Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anja Vestergaard Olesen, Bodil Bruhn
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion og årgang O
Titel 2 Fra pest til corona
Titel 3 Danmark  1849-1915 + DHO
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Middelalder, renæssanse og reformation
Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolutioner
Titel 7 Imperialisme og første verdenskrig
Titel 8 Mellemkrigstiden i Tyskland
Titel 9 Mellemkrigstiden i Tyskland - forsat
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Danmark efter 1945
Titel 12 Sydafrika - Fra Apartheid til Rainbow Nation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion og årgang O

Introduktion til historisk metode:
K. B. Danilesen m.fl.: Fra antikken til reformationen, 2007 s.11-23, 29
Efterfølgende har vi resten af året arbejdet med "Det funktionelle kildebegreb"  fra Historielærerens øvebog s. 52-53, 56-59

Kilde:
En husmands erindring 1870-1910 fra: A. Løkke m.fl.: Familielev i Danmark s. 189-191

Årgang 0:
Rigsarkivet: 7 børn, der alle er født i 1900, og fortæller selv historien om deres barndom og ungdom. Historierne er bygget op omkring kildemateriale  fra børnene. https://aargang0.dk/

Eleverne har i studiegrupper arbejdet med én person, som efterfølgene er fremlagt for hele klassen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra pest til corona

Fremstillingsstof:
• Den korte historie om pesten - vejlemuseerne.dk,
        https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/digitale-
        udstillinger/sygdomme-der-aendrede-verden/pesten/
o Den korte historie om pesten
o Den korte historie om Kolera
o Den korte historie om Den spanske syge

• 4. Kopper - HistorieLab
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/


• Skydsgaard, Morten Arnika: “Det har vi lært af 400 års erfaringer med
        epidemier”, Politiken Kroniken,  11. nov. 2021 (Ligger som PDF i
        https://docs.google.com/document/d/1FY6rjelu81gYp3G8WU_yZV5-
        6fBAB5ck-tCthBNts1Y/edit)

Filmklip:
• DRTV: "Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne",
        2020
• Chrash cause: PEST - DEN SORTE DØD


Kilder
• Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625
        https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-
       1625
.       6 kilder fra middelalderen der omhandler pestens sygdomsforløb og
        årsagsforklaringer på pesten ( se modul 1 d. 4.1)
• Bekendtgørelse fra Sundhedskollegiet (1853)
• Kopper fra Historielab (Fokus: Modstand mod koppevaccine )
o En drengene som forsøgskanin
o Jenners forsøg
o Anti vaccination
o Vaccination mod kopper

Afslutningsvis skrev eleverne en kort beretning om deres egne oplevelser under corona.


Dele af disse fagligemål inddrages:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske  udvikling
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark 1849-1915 + DHO

Materialer:
Fremstillingsstof:
E. Kühle: Danmark - Historie - Samfund, 1996 s. 88-92, 94-105,116-127, 131- 133, 135-137
U. Grubbe m.fl.: Overblik - Danmarkshistorien i korte træk. s.100-101
Sædelighedsfejden: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden/
Podcast: https://soundcloud.com/dorthechakravarty/med-kultusministeren-pa-horehus

Historien om de 7 f'er.
https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig

Kilder:
Læserbrev om, gårdmandsbørns opdragelse, 1891 fra: Familieliv i Danmark, 1986 s. 124-126
En husmandserindring, (1870-1910) fra: Familieliv i Danmark,1997 s.189-191
Brendekilde: Udslidt, 1889  (maleri)
Louis Pio: Fabriksarbejderne, 1871 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871
Johanne Meyer: Kvindens politiske Valgbarhed og Valgret, 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
Carl Ploug: Om kommunal Valgret til kvinder, 1888 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav, 1887
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887
En ufaglært kvindes erindringer, 1900-1932 Fra: Familieliv i Danmark,1997 s.215-218
Døden – to kilder: På kirkegården og Når forsørgeren falder bort Fra: Det industrielle Danmark,1981 s. 331-334
Statistik over dødsårsager og børnedødelighedFra: Det industrielle Danmark,1981 s. 332-333
Hobroundersøgelsen Fra E. Kühle: Danmark -historie - samfund s. 120
Henningsen: Forladt, 1888 (maleri)
Tornøe: En sypige – pinsemorgen, 1882 (maleri)

Dele af følgene faglige mål er berørt:
̶-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokuspunkter:
1. Livet på landet. Kornsalgsperioden og andelsbevægelsen. Den sociale lagdeling
2. Livet i byen. Urbanisering, industrialisering, fagbevægelsen, kvinde- og børnearbejde, den sociale lagdelig og levevilkår
3.  Den dansk demokrati. Grundloven, politiske ideologier og etableringen af de 4 gamle partier
4. Kvindernes vej til stemmeretten
5. Sædelighedsfejden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Materiale:
Fremstillingsstof:
J. Carlsen: Romerriget. Samfund, familie, slaver. Systime 2001 s.60-67, 70-72, 73-76.
P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie. Bind 1. s. 43-73, 81-82 (links til i-bogen ses under de enkelte lektioner)
E. Kühle: Hvorfra - hvorhen- hvorfor. s. 63-69

Kilder:
- Titus Livius: Myten om Roms grundlæggelse, 27 f.v.t. (uddrag)
- Cicero: den lille bog om at stille op til valg. s. 52. Fra: Fokus 1. Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009
- Livius om en retfærdig krig. Fra P. Frederiksen: Vores verdenshistorie Bind 1. s. 61
- Josefus om den romerske hær. Fra P. Frederiksen: Vores verdenshistorie Bind 1. s. 64
- Augustus: Res Gestae. Fra P.F. Bang m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid Columbus, 2017
- M. T. Varro: Om landbrug, ca. 65 f.kr fra K.B.Danielsen, m.fl.:Fokus 1.Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009 s. 54
-  L.J.M. Columella: Om landbrug, ca. 65 f.kr K. B. Danielsen m.fl.: Fokus 1 Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009 s. 54
- Plinius den yngres brev til slaveejeren og vennen Acilius. Fra K.B. Danielsen, m.fl. “Fokus 1. Fra antikken til reformationen”, Gyldendal 2009. 54-55
- Tacitus om drabet på Pedanius Secundus.
- Lænker: Fra P. Ørsted: Liv og arbejde i det romerske imperium, 2001 s. 46

Dele af disse faglige mål er inddraget:
- redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
•formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokuspunkter:
1. Republikken og kejserdømmet
2. Rom og provinsbyerne
3. Landslaver, byslaver og gladiatorer + slavernes levevilkår.
4. Årsager til Romerrigets sammenbrud
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder, renæssanse og reformation

Materialer:
Grundbogsstof:
Grubb U. m.fl: Overblik - verdenshistorien i korte træk. s. 47-48,56-59, 61-64
Danielsen Kim Beck m.fl.: Fra antikken til reformationen s. 156-167, 185-190, 194-197, 201-204


Kilder:
Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde, 1464 i Kim Beck Danilensen m.fl.: Fra antikken til reformationen s. 174-176.
Pico della Mirandola: Om mennesketsværdighed, 1486 i Kim Beck Danilensen m.fl.: Fra antikken til reformationen s173-174
Machiavelli : Fyrsten, 1532 i F. Clausen m.fl.: Skabt til at skabe. s. 74-76
Thomas More: Utopia, 1516 i F. Calusen m.fl.: Skabt til at skabe. s. 78-82
Alberti: Om billedkunsten, 1436 i https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=175
Galillei: Galilies brev til Storhertuginde Christina, 1615 i https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=653
Erasmus af Rotterdam, "Dårskabens Pris", 1509, fra Frederiksen, "Grundbog til Historie - fra Oldtiden til Enevældens Samfund", Systime, 2008, s. 197-198

Sekundært: Kortfilm: "Reformationen 1517-2017, hvad skete der lige" fra Folkeuniversitetet, Aarhus (2017). https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc  


Dele af disse faglige mål er berørt:
  - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokuspunkter:
Middelalder:
- Den kristne kirke
- Feudalisme – landbruget
- Korstog og kulturmøder
Renæssancen:
- Den nye bykultur – handel og bankvirksomhed
- Humanisme og politisk tænkning
- Begyndende individualisme
- Nytænkning og opfindelser indenfor naturvidenskab og kunst
- Diskussion om samfundsformer
Reformationen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolutioner

Hoveddelen i dette forløb omhandler den amerikanske revolution, hvor fokus er på oplysningstidens tanker og oplysningstidens filosoffer, utilfredshed med den britiske regering, den amerikanske uafhængighedserklæring og den efterfølgende uafhængighedskrig.

Derudover fokuserer forløbet på de amerikanske værdier som udspringer af perioden omkringuafhængighedserklæringen og hvordan de værdier stadig findes i det amerikanske samfund ogden amerikanske identitet i dag.
Baggrunden for den franske revolution gennemgås kort, og bruges til at sammenligne med den amerikanske revolution.
Vigtigt for forløbet er også overgangen fra enevælde til demokrati.

Vigtige begreber:
den amerikanske uafhængighederklæring, menneskerettigheder, rettigheder, "liv, frihed og stræben efter lykke", de kontinentale kongresser, "No taxation without representation",den amerikanske forfatning, the founding fathers heriblandt særligt fokus på Jefferson, Washington og John Adams, Den franske revolution:stænderforsamlinger, 1. stand, 2. stand, 3. stand, "frihed, lighed og broderskab", oplysningstiden, enevælde, ytringsfrihed, tredeling af magten, tyranni, oplysningsfilosoffer - særligt John Locke, Thomas Hobbes, Montesquieu, Rosseau, Voltaire

Fremstillingsmateriale:
- ”Verden før 1914", Bryld, 1. udgave, 2. oplag, 2010 s. 181-199
- Frederiksen, Olsen, Søndberg (2001) ”Grundbog til Historie - Verdenshistorien 1750-1945” (Systime), s. 15-19
- ”På Sporet af Oplysningstiden”, Hans Wagner, Lindhardt og Ringhof, 2020, s. 59-64 (kapitel 6), s. 69-71 (uddrag kapitel 7), s. 113-116 (kapitel 11).

Kilder:
- Thomas Hobbes, ”Leviathan” (uddrag) https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=136
- I Frederiksen, Olsen, Søndberg (2001) Grundbog til Historie - Verdenshistorien 1750-1945(Systime):
                -  ”Lovens Ånd” (uddrag) af Montesquieu s. 55-57
                -  "Om årsagerne til at gribe til våben mod den engelske kolonimagt "(6. juli 1775)
                  s. 35-36
                -  "Den amerikanske uafhængighedserklæring" (4. juli 1776) s. 38-40

Sekundært:
TV-serie "John Adams", HBO, afsnit 2 "Independence" (2008)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globaleudvikling,
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- analyserer eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale, regionale, og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og - formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og første verdenskrig

Forløbet har fokus på engelsk, fransk og til dels tysk imperialisme og skal give eleverne indsigt i og forståelse for baggrunden og motiver for imperialisme i "Imperialismens tidsalder" og den internationale politiske situation i tiden op til 1. verdenskrigs udbrud med fokus på imperialismens betydning for udbruddet af krigen. Derudover er der også fokus på afkoloniseringen og konsekvenserne af imperialismen.

Vigtige begreber: motiver bag imperialismen (økonomisk motiv, magtpolitisk motiv og ideologisk motiv), forholdet mellem koloni og moderland, nationalisme, "den hvid mands byrde", politiske spændinger i Europa, kapløbet om Afrika, Berlin-konferencen, skuddet i Sarajevo,1. verdenskrig, skyttegravskrig

Arbejdet om 1. verdenskrig har fungeret som projektarbejde med elevoplæg.

Kernestof:
Fremstillingsmateriale:
- Bryld, Carl Johan, "Verdens efter 1914", 2. udgave, Systime, 2013 s. 9-20
- Frederiksen, Peter m.fl, "Grundbog til Historie - Verdenshistorien 1750-1945", Systime, 2001, s. 74-80
- Grubb, Ulrik m.fl. "Europa og de Andre", Gyldendal, 2012, s. 133-136 + s. 129 (Fashoda-affæren)
Afkolonisering: Fra Historieportalen (i-bog - Systime):
- Akvikling af kolonierne: https://historieportalen.systime.dk/?id=1233
- Første verdenskrig og Folkeforbundet: https://historieportalen.systime.dk/?id=1234
- Anden Verdenskrig og de Forenede Nationer: https://historieportalen.systime.dk/?id=1235
- Indien og Gandhi: https://historieportalen.systime.dk/?id=1236
- Belgien, Congo og Patrice Lumumba: https://historieportalen.systime.dk/?id=1239
- Økonomisk udvikling i de tidligere kolonier: https://historieportalen.systime.dk/?id=1240

Kilder:
- Jules Ferry - Forsvar for den franske imperialisme (Adriansen, Inge, "Fokus 2 - Kernestof i Historie - Fra Oplysningstid til Imperialisme", Gyldendal, 2007, s. 215-216)
- Rudyard Kipling - Hvid mands byrde (Adriansen, Inge, "Fokus 2 - Kernestof i Historie - Fra Oplysningstid til Imperialisme", Gyldendal, 2007, s. 219-220)
- Cecil Rhodes - Den hvide mands byrde (Frederiksen, Peter m.fl, "Grundbog til Historie - Verdenshistorien 1750-1945", Systime, 2001 s. 101-104
- Den afrikanske grænsedragning, 2007,
(http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/timbuktu/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=24154)
-Wilfred S. Blunt om Storbritanniens imperialistiske skæbne (Bryld, Carl Johan, "Verdens efter 1914", 2. udgave, Systime, 2013, s. 15)
-Billeder: mrs Shaws syklasse i Østafrika og David Livingstone i Afrika
- Chinweizu, "Afkoloniser den afrikanske sjæl", Mellemfolkeligt Samvirke, 16. august 1991
- Ferguson, Niall, "Niall Ferguson om imperialismen" (uddrag), 2004

Supplerende stof:
Dele af Dokumentar: Berlin 1885 - delingen af Afrika (0.00-20.00, 40.00-47.10, 50.20-55.30 + 117-
slut

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdenshistorie
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale, og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden i Tyskland

I forløbet fokuseres på Versaillesfreden og aktørernes forskellige interesser, samt udviklingen i Tyskland i mellemkrigstiden. Der lægges fokus på Weimarrepublikkens økonomisk krise, Hitlers magtovertagelse, det nazistiske styre, jødeforfølgelsen, samt oprustningen mod anden verdenskrigs udbrud.

Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Peter m.fl, "Grundbog til Historie - Verdenshistorien 1750-1945", Systime, 2001 s.125-130, 234-242,
Frederiksen, Peter, "Det Tredje Rige" (2009), s. 55-63

Kilder:
Nazismens Fremvækst (Frederiksen - Grundbog til Verdenshistorien s. 256-259)
Bemyndigelsesloven (Frederiksen - Grundbog til verdenshistorien s.259-260)
Nürnberglovene (Frederiksen - Grundbog til Verdenshistorie s. 269-270)

Tabel: Arbejdskonflikter i Tyskland i 1931-33 (Fra: Frederiksen, Peter, "Det Tredje Rige" (2009), s.55)
Tabel: Arbejdsløsheden i Tyskland, England og USA 1934-38 (Fra: Frederiksen, Peter, "Det TredjeRige" (2009), s. 55).

Dokumentar: Herrefolket (Vores århundrede 9) DR2, 1997

Vigtige begreber, begivenheder og personer: Versaillestraktaten, Wilsons 14 punkter, krigsskadeerstatninger, Weimarrepublikken, økonomisk krise i Tyskland, inflation, det nationalsocialistiske tyske arbejderparti, nazisme, nazistisk raceideologi, Adolf Hitler, Hitlersmagtovertagelse, jødeforfølgelser.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mellemkrigstiden i Tyskland - forsat

I forløbet fokuseres på Versaillesfreden og aktørernes forskellige interesser, samt udviklingen i Tyskland i mellemkrigstiden. Der lægges fokus på Weimarrepublikkens økonomisk krise, Hitlers magtovertagelse, det nazistiske styre, jødeforfølgelsen, samt oprustningen mod anden verdenskrigs udbrud.

Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Peter m.fl, "Grundbog til Historie - Verdenshistorien 1750-1945", Systime, 2001 s.125-130, 234-242,
Frederiksen, Peter, "Det Tredje Rige" (2009), s. 55-63

Kilder:
Nazismens Fremvækst (Frederiksen - Grundbog til Verdenshistorien s. 256-259)
Bemyndigelsesloven (Frederiksen - Grundbog til verdenshistorien s.259-260)
Nürnberglovene (Frederiksen - Grundbog til Verdenshistorie s. 269-270)

Tabel: Arbejdskonflikter i Tyskland i 1931-33 (Fra: Frederiksen, Peter, "Det Tredje Rige" (2009), s.55)
Tabel: Arbejdsløsheden i Tyskland, England og USA 1934-38 (Fra: Frederiksen, Peter, "Det TredjeRige" (2009), s. 55).

Dokumentar: Herrefolket (Vores århundrede 9) DR2, 1997

Vigtige begreber, begivenheder og personer: Versaillestraktaten, Wilsons 14 punkter, krigsskadeerstatninger, Weimarrepublikken, økonomisk krise i Tyskland, inflation, det nationalsocialistiske tyske arbejderparti, nazisme, nazistisk raceideologi, Adolf Hitler, Hitlersmagtovertagelse, jødeforfølgelser.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig

Forløbet omhandler den kolde krig (1945-1989) og starter med fredsslutningen efter 2. verdenskrig og optakten til den kolde krig. Derefter fokuseres på de to fronter og hvordan verden deles op i øst og vest baseret på ideologier samt hvordan den kolde krig udvikler sig med nye kriser og afspænding. Vi kommer omkring Koreakrigen, Cubakrisen og Vietnamkrigen.

Arbejdet om Vietnamkrigen er lavet som projektarbejder, hvor eleverne i grupper har arbejdet med og præsenteret forskellige emner indenfor emnet "Vietnamkrigen". Alle elever har dog læst kapitel 7 i von Barner i-bogen.


Vigtige begreber: Truman-doktrinen, marshallplanen, kuppet i Prag, Berlinblokaden, Tysklands deling, Koreakrigen, stedfortræderkrig, FN, NATO, kommunisme, kapitalisme, ideologier, DDR, Sovjetunionen, USA, Warszawapagten, satellitstat, Ungarn-opstanden, afspændingspolitik, atomvåben, Berlinmuren, Cubakrisen, Vietnamkrigen, glasnost og perestrojka, murens fald, Sovjetunionens sammenbrud,

Materiale:
Barner, Kai Otto von: Den kolde krig. Systime, 2012 (ibog)
Læst:
Kapitel 3 - Fronterne Fryser Fast https://koldkrig.systime.dk/?id=239
Kapitel 4 - Afspænding og nye kriser https://koldkrig.systime.dk/?id=224
Kapitel 5 - Ny Krise i Berlin. DDR opfører muren https://koldkrig.systime.dk/?id=208
Kapitel 6 - Cubakrisen. På afgrundens rand. https://koldkrig.systime.dk/?id=194
Kapitel 7 - Vietnamkrigen https://koldkrig.systime.dk/?id=182

Olsen, Knud Ryg og Søndberg, Olaf, Grundbog til historie – Fra kold krig til globalisering, Systime,2009 s. 15-25, 161-171

Kilder: Alle fra Kai Otto von Barner "Den Kolde krig"

- Brev fra Roosevelt til Stalin om Polen https://koldkrig.systime.dk/?id=1870

- Erklæringen om det befriede Europa https://koldkrig.systime.dk/?id=1872

- Telegram fra Churchill til Roosevelt om Rumænien https://koldkrig.systime.dk/?id=1873

- Roosevelts svar til Churchill angående Rumænien https://koldkrig.systime.dk/?id=1874

- Ambassadør Novikovs analyse af USA’s udenrigspolitik

- Instrukser fra de sovjetiske ledere til den sovjetiske overkommando i Berlin https://koldkrig.systime.dk/?id=1886

- Dokument NSC 158 fra USA’s Nationale Sikkerhedsråd, juni 1953 https://koldkrig.systime.dk/?id=1887

- Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustsjov om Berlin https://koldkrig.systime.dk/?id=1891

- Brev fra Ulbricht til Khrustsjov om Berlin https://koldkrig.systime.dk/?id=1892

- Svar fra Khrustsjov til Ulbricht  https://koldkrig.systime.dk/?id=1893

- Fra Khrustsjovs erindringer: Om Berlinmuren https://koldkrig.systime.dk/?id=1896

- Fra Vladimir M. Zubok: ”A failed Empire”. En historikers syn på Berlinmuren. https://koldkrig.systime.dk/?id=1897

- Udenrigsminister Gromykos instrukser til den sovjetiske ambassadør i Cuba https://koldkrig.systime.dk/?id=1901

- Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962 https://koldkrig.systime.dk/?id=1904

- Khrustsjovs erklæring ad 28/10 1962 https://koldkrig.systime.dk/?id=1905

Supplerende:
Dokumentar: "Jerntæppet 1945-47", DR2, 2006
Dokumentar: ”Vietnamkrigen” – episode  1 (1958-1961)" DRKultur (2018)
Dokumentar: ”Afspænding” 1969-1975, DR2, 2006
Alle er set via mitCFU.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark efter 1945

Forløbet omhandler Danmark efter 1945 og har fokus på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden samt Danmarks stigende europæiske integration i EF og EU.

Der er fokus på, hvordan Danmark går fra neutralitetspolitik til at være en aktiv international aktør. Der har været fokuseret på Danmarks indtrædelse i NATO og EF - senere EU og Danmarks militære deltagelse i Balkan-krigene samt idet 21. århundrede - krigene i Afghanistan og Irak.

Vigtige begreber: Neutralitetspolitikken, NATO, dansk sikkerhedspolitik, atomvåben, fodnotepolitikken, atomvåben på Grønland, Irak-krigen, EU, aktiv internationalisme, FN, krigen i Afghanistan, krigen i Irak, bipolar internationalpolitisk situation over for unipolar international politisk situation, europæisk integration, Grønland,


Fremstillingsmateriale:

Larsen, Thomas P, og Lavtsen, Ulrik, og Rasmussen, Martin Cleemann – ”Danmarkshistorie, det20. og 21. århundrede”, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 103-108, 110, 112-115, 130, 132-135, 141-148

Artikel:  "USA's pres på Grønland truer NATO. I 1949 var det med til at trække Danmark ind i alliancen" fra Information, den 14. januar 2026


Kilder:

Hedtoft, Hans, ”Tale om optagelse i NATO, 27. februar, 1949”, fra U. Grubb & J. Ringsing Jensen(red.), ”Fokus 3 Kernestof til Historie – Fra Verdenskrig til Velfærd”, Gyldendal, 2008, s. 154-155

Rasmussen, Anders Fogh, ”Hvad kan det nytte? (26. marts 2003) fra U. Grubb & J. RingsingJensen (red.), ”Fokus 3 Kernestof til Historie – Fra Verdenskrig til Velfærd”, Gyldendal, 2008,s.158-159

Andet
"Historien om Danmark", afsnit 10 - Velfærd og Kold Krig, DR, 2017

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sydafrika - Fra Apartheid til Rainbow Nation

Forløbet fokuserer på Sydafrika fra apartheid til nutid. Vi skal arbejde med, hvordan apartheid blev indført og hvilken betydning det fik for folk i Sydafrika. Derudover vil der være fokus på Nelson Mandela og ANCs kamp imod apartheidstyret. Vi undersøger desuden, hvordan situationen er i Sydafrika efter endt apartheid, og undersøger om den vision Mandela havde om at skabe forsoning, lighed og en "Rainbow Nation" lykkedes. Mandelas rolle har været i fokus.

Vigtige begreber: Apartheid,  racepolitik, paslove, Det nationale parti/nationalistpartiet (NP), Boere, African National Congres (ANC), townships, Nelson Mandela, Frihedscharteret, Sharpeville-massakren, Umkhonto we Sizwe, Frederik Willem de Klerk, løsladelsen af Mandela, første demokratiske valg, rainbow nation, forsoning, ulighed,

Fremstillingsmateriale
Morten Hilligsø Munk: "Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide". Kap. 6: Lad friheden regere, Systime (fra IBOG.dk - https://afrikashistorie.systime.dk/?id=170 )

Faktalink: "Sydafrika i dag" (https://faktalink.dk/emner/apartheid-i-sydafrika#afskaffelsen)

Kilder:

Kilde: "The Case for Apartheid" af A.L. Geyer (1953)
(https://web.viu.ca/davies/H102/CaseForAparthied.1953.htm)

Kilde: "The Freedom Charter" (1955) (https://globalaktion.dk/om-global-aktion/global-aktions-historie/sydafrika-under-apartheid/hvad-var-apartheid/frihedserklaeringen-1955/#)

Kilde: Nelson Mandela's statement at the opening of the defense case in the Rivonia Trial
(1964) (http://law2.umkc.edu/faculty/projects/ftrials/mandela/mandelaspeech.html)

Kilde: Udtalelse fra præsident Nelson Mandela på National Forsoningsdag, 16. December 1995, (https://sahistory.org.za/archive/message-president-nelson-mandela-national-reconciliation-day-16-december-1995 )

Kilde: Grafer om økonomisk ulighed i Sydafrika fra Pew Research Center (https://www.pewresearch.org/short-reads/2013/12/06/chart-of-the-week-how-south-africa-changed-and-didnt-over-mandelas-lifetime/ )

Kilde: Valgplakat "Mandela for President - The People's Choice" (https://sahistory.org.za/archive/mandela-president-peoples-choice )


ØVRIG MATERIALE
Dokumentar: Nelson Mandela - et symbol på fred (30.07.2010)

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
--politiske ideologie(...)
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer