Holdet 2x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Kristian Grooss Jeppesen, Randi Fuglsang Thise
Hold 2024 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1 Hvorfor kemi?
Titel 2 F2 Bioethanol
Titel 3 F3 Extractors
Titel 4 F4 Ioner i fjorden
Titel 5 Redoxreaktioner - når elektroner flyttes
Titel 6 Ligevægte i biologiske systemer
Titel 7 Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 8 Farvede forbindelser, spektrofotometri og koffein
Titel 9 Organiske forbindelser, isomeri og carbohydrater
Titel 10 hovedpinepiller - herunder estere og carboxylsyrer
Titel 11 Aminer og proteiner
Titel 12 Reaktionshastighed og enzymer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1 Hvorfor kemi?

Kernestof:
Stoffers fysiske egenskaber: tilstandsformer, densitet
Stoffers kemiske egenskaber
Reaktionsskemaer
Molekyler: valenselektroner, elektronparbindinger, ledige elektronpar, elektronprikmodel, strukturformel, rummeligstruktur, navngivning
Elektronegativitet: polaritet, dipol
Intra- og intermolekylære kræfter
Hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen

Elevforsøg:
Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen

Overskrifter er fra "I gang med kemi" af Lone Als til kernestof

Supplerende stof:
Podcast om kemi i hverdagen fra "Bæredygtighed i virkeligheden": https://open.spotify.com/episode/6XwwgCmOii4dzOnkVZcnR3
Undersøgelse af produkter i hjemmet med "Kemiluppen"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F2 Bioethanol

Kernestof:
hvordan organiske forbindelser generelt er opbygget, Carbonatomets og hydrogenatomets bindingsstruktur
Hvilke andre grundstoffer end C og H, der kan indgå i organiske forbindelser
Begreberne stofklasser og funktionelle grupper, Alkaner, alkener, alkyner, Mættede og umættede
Molekylformel, strukturformel, sammentrukket strukturformel og stregformel
Ligekædet og forgrenet, Strukturisomeri
Navngive udvalgte organiske forbindelser, begreberne hovedkæde og sidekæde samt præfiks og suffiks, princippet i nummerering af carbonatomer, suffikserne –an, -en, -yn, -yl, -ol, -al og –on til navngivning af organiske forbindelser tilhørende forskellige organiske stofklasser
Betydning af polære funktionelle grupper for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand
Betydning af intermolekylære kræfter (hydrogenbindinger og London-kræfter) for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand
Redegøre for sikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med at arbejde med stoffer i hjemmet og i laboratorier, herunder kendskab til farepiktogrammers samt H- og P-sætningers betydning
stofmængdeberegninger, molekylmasse (Mu) og stofmængde (n), Avogadros konstant, molarmasse (M), sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse og anvende sammenhængen i beregninger
Begrebet densitet og sammenhængen mellem densitet, masse og volumen, bestemme volumenprocenter i en blanding
Bestemme udbytteprocenten i forbindelse med en kemisk produktion

Overskrifter til kernestof fra "I gang med kemi" af Lone Als
* Bioethanol
* Tema: forbrænding af alkohol

Overskrifter til kernestof fra "I gang med kemi" af Lone Als
* Alkoholers kemiske egenskaber

Overskrifter til supplerendestof fra "I gang med kemi" af Lone Als
Forskellige typer af biobrændsler

Supplerende stof:
Organisk kemi og alkaner: https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc&t=13s
Alkoholer: https://www.youtube.com/watch?v=UpO-3fOvG9M
Måling, mol og masse | Kemi C: https://www.youtube.com/watch?v=-kJ-rijc4VA

Elevforsøg:
Alkoholers egenskaber (opløslighed og oxidation)
Fra halm til Bioethanol (Fermentering og destillation)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F3 Extractors

Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter.
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder med fokus på spektrofotometri.
Mængdeberegninger i relation til opløsninger.

I forløbet arbejdes med to overordnede læringsmål. Målet med Extractors er, at eleverne efter forløbet kan:
- tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion
- vurdere optimering af ekstraktionsprocesser.
Første læringsmål knytter sig til aktiviteterne, hvor eleverne skal tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion af karminsyre fra cochenillelus.
Efterfølgende skal eleverne bringe deres viden og erfaringer fra de indledende moduler i spil, når de skal vurdere, hvordan en industriel ekstraktionsproces kan optimeres og tilrettelægges på en måde, der lever op til specifikke kundeønsker.
Evalueringen af forløbets læringsmål foregår både løbende og afslutningsvis.

Overskrifter til kernestof fra "I gang med kemi" af Lone Als
* Koncentrationer baseret på stofmængder
* Koncentration målt ved hjælp af lys
* Fortyndinger

Overskrifter til kernestof fra "Videre med kemi" af Lone Als
* Adskillelse af stoffer
* Ekstraktion
* Polysaccharider og geleringsmidler

Elevforsøg:
* "Extractors - karminsyre" (IBSE)
* "Hindbærflæsk" (foodlab)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F4 Ioner i fjorden

Forløbet undersøger ioner i Vejlefjord

Kernestof:
Definitioner for en ion og en ionforbindelse
Forskellen på en enatomig ion og en fleratomig ion
Hvordan en ionforbindelse dannes
Begreberne ionbinding, iongitter og krystalstruktur
Hvad der er karakteristisk for ionforbindelsers smelte- og kogepunkter
Navngivning
Begreberne formelenhed og krystalvand
Hvordan vand kan opløse en ionforbindelse
Ionforbindelsers opløselighed
Forskellen på et letopløseligt, et tungtopløseligt og et uopløseligt salt
Forskellen på en umættet, en mættet og en overmættet opløsning
Hvad der kendetegner en fældningsreaktion
Hvordan en fældningsreaktion kan opskrives med formelenheder og som et ionreaktionsskema
Begrebet tilskuer-ioner

Elevforsøg:
* "Fældningsreaktioner" (halv IBSE)
* "Titrering af fjordvand"

Overskrifter til kernestof fra "I gang med kemien" af Lone Als:
Opløselighed og udfældning
Appendiks 6: Ioner – opløselighedstabel
Ioner og ionforbindelser
Ioner og ædelgasstruktur
Ionbinding og iongitter
Mættet eller umættet?
Fældningsreaktioner
Ionreaktionsskema

Supplerende stof:
Ionforbindelser | Kemi C: https://www.youtube.com/watch?v=xWTptgxGx1A&t=325s
Ioners formler og ladning - Simple ioner: https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/4a_simple_ioner.html
Ioners formler og ladning - sammensatte ioner: https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/4b_sammensatte_ioner.html
Ionforbindelser - sammensatte ioner: https://www.vucdigital.dk/kemiC_film/6b_sammensatte_ionforbindelser.html
Fældningsreaktioner | Kemi C : https://www.youtube.com/watch?v=4rkwm11IbTY
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Ligevægte i biologiske systemer

Obs emnet er primært læst i bioteknologi bind 2 + pdf omkring blodkredsløbet

Resume
Vi har arbejdet med: reversible og irreversible reaktioner, dynamisk ligevægt, ligevægtsloven, størrelsen af ligevægtskonstanten, anvendelse af ligevægtsloven, indgreb i en ligevægt, ændring i stofmængdekoncentrationen, ændring i temperaturen, endoterme og exoterme reaktioner, blodkredsløbet med fokus på ligevægte, respiration, diffusion af ilt, hvad sker der i lungerne med dioxygen og hvad sker der ude ved musklerne samt hvordan dette har indflydelse på ligevægte.

Øvelse
-Indgreb i en kemisk ligevægt

Materiale
Bioteknologi bind 2, kapitel 3 omkring ligevægte (alle sider i emnet - ikke supplerende materiale)

PDF-fil omkring blodkredsløbet og hjertet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syrer og baser i biologiske systemer

Obs emnet er læst i bioteknologi bind 2

Resume
Vi har arbejdet med: Syrer og baser i biologiske systemer, eksempler, vands selvionisering, pH og pOH, beregning af pH (i stærke og ikke-stærke opløsninger af syrer og baser), måling af pH, syrers og basers styrke, puffersystemer, beregning af pH i et puffersystem, bjerrumdiagrammer, titrering, titrering af stærk syre med stærk base, titrering af ikke-stærk syre med stærk base.

øvelser
- Puffersystemer
- Titrerkurver for saltsyre og ethansyre

Materiale
Bioteknologi bind 2, kapitel 4 omkring syrer og baser i biologiske systemet. I har læst alle siderne på nær: Regulering af pH ved hjælp af proteiner og titrering af en polyhydron syre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Farvede forbindelser, spektrofotometri og koffein

Resume
Vi har arbejdet med: Aromatiske carbonhydrider, farvede organiske forbindelser, konjugerede dobbeltbindinger, chromofore grupper, farmodificerende (auxochrome) grupper, lys, farve, absorbans, absorptionsspektrum, standardkurve, Lambert Beers lov.

Øvelse
- Ponceau 4r indholdet i rød drik

Materiale
Pdf-filer:
- Farvede forbindelser, spektrofotometri og koffein .pdf
- Tema om farvede forbindelser.pdf

Følgende link omkring fortyndinger: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=231
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Organiske forbindelser, isomeri og carbohydrater

Resume

Vi startede forløbet med at repetere navngivning af carbonhydrider, kogepunkter, opløselighed, forbrændingsreaktioner og mængdeberegninger.

Herefter gennemgik vi:
Carbonhydrider:
Alkaner, alkener og alkyner hvor vi kom ind på både deres fysiske og kemiske egenskaber samt navngivning. Herunder reaktionstyperne substitutionsreaktioner, additionsreaktioner og eliminationsreaktioner. Desuden kom vi ind på cykliske carbonhydrider og aromatiske carbonhydrider.

Alkoholer, aldehyder og ketoner
Herunder kom vi ind på forskellige typer af alkoholer. Vi arbejder med de fysiske egenskaber opløslighed og kogepunkter samt, hvor vi herunder inddrage viden om intermolekylære bindinger. Vi har desuden arbejder med de kemiske egenskaber for grupperne. Vi har arbejdet med navngivning og desuden med oxidation af alkoholer, hvor vi herunder har arbejdet med, hvordan man afstemmer organiske redoxreaktioner.

Isomeri
Vi har arbejdet med isomeri. Herunder strukturisomeri (kæde- stilling og funktionsisomeri). Vi har desuden arbejdet med stereoisomeri, hvor vi har snakket om geometrisk isomeri (både E/Z og cis/trans isomeri). Vi har desuden arbejdet med spejlbilledisomeri, og hvad et asymmetrisk carbon er.

Carbohydrater
Vi har arbejdet med monosaccharider, disaccharider og polysaccharider. Vi har arbejdet med ringslutningen i monosaccharider, alfa- og beta-glukose, vi har arbejdet med Fehlings reaktion. i forbindelse med dissacharider og polysaccharider har vi arbejdet med hvordan de dannes ved kondensationsreaktion og navnet på glykosidbindingerne. Vi har desuden arbejdet med om de forskellige carbohydrater kan reducere Fehlings prøve.

Øvelser
- Alkaner i lightergas
- Primære, sekundære og tertiære alkoholer


Materiale:
Som repetition har vi læst i bogen, I gang med kemi: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk (her har vi læst følgende: 3.3, 3.4.4, 3.7.4, 3.4.2)

Vi har desuden læst kapitel 4 i bogen, Videre med kemi

Pdf:
Afstemning af redoxreaktioner for organiske forbindelser.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 hovedpinepiller - herunder estere og carboxylsyrer

Resume
Vi har arbejdet med: Carboxylsyre, estere, navngivning af både carboxylsyre og estere, fysiske (herunder kogepunkter og opløselighed) og kemiske egenskaber for carboxylsyre og estere (herunder kondensationsreaktioner, hydrolyse samt syreegenskaber for carboxylsyrerne), syntese af acetylsalicylsyre, TLC, virkning af acetylsalicylsyre

Øvelser
- Fremstilling af acetylsalicylsyre
- Tyndtlagskromatografi (TLC)

Materiale
Vi har læst kapitel 6 i bogen, Videre med kemi: https://videremedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=134 (vi har ikke læst temaet 6.4 lipider i dyr og planter, vi har desuden ikke læst 6.3.2 om optagelse af acetylsalicylsyre og 6.3.4 om udskillelse af acetylsalicylsyre)

Omkring TLC har vi læst et link fra bogen, Bioteknologi bind 2.
- https://bioteknologia2.ibog.nucleus.dk/?id=271
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Aminer og proteiner

Resume
Vi har arbejdet med: Nitrogenatomet, aminer (primære, sekundære og tertiære), navngivning af aminer, aminers fysiske egenskaber, aminer er baser, aminosyre, sammensætning af aminosyrer, proteiners strukturniveveauer, enzymer

Materiale
Vi har læst kapitel 7 i bogen, Videre med kemi. (vi har ikke læst temaet om nitrogens stofkredsløb, vi har ikke læst 7.4.1, 7.4.4, 7.4.6 og 7.4.7 i temaet om aminosyre og proteiner)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reaktionshastighed og enzymer

Resume
Vi har arbejdet med: Reaktionshastighed, gennemsnitlig reaktionshastighed, hvordan man definere reaktionshastighed for en reaktion, øjeblikkelig reaktionshastighed, energiprofil, aktiveringsenergi, potentiel energi, orienteringens betydning for at reaktioner forløber, faktorer der påvirker reaktionshastigheden (temperatur, overfladeareal, stofmængdekoncentrationerne, tilstedeværelsen af katalysator), Homogen katalyse og heterogen katalyse, enzymer og reaktionshastighed, enzymers virkning, substratkoncentrations betydning, temperaturens og pH´s betydning for enzymkatalyserede reaktioners hastighed.

Øvelser
- Reaktionshastighed (reaktionen mellem thiosulfat og HCl)
- Mozarella (fokus på pH´s indflydelse og enzymet chymosin)

Materiale
Vi har læst kapitel 8 i videre med kemi (vi har ikke læst 8.3.4.3 om koral katalyse, vi har ikke læst om inhibitorer (8.4.3 Inhibitorer))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer