Rødkilde Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Rødkilde Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Sara Nørgård Lind, Sebastian Slott Petersen
Hold
2023 SA/c (
1c SA
,
2c SA
,
3c SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Tilladte hjælpemidler skr.prøve 3cSA
Titel 2
GF 2023 - Køn og ligestilling
Titel 3
Politik 1: ideologier, partier og skillelinjer
Titel 4
Økonomi 1: Velfærdsstaten med fokus på økonomi
Titel 5
Sociologi 1. Hvorfor er vi som vi er
Titel 6
Klimakrisen og Danmark
Titel 7
Politik 2 - Præsidentvalg i USA
Titel 8
Ulighed - økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt
Titel 9
Magt, demokrati og medier
Titel 10
EU - oprindelse, status og fremtid
Titel 11
Økonomi 2: status, udvikling og udfordringer
Titel 12
Politik 3: KVM25 - partier, ideologier, vælgere
Titel 13
Sociologi 2: samfund, identitet og integration.
Titel 14
Int.politik: Er PAX Americana forbi?
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Tilladte hjælpemidler skr.prøve 3cSA
Følgende i-bøger er anvendt i undervisningen og må tilgås til den skriftlige prøve i samfundsfag:
På tværs af samfundsfag:
https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
Hjælp til at skrive godt i samfundsfag:
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
Hjælp til beregninger og metode:
Excel i samfundsfag
https://metodenu.systime.dk/?id=1
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://matisamf.systime.dk/?id=1
Grundforløb - køn og ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=1
Politiske ideologier, partier og skillelinjer
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Velfærdsstaten med fokus på økonomi
https://samfc.systime.dk/?id=1
Sociologi - hvorfor er vi som vi er
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
Klimakrisen og Danmark
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=1
Præsidentvalg i USA
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Ulighed og velfærd
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://arbejdeogarbejdsmarked.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://sygtsund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Magt, demokrati og medier
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://politik-nu.systime.dk/?id=1
https://samfnub.systime.dk/?id=1
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://teknologiogsamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
EU
https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/eu-paa-kryds-og-tvaers.pdf
https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Økonomi
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://oekonominu.systime.dk/?id=1946&loopRedirect=1
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
KMV25 - partier, ideologier, vælgere
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Sociologi
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://sociologinu.systime.dk/?id=1
https://sociologiskset.systime.dk/?id=242
https://kulturnu.systime.dk/?id=1
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://radikaliseringogekstremisme.systime.dk/?id=1
International politik
https://ip-nu.systime.dk/?id=1
https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
https://euiennyverden.systime.dk/?id=1
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
GF 2023 - Køn og ligestilling
Grundforløbet 2023 havde fokus på køn og ligestilling belyst fra et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv.
Den anvendte i-bog er:
"Samfundsfag på tværs" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Heri blev følgende afsnit læst:
- Frit valg af seksuel identitet :
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138
- Det senmoderne samfund:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p139
- Formbarhed og frisættelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p140
- Kvalitativ metode:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c954
- Er kønnet frisat i det senmoderne samfund?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137
- Biologisk determinisme:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p142
- Kønnet som socialt skabt:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p144
- Politikernes holdninger til køn og ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=153
- Hvad er politik?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p157
- Hvad er et parti?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p158
- Befolkningens holdninger til ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p161
- Hvad mener de politiske partier?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p160
- Hvorfor det voksende fokus på seksuelle krænkelser?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=146
- #Metoo:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=147
- Identitetspolitikken på fremmarch:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=148
- Identitetspolitik og demokrati:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=149
- #MeToo og demokratisk deltagelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=150
- Hvorfor er der ikke ligeløn i Danmark?:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=154
- Hvad er ligestilling?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=163
- Ligeløn i DK
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=164
- Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=165
(undtagen afsnit 3 om Barselsorlovens betydning)
- Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=155
- Velfærd, marked og stat:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p167
- Gender crossover:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p168
- En kvalitativ undersøgelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c454
Følgende supplerende materiale indgik:
Artikel: "Debat: Du kan godt vænne dig til den ammende mand. Det bliver måske mig", Politiken 11.juni 2022
Dokumentar: "Et helt menneske", DR, 06.06.2022, 29 min.:
https://www.dr.dk/drtv/se/et-helt-menneske_-nu-er-jeg-en-pige_317739
Sofie Lindes tale ved "Zulu Comedy Galla" 2020:
https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE
Følgende faglige mål blev berørt:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
Indhold
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Diskutere
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Politik 1: ideologier, partier og skillelinjer
I forløbet arbejder eleverne med de klassiske ideologier samt disses forgreninger og de nuværende danske partier. Og eleverne danner til slut egne partier, udvikler partiernes politik og vi afholder en partilederrunde.
Politik
Forløbet starter med en gennemgang af hvad politik er, med fokus på partier ideologier og vi skal se på hvordan det politiske system virker i Danmark
Vi skal bl.a. se på: Molins- og Downs model for parti og vælger adfærd. Vi skal se på politik gennem Eastons model, og hvordan denne kan bruges idag.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Hvad er politik, og hvordan fungerer det politiske system?
1.1: Hvad er politik?
1.2: Hvad kendetegner det politiske system?
Kapitel 2: Politiske ideologier
2.1: Hvad er en ideologi?
2.2: Klassisk liberalisme
2.3: Klassisk konservatisme
2.4: Socialisme
2.6: Partiernes udvikling og ideologi
5.6: Populisme
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
Supplerende stof:
Caseanalyse
Statsministerens nytårstale 2024.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Økonomi 1: Velfærdsstaten med fokus på økonomi
Økonomi:
Vi starter med at se på hvad økonomi er. Vi skal se på økonomiske mål og problemer. Vi skal se på hvordan disse mål opnåes, og på hvordan det økonomiske kredsløb styres.
Vi ser på udbud- og efterspørgselskurven og på hvad den usynlige hånd er for noget.
Forløbet vil starte med en noget tavlestyret undervisning, men vil hurtigt blive til gruppebaseret undervisning. Her vil hver gruppe få en del af helheden, som de skal beskæftige sig med. Der skal laves fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
9. Velfærdsstaten
9.2 Rettigheder og pligter i velfærdsstaten
9.3 Udfordringer for den universelle velfærdsstat
9.4 Velfærdsreformer
10.1 Hvad er økonomi?
10.2 Det økonomiske kredsløb
10.4 Økonomiske mål
10.3 Penge og renter
10.5 Økonomisk politik
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Sociologi 1. Hvorfor er vi som vi er
Forløbet omhandler vores samfund, og hvorfor det ser ud som det gør.
Vi ser på samfundets udvikling, og hvad det er der har udviklet det.
Vi ser på forskellige senmodernitets teoretikere som Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Ulrick Beck og Pierre Bourdieu. Og arbejder med forskellige aspekter på samfundet.
Vi skall se på:
- socialisering og identitetsdannelse
- Er mennesket arv eller miljø?
- normer og værdier
- Familien i det senmoderne
- Minerva modellen og livsstile
Indhold
Kernestof:
2.1: Hvad er socialisering?
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet
2.4: Sociale grupper
2.5: Kulturelle forskelle og identitet
2.4: Sociale grupper læses grundigt og 2.5: Kulturelle forskelle og identitet skimmes
2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder?
3.1: Det traditionelle samfund
3.2: Det moderne samfund
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund
3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund
Supplerende stof:
Sådan står partier, politikere og vælgere: Dyk ned i 15 grafer om dansk politik
Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann. Nu har han skrevet en hyldest til skæbnen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Klimakrisen og Danmark
Forløbet er tematisk, sådan at klimakrisen belyses fra både en sociologisk, en politologisk og en økonomisk vinkel. Klassen var på ekskursion til Klimafolkemødet i Middelbart, hvor de skulle lave en reportage, lave interviews, deltage i workshops m.m.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
4. Klimakrisen og Danmark - fra i-bogen "Samfundsfag på tværs"
4.1 Unge og klimakampen
Klimaforandringerne
De unge og klimaet
Klimafællesskaber
Risikosamfundet
Individualisering i risikosamfundet
Accelerationssamfundet
Klimavalget 2019
Hvad mener vælgerne?
Hvad mener de politiske partier?
Valg til Folketinget - Samfundsfag på tværs
Valgsystemer
Den parlamentariske styringskæde
Hvad gør politikerne?
Hvad gør borgerne?
Uddrag fra partiernes politik - Samfundsfag på Tværs
Lovgivningsprocessen i Danmark
Organisatorisk hykleri
Hvad betyder det internationale samarbejde?
Markedsøkonomien og klimaet
Hvad er eksternaliteter?
Hvordan kan negative eksternaliteter begrænses?
Hvad er den grønne omstilling?
Hvad kan vi vinde på den grønne omstilling?
Verden hænger sammen - "Samfundsfag på tværs"
Italesættelser af globalisering
Klimaflygtninge
Turister og vagabonder
Den økonomiske globalisering
Den økonomiske globalisering og klimaet
Supplerende stof:
Artikel: "I dag har vi danskere brugt vores del af klodens ressourcer for i år – 12 dage tidligere end sidste år", DR Nyheder 16.03.24
DRTV - Explainer: Derfor er du ligeglad med klimakrisen - 2023 - 7 min.
Klimaberegner – VedvarendeEnergi
Podcast: Genstart: "Markagers mission", DR LYD, 03.07.24
DRTV - Explainer: Hvad er prisen for vores tøjforbrug? DR 2023 (6m30s)
TV-klip: Key takeaways from Harris-Trump ABC News debate - 10.09.24 (5 min).
Instagram-opslag: Taylor Swift endorses Harris - 10.09.24
Radio-klip: ""Underconsumptioncore" hitter på TikTok" - P1 Morgen | Torsdag 12. sep. 2024 | DR LYD - 7 min.
TV-klip: "What is underconsumption core What to know on the minimalist trend" - NBC Boston 07.09.24 - 3 min.
Reel/video fra influencer Gittemary om forbrug/forbrugerkultur - Instagram 10.09.24
Artikel: "Byggeriets massive klimaaftryk skal ned hurtigt og effektivt", Concito 22.06.23
Figur: "Sofaens tunge CO2-rejse"
Artikel: "Klimaforandringer truer vores forsyningskæder – det får konsekvenser for din indkøbskurv", DR Nyheder 30.08.24
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2cSA - opg.1 - Notat om samf.udfordring
25-08-2024
2cSA - opg.2 - Klimafolkemøde Middelfart
08-09-2024
2cSA - opg.3 - udled og hypoteser - klimakrisen
13-10-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Politik 2 - Præsidentvalg i USA
Forløbet tager udgangspunkt i præsidentvalget i USA november 2024 og har derfor som udgangspunkt et aktuelt fokuspunkt. Valgets optakt, forløb og resultat blev analyseret - ligesom eleverne selvstændigt skulle udvælge en delstat, som de skulle undersøge. Her skulle de lave et nyhedsindslag (video), hvor delstaten blev præsenteret med fokus på både præsidentvalget samt diverse delstatsvalg og folkeafstemninger.
Ud over fokus på USA, USAs politiske system, de amerikanske partier, ideologier m.m. så indgik der også parti- og vælgeradfærdsteorier, som kan anvendes på andre politiske cases.
Klassen skrev SRO i fagene samfundsfag og engelsk om temaet: "Hvorfor vandt Trump valget i 2024?"
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- komparativ metode og casestudier
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA?- fra USA's Udfordringer (Columbus/Systimes I-bogssystemer)
2.2.1: USA er en føderation
2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt
2.5.1: Partierne i amerikansk politik
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
De to politiske partiers holdninger og værdier
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet | USA"S UDFORDRINGER
Fra nominering til det Hvide hus – præsidentvalget | USA"S UDFORDRINGER
Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet | USA"S UDFORDRINGER
2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA | USA"S UDFORDRINGER
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? | USA"S UDFORDRINGER
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? | USA"S UDFORDRINGER
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.1: Ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.2: Lighedsbegreber | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.7.3: Vælgeradfærd | USA"S UDFORDRINGER
2.7.2: Partiadfærd | USA"S UDFORDRINGER
2.8: Et demokrati i frit fald eller en afspejling af demokratiets grundvilkår? | USA"S UDFORDRINGER
Molins model | POLITIKKENS KERNESTOF
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
Negative partisanship and negative campaigning | USA"S UDFORDRINGER
Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig | USA"S UDFORDRINGER
2.3: Lovgivningsprocessen i det amerikanske politiske system | USA"S UDFORDRINGER
2.3.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces | USA"S UDFORDRINGER
2.3.2:Pork Barrel og filibuster
2.4.3: Lobbyisme | USA"S UDFORDRINGER
Supplerende stof:
Artikel: "ANALYSE: Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget", DR.dk, 15.09.24
Podcast: "Stjerner og striber: Guide til en supersized valgdag", DR LYD 22.10.24
Video: "Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne", P3 Essensen 2020 (3:05 min.)
Video: "What are the swing states in the 2024 presidential election?" ABC News, 24.10.24 (6 min).
National : President: general election : 2024 Polls
TV-klip: Horrible elections: Trump attacks U.S. voting system, media in Lititz rally", Fox43 News, 04.11.24 (2:48 min)
TV-reklame: "Julia Roberts Reminds Us - Your Vote, Your Choice"
TV-klip: "Right-wing media hosts react to idea of women secretly voting for Harris", CNN, 03.11.24 (de første ca.5 min.)
DRTV - Horisont: Sarahs kamp mod oliegiganterne (23 min) - november 2024
PBS New Hour: "Why so many Americans are dissatisfied with the seemingly solid economy", dec.2024, 7m33s
Artikel: "Trump voters believe American values and prosperity are ‘under threat’", Cambridge University 11.11.24
TV-klip: "DRTV - Deadline: Storm på kongressen - kampen om historien", 06.01.25 (minuttal 00:15-00:25)
Tabel- Poverty status in the last 12 months - 2023 - US Census.xlsx
description
Rigtige_Poverty Status in the last 12 months - 2015, 2019, 2023 - US Censur.xlsx
description
Excel i samfundsfag - Lektion 2: Vækst i procent
Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal
Federal Register: President Trumps Executive Orders
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2cSA - opg.6 - hypoteser og undersøgelse
09-03-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Projektarbejde
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvtillid
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Tekstbehandling
Regneark
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Ulighed - økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt
Forløbet omhandler ulighed både økonomisk, kulturelt og sundhedsmæssigt set og var bl.a. optakt til at klassen havde SR-forløb om sundhed med fagene idræt og samfundsfag. Dette forløb havde også fokus på innovation samt brug af viden om FN's verdens mål.
En del af forløbet var også optakt til årets SamfCup, hvor temaet var arbejde - her skulle eleverne i grupper udvikle et projekt, som så indgik i en klasse og senere skolefinale om deltagelse i SamfCup på Christiansborg.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.1: Ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.2: Lighedsbegreber | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.3: Årsager til social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.4: Den gamle og den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.1: Absolut fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.6: Den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.2: Relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Indkomstmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Budgetmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Afsavnsmetoden | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Del 1: Arbejdsmarkedet i sociologisk perspektiv | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
1.1: Hvad er arbejde? | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
1.2: Arbejde for at leve eller leve for at arbejde eller...? | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
1.3: Hvorfor og hvordan ændrer arbejdet karakter? | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
2.3: Hvor længe? Langvarig og midlertidig fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
6.1: SFI"s socialgruppeinddeling | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
6.2: "Det danske klassesamfund" - Ulighedens mange ansigter
2.5: Årsager til fattigdom i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.6: Afrunding | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
4.2: Livsstile | LUK SAMFUNDET OP!
4.3: Pierre Bourdieu | LUK SAMFUNDET OP!
Tekstboks 3.1: Case: Peter og Kate - Sygt Sund!
3.1: Vanens magt | SYGT SUND - afsnit om at ændre sin adfærd - fokus på Bourdieu ift. sundhed.
6.3: Konsekvenser af ulighed i de forskellige sociale klasser | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Underklassen og arbejderklassen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Overklassen | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.2: Sociale markører | SYGT SUND
3.3: Danskernes motionsvaner | SYGT SUND
3.4: Polarisering af sundhed | SYGT SUND
Stigmatisering | SYGT SUND
2.2 Kvantitativ metode | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
2.2.1 Spørgeskema | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
2.3 Kvalitativ metode | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
2.3.1 Interview | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
Supplerende stof:
Internetside: World Poverty Clock
Folder til elever 2025.docx
description
Skabelon til idéskitse
VIDEO Sådan er ’den danske model’
Dokumentar: DRTV - Ultra Ægte: "Ik' så mange penge | Filmen" 2022, 28 min.
Statsminister Mette Frederiksens Nytårstale 01.01.25
Kong Frederiks Nytårstale 31.12.24
DR2 Deadline - Hella Joof går i nytårstale til kamp mod håbløsheden: 'Det er de voksnes pligt at gøde og vande håbet'
Podcast: Genstart | Trumps julehilsen til Grønland | DR LYD - 06.01.25 - 24 min.
Artikel - debatindlæg: Det her har en hårdhed vi ikke kan huske vi tidligere har set_Politiken 14.12.24
description
Satser for 2025 - overførselsindkomster - Beskæftigelsesministeriet
De danske målepunkter - Danmarks Statistik - DKs efterlevelse af FNs Verdensmål
http://tvm.gallup.dk/jub/testdigselv.htm
Video - DRTV - P3 Essensen: Her dør du 10 år tidligere (7 min.)
www.danskernessundhed.dk
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2c SA - opg.4 - samf.cup notat
11-12-2024
2cSA - opg.5 - udled og hypoteser - ulighed
02-02-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Projektarbejde
Formidling
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Tekstbehandling
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Magt, demokrati og medier
Forløbet handler om hvad demokrati er, hvilke udfordringer de moderne demokratier står overfor samt viden om magt (magttyper og magtopfattelser) og mediernes indflydelse (både ift. demokrati/debat men også ift. identitetsdannelse.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Kapitel 8: Magt | POLITIKBOGEN
8.1 Hvad er magt, hvilke forskellige magtbegreber eksisterer der, og hvilke metoder kan vi bruge til at undersøge magtfordelingen? | POLITIKBOGEN
Magt som ressource og den institutionelle magt | POLITIKBOGEN
Relationelle magtbegreber | POLITIKBOGEN
Strukturel magt 2: diskursiv magt | PolitikNU
8.2 Hvilke magtopfattelser eksisterer der? | POLITIKBOGEN
11.2.2 Indeks- og procentberegninger | SamfNU B
Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab | POLITIKBOGEN
9.1 Hvad er demokrati? | POLITIKBOGEN
9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati? | POLITIKBOGEN
9.3 Hvad er det deliberative demokrati? | POLITIKBOGEN
Kapitel 12: Politisk kultur og medborgerskab | POLITIKKENS KERNESTOF
12.1: Politisk kultur | POLITIKKENS KERNESTOF
Excel i samfundsfag - Lektion 7: Lineær regression
12.2: Medborgerskab | POLITIKKENS KERNESTOF
Hvad er digitalisering? Introduktion til det digitale samfund | TEKNOLOGI OG SAMFUND
2.1: Det digitale demokrati | TEKNOLOGI OG SAMFUND
Sociale medier og den politiske debat på nettet | TEKNOLOGI OG SAMFUND
Digitale rettigheder | TEKNOLOGI OG SAMFUND
Kapitel 8: Medier og politik | POLITIKKENS KERNESTOF
8.1: Mediernes rolle i vores samfund | POLITIKKENS KERNESTOF
8.2: Politisk meningsdannelse og medier | POLITIKKENS KERNESTOF
Mediernes betydning | PolitikNU
8.3: Politik og sociale medier | POLITIKKENS KERNESTOF
Kapitel 7: Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.1: Danskernes forbrug af sociale medier | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
4. Lineær regression og forklaringsgraden | Mat i samf
7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.4: Giv mig et like - om nye fællesskaber | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
7.5: Shakespeare eller selfie - om følelsernes betydning | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
Supplerende stof:
Artikel_Nyt studie_ Det er ikke de superrige der sidder på magten det gør middelklassen_Kristeligt Dagblad_27.06.22.pdf
description
Video - hvordan kan man undersøge, hvem der har mest magt? Relationelle magtbegreber | POLITIKBOGEN
TV-klip: Trump og Zelenskyj skændes for åbne kameraer: "Du gambler med tredje verdenskrig", DR.dk 28.02.25
Video - P3 Essensen - Sådan bliver Grønland selvstændigt (8 min.)
Podcast: "Den danske magtelite består af 423 mennesker - primært mænd", Videnskab.dk, 25.05.21
Dokumentar: "I skudlinjen: USA's magtfulde våbenlobby", DR2 2020 (52 min.)
Artikel - "Valgresultatet er klar: Sådan har grønlænderne stemt" - 12.03.25 - DR.dk
Tabel - demokrati og regeringens effektivitet - data til lineær regression - Kilde: OECD - "States of fragility 2025"
Stikprøve fra Folketingsvalget 2019_tabeller over mænd og kvinder politiske holdninger, stemmeadfærd m.m..xls
description
Artikel og video: "Hvad er misinformation, desinformation og malinformation?", tjekdet.dk, 24.10.21
TV-klip: "DRTV - Debatten: Har tech taget magten?", 16.01.25 (de første ca.13 min.)
Interaktivt spil: https://www.tjekdet.dk/badnews
Artikel: "Forsker: Det demokratiske dilemma med unges brug af TikTok", Avisen Danmark 02.06.24
Figur 7.5: Hvordan involverer du dig i emner på sociale medier? Hele befolkningen. 2015. Procent - Kilde: Kulturstyrelsen: "Mediernes udvikling i Danmark", 2015
It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier_DST august 2023.pdf
description
Figur 7.6: Hvordan involverer du dig i emner på sociale medier? 19-34-årige. 2015. Procent - Kilde: Kulturstyrelsen: "Mediernes udvikling i Danmark", 2015
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
EU - oprindelse, status og fremtid
Forløbet er et ret klassisk EU-forløb, hvor EU som institution, EU's udvikling og fremtid behandles.
Undervejs i EU-forløbet holdt vi pause med EU-stoffet og lavede et tværfagligt samarbejde med matematik B. Her skulle eleverne selv udarbejde en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der blev delt med elever på skolen, familier og på lokale Facebook-grupper. Spørgsmålene var en række fælles udvalgte baggrundsvariable samt spørgsmål om en række aktuelle temaer, som eleverne i grupper havde udvalgt.
Efter dataene var indsamlet skulle eleverne bearbejde disse - både ved at udregne statistisk usikkerhed/konfidensintervaller men også ved at opstille pivottabeller/krydstabeller. Afslutningsvist afholdt alle grupper oplæg for hinanden samt matematik- og samfundsfagslæreren.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
"EU på kryds og tværs" - Folketingets EU Oplysning, 2.udgave februar 2024; sider: 7-34, 40-88, 90-96, 101-104, 116-129
https://www.eu.dk/-/media/sites/eu/publikationer/eu-paa-kryds-og-tvaers_3-udgave.pdf
Lovgivningsprocessen i Danmark | Samfundsfag på tværs
2.2.1 Spørgeskema | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
2.3 Kvalitativ metode - MetodeNU
1.4: Bestemmer EU for meget? EU's Udfordringer
1.6 Hypoteser og kausalitet - MetodeNU
4.3 Krydstabeller | MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder
2.2: Hvor sikre er stikprøvebaserede undersøgelser og meningsmålinger? Metodebogen
Fejlkilder ved meningsmålinger - Metodebogen
5.4 Fordele og ulemper ved brug af meningsmålinger | Mat i samf
Hvad skal EU-samarbejdet have fokus på? | EU"S UDFORDRINGER
Supplerende stof:
Video: Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU? (5 min.)
Den almindelige lovgivningsproces - Europa Parlamentet
Dokumentar: Kampen om kemikalierne, Lars Feldballe Petersen 2008 (40 min).
EU vil tøjle kunstig intelligens med den skrappeste lovgivning_Berlingske_26.03.24
description
EU-flertal vil gøre abort til en menneskeret_Kristeligt Dagblad_12.04.24
description
Abort kan blive Europavalgets store værdikamp_Kristeligt Dagblad 15.03.24
description
Stempeluret er genindført - men med modsat formål_Avisen Danmark_25.01.24
description
Opgaven - Samf/mat-projekt
Artikel: "Ny europæisk måling: Ukraine som EU-medlem møder blandet opbakning", Tænketanken Europa 18.12.23
Artikel: "Fagbevægelsen bekymret over EU-optagelse af Ukraine", Solidaritet.dk, 09.12.23
Artikel: "En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan og svække EU’s troværdighed", Information 30.03.23
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
2cSA - opg.7 - udled og sammenlign
13-04-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Projektarbejde
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Personlige
Selvstændighed
Selvtillid
Initiativ
Ansvarlighed
Kreativitet
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Økonomi 2: status, udvikling og udfordringer
Forløbet vil beskæftige sig med den aktuelle økonomiske situation i Danmark samt globalt, med henblik på at kunne karakterisere denne samt forstå de bagvedliggende faktorer, der påvirker udviklingen.
Følgende kernefaglige mål berøres i forløbet:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Følgende faglige mål berøres:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Introduktion | ØKONOMIENS KERNESTOF
1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer | ØKONOMIENS KERNESTOF
1. Den globale økonomi | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
1.1 Den globale økonomi svinger | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Excel i samfundsfag
1.2 Verdensøkonomien de seneste årtier | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Finanskrisen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Eurokrisen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
1.3 Coronakrisen 2020 | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Først en udbudskrise – siden en efterspørgselskrise | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Den globale økonomi i lockdown | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
1.4 Årene efter corona - i Ukraine-krigens skygge | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Kapitel 2: Økonomiske mål | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.1: De syv økonomiske målsætninger | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.2: Økonomisk vækst | ØKONOMIENS KERNESTOF
7.1: Er økonomisk vækst vigtigst? | ØKONOMIENS KERNESTOF
7.2: Vækstfaktorer | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.2: Grundbegreber og nøgletal på arbejdsmarkedet | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.3: Arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.4: Årsager til arbejdsløshed | ØKONOMIENS KERNESTOF
8.5: Arbejdsmarkedspolitik | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.5: Lav inflation | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen) | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.7: Rimelig fordeling af goderne | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.8: Bæredygtig vækst | ØKONOMIENS KERNESTOF
Kapitel 5: Markedsmekanismen | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.1: Hvad er et marked? | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.2: Efterspørgsel | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.3: Udbud | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.4: Markedsmekanismen | ØKONOMIENS KERNESTOF
5.6: Pristeori og markedssvigt | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.1 Hvad er markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl? | ØKONOMIBOGEN
4.3 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative forbrugseksternaliteter? | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen? | ØKONOMIENS KERNESTOF
3.1: Det økonomiske kredsløb | ØKONOMIENS KERNESTOF
3.2: Forskellige økonomiske systemer | ØKONOMIENS KERNESTOF
4.1: Finanspolitik | BASAL ØKONOMI
4.2: De automatiske stabilisatorer | BASAL ØKONOMI
4.3: Pengepolitik | BASAL ØKONOMI
4.4: Valutapolitik | BASAL ØKONOMI
Valutakurser - faste eller flydende? | ØKONOMIBOGEN
4.5: Strukturpolitik | BASAL ØKONOMI
4.6: Nye politisk-økonomiske tendenser | BASAL ØKONOMI
7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? | ØKONOMIBOGEN
Øget fokus på strukturpolitikken? | ØKONOMIBOGEN
Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark | ØKONOMIBOGEN
Kapitel 5: Økonomiske skoler | BASAL ØKONOMI
5.1: Ny-klassikerne | BASAL ØKONOMI
5.2: Keynisianisme | BASAL ØKONOMI
5.3: Ny-klassikernes betydning for den økonomiske politik | BASAL ØKONOMI
5.4: Keynesianismens betydning for den førte økonomiske politik | BASAL ØKONOMI
5.5: Nye politisk-økonomiske tendenser | BASAL ØKONOMI
13. Teorier om handel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.1 De klassiske, liberale handelsteorier | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Adam Smiths teori om de absolutte fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
David Ricardos teori om de relative fordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Faktorudrustningsteorien | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Konklusion og kritik | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.2 Linders efterspørgselsteori | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
13.3 Krugman og New Trade Theory | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Intraindustry trade | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Stordriftsfordele | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Forbrugerpræferencer | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi
Supplerende stof:
Artikel: "Gør ChatGPT os dårligere til at tænke? Måske, men kun hvis vi bruger den forkert", Zetland 02.08.25
Tabel: BNP udvikling i mia. euro i Holland og Østrig - 2005-2023 - IMF World Outlook Database (April 2023)
Tabel: Husstandsindkomst og holdning til, hvorvidt der bør indføres en permanent grænsekontrol, Surveybanken AAU, Valgundersøgelsen 2022.
Tabel: BNP-udvikling i DK 2020-2024 i faste og løbende priser - dst.dk (https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=NAN1&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree)
Tabel BNP 2020-2024 i faste og løbende priser, DK, DST
Figur: Figur B. Bruttoledighed. Sæsonkorrigerede og faktisk opregnede tal 2007-2020. 1000 personer & Figur C. Fuldtidsledige i % af arbejdsstyrken fordelt på kommuner 2019. Kilde: Samfundsstatistik, Forlaget Columbus (https://xn--konomienskernestof-f
Artikel: “Danskerne tror, at de generelle priser er steget mere, end de faktisk er”. Jyllands-Posten, 21.08.25
Artikel: “Økonomiprofessor kalder misforhold “bemærkelsesværdigt”, Jyllands-Posten, 21.08.25
Artikel: “Så hårdt rammer de stigende fødevarepriser samfundets fattigste”, Jyllands-Posten, 21.08.25
Et overblik over dansk økonomi - Danmarks Statistik
Artikel: Økonomer angriber regeringens prioritering af søde sager_Berlingske 02.09.25.pdf
description
Video: "Economic Systems and Macroeconomics: Crash Course Economics #3" (10:17 min.)
Webside: The CIA World Factbook
Video - TED-Talk: "A climate solution where all sides can win" (13 min.)
Video: "Økonomi for Dummies: Multiplikatoreffekt og finanspolitik"
Nationalbanken - simulator: Intervention og renteændringer
Regeringens finanslovsudspil 2026
Artikel: "Jyder skal ikke forrest i køen til københavner-kollegier", TV Midtvest, 04.09.25
Podcast: Genstart | Svinedyre hjem | Lyt som podcast | DR LYD - 23 min. - 02.10.25
https://www.tvsyd.dk/kandidattest
Deltagelse i Sydbanks "Ung Aktiedyst 2025"
Video: "Qvortrups Cab: Keynes - The return of the Master" (5 min.) - Jyske Bank TV
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3cSA 1a - udled og undersøg - par
14-09-2025
3cSA opg.1b - på skolen
18-09-2025
3cSA - opg.2 - udled, hypo, notat
20-10-2025
3cSA Opg.2b - på skolen
21-10-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 28
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Politik 3: KVM25 - partier, ideologier, vælgere
Forløbets primære omdrejningspunkt bliver valget til kommuner og regioner, november 2025.
Derudover bliver fokus på at få repeteret samt uddybet elevernes viden om ideologierne, de danske politiske partier og parti- og vælgeradfærd samt den danske velfærdsmodel/konkurrencestaten, velfærdstrekanten og velfærdsmodellerne.
Som en del af forløbet indgår også fælles aktiviteter, bl.a. paneldebat mellem opstillede, lokale kandidater samt oplæg om kommunalvalg.
Følgende kernefaglige mål berøres:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Følgende faglige mål berøreres:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
2.1: Hvad er en ideologi? | POLITIKKENS KERNESTOF
2.2: Klassisk liberalisme | POLITIKKENS KERNESTOF
2.3: Klassisk konservatisme | POLITIKKENS KERNESTOF
2.4: Socialisme | POLITIKKENS KERNESTOF
2.5: Ideologiske forgreninger | POLITIKKENS KERNESTOF
2.6: Partiernes udvikling og ideologi | POLITIKKENS KERNESTOF
1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? | BYRÅDET
2. Byrådsvalget | BYRÅDET
2.1 Opstilling. Hvordan stiller man op til byrådsvalg? | BYRÅDET
2.3 Fordeling af mandater | BYRÅDET
6. Konstituering – spillet om magten | BYRÅDET
6.1 Formelle krav til konstitueringen | BYRÅDET
6.2 Teori om konstituering | BYRÅDET
1.4 Velfærdsmodeller | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den liberale velfærdsmodel (den residuale model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den konservative velfærdsmodel (den selektive model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den universelle model (den socialdemokratiske model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.1 Ove Kaj Pedersen – konkurrencestatens fader! | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Supplerende stof:
Valgresultater KMV25: Valg.dk
Artikel: "'Hvor fuck er Terje': Her er kampen om Kertemindes afgørende mandat bag facaden", DR.dk 21.11.21
Besøg ved Ekstra Bladet - oplæg og rundvisning.
Besøg på Christiansborg - oplæg og rundvisning ved Christoffer Melson (V) samt tilhørerpladserne
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3cSA - opg.3 - prøve på skolen
20-11-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Personlige
Selvtillid
Initiativ
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Sociologi 2: samfund, identitet og integration.
Forløbet arbejder med de klassiske sociologer og ser på udviklingen fra traditionelt til moderne til senmoderne samfund, samt de patologier, der ledsager det senmoderne samfund.
I forløbet arbejdes der med forskellige aktuelle problemstillinger samt et kort temaforløb med fokus på integration og kriminalitet.
Følgende kernefaglige mål berøres i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Følgende faglige mål berøres:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Strukturer, aktører eller begge dele | SOCIOLOGIBOGEN
2.1 Hvad er ungdom, og hvad karakteriserer ungdomslivet? | SOCIOLOGIBOGEN
Ungdommen i den moderne forandringskultur | SOCIOLOGIBOGEN
2.2 Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af samfundets forandringer? | SOCIOLOGIBOGEN
1.3 Sociologien som barn af det moderne | SociologiNU
3.1 Hvordan er moderniteten anderledes end traditionen? (Tönnies og Simmel) | SOCIOLOGIBOGEN
3.2 Hvordan opretholdes den sociale orden? (Durkheim) | SOCIOLOGIBOGEN
Anomi og selvmord | SOCIOLOGIBOGEN
3.3 Hvad er det for en fornuft, der er fremherskende i moderniteten? (Weber) | SOCIOLOGIBOGEN
3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed | Sociologisk set
2.1 Familien i sociologien | Sociologisk set
2.2 Hvad er en familie? | Sociologisk set
7.5 Hvad handler tesen om systemets kolonisering af livsverdenen om? | SOCIOLOGIBOGEN
2.5 Forskellige familietyper | Sociologisk set
2.8 "Family-management" – når systemet sniger sig ind på livsverdenen
Dokumentar: "Limbo - når sabbatår er fucked ( 1 )", DR3 2019, 22 min.
2.3 Det senmoderne samfund | Sociologisk set
3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund | Sociologisk set
4.2 Hvorfor retter kritiske sociologer deres opmærksomhed mod anerkendelsesbetingelserne i samfundet? (Taylor og Honneth) | SOCIOLOGIBOGEN
4.3 Hvad belaster individerne i individsamfundet? | SOCIOLOGIBOGEN
Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) | SOCIOLOGIBOGEN
Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) | SOCIOLOGIBOGEN
Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) | SOCIOLOGIBOGEN
Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) | SOCIOLOGIBOGEN
9.1 Kulturbegrebet | Sociologisk set
9.2 Indvandrere, flygtninge... | Sociologisk set
2. Teorier om kulturelle forskelle | KulturNU
2.1 Geert Hofstede: Nationale kulturer | KulturNU
9.4 Kriminalitet – kulturforskelle eller sociale og økonomiske årsager? | Sociologisk set
9.5 Normer, værdier og social kontrol | Sociologisk set
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
13. Incels | Radikalisering og ekstremisme
13.1 Hvad – eller hvem – er Incels? | Radikalisering og ekstremisme
13.2 Hvordan bliver man(d) Incel? | Radikalisering og ekstremisme
13.3 Fra de få incels til den bredere "manosfære"
Supplerende stof:
Kongens Nytårstale fra 31.12.2025
Statsministerens Nytårstale fra 01.01.2026
Artikel: "DGS-forkvinde om snyd: Karakterer er blevet vigtigere end læring", Gymnasieskolen 14.01.22
Dokumentar: "Byen, hvor børn forsvinder", DR2 2019 - uddrag: minuttal 0-17 & 37-slut.
Tabel: Living conditions in Europe - childcare arrangements - Børn 3 år til skolealder i daginstitution 30+ timer i udvalgte EU-lande
Tabel: Living conditions in Europe - childcare arrangements - Børn under 3 år i daginstitution 30+ timer i udvalgte EU-lande
Diverse tabeller og figurer: statistik om selvmord på Grønland fra sdu, Center for Selvmordsforskning m.m.
faktaark_Mental sundhed og sygdom blandt børn og unge 10-24 år - Videnråd for Forebyggelse
description
Rapport - Mental sundhed og sygdom blandt børn og unge 10-24 år - Vidensråd for forebyggelse
description
Country Comparison Bar Charts - Geert Hofstede
Dokumentar: Farvel til bandelivet - DR (de første ca.20 min.)
Podcast: Genstart | Velkommen til manosfæren | Lyt som podcast | DR LYD - 11.04.25 (25 min.)
Artikel: "Forum for Mænds Sundhed: Vi kan ikke parkere drengene, fordi det nu er kvinders tur på universiteterne" - Altinget 25.08.25
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3cSA - opg.5 - sociologi - udled/undersøg,/disku.
01-02-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Selvrefleksion
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed
IT
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Int.politik: Er PAX Americana forbi?
Forløbet dækker international politik, hvor fokus både er på teoretiske syn på staters handlen, samarbejde, krig, konflikt og udvikling både regionalt og globalt - samt aktuelle problemstillinger og konflikter. Ligeledes arbejdes der med Danmarks rolle, mål og muligheder udenrigspolitisk.
Følgende kernefaglige mål blev berørt:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Følgende faglige mål blev berørt:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
1.1 Vi lever i en globaliseret verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP) | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.1: Den klassiske realisme | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.2: Neorealismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.3: Liberalismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.4: Konstruktivismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.6: Teoriudviklingen inden for IP | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
4.1: Hegemoniteorien | USA"S UDFORDRINGER
4.2: Faser i det amerikanske hegemoni | USA"S UDFORDRINGER
4.3: USA"s udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
4.4: Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik? | USA"S UDFORDRINGER
4.5: De udenrigspolitiske skolers påvirkning på amerikansk udenrigspolitik | USA"S UDFORDRINGER
7.1 Hvilket EU? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.2 EU"s sammensatte identitet | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Afsnit 7.3-5.4 nedenfor er brugt i gruppearbejde (matrixgrupper):
7.3 Hvordan fører EU udenrigspolitik? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.4 Bilaterale og multilaterale relationer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.5 EU som en væsentlig international aktør | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
8.1 Kinas potentiale som stormagt | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
8.2 Kinas indre udfordringer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
8.3 Kinas ydre udfordringer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
8.4 Kinas ambitioner – hvilken international orden? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
5.1 Rusland i det 21. århundrede | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
5.3 Indien – opstigende stormagt og folkerigt demokrati | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
5.4 BRIKS - en ramme for samarbejde? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Integrationen i EU | EU i en ny verden
3.7 En postliberal verdensorden? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
7.6: Hvad er globaliseringens konsekvenser for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin? | IP-BOGEN
14. Danmark i verden | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.1 Danmark i det internationale system | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.2 Målsætninger for dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.3 Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.4 Hvordan fører man udenrigspolitik? | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.5 Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.7 Dansk udenrigspolitisk aktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.8 Faser i den danske aktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.9 Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.10 Indenrigspolitiske udfordringer | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.11 Teoretiske syn på Danmarks muligheder | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.12 Fremtiden for aktivismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Supplerende stof:
TV-klip: "Why Economists Hate Trump's Tariff Plan", The Wall Street Journal - 2025 - 8 min.
1. Velkommen til international politik | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Socialdemokratiet og Venstre står til historisk vælgerlussing i ny måling - TV2 08.03.26
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
Video: "Theory in Action: Constructivism", Soomo Publishing, 5 min.
Artikel: "Ud af det kaos, Trump skaber, kommer noget bedre", debatindlæg, POV International, af Hans Mouritzen 10.04.26
Russia - Country Profile | OpenFactBook World Factbook
China - Country Profile | OpenFactBook World Factbook
Tabel 2. Danskernes forbrug, fordelt på husstandsindkomst (før skat). 2015-2020. Faste priser. Kr. - Statistikbanken
Video: "Trump Is Trashing America’s Reputation", Wall Street Journal Opinion 2025, 7 min.
Tabel: Tryghedsmåling 2025, september (generel): Hvor bekymret er du over, at unge drikker?, AU Surveybanken
Tabel: Tabel 1. Vækst i BNP og vækst i militære udgifter. 2010-2021. Procent. (Kilde: World Bank og Sipri.org. 2022.)
Foredrag med Peter Viggo Jakobsen om verdens tilstand og international politik (90 min.)
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023
Artikel: "Forskere: Lad os udnytte den katastrofe, Trump udgør for vores sikkerhedspolitik" - Altinget 04.02.25
Tabel: Valgresultat 2022 og Voxmetermåling 12.01.26. Procent.
Video: "Hvordan fungerer FN?" - verdensmålene.dk, 3:30 min
DRTV - Explainer: "Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?" (om Veto-ret i FN), DR 17.11.23 - 8 min.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
3c SA skr. prøve
19-02-2026
3c SA skr. - Alexander og Eline
05-03-2026
3cSA - opg.8 - fuld stud.ex
20-04-2026
3gSA - opg.7 - 3gSA prøve på skolen
21-04-2026
3cSA - opg.9 - synopsis-videoafl.
15-05-2026
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Diskutere
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Kommunikative færdigheder
Overskue og strukturere
IT
Tekstbehandling
Regneark
Præsentationsgrafik
Internet
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58605629509", "T": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58605629509", "H": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58605629509" }