vi skal undersøge begrebet historiebrug
Vi skal studere konkrete eksempler på brug og (misbrug?) af historien.
- Stalin og Trotskij
- Krigen i og tilbagetrækningen fra Afghanistan
- Irakkrigen
Vi skal diskutere, hvordan historiebrug har formet beslutningsprocessen i de sidste to cases


Materiale:
- Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie (i-bog), Systime
  Føgende afsnit fra kapitel 1:
  https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p130
  https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p137
  https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p140
  https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p142
  https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p143
  https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p144

- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-
  samarbejdspolitikken-29-august-2003/

Faglige mål:
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk
  materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

Forløbet har fokus op republikken og kejsertiden. I forbindelse med republikken er der blevet arbejdet med republikkens opbygning samt forholdet mellem patron og klient. Vi har arbejdet med den romerske hær, de puniske krige samt bellum justum. Under kejsertiden har der været et særligt fokus på Augustus dennes magt og det generelle romerske samfund herunder slaverne, både på landet og i byerne. Slutteligt har vi arbejdet med Romerrigets sammenbrud og begreberne årsag og virkning.

Materiale:
Fremstillingsstof:
P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144

Romerrigets historie - Fremstillinger og kilde
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=1

Dokumentar: Colosseums blodige historie 1:8 - Gladiatoren (CFU)

Kilder:
- Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144#c2473
- Livius om retfærdig krig:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189#c355
Augustus mine bedrifter (Res Gestæ) (1, 5, 15, 17, 34 og 35)
Peter Fibiger Bang et al.: Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus 2017
- Tacitus: Historier IV, kap 74
Peter Fibiger Bang et al.: Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus 2017
- Cicero: den lille bog om at stille op til valg. s. 52. Fra: Fokus 1. Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009
- Livius om en retfærdig krig. Fra P. Frederiksen: Vores verdenshistorie Bind 1. s. 61
- Josefus om den romerske hær. Fra P. Frederiksen: Vores verdenshistorie Bind 1. s. 64
- Augustus: Res Gestae. Fra P.F. Bang m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid Columbus, 2017
- Plinius, Om min hustru
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=159&loopRedirect=1#c386


Dele af disse faglige mål er inddraget:
- redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
•formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalder og renæssancen

Forløbet vil have fokus på middelalderen i Europa, samt kristendom og Islam i middelalderen. Korstogene og Osmannerriget. Renæssancen dens idealer og naturvidenskablige udvikling særligt i Italien. Endeligt vil forløbet slutte med et fokus på reformation. Fokus bliver endvidere løbende på samfundsændringer og deres påvirkninger.

Faglige mål:
̶ Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Materiale:
Kim Beck Danielsen m.f.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion
Europæisk middelalder
Kristendom og islam – middelalderens kulturmøde
Renæssancen

Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen: Renæssancen - Da mennesket kom i centrum s. 169-201

Helge Kragh: Uddrag af ”Naturvidenskab var længe et kristent projekt”
https://videnskab.dk/kultur-samfund/naturvidenskaben-var-laenge-et-kristent-projekt  



Endvidere er der blevet arbejdet med et uddrag af serien 'Arn - Tempelridderen'.

Følgende kilder er gennemgået i forløbet:
Viborg Domkirkes relikvier, 1494
Kalif Omars pagt med de kristne (634-644) i Kim Beck Danielsen m.f.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion
Giovanni Rucellai: ”Den guddommelige nåde”, 1464 i Kim Beck Danielsen m.f.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion
Giovanni Pico della Mirandola: ”Om menneskets værdighed”, 1486 i Kim Beck Danielsen m.f.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion
Da Vinci: "Lovprisning af Solen" ,1508-1509
Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen: "Renæssancen - Da mennesket kom i centrum" Systime, 2005
Niccolò Machiavelli: ”Fyrsten”, 1513 i Kim Beck Danielsen m.f.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion

Uddrag af Thomas More: Utopia fra Mette Løndahl m.fl.  "Skabt til at skabe" Renæssancens kultur i Europa, Aschehoug, 1989
Jacob Burckhardt: Renaissancens kultur i Italien, 1860 i Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen: "Renæssancen - Da mennesket kom i centrum", Systime, 2005
Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed, 1993 i Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen: "Renæssancen - Da mennesket kom i centrum"Systime, 2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og kolonialisme

Periode: 1400-tallet til 2023

Formål: Det er et verdenshistorisk forløb som anvender vestens dominans gennem tiden til at vise en verdenshistoriske udvikling. Indledningsvis opsummeres opdagelserne og koloniseringerne


Fokus i undervisningen:
• Europas opdagelse af Amerika
• Koloniseringen
• USA dannelse og voksende indflydelse og dominans i Sydamerika
• Imperialismen
- Den hvide mands byrde
- Berlin konferencen
• Krig og mellemkrigstid
• Kold krig og afkolonisering
• USA som supermagt
• Tre hovedforklaringer på Vestens dominans
- Vestens unikke historie
- Biologisk forklaring
• Vestens dominans på retur 1914-2023



Dele af disse faglige mål fra læreplanen inddrages:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enevælde, oplysningstid og revolutioner

Hoveddelen i dette forløb omhandler den amerikanske revolution, hvor fokus er på oplysningstidens tanker og oplysningstidens filosoffer, utilfredshed med den britiske regering, den amerikanske uafhængighedserklæring og den efterfølgende uafhængighedskrig.

Derudover fokuserer forløbet på de amerikanske værdier som udspringer af perioden omkringuafhængighedserklæringen og hvordan de værdier stadig findes i det amerikanske samfund ogden amerikanske identitet i dag.
Baggrunden for den franske revolution gennemgås kort, og bruges til at sammenligne med den amerikanske revolution.
Vigtigt for forløbet er også overgangen fra enevælde til demokrati.

Vigtige begreber:
den amerikanske uafhængighederklæring, menneskerettigheder, rettigheder, "liv, frihed og stræben efter lykke", de kontinentale kongresser, "No taxation without representation",den amerikanske forfatning, the founding fathers heriblandt særligt fokus på Jefferson, Washington og John Adams, Den franske revolution:stænderforsamlinger, 1. stand, 2. stand, 3. stand, "frihed, lighed og broderskab", oplysningstiden, enevælde, ytringsfrihed, tredeling af magten, tyranni, oplysningsfilosoffer - særligt John Locke, Thomas Hobbes, Montesquieu, Rosseau, Voltaire

Kernestof:
Bryld, Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv - Kap. 7 , Systime 2020

Frederiksen s. 9-28, 35-40, 55-57

Wagner, Hans: På sporet af oplysningstiden kap 6, 7 og 11  Lindhardt og Ringhof, 2020
https://paa-sporet-af-oplysningstiden.praxis.dk/61


Kilder:

Uddrag af Hobbes, Thomas:  Leviathan, 1651
Uddrag af Montesquieus, : Lovens ånd, 1748
Uddrag “af Om Årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt", 1775
Uddrag af “Den amerikanske uafhængighedserklæring”, 1776
Washington-monument, 1884
Joe Biden For President: America Is An Idea, 2019
https://www.youtube.com/watch?v=VbOU2fTg6cI

Kernestof: Oplysningstiden, kolonisering, revolutioner og menneskerettigheder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globaleudvikling,
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- analyserer eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hitlers vej til magten og holocaust

Målet med forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to krige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt med fokus på Hitlers vej til magten i Tyskland. endvidere har det været en ekstra fokus på holocaust og folkedrab

Kildeuddrag på de angivet sider er kun læst, hvis de står på listen nedenfor. Ellers er de hverken læst som lektie eller i timerne.

Indholdsfokus:
- Ideologiernes kamp: Kommunisme, Fascisme/Nazisme og Liberalisme i henholdsvis Rusland, Tyskland og USA
- Forholdet mellem statens og folkets magt i de forskellige lande, som er styret af forskellige ideologier
- Fokus på Hitlers vej til magten i 1930'erne
- Holocaust og folkedrab

Kilder og kildeuddrag læst i undervisningen:
Stå i https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=284
- Medlemmer af Nazistpartiet
- Valgresultater for udvalgte partier 1919-1933          
- Derfor blev jeg nazist                                                                                           
- Bemyndigelsesloven                                                    
- Rigsborgerloven.                                                       
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
- Folkefællesskabet. Nazistisk plakat fra 1936.                          
- Min tid i Hitler-Jugend                                                           

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Forløbet fungerer som et kronologiforløb, hvor der også vil blive repeteret metodiske færdigheder.
Der vil blive fokuseret på grundlæggelsen, udviklingen samt forskellige syn på velfærdsstaten i gennem tiden.

Materiale:
Lars Andersen: Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat, Historieportalen
https://historieportalen.systime.dk/?id=1732

Artikel
Kanslergadeforliget 1933
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933

Kilder læst i undervisningen:
Kanslergadeforliget - Berlingske Tidendes forside, 29. januar 1933
https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_-_Berlingske_Tidendes_forside_29._januar_1933
Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne, 1960
https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_fattigdom_i_1880'erne
Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj ,1872
https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%E2%80%9CMaalet_er_fuldt!%E2%80%9D_2._maj_1872
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, 1966
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, 1956
https://historieportalen.systime.dk/?id=1745#c4999
Videoklip: Mogens Glistrup i Focus, 1971
https://www.youtube.com/watch?v=aDfjsoCqzv4
Facebookopslag: Nu er det Arnes tur https://www.facebook.com/ungdomsfront/posts/10158711138681484/
Statistisk materiale:
Tabel 1: Procentvis fordeling af personer i arbejdsstyrken fordelt efter erhverv 1950-1975.
Tabel 2: Forbruget af udvalgte varer og tjenesteydelser 1945-2000.
https://historieportalen.systime.dk/?id=1735#c4959

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ruslandshistorie fra Stalin til Det evige Rusland

I forløbet arbejder eleverne med årsagsforklaringer til, at Rusland er gået i krig med Ukraine. Eleverne skal arbejde med Ruslands historie i overblik og få en forståelse for, hvorfor Ukraine er så vigtig for Putin.
Startende med tiden efter den russiske revolution

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- politiske og sociale revolutioner
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Anvendt litteratur:
https://rusland.systime.dk/?id=285 (den sovjetiske fortælling)
https://rusland.systime.dk/?id=287 (Sovjetunionens sammenbrud)
https://rusland.systime.dk/?id=294 (Putin og den nye fortælling om Rusland)

Andre medier:
Dokumentar: Putins kys. Findes på MitCFU.
Dokumentar:  Mr. Nobody mod Putin https://www.youtube.com/watch?v=rlAcCCa6Zxg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Grønland fra koloni til selvstyre

Forløbets vil arbejde med forholdet mellem Danmark og Grønland. Der vil være fokus på kolonitiden, forstanderskaberne, landsrådet, Erklæringen om Danmarks højesteret til Grønland, Grønland som dansk kommune, hjemmestyret, selvstyret, kampen om Arktis og Ilulissat erklæring.
Følgende cases har vi arbejdet Vi har arbejdet med følgende cases:
Thule-sagen : Tvangsflytningen af befolkningen i Thule i 1953
Lukningen af minen i Qullissat
Spiralkampagnen.
Eksperimentet

Metodisk vil der blive arbejdet med historiesyn, erindringshistorie, struktur/aktørforklaringer, imperialismen, kolonialisme og postkolonialisme.  

Materiale:
"Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre" af Rasmus Augustesen og Krister Hansen Frydenlund, 2011
"Undskyld? - Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid" af Winnie Færk, Columbus 2026 https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=

Podcasts:
Genstand - Barn af et eksperiment 2. december 2021
Spiralkampagnen - Med pandelampe og spekulum (2:5) https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen/spiralkampagnen-1/2-5-med-pandelampe-og-spekulum-16122293172

Dokumentar
Historien om Grønland (2:4) https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-groenland-og-danmark_571696
De stjålne børn, dr.dk https://www.dr.dk/drtv/serie/groenlands-forsvundne-boern_288634

Kilder:
- Få forklaringen: Hvorfor er det nu, Grønland er en del af Danmark?
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/fra-900-tallet-til-nutiden-her-er-groenlands-forbindelse-til-danmark
- Erklæring fra USA om Danmarks højhedsret til Grønland, 4. august 1916 https://danmarkshistorien.lex.dk/Erkl%C3%A6ring_fra_USA_om_Danmarks_h%C3%B8jhedsret_til_Gr%C3%B8nland,_4._august_1916
- Uddrag af følgende fremstillingsmaterialer:
Louis Bobé: "Landet bag hav", forlaget H. Hagerup, Kbh. 1918.
Sophie Petersen: "Grønland i hverdag og fest", 1928.
Jørgen Viemose: "Dansk kolonipolitik i Grønland", forlaget DEMOS 1977.
Undskyldningen for spiralkampagnen: https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/2025/statsministeren-og-formanden-for-naalakkersuisut-siger-undskyld-i-spiralsagen/
https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
- Hans Egde monumentet
- FN pagten - Kapitel XI ERKLÆRING ANGÅENDE IKKE-SELVSTYRENDE OMRÅDER https://unric.org/da/fn-pagten/

https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/usa-krise-skaber-splittelse-om-selvstaendighed-i-groenland
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/det-er-os-der-bor-og-lever-her-repraesentant-inuitter-kommer-med-klar-opfordring
https://www.veriangroup.com/da/news-and-insights/opinionsmaling-groenland-2025


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer