Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rødkilde Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Randi Fuglsang Thise
|
|
Hold
|
2024 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
F1 Hvorfor kemi?
Kernestof:
Hverdags kemi
Reaktionsskemaer: koefficienter, tilstandsformer
Elevforsøg:
Reaktion mellem kobber og dibrom
Supplerende stof:
Podcast om kemi i hverdagen fra "Bæredygtighed i virkeligheden": https://open.spotify.com/episode/6XwwgCmOii4dzOnkVZcnR3
Undersøgelse af produkter i hjemmet med "Kemiluppen"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
F2 Jordens ressourcer
Kernestof:
Grundstoffer: det periodiske system,
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
F3 Udvinding af metal
Forløbet gennemgår redoxreaktioner ud fra spændingsrækken og mangansoxidationstal. I forløbet repeteres tidligere reaktioner fra forsøg med fokus på redox.
Kernestof:
Redoxreaktioner, oxidation og reduktion, delreaktioner
spændingsrækken og korrosion af metaller, ædle og uædle metaller, hydrogens placering i spændingsrækken
oxidationstal, hhv. grundstoffer, en- og fleratomige ioner samt simple molekyler og organiske molekyler
Kernestof fra Basiskemi C:
173-184
Forsøg:
Spændingsrækken
Mangans oxidationstal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
F4 Lakridser
Forløbet tager udgangspunkt i en lakridsfabrik med fokus på salmiak som ionforbindelse
Kernestof:
Definitioner for en ion og en ionforbindelse
Forskellen på en enatomig ion og en fleratomig ion
Hvordan en ionforbindelse dannes
Begreberne ionbinding, iongitter og krystalstruktur
Hvad der er karakteristisk for ionforbindelsers smelte- og kogepunkter
Navngivning
Begreberne formelenhed og krystalvand
Hvordan vand kan opløse en ionforbindelse
Ionforbindelsers opløselighed
Forskellen på et letopløseligt, et tungtopløseligt og et uopløseligt salt
Forskellen på en umættet, en mættet og en overmættet opløsning
Hvad der kendetegner en fældningsreaktion
Hvordan en fældningsreaktion kan opskrives med formelenheder og som et ionreaktionsskema
Begrebet tilskuer-ioner
Supplerendestof:
Koncentration og massefylde | Kemi C - 10, https://www.youtube.com/watch?v=gBrrWvUb6pM
Forsøg:
Lav lakrids
Påvisning af salmiak i lakrids (kvalitativt)
Salmiak i lakridser (fældningstitrering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
F5 Extractors
Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter.
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde.
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
Kernestof:
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder med fokus på spektrofotometri.
Mængdeberegninger i relation til opløsninger.
I forløbet arbejdes med to overordnede læringsmål. Målet med Extractors er, at eleverne efter forløbet kan:
tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion
vurdere optimering af ekstraktionsprocesser.
Første læringsmål knytter sig til aktiviteterne i modul 1 og 2, hvor eleverne skal tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion af karminsyre fra cochenillelus.
I modul 3 skal eleverne bringe deres viden og erfaringer fra de indledende moduler i spil, når de skal vurdere, hvordan en industriel ekstraktionsproces kan optimeres og tilrettelægges på en måde, der lever op til specifikke kundeønsker. Evalueringen af forløbets læringsmål foregår både løbende og afslutningsvis.
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
F6 Alkoholer
Forløbet ser på organiskkemi med fokus på alkoholer
Kernestof:
hvordan organiske forbindelser generelt er opbygget, Carbonatomets og hydrogenatomets bindingsstruktur
Hvilke andre grundstoffer end C og H, der kan indgå i organiske forbindelser
Begreberne stofklasser og funktionelle grupper, Alkaner, alkener, alkyner, Mættede og umættede
Molekylformel, strukturformel, sammentrukket strukturformel og stregformel
Ligekædet og forgrenet, Strukturisomeri
Navngive udvalgte organiske forbindelser, begreberne hovedkæde og sidekæde samt præfiks og suffiks, princippet i nummerering af carbonatomer, suffikserne –an, -en, -yn, -yl, -ol, -al og –on til navngivning af organiske forbindelser tilhørende forskellige organiske stofklasser
Betydning af polære funktionelle grupper for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand
Betydning af intermolekylære kræfter (hydrogenbindinger og London-kræfter) for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand
Redegøre for sikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med at arbejde med stoffer i hjemmet og i laboratorier, herunder kendskab til farepiktogrammers samt H- og P-sætningers betydning
stofmængdeberegninger, molekylmasse (Mu) og stofmængde (n), Avogadros konstant, molarmasse (M), sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse og anvende sammenhængen i beregninger
Begrebet densitet og sammenhængen mellem densitet, masse og volumen, bestemme volumenprocenter i en blanding
Bestemme udbytteprocenten i forbindelse med en kemisk produktion
Forsøg:
Gæring og destillation af alkohol
Alkoholers egenskaber (opløselighed og oxidation)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
F7 Hovedpinepiller
Kernestof fra Basis Kemi B:
6-26
29-45
116-121
143-146
158-159
163-170
175-177
183-189
Supplerende materiale:
TV-dokumentar: Aspirin - en bitter pille (DR2 2002)
Patent for Acetylsalicylsyre
Sider fra Biotekbog om syntese af Acetylsalicylsyre
Ligevægtsreaktioner | Kemi B - Ligevægte 1, https://www.youtube.com/watch?v=XjLaGvq20YU&t=3s
Lambert-Beers lov | Kemi B - Fotokemi 3, https://www.youtube.com/watch?v=C8OtdKVqBEc
Forløbet har taget udgangspunkt i, hvordan man kan optimere produktionen af acetylsalicylsyre. Følgende kernestof er dækket:
Estere (og andre funktionelle grupper)
Ligevægte herunder indgreb og LeChateliers princip
TLC og smeltepunkt
Spektrofotometri
Reaktionshastighed
Forsøg:
• Esterdannelse - fremstilling af dufte
• Indgreb i et ligevægtssystem
• Syntese og renhedsbestemmelse af acetylsalicylsyre
• Acetylsalicylsyre i maven + acetylsalicylsyre i en kodimagnyl
(Lambert Beers lov)
• Landolts forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
F8 Farvede organiske forbindelser
Kernestof:
* Sammenhængen mellem stråling, lys og farver: bølgelængde, det elektromagnetiske spektrum, absorption, refleksion og transmission
* Farvede organiske forbindelser: konjugerede dobbeltbindinger, azofarvestoffers struktur
* Spektrofotometri: metoden, absorbans, absorptionsspektrum, standardkurve, Lambert-Beers lov
Elevforsøg
Hvilken farve er der i din drink? (IBSE)
Overskrifter til kernestof fra "Videre med kemi" af Lone Als til kernestof:
Farvede forbindelser
Farver og komplementærfarver
Lys kan excitere elektroner
Farvede organiske forbindelser
Azofarvestoffer
Spektrofotometri
Et absorptionsspektrum
Anvendelse af spektrofotometri
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Repetition
Repetition af forsøg og forløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64613370445",
"T": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64613370445",
"H": "/lectio/205/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64613370445"
}