Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Mikkel Hoffmann Clausen
Hold	2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Romerriget
Titel 2	DHO Danmark i 1800-tallet og DMG
Titel 3	Det Østrig-Ungarske kejserrige og 1. Verdenskrig
Titel 4	Middelalderens Europa
Titel 5	Dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik 1914 til i dag
Titel 6	Revolutioner
Titel 7	Borgerrettighedsbevægelsen i USA
Titel 8	Nazismen og holocaust
Titel 9	Den danske velfærdsstat
Titel 10	Kinas historie ca. 1850-2020
Titel 11	Opdagelsernes tid
Titel 12	Verdenshistorisk kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Romerriget I forløbet har vi haft fokus på at - beskrive og forklare Romerrigets ekspansion samt romernes succes som imperiebyggere - beskrive styreform og samfundsstruktur under republikken - beskrive og forklare overgangen fra republik til kejserdømme samt grundlaget for Augustus' magt - beskrive slaveri og gladiatorkampe - beskrive og forklare Romerrigets fald - undersøge arven efter Romerriget Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer Materiale Fremstillingsmateriale: Frederiksen: Vores verdenshistorie (i-bog), Columbus, (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/) Hele kapitel 3 (med undtagelse af afsnittet: "Romersk byggekunst". Antal sider: ca. 45.
Indhold	Kernestof: Hej 1.z. Så tager vi hul på historie i jeres studieretningsklasse. Det første lille forløb kommer til at omhandle en introduktion til historiefaget. Der er ingen lektier til lektionen. Vi skal arbejde med historiske årsagsforklaringer og drivkræfter i historien. Læs som lektie om "Struktur/aktør" via linket samt om historiens drivkræfter via pdf-dokumentet. For hver drivkraft nævnt i pdf-dokumentet skal du overveje, om der er tale Struktur/aktør Historiens drivkræfter .pdf description Timen begynder med, at en tilfældig gruppe udpeges til at fremlægge om årsagerne til Ukraine-krigen. Kilde - kildetyper, skriftlige, ikke-skriftlige Levn/beretning - levningsudnyttelse / beretningsslutning Studiespørgsmål om historie kildekritik.docx description Vi går i gang med det første forløb om en historisk periode. Det skal handle om Romerriget. Som lektie skal I læse om Romerrigets grundlæggelse via linket og I skal besvare de to spørgsmål i "Tjek på lektien"-boksen nederst. I skal Ikke læse "Kilde 8 Indledning Lektie i worddokument.docx description Læs om den romerske republik via linket og . Besvar spørgsmål 1, 2 og 5 i "Tjek-på-lektien"-spørgsmålene nederst på siden. Studer figuren i kilde 9, men læs ikke teksten i kilde 9. Den romerske republik Læs som repetition de to kapitler i de to links. Skriv alt ned der kan være med til at forklare, at den romerske republik brød sammen i borgerkrig i det sidste århundrede f.v.t. Retfærdig krig og problematiske erobringer Den romerske hær og Julius Cæsar Læs om "Det romerske kejserdømme" via linket. Læs til men ikke med "Fokus Statsdannelse". Besvar de to første "Tjek-på-lektien"-spørgsmål nederst i kapitlet. Det romerske kejserdømme Vi skal arbejde med gladiatorkampe. Læs som forberedelse kapitlet i i-bogen om slaveri og gladiatorkampe via linket. Besvar også disse spørgsmål i forbindelse med læsningen. Slaveri og gladitorkampe Vi skal arbejde med Romerrigets fald. Læs som lektie kapitlet via linket. Læs til men ikke med afsnittet "En lys eller en mørk periode?". Romerrigets fald Vi afslutter vores forløb om Romerriget. Som lektie skal I lytte til podcasten via linket. Noter alle de steder, hvor arven efter Romerriget lever videre i nutiden. Studer også tidslinjen via linket. Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden Tidslinje
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	DHO Danmark i 1800-tallet og DMG Vi har arbejdet med Danmarks historie i anden halvdel af 1800-tallet. Vi har belyst den sociale, økonomiske og politiske udvikling. Vi har haft fokus på: - Industrialisering, urbanisering og arbejderbevægelse - Andelsbevægelsen - Junigrundloven og forfatningskampen - Kvindernes stilling i samfundet Som optakt til DHO har vi introduceret og anvendt det funktionelle kildebegreb. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Materiale: - Fremstillingsmateriale: - DR-TV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten - Bryld: Danmark - tider og temaer (i-bog), Systime Nedestående afsnit i kap. 5: https://danmark.systime.dk/?id=p508 https://danmark.systime.dk/?id=p515 https://danmark.systime.dk/?id=p516 https://danmark.systime.dk/?id=p517 https://danmark.systime.dk/?id=p510 https://danmark.systime.dk/?id=p511 https://danmark.systime.dk/?id=p518 https://danmark.systime.dk/?id=p519 https://danmark.systime.dk/?id=p505 https://danmark.systime.dk/?id=p512 https://danmark.systime.dk/?id=p513 https://danmark.systime.dk/?id=p514 https://danmark.systime.dk/?id=p520 - Kilder: - En ufaglært kvindes erindringer i Løkke og Jacobsen: Familieliv i Danmark, Systime, s. 215-218 - Uddrag af kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kontrakt-for-hjedding-andelsmejeri-1882/ - Uddrag af Junigrundloven 1849 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849- junigrundloven/ - Carl Ploug og Caroline Testman om danske kvinders stemmeret i Chakravarty og Mortensen: De danske kvinders historie (i-bog), Systime https://kvinder.systime.dk/?id=p189 https://kvinder.systime.dk/?id=p190 Antal sider: Ca. 60
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med et nyt forløb, hvor vi skal arbejde med forskellige danskeres opvækst i begyndelsen af 1900-tallet. Forløbet skal fungere som en øvelse i kildearbejde samt som en optakt til DHO-forløbet vi skal have i foråret. Som lektie skal I rep Kilde - kildetyper, skriftlige, ikke-skriftlige Levn/beretning - levningsudnyttelse / beretningsslutning Vi arbejder videre med Årgang 0. Som lektie skal I se de første 30 minutter (frem til 30:55) af "Historien om Danmark" afsnit 9 via linket. Filmen skal fungere som baggrundsinformation om den periode vi arbejder indenfor med Årgang 0. DRTV - Historien om Danmark: Det svære demokrati Vi begynder i Meet via link. Meet I skal arbejde med at lave en præsentation om jeres barn. Lektier som aftalt i studiegrupperne. Vi går i gang med et periode forløb om Danmark i 1800-tallet. Forløbet er en del af udgangspunktet for den dansk-historie-opgave (DHO), I skal skrive til maj. DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten Fokuspunkter til Historien om Danmark episode 8 .docx description Vi tager hul på arbejdet med den politiske udvikling i Danmark ca. 1840 til 1915 og skal I denne time se på enevældens fald og indførelsen af demokrati. Som lektie skal I læse kapitlet via linket og besvare arbejdesspørgsmålene nederst i kapitlet. Enevældens fald 1848 Vi fortsætter vores DHO-forløb og skal arbejde videre med den politiske udvikling i 1800-tallet. Som lektie skal I, via de to links, læse om den revidere grundlov og de politiske partier. I skal også besvare spørgsmålene i slutningen af de to afsnit. 1866-grundloven og forfatningskampen Partierne dannes: Venstre og Højre Vi fortsætter vores DHO-forløb og skal benytte to lektioner på at se på udviklingen på landet i perioden. Som lektie skal I læse om moderniseringen af landbruget via linket og besvare arbejdsspørgsmålene i kapitlet. Landbruget moderniseres Vi skal se på de forskellige samfundsklasser der boede på landet i 1800-tallet. Som lektie skal I læse om, hvordan samfundet i 1800-tallet ændrede sig fra et stændersamfund til et klassesamfund. I skal også besvare de to spørgsmål nederst i kapitlet. Klasse og køn - Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901 Vi skal arbejde med industrialiseringen. Læs afsnittet via linket og besvar arbejdsspørgsmålene nederst i kapitlet. Industrialismens fremmarch Vi skal arbejde videre med leveforholdene for arbejderklassen i byerne. Som lektie skal I læse tekst 48 om "En ufaglært kvindes erindringer" via det vedhæftede dokument. Noter kildens ophavssituation som fremgår af den indledende kursiverede tekst. En ufaglært kvindes erindringer.pdf description Som det sidste tema i vores forløb om Danmark i 1800-tallet skal vi se på kampen for kvinders rettigheder. Som lektie skal I læse afsnittet "Kvinderne - på vej mod frigørelse" via linket og besvare arbejdsspørgsmålene nederst. I skal ikke se intervie Kvinderne - på vej mod frigørelse Vi skal kigge nærmere på debatten om kvinders stemmeret der prægede slutningen af 1800-tallet. Som lektie skal I læse kilden via linket. Angiv kildens ophavssituation. Dvs. besvar spørgsmål som hvem har skrevet kilden, hvornår er den skrevet, hvorfor Kilde 1: En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret Vi skal afrunde forløbet om Danmark i 1800-tallet. Som lektie skal I læse dette oversigtsafsnit og studere denne tidslinje (husk at trykke på den blå knap). Når I studerer tidslinjen skal I sammenligne med jeres egen tidslinje og tilføje begivenheder Tidslinje Oversigtsafsnit Som optakt til at vi skal i gang med selve DHO-forløbet, skal vi repetere vores viden om Metode i historie. Som lektie skal I læse om "Kilder", "Levn/beretning", "Repræsentativitet" og "Fremstillingsmateriale" via nedenstående links. Kildernes repræsentativitet Fremstillingsmateriale læsetime 1.z Læselektion DHO.docx description Opgaveformulering Metode og redegørelse Fra opgaveformulering til disposition Fra opgaveformulering til disposition.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Det Østrig-Ungarske kejserrige og 1. Verdenskrig Forløbet indledes med en kort gennemgang af Østrigs historie med fokus på Habsburgernes rolle og dannelse af det Østrig-Ungarske kejserrige. Derefter fokuseres på optakten til 1. Verdenskrig hvor der tages udgangspunkt i forholdene på Balkan og mordet på Ærkehertug Ferdinand. Der arbejdes med at etablere en forklaring på krigens udbrud, hvor der metodiske skelnes mellem bagvedliggende og udløsende faktorer og samt forskellen på årsagsforklaringer der tager udgangspunkt i strukturer og aktører. Der arbejdes også med selve forløbet af krigen, hvor der er fokus på soldaternes oplevelser i skyttegravskrigen på vestfronten. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af, hvordan 1. Verdenskrig kom til at forme det 20. århundrede. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale: - Fremstillinger - https://www.youtube.com/watch?v=bF3V1rVP_do&t=16s - https://historieportalen.systime.dk/?id=1458 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1459 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1460 - https://www.youtube.com/watch?v=BYmj1HXvU44 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1463 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1464 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1465 - https://www.youtube.com/watch?v=_G4ZY66BG38 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1468 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1469 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1470 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1478 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1479 - Kilder - https://historieportalen.systime.dk/?id=1487#c4274 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1487#c4278 - https://historieportalen.systime.dk/?id=1487#c4281 Metode - https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162 - https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163 - https://xn--denlillehjlpertilhistorie-cgc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
Indhold	Kernestof: Hej 2.z. Jeg håber I har haft en god sommer og er klar til at give den gas med historie i 2.g. Som optakt til studieturen skal vores første forløb handle om Østrigs historie med fokus på 1. Verdenskrig og Østrigs rolle i denne. Som lektie til første Spørgsmål til Video om Østrigs historie.docx description The History of Austria : Every Year Vi skal se nærmere på det østrig-ungarkse dobbeltmonarki og livet i dette rige i perioden før 1. Verdenskrig. Som lektie skal i via "perplexity.ai" lave en søgning på "La Belle Epoque". I skal notere, hvornår denne periode fandt sted samt hvad der ka Kilder – 1. Verdenskrig Vi skal i denne og den næste lektion forsøge at forklare, hvorfor 1. Verdenskrig begyndte. Som lektie skal I læse om "Europa før ragnarok" via linket. I skal også besvare nedenstående lektiespørgsmål og lægge jeres svar i "Elevfeedback". Europa før ragnarok – fred og fremgang Vi arbejder videre med årsagerne til 1. Verdenkrig. I denne lektion skal vi fokusere på de udløsende årsager samt hvilke motiver der lå bag de forskellige nationers handlinger op til krigsudbruddet. Som lektie skal I læse om udbruddet af 1. Verdenskr Krudttønden eksploderer Vi skal arbejde med selve forløbet af 1. Verdenskrig. Som lektie skal I læse om forløbet via de to links og besvare følgende spørgsmå i Elevfeedback: Troen på en kort angrebskrig brister Krigen bliver hverdag Vi skal se på, hvordan krigen blev oplevet af soldaterne. Læs som forberedelse om Skyttegravskrig og Nye våben via de to links og besvar nedenstående spørgsmål. Læg dit svar i elevfeedback. Skyttegrave og total krig Nye våben Vi skal arbejde med konsekvenserne af 1. Verdenskrig. Som lektie skal I læse om Versaillesfreden samt Revolutioner og opstande via de to links. I skal også besvare nedenstående spørgsmål og ligge jeres svar i elevfeedback. Versaillesfreden Revolutioner og opstande Vi afrunder forløbet om Østrig-Ungarn og 1. Verdenskrig. Dan dig et overblik i OneNoten som lektie. Vi går i gang med et nyt forløb om Middelalderen. Som lektie skal I læse om opfattelsen af Middelalderen samt om "Den tidlige Middelalder" via de to links. I skal IKKE læse fokuspunkt og kilder i de to kapitler. Indledning Den tidlige middelalder Vi fortsætter forløbet om Middelalderen. Læs som lektie om høj- og senmiddelalderen via linket. Læs IKKE kilde 24. Besvar også de første seks "tjek-på-lektien"-spørgsmål nederst på siden og læg dit svar i "Elevfeedback". Høj- og senmiddelalderen: Kirken Vi arbejder studietursforberedelse. Ingen lektier. Vi arbejder med studietursforberedelse. Ingen lektier.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Middelalderens Europa I forløbet har vi haft fokus på at: - karakteriserer Middelalderens forskellige faser - beskrive Middelalderens samfundssystem med fokus på kirkens rolle - undersøge familie, køn og ligestilling i højmiddelalderen via historiske kilder - beskrive korstogene - undersøge baggrunden for kostogene og herunder skelne mellem et materialistisk og et idealistisk historiesyn - perspektivere til de danske østersøkorstog - undersøge korstogenes konsekvenser - herunder kulturmødet mellem kristne og muslimer - undersøge historiebrug gennem moderne fiktion om korstogene Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale Fremstillinger: - Frederiksen: Vores verdenshistorie (i-bog), Columbus, (https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/) Kap. 5 - Larsen og Smitt: En europæisk verdenshistorie (i-bog), Gyldendal (https://eneuropaeiskverdenshistorie.ibog.gyldendal.dk/?id=p180) - Danielsen m.fl.: Fokus 1 (i-bog), Gyldendal https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.ibog.gyldendal.dk/?id=p199 Kilder: - Pave Gregor om kirkens fritagelse af skat https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c486 - Benedikts klosterregler https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157#c505 - Munkeberetning om ægteskab https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194#c511 - Om ærbarhed og at pleje sin mand https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194#c513 - Urban 2. kalder til korstog i Clermont 1095 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158#c527 - Kong Valdemar den Stores brev til Gotlandsfarerne 1177 https://danmarkshistorien.lex.dk/Kong_Valdemar_den_Stores_brev_til_Gotlandsfarerne_1177 Antal sider: ca. 50.
Indhold	Kernestof: Vi arbejder studietursforberedelse. Ingen lektier. Vi arbejder med studietursforberedelse. Ingen lektier. Afsnit Vi arbejder videre med forløbet om Middelalderen og skal se på livet i høj- og senmiddelalderen. Som lektie skal I læse teksten via linket. I skal ikke læse kilder og fokuspunkt. Besvar også disse spørgsmål og læg i "Elevfeedback": Livet i høj- og senmiddelalderen Vi fortsætter forløbet om Middelalderen. 2023z Historie image-20241008080728-1.png Hvad handler kilden om? Læs individuelt kapitlet om "Kulturmøde mellem kristne og muslimer" Vi arbejder videre med korstogene. Som lektie skal I genlæse kapitlet via linket. I skal ikke læse kilderne og heller ikke læse de sidste afsnit (fra "Korstogenes betydning") og frem. I skal Især fokusere på at forstå fokuspunktet om "Idealistisk og Vores verdenshistorie \| VORES VERDENSHISTORIE Vi skal arbejde med de danske korstog. Som lektie skal I læse om "Korstog i Østersøen" via linket. Besvar også følgende spørgsmål: Kulturmøde mellem kristne og muslimer \| VORES VERDENSHISTORIE
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik 1914 til i dag Forløbsbeskrivelse: I forløbet undersøge vi dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag. Vi har særligt haft fokus på at beskrive de faser denne poltik har gennemgået fra neutralitet i perioden frem til 1945, alliancepolitik under den kolde krig og til aktivistisk udenrigspolitik efter murens fald. Desuden har vi arbejdet med at forklare årsagerne til skiftene i den førte politik og set på, hvordan historie er blevet brugt som argument for den førte politik. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og -formidling Materiale: Fremstillingsmateriale: https://historieportalen.systime.dk/?id=1748 https://historieportalen.systime.dk/?id=1749 https://historieportalen.systime.dk/?id=1750 https://historieportalen.systime.dk/?id=1751 https://historieportalen.systime.dk/?id=1754 https://historieportalen.systime.dk/?id=1755 https://historieportalen.systime.dk/?id=1756 https://historieportalen.systime.dk/?id=1757 https://historieportalen.systime.dk/?id=1760 https://historieportalen.systime.dk/?id=1761 https://historieportalen.systime.dk/?id=1765 https://historieportalen.systime.dk/?id=1766 https://historieportalen.systime.dk/?id=1772 https://historieportalen.systime.dk/?id=1773 https://historieportalen.systime.dk/?id=1774 https://historieportalen.systime.dk/?id=1775 https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=269 https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=270 Kilder: "Hans Hedtoft siger ja til Atlantpagten" fra Foged m.fl.: "Danmark i opbrud", s. 17-19 Leder i Land og Folk 1949 fra Friisberg: "Kilder til det ny Danmark 1914-1992", s. 92-93 H.C. Hansens redegørelse til folketinget om atomvåben på dansk jord https://historieportalen.systime.dk/?id=1806#c5156 H.C. Hansens brev til den amerikanske ambassadør https://historieportalen.systime.dk/?id=1806#c5157 Ander Fogh Ramussen i kronik i Berlingske Tidende https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=368#c758 Mogens Lykketofts svar til Fogh https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=369#c759
Indhold	Kernestof: Som optakt til SRO går vi i gang med et forløb om Danmark under Den Kolde Krig. I Den første lektion skal vi se på dansk udenrigspolitik i mellemkrigstiden for at forstå, hvilket markant skifte i udenrigspolitikken Danmarks NATO-medlemsskab repræsent 1. De lange linjer bagud: En neutral og isoleret småstat (1914-1945) \| Historieportalen VI fortsætter vores nye forløb om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i fra 1914 til i dag. Vi skal i lektionen se på Danmark vej mod Medlemsskab af NATO. Som lektie skal I læse afsnittet om Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til allian 2. Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949) \| Historieportalen Vi skal arbejde videre med Danmarks optagelse i NATO. Som lektie skal I læse de vedhæftede kilder og overveje, hvad de kan fortælle om årsagerne til det danske medlemsskab samt hvilke holdninger der var til medlemsskabet. Husk at medbringe papir og b Hans Hedtoft 23. marts om dansk NATO-medlemsskab.pdf description Danskernes holdning til NATO-medlemsskab.pdf description Artikel i Land og Folk om dansk NATO-medlemsskab.pdf description Vi skal i denne lektion se på Danmarks NATO-medlemsskab i perioden 1949-1962. Som lektie skal I læse om Danmark som Loyal NATO-allieret med forbehold og Den 'indre front' og den 'ydre front' via de to links. I skal i forbindelse med læsningen besvare Loyal NATO-allieret med forbehold \| Historieportalen Den "indre front" og den "ydre front" \| Historieportalen Vi skal se på Danmarks udenrigspolitik i 1960erne og 1970erne. Læs som forberedelse afsnittene: "Afskrækkelse og afspænding", "For en europæisk sikkerhedskonference" og besvar nedenstående spørgsmål. Læg dit svar i elevfeedback. Afskrækkelse og afspænding \| Historieportalen For en europæisk sikkerhedskonference \| Historieportalen Vi arbejder videre med materialet om krigstruslen mod Danmark under Den Kolde Krig. Som lektie skal I orientere jer i de tekster, I ikke nåede at arbejde med i timen. Vi skal arbejde med "Fodnotepolitikken" og den kolde krigs ophør. Læs som lektie alle fire afsnit i dette kapitel via linket. Fokuser særligt på at forstå, hvad der menes med "Fodnotepolitikken" samt hvornår og hvorfor den kolde krig sluttede og skri 5. "Fodnotepolitikken" og den kolde krigs afslutning (1979-1991) \| Historieportalen Vi skal se på dansk udenrigspolitik i tiden efter den kolde krig. Som lektie skal I læse om Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989 og Aktivismens fællestræk. I skal fokusere på følgende: Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989 \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Aktivismens fællestræk \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Revolutioner Formål Vi skal afdække begivenhedsforløbene for den amerikanske og den franske revolution. Vi skal diskutere årsagerne til den franske revolution og herunder undersøge sammenhængen mellem revolutionen og oplysningstidens ideer. Vi skal undersøge konsekvenserne af den franske revolution. Vi skal beskrive den industrielle revolution i England og diskutere, hvorfor England blev det første land der gennemgik en industrialisering. Vi skal undersøge industrialiseringens konsekvenser. Materiale: - Fremstillinger: Frederiksen: Vores verdenshistorie (i-bog), hele kapitel 10 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199 - Kilder Uddrag af engelsk kommissionsrapport om børnearbejde, 1840 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=246#c956 Uddrag af Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214#c966 Uddrag af Montesquieus "Om Lovenes Ånd", 1748 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214#c973 Uddrag af Menneskerettighedserklæringen 1789 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215#c980 - Synspunktsmateriale Bjørn: "Leve revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-1799", s....-...
Indhold	Kernestof: Vi skal se på Danmarks udenrigspolitik i 1960erne og 1970erne. Læs som forberedelse afsnittene: "Afskrækkelse og afspænding", "For en europæisk sikkerhedskonference" og besvar nedenstående spørgsmål. Læg dit svar i elevfeedback. Afskrækkelse og afspænding \| Historieportalen For en europæisk sikkerhedskonference \| Historieportalen Vi arbejder videre med materialet om krigstruslen mod Danmark under Den Kolde Krig. Som lektie skal I orientere jer i de tekster, I ikke nåede at arbejde med i timen. Vi skal arbejde med "Fodnotepolitikken" og den kolde krigs ophør. Læs som lektie alle fire afsnit i dette kapitel via linket. Fokuser særligt på at forstå, hvad der menes med "Fodnotepolitikken" samt hvornår og hvorfor den kolde krig sluttede og skri 5. "Fodnotepolitikken" og den kolde krigs afslutning (1979-1991) \| Historieportalen Vi skal se på dansk udenrigspolitik i tiden efter den kolde krig. Som lektie skal I læse om Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989 og Aktivismens fællestræk. I skal fokusere på følgende: Udenrigspolitisk aktivisme efter 1989 \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Aktivismens fællestræk \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Vi afrunder forløbet om Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 1914 til i dag. Som forberedelse skal I danne jer et overblik over forløbet via den sidste siden i OneNoten (med titlen "Forløbsoversigt"). I skal skrive titlerne ned på de forskellige kap Vi går i gang med et forløb om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Forløbet bliver eksamenspensum for alle elever og yderligere SRO-forløb for musikeleverne. I den første lektion skal vi arbejde med tiden efter Den amerikanske borgerkrig 1861- 2. Amerikas arvesynd \| USA. Historie og identitet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Borgerrettighedsbevægelsen i USA I forløbet har vi arbejdet med den amerikanske borgerrttighedsbevægelse. Vi har undersøgt afroamerikanernes forhold i USA i perioden efter borgerkrigen samt kampen for borgerrettigheder i 1950´erne og 1960´erne. Vi har undersøgt årsagerne til bevægelsens opståen samt dens resultater. Vi har særligt fokuseret på Martin Luther King og Malcolm X og undersøgt der mål med borgerrettighedskampen samt de midler de tog i anvendelse. Til sidst har vi perspektiveret til nutiden med fokus på afroamerikanernes forhold samt affirmative action og DEI. Faglige mål: - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof: - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Materiale - Fremstillinger - https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=133 - https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=169 - https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=170 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=161 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=232 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=233 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=234 - https://detmoderneusa.systime.dk/?id=145 - https://detmoderneusa.systime.dk/?id=146 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=136 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=162 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=166 - https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=167 - Kilder - https://www.youtube.com/watch?v=FXlWwYNCO-8 - https://www.youtube.com/watch?v=UYCaob7MDA8 - https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s - Tale af Malcolm X 11. oktober 1963 ved University og California, Berkley
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med et forløb om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Forløbet bliver eksamenspensum for alle elever og yderligere SRO-forløb for musikeleverne. I den første lektion skal vi arbejde med tiden efter Den amerikanske borgerkrig 1861- 2. Amerikas arvesynd \| USA. Historie og identitet Vi fortsætter vores nye forløb om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Som lektie skal I læse om begyndelsen på borgerrettighedsbevægelsen via linket. I skal læse kap 6.6 samt 6.6.1, 6.6.2 og 6.6.3 (svarende til ca. 3,2 normalsider). På baggrun 6.6 Borgerrettighedsbevægelsen \| Den amerikanske drøm Vi skal arbejde med Martin Luther King og hans betydning for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Som lektie skal I bruge 25 minutter på at researche på MLK´s liv og betydning for borgerrettighedsbevægelsen. Husk at skrive noter, så I kan arbej Vi skal færdiggøre videoerne om MLK. De skal være færdige efter første halvdel af timen. I skal derfor forberede jer til timen, så det er realistisk for jer at blive færdige. Resten af timen går med at se hinandens videoer samt fælles opsamling. Vi fortsætter vores forløb om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse og skal se på, bevægelsens resultater: hvad kom der ud af kampen? Som lektie skal I læse om borgerrettighedslovgivningen samt status på borgerrettighedskampen i 1968. I skal skri 4.2.2 The Great Society og borgerretslovgivningen 1964-65 \| Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? 4.2.3 Status 1968 \| Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? Vi afrunder forløbet om borgerrettighedsbevægelsen. Som forberedelse skal I læse om tiden efter 1965 via nedenstående links. I skal skrive noter til følgende spørgsmål mens I læser: Kapitel 7: I skyggen af fortiden – afroamerikanerne i nyere tid \| Den amerikanske drøm 7.1 Arven efter Jim Crow \| Den amerikanske drøm 7.5 Affirmative Action \| Den amerikanske drøm 7.6 Nye muligheder \| Den amerikanske drøm
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Nazismen og holocaust Vi skal arbejde med nazismen i Tyskland i 1920'erene og 1930'erne. Vi skal redegøre for nazisternes vej til magten og analysere og diskutere, hvilke drivkræfter der lå bag nazisternes magtovertagelse. Vi skal redegøre for den nazistiske ideologi med særligt fokus på raceideologien samt for forløbet af holocaust Vi skal diskutere holocaust som et eksempel på et folkedrab med udgangspunkt i Stantons folkedrabsteori Materiale: - Fremstillinger: - Meier og Østergaard: Tyskerne og Nazismen, Columbus (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=135) Indledning samt kapitel 1, 1.1, 1.2, 1.3, 2, 2.1 - Berlau og Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus (https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1) Kapitel 2, 3, 5, 8-12, 19 - Matti Geschonneck: Waansee-konferencen, 2023 (film) - Kilder: - Filmen "Nat og tåge" - Valgplakat af Hans Schweitzer, 1924 (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=176) - Valgplakat for SPD, 1920 (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180) - Fotografi af sørgehøjtideligheden for Walter Rathenau, 27. juni 1922 (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179) - Rigskansler Joseph Wirth om mordet på udenrigsminister Walther Rathenau, 24. juni 1922 (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140#c480) - Nazistisk valgplakat af Hans Schweitzer, 1928 (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184) - Nazistisk valgplakat af Felix Albrecht, 1933 (https://tyskerneognazismen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151) - Uddrag fra "Mein Kampf" gengivet i Frederiksen: Det tredie rige, Systime, s. 137-140 - Filmplakat til "Der Ewige Jude" (https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c687) - Uddrag fra Anne Franks dagbog, 20. juni 1942 gengivet i Berlau og Thuge: Vejen til folkedrab https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161#c772 - FN´s menneskerettighedserklæring - »The Warsaw Ghetto« (US Holocaust Memorial Museum, 3 min.): www.youtube.com/watch?v=SCSe1hehBIY&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6- AcVlhp&index=3 - Einsatzgruppe-medlem Kurt Werner om Babij Jar-massakren 29. og 30. september 1941 gengivet i Berlau og Thuge: Vejen til folkedrab https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164#c786 - Heinrich Himmler (1900-1945), leder af SS. Tale for SS-officerer i Poznan, Polen, 4. oktober 1943 gengivet i Berlau og Thuge: Vejen til folkedrab https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164#c788 Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Hej 3.z. Jeg håber I alle har haft en god sommer og er klar til at give den gas i 3.g. Vores første historieforløb skal handle om nazismen i Tyskland og holocaust. Der er ingen lektier til den første lektion. Vi fortsætter med vores forløb om nazismen og holocaust. Som lektie skal I læse om Weimarrepublikken. I skal via nedenstående link læse introduktionen til kapitel 1 samt afsnit 1.1 og de tilhørende underafsnit (Ånden fra 1914, Dolkestødslegenden og V Kapitel 1: Weimarrepublikkens krise og sammenbrud \| TYSKERNE OG NAZISMEN Læs via linket kap 1.2 i i-bogen om Weimarrepublikkens udfordringer i 1920´erne (husk der er underafsnit!!). Besvar arbejdespørgsmålene til sidst i kapitlet. Kap. 1.2 Læs via linket kap 1.3 i i-bogen om Weimarrepublikkens sammenbrud (husk der er underafsnit!!). Besvar arbejdespørgsmålene til sidst i kapitlet. 1.3: Weimarrepublikkens sammenbrud 1930-1933 \| TYSKERNE OG NAZISMEN VI skal i resten af vores forløb studere en af konsekvenserne af nazisternes magtovertagelse - holocaust! I denne lektion skal vi se på den europæiske antisemitisme før nazisterne samt den nazistiske ideologi. Som lektie skal I læse "Farlige forestil 2.1: Partidannelse og ideologi \| TYSKERNE OG NAZISMEN 5. Farlige forestillinger \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Medbring blyant og viskelæder. 2. Hvad er folkedrab? \| VEJEN TIL FOLKEDRAB 3. Teorien om folkedrabets 10 stadier \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Læs om "Restriktioner og rettigheder" samt "Krystalnatten" via de to links (husk underafsnit). I skal have styr på, hvilke restriktioner nazisterne gennemførte mod jøderne (særligt i forbindelse med Nürenberglovene) samt hvad "Krystalnatten" er. I sk 8. Restriktioner og rettigheder \| VEJEN TIL FOLKEDRAB 9. Krystalnatten \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Vi fortsætter vores forløb om Nazismen og Holocaust. Som skal I læse om "Ghettoer" og "Einsatzgrupper" via de to links. I forbindelse med begge kapitler skal I overveje, hvordan hændelser og begivenheder beskrevet i kapitlet svarer til stadier i Stan 10. Ghettoer \| VEJEN TIL FOLKEDRAB 11. Einsatzgrupper \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Warszawa ghettoen.docx description Læs om Wannsee-konferencen via linket. Overvej, hvordan hændelser og begivenheder beskrevet i kapitlet passer med stadieteorien for folkedrab. 12. Wannsee-konferencen \| VEJEN TIL FOLKEDRAB
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Den danske velfærdsstat Vi skal undersøg fremvæksten af den danske velfærdsstat. Vi skal redegøre for udviklingen af velfærdsstaten med fokus på perioden efter 2. Verdenskrig. Vi skal analysere og diskutere drivkræfterne bag velfærdstatens opståen samt undersøge holdningerne til den. Vi skal sammenligne forskellige velfærdstatsmodeller og diskutere velfærdsstatens fremtid. Materiale: - Fremstillinger: - Historieportalen - Fra fattighjælp til velfærdsstat kap 1 til 6 (https://historieportalen.systime.dk/?id=1732) - Schlüter-regeringerne 1982-1993 - velfærdsstatens redning eller undergang? Film med Niels Wium Olesen (https://www.youtube.com/watch?v=6c85iNk95oY) - Kilder: - Christian Christensen om fattigdom i 1887. (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887/) - Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/) - Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) (https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=353) - Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966) (https://historieportalen.systime.dk/?id=1745#c5003) - Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005) (https://historieportalen.systime.dk/?id=1745#c5004) - Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten (2011) (https://historieportalen.systime.dk/?id=1745#c5011) Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold	Kernestof: Vi afslutter vores forløb om Nazismen og Holocaust ved at se på holocaustbenægtelse. Som lektie skal I læse kapitlet via linket og besvare følgende spørgsmål: 19. Holocaustbenægtelse \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Vi går i gang med et nyt forløb om den danske velfærdsstat. Her er en teaser for forløbet: Vi fortsætter vores forløb om den danske velfærdsstats historie. Som lektie skal I læse kilden "Christian Christensen om fattigdom i 1880´erne" via linket. Skriv ned, hvem der er afsender og modtager af kilden samt, hvad kilden siger om datidens samf Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne – Danmarkshistorien \| Lex Læs om "Efterkrigstidens sociale velfærdstat" via linket. Skriv ca en kvart side med noter. Fokuser på følgende: Vi arbejder videre med vores forløb om den danske velfærdsstat og skal se på forskellige holdninger til velfærdsstaten. Som lektie skal I læse de to kilder via de to links. I skal notere de to kilders ophavssituation samt kort beskrive, hvilke holdni Vi skal arbejde med velfærdsstatens krise. Læs som lektie om dette emne via linket. Skriv en kvart side med noter. Læs om nyorientering og reformer af velfærdsstaten via linket. Skriv en kvart side med noter. Læs om konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat via linket. Fokuser især på at forstå definitionen af begrebet konkurrencestat.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kinas historie ca. 1850-2020 Vi skal studere Kinas historie fra ca. 1850 og frem til nutiden. Fokuspunkter - Opiumskrigene og "100 års ydmygelser" - Maos Kina - Fremkomsten af det moderne Kina med fokus på Deng Xiaopnegs reformer - Massakren på Den Himmelske Freds Plads - Nutidens Kina med særligt fokus på forholdet til udlandet med særligt fokus på historiebrug Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Materiale Fremstillinger: Følgende kapitler og sider fra Bech (m.fl.): Kina - temaer i moderne kinesisk historie (https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=1): - Kapitel 1 (det hele) - Kapitel 3 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=133 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=159 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=160 - Kapitel 5 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=180 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=182 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=188 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=184 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=231 - https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=185 Frederiksen: Vores verdenshistorie (i-bog), Columbus - Kapitel 22 - https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=317 Kilder - Tale af Xi Jinping om den kinesiske drøm, 29. november 2012 (https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=148#c293) - Nanjing traktaten 1842 (https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=167#c449) - Kilder om massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989 - Deng Xiaopings tale den 9. juni 1989 om studenterdemonstrationen (https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=187#c653) - Studenterleder Chai Lings vinesbyrd om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-kina/kildetekst-47/
Indhold	Kernestof: Vi afrunder forløbet om velfærdsstaten. Som lektie skal I læse om "Velfærdsstatens fremtid" via linket og besvare arbejdsspørgsmålene. 6. Velfærdsstaten i fremtiden \| Historieportalen Arbejdsspørgsmål og faglige mål \| Historieportalen Vi skal arbejde med at blive klar til at deltage i UNESCO-jubilæet 27-11 i Jelling. Vi har fået ansvaret for en post med temaet FRED. På posten skal vi komme ind på, hvordan og hvorfor UNESCO blev stiftet - herunder hvilke begivenheder der lå bagved Vi går i gang med et nyt forløb om Kinas nyere historie. Vi skal forsøge at forstå nutidens Kina ved særligt at dykke ned i Kinas historie fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Vi begynder forløbet med at nutidens Kina under Xi Jinping og hans Læs mere om den kinesiske drøm samt kommunistpartiets udfordringer via de to links. Besvar følgende spørgsmål: Se Deadline-afsnittet om "Maos spøgelse" via linket. Det er muligvis nødvendigt at oprette en bruger. Besvar undervejs de vedhæftede spørgsmål. DRTV - Deadline: Maos spøgelse Spørgsmål til Deadline.docx description Vi skal arbejde videre med opiumskrigene og se på Nanjing-traktaten. Læs som forberedelse kilden via linket. Giv hver artikel i traktaten en overskrift. Kilder til kapitel 3 \| TEXT HUSK VARMT OG VANTTÆT TØJ!!! Læs om Kinas historie 1912-1959 via de to links. Fokuser på følgende: Rød stjerne over Kina \| VORES VERDENSHISTORIE Politiske kampagner \| TEXT Vi begynder på eksamensøvelsen som skal handle om kulturrevolutionen. Tyran \| Mao \| 4:6 - Mao \| Lyt som podcast \| DR LYD Vi arbejder videre med skriveøvelsen og kulturrevolutionen. I skal som lektie arbejde med opgaven i 25 minutter. Sidste time hvor I kan arbejde med jeres skriveøvelse om kulturrevolutionen. Skriveøvelsen skal afleveres senest fredag 19/12 kl. 23:30 under opgaver i lectio.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Opdagelsernes tid Formål: Vi skal undersøge de begivenheder i 1400- og 1500-tallet der beskrives som "Opdagelsernes tid". Vi skal særligt fokusere på opdagelsesrejser foretaget af Portugal og Spanien. Vi skal undersøge årsagerne til opdagelserne samt deres konsekvenser. Vi skal afdække hvilke historiske drivkræfter der kan siges at ligge bag opdagelserne og vi skal se på opdagelsernes konsekvenser for den oprindelige befolkning på det amerikanske kontinent samt begyndende globalisering og verdenshandel. Materiale: - Fremstillinger Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie" (i-bog), hele kap. 9 på nær "Mødet med Aztekerne" og "Spaniernes erobring af Aztekerriget". https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198 - Kilder - Uddrag ar Marco Polos rejseberetning gengivet i Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie" (i-bog) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206#c3029 - Uddrag fra Guinea-krøniken gengivet i Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie" (i-bog) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=240#c2952 - Handlen i Kalikut (dagbogsoptegnelse fra Vasco da Gamas rejse) gengivet i Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie" (i-bog) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=241#c3033 - Manuel 1.´s brev til Ferdiand og Isabella gengivet i Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie" (i-bog) https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207#c3036 - Thomas Munn om udenrigshandlens betydning, 1623 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=245#c925 Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold	Kernestof: Vi begynder på et forløb om "Opdagelsernes tid". Som lektie skal I læse i i-bogen "Vores Verdenshistorie" via de tre links. Skriv noter til følgende: Kapitel 9: Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering \| VORES VERDENSHISTORIE Indledning \| VORES VERDENSHISTORIE Europæerne drager ud \| VORES VERDENSHISTORIE Vi fortsætter vores nye forløb om De Store Opdagelser. Som lektie skal I læse i i-bogen via de to links. Skriv noter til følgende spørgsmål: Søvejene udforskes \| VORES VERDENSHISTORIE Vasco da Gama og portugisernes handelsimperium \| VORES VERDENSHISTORIE Vi skal arbejde med forudsætninger og motiver bag opdagelserne. Læs som lektie kapitlet via link og noter de forudsætninger og motiver der nævnes i teksten. Husk at skelne i dine noter, så det står klart, hvad der er motiver og hvad der er forudsætni Forudsætninger og motiver for opdagelserne \| VORES VERDENSHISTORIE Vi skal arbejde med Columbus. Læs som lektie kapitlet via linket. Læs også de tre kilder (6, 7 og 8) Skriv noter til følgende spørgsmål: Christopher Columbus \| VORES VERDENSHISTORIE Vi arbejder videre med Opdagelsernes tid og skal se på, hvilke konsekvenser spaniernes erobring af den nye verden fik for den indfødte befolkning. Som lektie skal I om dette via linket. I skal skrive noter til, hvad spanierne foretog sig i den nye ve Den nye verden \| VORES VERDENSHISTORIE Vi fortsætter arbejdet med konsekvenserne af De store opdagelser og skal se på globalisering og verdenshandel. Som forberedelse skal I læse om disse ting via de to links. I skal IKKE læse Fokuspunkter og kilde i de to kapitler. Den tidlige globalisering \| VORES VERDENSHISTORIE Den voksende verdenshandel \| VORES VERDENSHISTORIE Vi går i gang med en prøveksamensøvelse som afslutning på forløbet om Opdagelsernes tid. Som lektie skal I læse det vedhæftede materialesæt. I skal skrive en kort beskrivelse af hvert bilag: hvad handler det om? Materialesæt til prøveeksamen 3z HI.pdf description Vi begynder timen med en elev-elev prøveeksamen. I sættes sammen i hold på tre eller fire og I trækker lod om, hvem der skal være hhv. eksaminand, eksaminator og censor. Derefter afvikles en eksamenslignende situation, hvor eksaminanden fremlægger i
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Verdenshistorisk kronologiforløb
Indhold	Kernestof: Vi fortsætter arbejdet med konsekvenserne af De store opdagelser og skal se på globalisering og verdenshandel. Som forberedelse skal I læse om disse ting via de to links. I skal IKKE læse Fokuspunkter og kilde i de to kapitler. Den tidlige globalisering \| VORES VERDENSHISTORIE Den voksende verdenshandel \| VORES VERDENSHISTORIE Vi går i gang med en prøveksamensøvelse som afslutning på forløbet om Opdagelsernes tid. Som lektie skal I læse det vedhæftede materialesæt. I skal skrive en kort beskrivelse af hvert bilag: hvad handler det om? Materialesæt til prøveeksamen 3z HI.pdf description Vi begynder timen med en elev-elev prøveeksamen. I sættes sammen i hold på tre eller fire og I trækker lod om, hvem der skal være hhv. eksaminand, eksaminator og censor. Derefter afvikles en eksamenslignende situation, hvor eksaminanden fremlægger i Første lektion med verdenshistorisk oversigt. Anton, Asger, Carl, Samir holder oplæg om antikken og Birk, Logan, Rasmus M, William F holder oplæg om europæisk middelalder og kulturnøder. Grupperne udfylder også kolonne 1 og 2 i skemaet via linket. Al Madsen m.fl. Verdenshistorisk oversigt s. 13-19 23-79.pdf description Skema til udfyldning Christian, Daniel og Emil holder oplæg om Renæssance, reformation og opdagelser (s. 33-42). Ellen, Helena og Maria holder oplæg om Enevælde og oplysningstid (s.42-48). Grupperne husker at udfylde kolonne 1 og 2 i fællesskemaet inden timen. Alle læser Fællesskema Vi fortsætter vores verdenshistorisk oversigtsforløb. Frederik, Marius og Mohammad holder oplæg om "Revolutioner". Lærke, Sarah og Sascha holder oplæg om "Industrialisering og imperialisme". Alle læser som forberedelse s. 49-63 i det vedhæftede dokum Rasmus, Valdemar og William holder oplæg om "Fra første Verdenskrig til Murens fald". Alle læser s. 64-79 i det vedhæftede dokument. Madsen m.fl. Verdenshistorisk oversigt s. 13-19 23-79 (2).pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb