Holdet 3l HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bodil Bruhn, Lil Dochedahl Sørensen
Hold 2023 HI/l (1l HI, 2l HI, 3l HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion og årgang 0
Titel 2 Fra Pest til corona
Titel 3 Danmark 1849-1915 + DHO
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Middelalder og renæssance
Titel 6 Reformationen
Titel 7 Kolonisering, Slaver og Dansk Vestindien
Titel 8 Enevælde og oplysningstid
Titel 9 Den franske revolution
Titel 10 Fra velfærdstaten til konkurrencestat
Titel 11 Fra Imperialisme til ny verdensorden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Fra Pest til corona

Fremstillingsstof:
• Den korte historie om pesten - vejlemuseerne.dk,
        https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/digitale-
        udstillinger/sygdomme-der-aendrede-verden/pesten/
o Den korte historie om pesten
o Den korte historie om Kolera
o Den korte historie om Den spanske syge

• 4. Kopper - HistorieLab
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/


• Skydsgaard, Morten Arnika: “Det har vi lært af 400 års erfaringer med
        epidemier”, Politiken Kroniken,  11. nov. 2021 (Ligger som PDF i
        https://docs.google.com/document/d/1FY6rjelu81gYp3G8WU_yZV5-
        6fBAB5ck-tCthBNts1Y/edit)

Filmklip:
• Chrash cause: PEST - DEN SORTE DØD
• Dokumentar: DRTV - Døden tager de unge - Historien om den spanske
        syge

Kilder
• Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625
        https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-
       1625
.       6 kilder fra middelalderen der omhandler pestens sygdomsforløb og
        årsagsforklaringer på pesten ( se modul 1 d. 4.1)
• Bekendtgørelse fra Sundhedskollegiet (1853)
• Kopper fra Historielab (Fokus: Modstand mod koppevaccine )
o En drengene som forsøgskanin
o Jenners forsøg
o Anti vaccination
o Vaccination mod kopper

Afslutningsvis skrev eleverne en kort beretning om deres egne oplevelser under corona.

Dele af disse fagligemål inddrages:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske  udvikling
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark 1849-1915 + DHO

Materialer:
Fremstillingsstof:
E. Kühle: Danmark - Historie - Samfund, 1996 s. 88-92, 94-105,116-127, 131- 133, 135-137
U. Grubbe m.fl.: Overblik - Danmarkshistorien i korte træk. s.100-101
Sædelighedsfejden: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden/
Podcast: https://soundcloud.com/dorthechakravarty/med-kultusministeren-pa-horehus

Historien om de 7 f'er.
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/?no_cache=1

Kilder:
Læserbrev om, gårdmandsbørns opdragelse, 1891 fra: Familieliv i Danmark, 1986 s. 124-126
En husmandserindring, (1870-1910) fra: Familieliv i Danmark,1997 s.189-191
Brendekilde: Udslidt, 1889  (maleri)
Louis Pio: Fabriksarbejderne, 1871
Christian Christensen: Om børnearbejde i 1890'erne
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-boernearbejde-paa-tobaksfabrik-i-1890erne
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871
Johanne Meyer: Kvindens politiske Valgbarhed og Valgret, 1888
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
Carl Ploug: Om kommunal Valgret til kvinder, 1888 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav, 1887
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887
En ufaglært kvindes erindringer, 1900-1932 Fra: Familieliv i Danmark,1997 s.215-218
Døden – to kilder: På kirkegården og Når forsørgeren falder bort Fra: Det industrielle Danmark,1981 s. 331-334
Statistik over dødsårsager og børnedødelighedFra: Det industrielle Danmark,1981 s. 332-333
Hobroundersøgelsen Fra E. Kühle: Danmark -historie - samfund s. 120
Henningsen: Forladt, 1888 (maleri)
Tornøe: En sypige – pinsemorgen, 1882 (maleri)


Dele af følgene faglige mål er berørt:
̶-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokuspunkter:
1. Livet på landet. Kornsalgsperioden og andelsbevægelsen. Den sociale lagdeling
2. Livet i byen. Urbanisering, industrialisering, fagbevægelsen, kvinde- og børnearbejde, den sociale lagdelig og levevilkår
3.  Den dansk demokrati. Grundloven, politiske ideologier og etableringen af de 4 gamle partier
4. Kvindernes vej til stemmeretten
5. Sædelighedsfejden.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Fokuspunkter:
1. Republikken og kejserdømmet
2. Rom og provinsbyerne
3. Landslaver, byslaver og gladiatorer + slavernes levevilkår.
4. Årsager til Romerrigets sammenbrud

