Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Roar Futtrup Havemann Ipsen
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligstilling
Titel 2 Politik, Ideologi og politiske partier
Titel 3 Nikotin og det danske samfund
Titel 4 Klimakrisen og Danmark
Titel 5 USA - Politiske system, kultur og valg
Titel 6 Samfundscup - Arbejde
Titel 7 Økonomi 1 Arbejdmarked og mikroøkonomi
Titel 8 Medier og politisk kommunikation
Titel 9 Kriminaltet og det danske retsystem
Titel 10 DK i internationale konflikter
Titel 11 EU opbygning og udfordirnger
Titel 12 Økonomi 2 Hvordan styrer man DK?
Titel 13 Velfærdstat, Ulighed og integration
Titel 14 Skriftlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligstilling

Køn og ligestilling
Køn set ud fra et historisk og sociologiske perspektiv med fokus på hvilke funktion familien som institution har haft og har i dag. Elever skal i denne del arbejde med at finde relevant empiri, der viser en udvikling.
Der skal undersøge hvordan forskellige normer og kønsroller formes gennem socialiseringen. De skal kunne diskutere hvor dobbeltsocialisering er med til at skabe og påvirke bestemte kønsnormer.
De skal kunne anvende viden om forskellige typer kulturopfattelser, samt anvende dette i en diskussion af om forskelle i forskellige kulturers kønsnormer har betydning på integrationen i DK.
De skal have viden om forskellige kønsteorier, og hvad de har fokus på.
Afslutningsvis skal de arbejde med at undersøge empiri, der omhandler køn, arbejdsmarked, indkomst og velfærd i forhold til danske forhold

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, Ideologi og politiske partier

Kommunalvalg:
Forløbet behandler følgende kernefaglige mål:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Eleverne introduceres til det danske politiske system, herunder kommunernes rolle og muligheder heri.
Derudover zoomer forløbet ind på de to lokale kommuner: Vejle og Hedensted kommune, hvor eleverne skal sammenligne de to kommuner på forskellige parametre.
Politisk deltagelse og vælgeradfærd i kommunalpolitik, mandatfordeling samt konstituering af byråd bliver behandlet, ligesom eleverne skal beregne forskellige mandatfordelinger og konstitueringer.
Et væsentligt fokus i forløbet var introduktion til samt brug af Excel.

Omfang: ca.34 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nikotin og det danske samfund

Dette tværfaglige forløb undersøger nikotinprodukter som et aktuelt samfundsmæssigt fænomen gennem tre faglige discipliner: sociologi, økonomi og politik. Eleverne arbejder med både empiri, teori, metode og samfundsvidenskabelig argumentation og lærer at analysere nikotinforbrug som et resultat af sociale mønstre, økonomiske incitamenter og politiske beslutningsprocesser.
Sociologisk perspektiv
Forløbet indledes med en sociologisk analyse af sociale mønstre, identitet og forbrug af nikotinprodukter. Eleverne undersøger:
• Socialisering og identitetsdannelse som forklaring på unges nikotinbrug
• Social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
• Struktur–aktør perspektivet i forhold til valg af nikotinprodukter
• Pierre Bourdieus begreber: habitus, kapitalformer og livsstilspraksisser
• Udviklingen i forbruget af cigaretter, snus, e cigaretter m.m.
• Dokumentaren Røgsløret fra tobaksindustrien TV2 som case til kritisk kildevurdering
Kernestof: identitet, socialisering, social ulighed, kultur, struktur/aktør, kvalitative og kvantitative metoder.
Økonomisk perspektiv
Herefter analyseres nikotinprodukter ud fra mikroøkonomiske og makroøkonomiske begreber. Eleverne arbejder med:
• Efterspørgsel, priselasticitet og indkomstelasticitet for cigaretter
• Afgiftspolitik: sundhed vs. statens indtægter
• Økonomisk ulighed og fordelingsmæssige konsekvenser af afgifter
• Politiske prioriteringsproblemer i reguleringen af nikotinmarkedet
• Statistiske mål og simple regressionsanalyser af forbrugsdata
Kernestof: markedsmekanismen, stat–marked–civilsamfund, velfærdsprincipper, makroøkonomiske målkonflikter, statistik.
Politisk perspektiv
Forløbet afsluttes med en politologisk analyse af, hvordan nikotinregulering bliver til politiske beslutninger. Eleverne undersøger:
• Ideologiske holdninger til rygning og nikotinprodukter
• Partiadfærd og vælgeradfærd i nikotinpolitikken
• Den politiske proces i fire faser: initiativ → forberedelse → beslutning → implementering
• Case: National handleplan mod børn og unges rygning
• Lobbyisme fra tobaksindustrien i alle faser
• Non decisionmaking – forslag der aldrig bliver til noget
Kernestof: politiske ideologier, beslutningsprocesser, casestudier, EU’s og globale forholds betydning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimakrisen og Danmark

Det faglige udgangspunkt vil være i hvordan den danske befolkning, interessegrupper og politikere forhold til klimaudfordringer.
Det vil være fokus på følgende faglige begreber:
- bæredygtig udvikling
- Hvordan der er kommet fokus på dette issue
- Ulrich Becks risikosamfund
- Hartmut Rosas Accelerationssamfund
Endvidere skal de arbejde med undersøge de danske politiske partiers holdninger  og vælgernes holdninger.
Under dette vil der være fokus på følgende:
- fra klimavalg i 2019 til hvad for et valg i 2022?
- den parlamentariske styringskæde
- udarbejdelsen af klimaloven (2022)
Afslutningsvis vil der være fokus på,  hvordan man kan forsøge at løse nogle af de mange problemer. følgende begreber vil bliver inddraget:
- den politiske forbruger
- FN som aktør og COP-møderne, med speciel fokus på Parisaftale
- Stat og marked som løsninger
-Eksternalitet, klimaafgift og grøn omstilling
I forløbet indgår et besøg på klimatopmødet i Middelfart, hvor der skal foretages arbejde feltarbejde i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - Politiske system, kultur og valg

Forløbet ser på hvad der er kendetegnet for USA politiske system og politiske kultur. De skal arbejde med Hoftedes kulturanalyse og løgmodel, for derigennem af lave analyse af, hvad der er specielle amerikanske værdier, samt hvilken indflydelse det har på politiske klima. Dette anvendes til at se på den aktuelle præsidentvalgkamp, hvor der er skal arbejdes med svingstater, samt hvordan man laver forskellige typer af politiske kampanger. I dette arbejde skal de inddrage forskellige typer af vælger- og partiadfærd.
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

De har endvidere deltaget i et foredrag med Derek Beach
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samt afl 2 - Udled og hypotese 27-09-2024
Samf Afl 3 - undersøg 07-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samfundscup - Arbejde

Dette forløb har fokus på at undersøge f, hvordan arbejdet har ændret karakter og hvilken betydning ændringer i arbejdet har for identitetsdannelse, ulighed og balancen mellem arbejdet og familieliv.
Der vil teoretisk tages udgangspunkt i sociologiske teorier og begreber.
- Livsformer og deres forskellige forhold til arbejde
Der skelnes mellem moderne sociologisk teori og senmoderne sociologisk teori
Moderne sociologisk teori:
- Ferdinand Tönnies begreber om Gemeinschaft og Gesellschaft
- Karl Marx’s syn på forholdet mellemarbejdsgiver og arbejdstager, samt begrebet udbytning.
- Emile Durkheims begreb om sammenhængskraft og forskellige mellem mekanisk og solidarisk solidaritet.
- Marx Webers begreb om rationalitet og arbejdsorganisering.

Senmoderne sociologisk teori
- Jürgen Habarmas begreb om system og livsverden og hvordan der sker en kolonisering af livsverdenen.
- Richard Sennets syn på fleksibilitet og organisationsformer
- Arlie Hochschilds syn på paradokset, at der er sket en ombytning af arbejdets og hjemmets værdier
- Hartmut Rosa accelerations samfund og begrebet resonans

I den sidste halvdel af forløbet, vil der være fokus på at eleverne i grupper af 2-4 personer, hvor de deltager i dette års samfundscup. De skal her selv udvælge og identificere et problem/udfordring, hvorefter de skal udforme en innovativt løsning på deres case.  
De skal i denne del også opsøge relevante partnere, som de skal inddrages i deres vurdering af løsningen.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi 1 Arbejdmarked og mikroøkonomi

Dette forløb er en microøkononomisk indgang til at se på efterspørgselskurver og udbudskurver i forhold til forskellige typer af goder og eksternaliter.

Der vil blive arbejde ud fra et privatøkonomiske udgangspunkt, hvor der tages afsæt i elevernes årsopgørelse og forskuds opgørelse fra Skattevæsnet.
De skal have viden om, hvordan skatte- afgiftssystemet er opbygget.
Endvidere skal de kunne anvende modellen om det økonomiske kredsløb. Hvor de skal kunne forklare sammenhænget mellem de forskellige sektorer. Virksomheder, Husholdninger, Bankvæsnet, Staten og udlandet.
De skal have viden om makroøkonomiske målsætninger sådan Økonomisk vækst, arbejdsløshed, inflation, Betalings balance, balance på de offentlige finanser, bæredygtighed og konjunktursvinger. De skal i forlængelse herefter kunne påpege hvor disse kan være i konflikt med hinanden.


Faglige mål
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier og politisk kommunikation

Dette forløb ser på den politiske kommunikation og hvordan forskellige politiske aktører arbejder på at være med til at bestemme dagsordenen. Der skal arbejde med nyhedskriterier, diskursanalyse, framing og priming og hvordan de forskellige politiske aktører kan anvende disse, til at fremme deres synpunkter og sag.
Dette forløb køre som et parellet forløv med Dansk og afsluttes med et fælles projekt, hvor de i grupper skal udarbejde en kampagne  i forhold til et bestemt og mærkesag.
Faglige mål:
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kriminaltet og det danske retsystem

I dette forløb skal der arbejde med forskellige sociologiske forklaringer på, at der opstår og udøves forskellige typer af kriminalitet. Der skal arbejde med kvalitativ og kvantitative empiri, hvor de skal arbejde med hvad de to empiriformer, kan give af svar. Endvidere skal der arbejde med hvad der menes med baggrundsvariabler, afhængige og uafhængige variabler. Et af produkterne er, at de skal udarbejde og besvare deres egne hypoteser.
Sidste del af forløbet handler om det danske retssystem, hvorfor man straffer, samt hvordan Det danske restsystem er opbygget. Dette munder ud i en rollespil og gennemførsel af en retssag.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf Afl 9 - genaflevering af årspråve 29-08-2025
Samf Afl. 10 24-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 DK i internationale konflikter

IP- hvem har magten
Forløbsbeskrivelse
Forløbet tager udgangspunkt i hvilke aktører, der har og kan spille en væsentlig rolle i forhold til internationale forhold. Teoretisk vil der blive taget udgangspunkt i de to hoved retninger – realisme og liberalisme. De vil endvidere også se IP-sammenhæng fra et konstruktivistisk synspunkt. De skal i denne sammenhæng arbejde med at kunne foretage analyse af forskelige typer af aktører, for herefter at kunne klassificere, hvad de er præget af.
Begreber som sikkerhedsdilemma, fredstese, cyklisk og lineær historieopfattelse, nul-sum eller plus-sumspil, interdependens samt hårde og bløde magtressourcer, er væsentlige.
De skal arbejde med hvorledes Danmarks som småstat kan agere i en global verden. De skal viden hvordan Danmark har anvendt forskellige udenrigspolitiske tilgange gennem de sidste 40 år, samt hvilke internationale organisationer, Danmark er en del af.
Endvidere skal de arbejde globalisering som en tendens, udfordring og mulighed for Danmark.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold  
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 EU opbygning og udfordirnger

Forløbet ser på hvordan EU forsøger at leve op til sine formål om fred og frihed. De skal opnås viden hvordan EU fungerer, samt hvordan Danmark har indflydelse.
Dette forløb er en intregreret del sammen med IP-forløbet

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global  sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi 2 Hvordan styrer man DK?

Forløbet bygger videre på deres viden fra 2.g og fra coronaforløbet i begyndelse af dette skoleår.
Det tages udgangspunkt i makroøkonomiske mål og konflikter, samt hvilke forskellige redskaber, der kan anvendes. De økonomiske mål er vækst, arbejdsløshed, inflation, Betalingsbalance, samt viden om fattigdom og ulighed. Redskaber er ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt ekspansiv og kontraktiv pengepolitik.
Faglige mål
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdstat, Ulighed og integration

Dette forløb kommer som en del af økonomiforløbet.
Det vil være fokus på hvordan den danske velfærdstat er organiseret og hvordan den bliver finansieret.
De skal endvidere arbejde med at kunne sammenligne de tre velfærdsmodeller - den universelle, den selektive og den residuale.
De skal afslutte forløbet med at se på, hvordan den danske model er udfordret, samt hvilke redskabet, der kan anvendes til at ændre på disse udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer