Rødkilde Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Rødkilde Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Pia Stæger-Holst Thulstrup
Hold
2023 SA/e (
1e SA
,
2e SA
,
3e SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
GF-forløb 2023: Køn og ligestilling
Titel 2
Unge og demokrati i Danmark
Titel 3
EU
Titel 4
Politik og ideologier
Titel 5
Præsidentvalg i USA
Titel 6
Samf.cup 2024-25: Arbejdsmarkedet
Titel 7
Ulighed
Titel 8
Økonomi
Titel 9
International politik - hvor ligger magten?
Titel 10
Politisk meningsdannelse, medier og kommunalvalg
Titel 11
Teoretiske perspektiver i sociologien
Titel 12
Tilladte materialer til skriftlig eksamen
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
GF-forløb 2023: Køn og ligestilling
Grundforløbet 2023 havde fokus på køn og ligestilling belyst fra et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv.
Den anvendte i-bog er:
"Samfundsfag på tværs" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Heri blev følgende afsnit læst:
- Frit valg af seksuel identitet :
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138
- Det senmoderne samfund:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p139
- Formbarhed og frisættelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p140
- Kvalitativ metode:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c954
- Er kønnet frisat i det senmoderne samfund?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137
- Biologisk determinisme:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p142
- Kønnet som socialt skabt:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p144
- Politikernes holdninger til køn og ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=153
- Hvad er politik?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p157
- Hvad er et parti?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p158
- Befolkningens holdninger til ligestilling:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p161
- Hvad mener de politiske partier?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p160
- Hvorfor det voksende fokus på seksuelle krænkelser?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=146
- #Metoo:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=147
- Identitetspolitikken på fremmarch:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=148
- Identitetspolitik og demokrati:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=149
- #MeToo og demokratisk deltagelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=150
- Hvorfor er der ikke ligeløn i Danmark?:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=154
- Hvad er ligestilling?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=163
- Ligeløn i DK
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=164
- Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=165
(undtagen afsnit 3 om Barselsorlovens betydning)
- Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien?
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=155
- Velfærd, marked og stat:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p167
- Gender crossover:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p168
- En kvalitativ undersøgelse:
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c454
Følgende supplerende materiale indgik:
Artikel: “Bekymring om kønsidentitet og seksualitet fylder hos børn og unge”, Avisen Danmark 14.08.23
Dokumentar: "Et helt menneske", DR, 06.06.2022, 29 min.:
https://www.dr.dk/drtv/se/et-helt-menneske_-nu-er-jeg-en-pige_317739
Tabeller: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter højest fuldførte uddannelse, alder, herkomst, bopælsområde, tid og køn (2022) & Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter højest fuldførte uddannelse, tid og køn 2012-2022 & Ligestillingsindikator for løngab efter indikator og tid - DST
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Unge og demokrati i Danmark
Forløbet er det første forløb i elevernes nye studieretningsklasse. Det tager udgangspunkt i den helt nye demokratiundersøgelse 2023 af Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor det konkluderes, at danske unge har faldende demokratisk selvtillid. Fokus er derfor på at skabe viden om, hvordan man kan få indlydelse i det danske samfund. Dette gøres gennem viden om demokrati og det danske politiske system.
Indhold
Kernestof:
Artikel: Ny analyse af unges politiske selvtillid bekymrer professor
Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab
6.1: Politik og politiske styreformer
6.2: Hvad er et demokrati?
Forskellige politiske styreformer
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Statsministerens nytårstale 2024.docx
description
Kommuner og regioner
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
Magtens tredeling
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde
Valgstatistik 2022.xlsx
description
Artikel - På bare et år har Moderaterne sagt farvel til tre medlemmer.pdf
description
Valgstatistik 1990-2022.xlsx
description
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab
Statsborger, medborger og modborger
Afsnit
Indfødsretsprøve
Genstart | Papes sidste år | DR LYD (05.03.24)
Supplerende stof:
læs artiklen:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
EU
Forløbet kigger frem mod det kommende parlamentsvalg d. 9.6.24 og vi arbejder med grundlæggende forståelse for EU's formål og kompetenceområder
Indhold
Kernestof:
10. EU i Europa og verden – løsning eller problem?
10.1 EU"s grundlag
10.1.1 Europa i krig
10.1.2 Europa i verden
10.1.3 Europæisk integration
10.2 EU"s spilleregler
10.2.1 EU"s interesser
10.2.2 EU"s grundlov
10.2.3 EU"s kompetencer
10.2.4 EU"s magtdeling
10.3.1 EU & økonomi
10.3.2 EU & sociale forhold
10.3.3 EU & miljø
Supplerende stof:
TEMA - UNGE DER FLYTTER HJEMMEFRA 2024[1].docx
description
Kopi af Budget Tommy.xlsx
description
ÅOP OG LÅN (Rødkilde-besøg).docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Politik og ideologier
Vi arbejder med viden om de forskellige ideologier, og undersøger ideologiernes rolle. Vi kigger på de forskellige partier og partiadfærd (Downs model og Molins model). Desuden kigger vi på vælgeradfærd og bruger en del tid på Excel til at undersøge, om vi kan se nyere politiske skillelinjer i valgdata fra 2022.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Ny måling: Her er det problem, Mette Frederiksens pensionsbombe skal løse – og hvorfor det måske ikke lykkes
4. Ideologi
4.1 Liberalisme
4.2 Socialisme
4.3. Konservatisme
Socialliberalisme og neoliberalisme
Socialkonservatisme og nationalkonservatisme
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme
Grønne ideologier
Nationalisme
5. Politiske skillelinjer
5.1. Politiske skillelinjer
5.2. Fordelingspolitik
5.3. Værdipolitik
5.4. Det politiske koordinatsystem
5.7 Opgaver: Din brug!
8. Partiadfærd
8.1 Typer af partier
8.2 Teorier om partiadfærd
7. Vælgeradfærd
7.1 Klassestemmen
7.2 Rational choice – Anthony Downs model
7.3 Issue voting
7.4 Andre forklaringer
Beregningsopgave
Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal
Opgaven
Link til opgave - nye skillelinjer
Opgave - nye politiske skillelinjer
CASE 3: Kommunalpolitik – Varme hænder og tomme lommer?
Supplerende stof:
Alle skal medbringe deres skriftlige note fra timen om partiadfærdsmodeller og være i stand til at redegøre for dem begge.
Alle skal være færdige med deres notat til Mette Frederiksen. I kommer til at holde oplæg i Matrix-grupper og så trækkes der efterfølgende lod om, hvilken gruppe der skal fremlægge for hele klassen.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Præsidentvalg i USA
Forløbet har fokus på præsidentvalget i USA nov. 2024. Der arbejdes med centrale kendetegn ved politiske USA, Dvs. det amerikanske politiske system, forskellen mellem parlamentarisme og præsidentialisme, det amerikanske valgsystem, magtens 3-deling, det amerikanske demokrati og demokratiske udfordringer, polarisering i amerikansk politik, parti- og vælgeradfærd og beregningsopgaver
Indhold
Kernestof:
What Would It Take To Flip States In The 2024 Election
USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen.
2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA? | USA"S UDFORDRINGER
2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik | USA"S UDFORDRINGER
.
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen? | USA"S UDFORDRINGER
Sådan stjæler man et valg
Tekstboks 2.2 Udemokratiske elementer i det amerikanske samfund
State Voting Laws
De to politiske partiers holdninger og værdier | USA"S UDFORDRINGER
Genstart | Præsidentens penge | DR LYD
2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA | USA"S UDFORDRINGER
2024 Trump 'Meet Kamala Harris' Ad
Kamala Harris Releases First Presidential Campaign Ad
3. Voters’ feelings about the 2024 campaign and candidates
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? | USA"S UDFORDRINGER
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? | USA"S UDFORDRINGER
Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig | USA"S UDFORDRINGER
Genstart | USA mod undergangen | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Samf.cup 2024-25: Arbejdsmarkedet
Klassen deltager i årets samf.cup, hvor temaet er "Arbejdsmarkedet". Eleverne arbejder med selvvalgte projekter i mindre grupper og emnerne er derfor forskellige fra gruppe til gruppe.
Indhold
Supplerende stof:
Folder til elever 2025.docx
description
Skabelon til idéskitse
PS præsenterer produktkravet til samf.cup
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Ulighed
Forløbet undersøger begrebet ulighed med både sociologiske, politiske og økonomiske briller.
Der inddrages forskellige ulighedsmål, ideologiske forskelle, teorier om ulighed, sociale konsekvenser af ulighed og ulighed i sundhed. Vi zoomer desuden ind på ulighed i Filippinerne i forbindelse med vores studietur.
Derudover undersøger vi de 3 velfærdsmodeller og hvordan de forholder sig til ulighed og endelig kigger vi på konkurrencestaten og de velfærdspolitiske tiltag mod udfordringerne på den danske velfærd.
Indhold
Kernestof:
Dokumentar: "En vej, to verdener" 1. afsnit.
Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.1: Ulighed og social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.2: Lighedsbegreber | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.3: Årsager til social ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.4: Den gamle og den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.5: Andre økonomiske ulighedsmål | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
1.6: Den nye ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 2: Absolut og relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.1: Absolut fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
2.2: Relativ fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 6: Konsekvenser af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
6.1: SFI"s socialgruppeinddeling | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
6.2: Det danske klassesamfund
6.3: Konsekvenser af ulighed i de forskellige sociale klasser | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Klasseposition og politisk deltagelse | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Kapitel 5: Ulighedsteorier | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Felter og Maxwells dæmon | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.1: Velfærdsstat | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.3: Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tekstboks 8.1 - social mobilitet og social arv
Øvelsesopgave 3: Undersøg og diskuter den sociale mobilitet i Danmark
8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.5: Den selektive velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.6: Den danske velfærdsstatsmodels udfordringer | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Tabel - befolkningsfremskrivning.xlsx
description
8.7: Udvikling mod en konkurrencestat | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Uligheden i det danske samfund og konkurrencestaten | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
8.8: Afrunding: Konkurrencestaten og menneskesynet | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
Supplerende stof:
PP om lineær regression
Opgave til boligmarkedet
Lektien er forskellig, så spids ørerne. Ideen er, at vi skal have en diskussion om velfærdsstaten, men jeg styrer jeres synspunkter. Derfor:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 28
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Økonomi
FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet er et klassisk økonomiforløb, hvor eleverne skal blive fortrolige med, hvad der kendetegner en sund økonomi vha. de økonomiske mål. Vi kigger på det økonomiske kredsløb, økonomiske politikker, arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik, økonomiske teorier (monetarister vs. keynesianister), globalisering, konkurrenceevne, redskaber i klimapolitikken og et grønt BNP
Indhold
Kernestof:
1. Velkommen til økonomi | Økonomisk set
Hvad er samfundsøkonomi? | Økonomisk set HURTIGLÆSNING
Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi | Økonomisk set FOKUS
Det økonomiske kredsløb | Økonomisk set FOKUS
Den finansielle sektor | Økonomisk set FOKUS
3. Den økonomiske udvikling og de økonomiske mål | Økonomisk set
Økonomiske mål | Økonomisk set
Målsætningernes indbyrdes konflikter | Økonomisk set
Forsyningsbalancen | Økonomisk set
4. Økonomisk politik og økonomiske teorier | Økonomisk set
Økonomisk politik | Økonomisk set
Valutakurspolitik og pengepolitik | Økonomisk set
simpel_multiplikator m.opgaver.xlsx
description
Strukturpolitik | Økonomisk set
OVERBLIK Forstå hvad der er sket med Nationalbanken, rentesænkninger og fastkurspolitik
Økonomiske teorier | Økonomisk set
Neoliberalisme og nykeynesianisme | Økonomisk set
Nykeynesianisme | Økonomisk set
7. Globalisering og international handel | Økonomisk set
Økonomisk globalisering | Økonomisk set
Globalister og skeptikere | Økonomisk set
Danmark i den globale økonomi | Økonomisk set
Økonomiske redskaber i klimapolitikken | Økonomisk set
Administrative og økonomiske redskaber | Økonomisk set
Cost-benefit-analyser og grønt BNP | Økonomisk set
Supplerende stof:
Den lille hjælper til samfundsfag | DEN LILLE HJÆLPER TIL SAMFUNDSFAG
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
International politik - hvor ligger magten?
Forløbetomhandler centrale teoretiske retninger inden for international politik i form af realisme, liberalisme og konstruktivisme.
Der arbejdes med aktørbegrebet samt forskellige former for magt. Ligeledes er der fokus på internationale organisationer som FN og NATO, samt forskellige typer af konflikter. Endelig stifter eleverne også bekendtskab med forskellige former for udenrigspolitisk adfærd, herunder forskellige mål og midler samt Danmarks udenrigspolitik gennem tiden.
Følgende faglige målvil være i fokus:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ Formulere præcise faglige problemstillinger, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Følgende kernestofområder berøres:
International politik
̶ Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Sociologi:
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politik:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Metode
̶ Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Følgende arbejdsformer anvendes:
Klassedialog, brainstorm, gruppearbejde, analysearbejde, underviseroplæg, begrebsleg, tegneøvelser, debattræning, podcast, artikellæsning, træning af de små spørgeord, kvantitative undersøgelser/analyser
Indhold
Kernestof:
Genstart | God stil | Lyt som podcast | DR LYD
Artikel: Gør ChatGPT os dårligere til at tænke? Måske, men kun hvis vi bruger den forkert (Zetland d. 02.08.2025)
Udenrigs- og sikkerhedspol. strategi 2023.pdf
description
1.1: Aktører i international politik | BASAL IP
1.2: Det internationale system | BASAL IP
1.3: Magt i international politik: Hård og blød magt | BASAL IP
Vigtige begreber, læsespørgsmål og opgaver | BASAL IP
Deadline: Kan Ukraine regne med USA (19.08.2025)
Artikel: USA nedprioriterer blød magt_ Nedskæringer og fyringer giver Kina og Rusland større indflydelse - Politiken d. 29.04.2025
description
Kapitel 2: Stormagter i den vestlige verdensorden: USA, EU og Rusland | BASAL IP
2.1: USA | BASAL IP
2.2: EU | BASAL IP
2.3: Rusland | BASAL IP
2.4: Nye stormagter: Kina og Indien | BASAL IP
Debat_ Vi har ikke råd til at tabe kampen om Indien - Mediearkiv - Infomedia.pdf
description
Genstart | Ronaldo må gerne | Lyt som podcast | DR LYD
Militære udgifter - tabel.xlsx
description
Stairway-lektion
3.1: Forenede Nationer (FN) | BASAL IP
3.2: G7 | BASAL IP
3.3: G20 (G21) | BASAL IP
3.4: BRIKS-landene | BASAL IP
3.5: NATO | BASAL IP
3.6: Overblik: De vigtigste konfliktakser | BASAL IP
Kapitel 4: Teorier om international politik | BASAL IP
4.1: Realisme | BASAL IP
4.2: Liberalisme | BASAL IP
4.3: Konstruktivisme | BASAL IP
Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?
Kapitel 5: Fra uni- til multipolær verdensorden | BASAL IP
5.1: Fra bipolaritet til unipolaritet | BASAL IP
5.2: Fra unipolaritet til multipolaritet | BASAL IP
5.3: Liberal internationalisme vs. restraint | BASAL IP
5.4: På vej mod en ny verdensorden? | BASAL IP
5.5: Den nye verdensorden | BASAL IP
Kapitel 6: Statens udenrigspolitik | BASAL IP
6.1: Udenrigspolitik | BASAL IP
6.2: Sikkerhedspolitik | BASAL IP
Artikel - Trump trådte hårdt på FNs ømme tå. Men i kritikernes øjne har han selv et ansvar for problemet.pdf
description
Artikel - NATO i et farligt dilemma.pdf
description
6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken | BASAL IP
6.4: Muligheder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken | BASAL IP
6.5: Eksempel: Mål og midler i svensk udenrigspolitik | BASAL IP
Kapitel 9: Danmark i international politik | BASAL IP
9.1: Dansk udenrigspolitik i historisk perspektiv | BASAL IP
9.2: Danmark som småstat | BASAL IP
9.3: Mål og midler i dansk udenrigspolitik | BASAL IP
9.4: Danmarks nuværende udenrigspolitik | BASAL IP
8.4: Udenrigspolitisk aktivisme i Danmark | GLOBAL POLITIK (læs i timen)
Artikel - Kan småstaten Danmark øge sin udenrigspolitiske indflydelse med den nye strategi- Kristeligt Dagblad.pdf
description
Genstart | Forsvaret mod droner | Lyt som podcast | DR LYD
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Politisk meningsdannelse, medier og kommunalvalg
I dette forløb arbejder vi med, hvordan politiske holdninger formes, påvirkes og udtrykkes i et moderne demokrati. Med afsæt i kommunalvalget 2025 undersøger vi den politiske meningsdannelse og hvilket rolle medierne spiller i den proces. Vi arbejder med aktuelle eksempler fra lokalpolitik og mediedækning.
Vi kigger på vælgeradfærd, ideologier og politisk deltagelse på kommunalt niveau, samt mediernes dagsordensættende funktion, framing og brug af sociale medier.
I forbindelse med forløbet skal eleverne arbejde med en tværfaglig case med matematik, hvor de skal arbejde med dataindsamling, statistisk analyse og formidling af resultater. Fokus er spørgeskemaundersøgelse og analyse af valgresultater.
Indhold
Kernestof:
Dit Valg. Vores Danmark - Constructive Institute
Undersøg:
2.1 Opstilling. Hvordan stiller man op til byrådsvalg? | BYRÅDET
2.2 Valgkampen | BYRÅDET
2.3 Fordeling af mandater | BYRÅDET
Data til valgforbund 2021.xlsx
description
Valgforbund - opgave.docx
description
4. Vælgeradfærd | BYRÅDET
4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? | BYRÅDET
4.2. Vælgeradfærd | BYRÅDET
Landspolitisk valgvind | BYRÅDET
Borgmestereffekt | BYRÅDET
Rational choice | BYRÅDET
Issue-voting | BYRÅDET
Livsstil – Minervamodellen | BYRÅDET
Naboeffekt | BYRÅDET
Gruppemodel/opinionsleder | BYRÅDET
8. Pressen og sociale medier | BYRÅDET
Vi skal kigge på nyhedsformidlingen under kommunalvalget
Kapitel 9: Kommunal vælgeradfærd | VÆLGERADFÆRD OG STATISTIK
Kapitel 9 og underafsnit er velegnet til spørgsmål 4 i afleveringen. Den underbygger det afsnit, som vi allerede har læst om kommunal vælgeradfærd
2. Hvordan foregår politikernes selviscenesættelse? | Medier og spin
2.1 Den politiske kommunikation | Medier og spin
Artikel - Mette Frederiksen og influencere
3. Spin | Medier og spin
3.1 Er vi forbi spin? | Medier og spin
3.2 Bestemmer spin og politisk marketing vores holdninger? | Medier og spin
4. Den politiske dagsorden | Medier og spin
4.1 Hvordan sætter man den politiske dagsorden? | Medier og spin
5. Fake news | Medier og spin
5.1 Opførsel på de sociale medier | Medier og spin
Supplerende stof:
Hvordan er sammensætningen af Vejle Byråd/Hedensted Byråd lige nu? Gå ind på linket fra Constructive Institute og undersøg, hvordan det ser ud i enten Vejle eller Hedensted. Forbered et lille oplæg, hvor du både kommer ind på de vigtigste emner i kom
Ung Aktiedyst - Tilmelding - Undervisning
Lav din risikoprofil - Undervisning
Ung Aktiedyst - Hånd på Kogepladen - Undervisning
Invitation til spillet 'Rødkilde Gymnasium, 3eSA #Syddanmark'
Sweepstake - gæt på valget.xlsx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Teoretiske perspektiver i sociologien
Forløbet arbejder med de klassiske sociologer og ser på udviklingen fra traditionelt til moderne til senmoderne samfund, samt de problemer, der ledsager det senmoderne samfund.
I forløbet arbejdes der med forskellige aktuelle problemstillinger.
Undervejs pauses forløbet pga. folketingsvalg 2026 + SRP
Følgende kernefaglige mål berøres i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Strukturer, aktører eller begge dele | SOCIOLOGIBOGEN
2.1 Hvad er ungdom, og hvad karakteriserer ungdomslivet? | SOCIOLOGIBOGEN
Ungdommen i den moderne forandringskultur | SOCIOLOGIBOGEN
Artikel:
2.2 Hvordan påvirkes unges identitetsdannelse af samfundets forandringer? | SOCIOLOGIBOGEN
1.3 Sociologien som barn af det moderne | SociologiNU
3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed | Sociologisk set
2.1 Familien i sociologien | Sociologisk set
2.2 Hvad er en familie? | Sociologisk set
7.5 Hvad handler tesen om systemets kolonisering af livsverdenen om? | SOCIOLOGIBOGEN
2.5 Forskellige familietyper | Sociologisk set
https://sociologiskset.systime.dk/?id=441
2.3 Det senmoderne samfund | Sociologisk set
3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund | Sociologisk set
Supplerende stof:
Artikel - DGS-forkvinde om snyd: Karakterer er blevet vigtigere end læring (Gymnasiekolen d. 14. januar 2022)
Ved det grønne bord - bilagssæt.pdf
description
Arbejdsopgave
Dokumentar: Byen, hvor børn forsvinder (dr.dk 2019)
Artikler:
Partioplæg
Ruslands invasion af Ukraine.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Tilladte materialer til skriftlig eksamen
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb og de grundbøger, som I må tilgå under den skriftlige prøve
KØN OG LIGESTILLING
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Samfundsfag på tværs. Systimes I-bogssystem. 2021.
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=1
UNGE OG DEMOKRATI I DANMARK
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op.
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1&loopRedirect=1
Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B.
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=1
EU
Søren Malling m.fl: SamfNU B
https://samfnub.systime.dk/?id=1
POLITIK OG IDEOLOGI
Christian Bader Jørgensen og Morten Hilligsø Munk: PolitikA - veje til medborgerskab
https://politika.systime.dk/?id=1
Søren Kauffeldt: Casebogen til samfundsfag
https://casebogentilsamfundsfag.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
PRÆSIDENTVALG I USA
Peter Brøndum og Annegrethe Felter Rasmussen: "USA’s udfordringer"
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
ULIGHED:
Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
ØKONOMI:
Ole Hedegaard Jensen: Økonomisk SET
https://oekonomiskset.systime.dk/?id=1
INTERNATIONAL POLITIK
Bo Isaksen og Dennis Lunding Nielsen: "Basal IP"
https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
POLITISK MENINGSDANNELSE, MEDIER OG KOMMUNALVALG
Anders Broholm og Anders Brandt Sørensen: "Byrådet"
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
TEORETISKE PERSPEKTIVER I SOCIOLOGIEN
Søren Juul m.fl.: "Sociologibogen"
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Fischer-Nielsen, Bent og Kenneth Thue Nielsen: "Vælgeradfærd og statistik"
https://xn--vlgeradfrdogstatistik-f3bh.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Borchsenius, Søren: "Medier og spin"
https://medierogspin.systime.dk/?id=1
TEORETISKE PERSPEKTIVER I SOCIOLOGIEN
Rasmus Antoft m.fl.: "SociologiNU"
https://sociologinu.systime.dk/?id=1
Evald Bundgård Iversen m.fl.: "Sociologisk set"
https://sociologiskset.systime.dk/?id=242
Søren Juul m.fl.: "Sociologibogen"
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
OVERSIGTSBØGER:
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag.
https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Jesper Gerstrøm Kristiansen: SAMF-kogebogen - Skriv i samfundsfag
https://samf-kogebogen.systime.dk/
Marie Berg Carlsen: Sådan skriver du i samfundsfag
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55
Excel i samfundsfag:
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Geogebra:
https://www.geogebra.org/classic?lang=da
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58605675448", "T": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58605675448", "H": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58605675448" }