Materiale:
Fremstillingsstof:
J. Carlsen: Romerriget. Samfund, familie, slaver. Systime 2001 s.60-67, 70-72, 73-76.
P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie. Bind 1. s. 43-73, 81-82 (links til i-bogen ses under de enkelte lektioner)
E. Kühle: Hvorfra - hvorhen- hvorfor. s. 63-69

Kilder:
- - Titus Livius: Myten om Roms grundlæggelse, 27 f.v.t. (uddrag)
- Cicero: den lille bog om at stille op til valg. s. 52. Fra: Fokus 1. Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009
- Livius om en retfærdig krig. Fra P. Frederiksen: Vores verdenshistorie Bind 1. s. 61
- Josefus om den romerske hær. Fra P. Frederiksen: Vores verdenshistorie Bind 1. s. 64
- Augustus: Res Gestae. Fra P.F. Bang m.fl.: Imperier - fra oldtid til nutid Columbus, 2017
- M. T. Varro: Om landbrug, ca. 65 f.kr fra K.B.Danielsen, m.fl.:Fokus 1.Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009 s. 54
-  L.J.M. Columella: Om landbrug, ca. 65 f.kr K. B. Danielsen m.fl.: Fokus 1 Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2009 s. 54
- Plinius den yngres brev til slaveejeren og vennen Acilius. Fra K.B. Danielsen, m.fl. “Fokus 1. Fra antikken til reformationen”, Gyldendal 2009. 54-55
- Tacitus om drabet på Pedanius Secundus.
- Lænker: Fra P. Ørsted: Liv og arbejde i det romerske imperium, 2001 s. 46

Dele af disse faglige mål er inddraget:
- redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og europæiske udvikling.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
•formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder og renæssance

Materialer:
Grundbogsstof:
Grubb U. m.fl: Overblik - verdenshistorien i korte træk. s. 47-48,56-59, 61-64
Danielsen Kim Beck m.fl.: Fra antikken til reformationen s. 156-167, 185-190, 194-197, 204
Danielsen Kim Beck m.fl.: Renæssancen - da mennesket kom i centrum
s. 183-187

Kilder:

Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde, 1464 i Kim Beck Danilensen m.fl.: Fra antikken til reformationen s. 174-176.
Pico della Mirandola: Om mennesketsværdighed, 1486 i Kim Beck Danilensen m.fl.: Fra antikken til reformationen s173-174
Machiavelli : Fyrsten, 1532 i F. Clausen m.fl.: Skabt til at skabe. s. 74-76
Thomas More: Utopia, 1516 i F. Calusen m.fl.: Skabt til at skabe. s. 78-82
Alberti: Om billedkunsten, 1436 i https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=175
Galillei: Galilies brev til Storhertuginde Christina, 1615 i https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=653


Dele af disse faglige mål er berørt:
  - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokuspunkter:
Middelalder:
- Den kristne kirke
- Feudalisme – landbruget
- Korstog og kulturmøder
Renæssancen:
- Den nye bykultur – handel og bankvirksomhed
- Humanisme og politisk tænkning
- Begyndende individualisme
- Nytænkning og opfindelser indenfor naturvidenskab og kunst
- Diskussion om samfundsformer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reformationen

FORMÅL: At skabes en forståelse for at reformationen skete netop i 1500-tallet. Derfor zoomes der i forlængelse af renæssancen ind på reformationen i Tyskland for at skabe en forståelse for Luthers ønske om reformation og opgør med den katolske kirke samt konsekvenserne deraf.

Periodisering: ca. 1300-1536

FOKUS:
- Bibelhumanisterne
- Ønske om at andre en Paven kunne formidle biblen
- Luthers ønske om at reformere den katolske krike
- Luther og aflad
- De 95 teser
- Forskellen på den katolske kirke og Luthers forhold til nadveren, kirken, præster mm.
- Luthers tro på frelse gennem "tro alene" og alt skulle stå i biblen
- Fyrsternes opbakning til reformationen i Tyskland
- Luthers splittelse med den Katolske kirke
- Bondekrigene
- Den katolske kirkes kompromis
- Reformationens konsekvenser
- Hvorfor netop Luthers reformation lykkedes på dette tidspunkt


KILDER OG KILDEUDDRAG:
• Tese 27, 28, 32, 43, 86 af Luthers 95 teser om aflad fra 1517
• Uddrag af Bøndernes 12 artikler
• Uddrag af Tridentiner-koncilet
• Luther om bondekrigen


Dele af disse faglige mål fra læreplanen inddrages:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas  historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kolonisering, Slaver og Dansk Vestindien

Formål: At få en forståelse for koloniseringen af Amerika og den efterfølgende transatlantiske slavehandel samt opgøret med den.

Periodisering: 1492- ca. 1850 og opfattes som et forløb om bla. Danmarkshistorie før 1900.

Fokus i undervisningen:
• Opdagelserne med fokus på Columbus opdagelse af Amerika
• Koloniseringen og den hvide magtovertagelse
• Betydningen for den oprindelige befolkning
• Årsager til slavehandelen opstår
• Trekantshandel
• Slavehandelen i Afrika
• Den transatlantiske overfart
• Slavernes forhold når de kom til Amerika
- Danske Vestindien
• Afskaffelsen af slavehandelen
- Afskaffelse af slaveriet
- Peter von Scholten
- General Buddhoe
- Historiebrug
https://docs.google.com/document/d/1MzDYdNRdEaWJNrZ3LoP42jvlYGUQsr_hpw7aUL242lU/edit?tab=t.0
- Salg af de danske øer
- Virgin Islands Transfer Day March 31st 1917

Kilder læsrti undervisningen:
- Uddrag af Columbus’ dagbog, 1492.
- Uddrag af Frederik vin Schiktens erindringer op oprøret 1848(1888)
- Lastplan for det britiske slaveskib Brook
- Uddrag af Kaptajn Thomas Philips beretning om sin rejse med det engelske slaveskib Hannibal 1693-94
- Sygdomme
https://historieportalen.systime.dk/?id=427&L=10
- Mad og drikke ombord
https://historielab.dk/tema-3-en-livsfarlig-sejltur/
- Christian 7.’s Forordning om Neger-Handelen (1792)
Valgmateriale i forbindelse med folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer

- Danske Vestindien
• Afskaffelsen af slavehandelen
- Afskaffelse af slaveriet
- Salg af de danske øer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enevælde og oplysningstid

Formål: At give forståelse for Enevælden med fokus på den franske samt opgøret med enevælden, oplysningtænkerne og ønsket om at skabe et bedre samfund for alle borgere.



FOKUS:
Oplysningstid og Enevælde
- Enevælden i Frankrig
- Merkantilisme
- Ludvig den 14 - solkonen
- Livet i Versailles
- Kontrasten til Storbritannien
- Oplysningsfilosofferne – fokus på John Lock, Voltere, Montesquieu, Rousseau, Adam Smith,
- Kort om Danmark - Struensee og Frederik d. 6.


Kilde uddrag:
Oplysningtiden:
- Thomas Hobbes, Leviathan, 1651
- John Locke, af Two Treatises of Government, 1690
- Montesquieu: Charles de Secondat, baron de Montesquieu: Om Lovenes Ånd, 1748
- François Voltaire (1694-1778): Tolerance
- Jean-Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762
- Adam Smith om markedsøkonomi
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=249#c1009
Billede:
- Struensee henrettelse


FAGLIGEMÅL:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den franske revolution

Indledningsvis arbejdes med Enevælden i Frankrig og derefter oplysningsfilosoffernes tanker og deres påvirkning på samfundet. Her er der fokus på John Lock, Voltere og Montesquieus tanker og indflydelse og syn på Enevælden, det oplyste enevælde og eftertiden samt nutiden.

Den franske Revolution
- Stændersamfundet
- De 3 stænder
- De bagvedliggende årsager og den udløsende årsag til Den franske revolution
Herunder: Dårlig økonomi - syvårskrigen → uafhængighedskrig, oplysningstankerne, store udgifter til hoffet og militæret, Frankrigs økonomiske situation, kongens manglende evn til at styre landet, dårlig høst, stigende kornpriser, det privilegerede skattesystem, kongen blev upopulær.
- Notabelforsamlingen
- Ludvig 16 indkalder til stænderforsamling

1789-1792: Årsagerne, Revolutionen (1789) og Det konstitutionelle monarki
-Nationalforsamlingen udråber sig selv
- Boldhuseden
- Stormen på Bastillen
- Menneskerettighedserklæringen 1789
- Kvindemarchen
- Forfatningen af 1791
- Det konstitutionelle monarki
- Arbejdere og småborgere i Paris stormer kongeslottet Tuilerierne i august 1792
Ludvig d. 16 flugtforsøg, dømmes for landsforræderi og henrettes


1793-1795 Republik og Rædselsherredømmet
- Republikken indføres - Nationalkonventet
- Velfærdsudvalget
. Robespierre og Jakobinerne
- Rædselsherredømmet
- Revolutionsdomstolen
- Mål: revolutionen
- Midler: Terror
- Kristenforfølgelser - revolutionsdåb
- ny civil religion
- ny kalender
- Kamp for at stoppe en kontrarevolution
- henrettelse af ALLE revolutionens fjender
- Robespierres henrettes 28.juli 1794

1795- 1799 Direktoriet
- Direktoriet og dets indretning og kendetegn
- Forfatningen af 1795

1799-1822 Napoleon
- Napoleons magtovertagelse
- Napoleons styreform
- Napoleon udråber sig selv til kejser
- Napoleons fængsling i 1812, comeback og død.
- Betydning og konsekvenser

Kildeuddrag:
Den franske revolution
- Menneskerettighederne - tekst og billede
- Francois de la Rochefoucaulds erindringer om stormen på kongeslottet, efter 1792
- Forfatningen af 1791
- Maleri: Kampene ved Tuilerierne 10. august 1792, malet af Jacques Bertaux i 1793
- Cirkulære fra velfærdsudvalget til Revolutionsdomstolen, de offentlige anklagere og de forskellige Revolutionstribunaler. Udsendt i slutningen af december 1793.


Fagligemål:
• hovedlinjer i Europas historie
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiefaglige teorier og metoder.stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra velfærdstaten til konkurrencestat




FAGLIGEMÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fra Imperialisme til ny verdensorden


FORMÅL:
Det er et verdenshistorisk kronologisk forløb som omhandler forskellige landes og deres påvirkning af Vesten. Det vil være fokus på Imperialismen i Afrika, overgange fra mulitpolar verdenorden til bipolær verdensorden med USA og Sovjetunionen som supermagter til tiden efter den koldekrig og USA som unipolær supermagt til i dag Ideologiernes kamp og den kolde krig med supermagterne Rusland og verdensordene til nutidens multipolare verdensorden med supermagterne USA, Kina og Rusland. Herunder har der også været fokus på vestens dominans og om den er på retur.


Hovedvægt er på perioden 1870 til i dag.

Fokus i undervisningen:
- Imperialismen i Afrika
- Den hvide mands byrde
- Berlin konferencen
- Congo som et slemt eksempel
- Afkolonisering af afrika
• Krig og mellemkrigstid
• Kold krig
- Ideologernes kamp
- LIberalisme
- Kommunisme
- Forholdet mellem øst og vest
- Folkedemokratier
. Livet i Berlin
- Gorbatjov til magten og udviklingen i DDR
- Murens fald 1989
- Sovjetuniionens sammenbrud 1991
• USA som unipolær supermagt
• Vestens dominans på retur
- Globalisering
- Ruslands voksende indflydelse
• Kinas voksende indflydelse
• Den nye mulitpolærer verdensorden med Trump, Putin og Xi Jinping?

KILDER:
•  Kort over Afrika Før og efter 1884
- Karikaturtegning fra det franske blad L'Illustration, januar 1885, af den tyske kansler  Bismarck fordeler Afrika til de europæiske stormagter på Berlinkonferencen, 1884.
- Traktat med Kongen af Benin 26. marts, 1892
• Rudyard Kipling, The White Man's Burden, 1899 (originalsprog)
- Udtalelse fra Kong Leopold om hans imperialistiske tanker i af Congo
- Udtalelse fra en britisk missionær i Congo
- Breve fra Kongo, 1905
- Uddrag fra Undersøgelseskommissionens rapport, 1905
- Tegning: Omklamret af gummislangen", 1906
- George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)
-  Nikolai Novikovs syn på USA (1946)

- Artikel: “Vi står en i ny verdensorden og der er ingen vej tilbage”


FAGLIGEMÅL:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg



Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• politiske og sociale revolutioner
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer